Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
B 10
Offentligt
2804796_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. december 2023
Hermed sendes følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 9 til
B 10 forslag til folketingsbeslutning om dyrevelfærd for søer, som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 28. november 2023. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra stillet den 28. november 2023 af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 9 til B 10 om dyrevelfærd for søer fra Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg
Er det ministerens opfattelse, at det kun er dyr, der har det godt, som producerer godt, eller medgiver
ministeren, at avl, management, kirurgiske tilpasninger af dyrene og medicinering m.v. kan føre til
økonomisk fordelagtig produktion uden, at dette er i sig selv, er et udtryk for god dyrevelfærd?
Svar
Management og håndtering af dyrene med udgangspunkt i dyrenes adfærd og velfærd kan have en
positiv effekt på dyrevelfærden og kan muligvis også bidrage til lavere pattegrisdødelighed. Vi skal dog
samtidig være opmærksomme på, at produktionen ikke rykker til lande, hvor dyrevelfærd prioriteres
lavere. Det vil hverken gavne dyrene, producenterne, forbrugerne eller Danmark.
Jeg kan supplerende oplyse, at dyrevelfærd er et af mine fokusområder som minister, og jeg ser frem til
at drøfte mulige indsatser med Folketingets partier som led i forhandlingerne om en kommende
dyrevelfærdsaftale herunder dyrevelfærd for søer.
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk