Forsvarsudvalget 2023-24
B 103
Offentligt
2818303_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Dato
1. februar 2024
Bilag
Sag
23/32760
Enhed
intjur
FOU B 103 – endeligt svar på spørgsmål 23 fra Trine Pertou Mach
(EL) stillet den 31. januar 2024 til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spørgsmål
Er det regeringens opfattelse, at FN-medlemslandet Danmark siden 7. oktober
2023 har været udsat for et væbnet angreb fra Houthi-bevægelsens side – jf. FN-
pagtens artikel 51?
Svar
Det er ikke regeringens opfattelse, at Danmark siden 7. oktober 2023 har været har
været udsat for et væbnet angreb af Houthi-bevægelsen, jf. FN-pagtens artikel 51.
Det folkeretlige grundlag for Danmarks deltagelse i den offensive koalition - og
dermed magtanvendelse mod Houthi-bevægelsen inden for rammerne af denne
koalition - er kollektivt selvforsvar af USA i medfør af FN-pagtens artikel 51. Dette
fremgår af afsnit IV om det retlige grundlag for missionen i bemærkningerne til B
104. Der henvises endvidere til besvarelsen af FOU B 104 spørgsmål 12.
Det fremgår af brev af 26. januar 2024 fra USA's FN ambassadør til formanden for
FN’s Sikkerhedsråd (UN doc. S/2024/108), at Danmark, i udøvelsen af kollektivt
selvforsvar af USA, den 24. januar 2024 besluttede at tilslutte sig den offensive
koalition.
For så vidt angår B 103 om udsendelse af dansk fregat m.v. vil det danske militære
bidrag have mandat til at imødegå trusler mod den frie sejlads. De danske bidrag vil
have mandat til at anvende magt i selvforsvar og i forsvar af civile skibe og enheder
i Operation Prosperity Guardian, samt øvrige enheder, der er indsat i området,
eksempelvis inden for rammen af en EU-mission eller under nationalt mandat.
Dette gør sig gældende, uanset hvor et eventuelt angreb rettes fra. Opgaverne for
det danske fregatbidrag er defensive og vil således ikke omfatte gennemførelse af
offensive operationer.
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/2
B 103 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm., om FN-medlemslandet Danmark siden den 7. oktober 2023 har været udsat for et væbnet angreb fra houthibevægelsens side
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
2/2