Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
B 10
Offentligt
2804798_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. december 2023
Hermed sendes følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 26 til
B 10, forslag til folketingsbeslutning om dyrevelfærd for søer, som Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 1. december 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL)
Spørgsmål nr. 26 til B 10 om dyrevelfærd for søer fra Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg
Vil ministeren oplyse, om sodødelighed stadig er et parameter, der bruges i risikoudpegning af
besætninger til velfærdskontrol og i gult kort-ordningen vedr. antibiotika? Vil ministeren i givet fald
redegøre for, hvordan dette i praksis fungerer, herunder om ministeren mener, at grænseværdien kan
betragtes som et incitament til at holde sodødeligheden på et lavt niveau?
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Fødevarestyrelsen, der har oplyst
følgende:
”Sodødelighed
indgår som et risikokriterie i forbindelse med udpegning til kontrol af dyrevelfærd i
besætninger. Sodødelighed anvendes ikke som kriterie i forbindelse med gult kort-ordningen på
antibiotikaforbrug.”
Fødevarestyrelsen oplyser endvidere, at hverken Fødevarestyrelsens kontrollører eller de udpegede
besætninger oplyses om, hvad der ligger til grund for udpegningen af de enkelte besætninger til kontrol.
Baggrunden herfor er tilrettelæggelsen af kontrolopgaven.
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk