B 33 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om præmisserne i Østre Landsrets dom i sagerne med j. nr. S-3461-22 og S-4001-22 m.v.

Indfødsretsudvalget 2023-24
B 33
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 13. december 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 1 til

B 33 efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,

som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 1 til B 33:

Vil ministeren redegøre for, om præmisserne i Østre Landsrets dom i sagerne med

j. nr. S-3461-22 og S-4001-22 antyder, at afgørelsen om frakendelse af dansk ind-

fødsret i en bandesag om groft knivoverfald kunne have haft et andet udfald, så-

fremt det fremsatte forslag havde været gennemført, og vil ministeren i bekræf-

tende fald, henset til at både Belgien, Frankrig og Storbritannien nægter at ratifi-

cere statsborgerretskonventionen efter 25 år pga. de snævre rammer for fratagelse

af statsborgerskab, kommentere på, om sagen giver ministeren anledning til nær-

mere overvejelser i regeringen om Danmarks forhold til statsborgerretskonventio-

nen? Der henvises i øvrigt til indlægget »Var det ikke for de internationale konven-

tioner, ville vi gøre tildelt statsborgerskab betinget« af statsminister Mette Frede-

riksen og daværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, bragt

på stm.dk den 9. februar 2021.

Svar:

Det fremgår af regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark, at regeringen vil arbejde

for at styrke det regelbaserede internationale samfund. Konventionerne er det bed-

ste grundlag for at skabe en bedre verdensorden, hvor hvert enkelt individ og min-

dre lande også har rettigheder. Som et lille land har Danmark en selvstændig nati-

onale interesse i, at det regelbaserede internationale samfund fungerer. Regerin-

gen står derfor ved de internationale forpligtelser, som Danmark har påtaget sig,

herunder de forpligtelser, der følger af bl.a. Europarådets konvention af 6. novem-

ber 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen).

Som jeg også tidligere har nævnt, har regeringen derfor ikke planer om at trække

Danmark ud af statsborgerretskonventionen. Der er derfor ikke anledning til vur-

dere nærmere, om domstolene kunne være kommet frem til et andet resultat i den

dom, der henvises til i spørgsmålet, hvis Danmark ikke havde tiltrådt statsborger-

retskonventionen. Det ville i givet fald også afhænge af bl.a. Danmarks øvrige inter-

nationale forpligtelser.

Side

1/2

12. januar 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2023 - 19536

2553473

B 33 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om præmisserne i Østre Landsrets dom i sagerne med j. nr. S-3461-22 og S-4001-22 m.v.

eg vil gerne medgive

–

som det også fremgår af både det indlæg fra 2021, som

spørgeren henviser til, og regeringsgrundlaget

–

at de internationale konventioner

sætter snævre rammer for bl.a. fratagelse af statsborgerskab. Vi skal derfor være

klar til at udfordre og afsøge de rammer, som konventionerne sætter op.

Når det er sagt, har vi gennem de senere års stramninger af reglerne vedrørende

frakendelse og fratagelse af dansk statsborgerskab sørget for at udnytte de ram-

mer, som de internationale konventioner fastsætter.

Vi har således senest i maj 2022 skærpet reglerne, da det blev indført, at den som

dømmes for en strafbar handling, og som derved har udvist en handlemåde, som

er til alvorlig skade for statens vitale interesser, ved dom

skal

frakendes sin danske

indfødsret, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel-

ser. Det er således ikke muligt at skærpe reglerne for frakendelse som følge af kri-

minalitet yderligere.

Kaare Dybvad Bek

Christine V. Johansen

Side

2/2