Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
B 8 Bilag 2
Offentligt
2816890_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 8
Folketinget 2023-24
Beretning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 25. januar 2024
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om, at tilskud til specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand skal følge eleven
[af Helena Artmann Andresen (LA) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti, Liberal Aliance,
Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti,
Dansk Folkeparti og Alternativet
Et mindretal i udvalget (SF, LA, DD, KF, DF og ALT)
noterer sig, at elever med særlige behov skal kunne få den
rette støtte, uanset om de går i en folkeskole eller på en fri
grundskole. Hertil bemærker mindretallet, at alle elever, der
har behov for specialundervisning og anden specialpædago-
gisk bistand, allerede ifølge gældende lovgivning har ret til
det.
Mindretallet noterer sig derudover, at der ikke på nuvæ-
rende tidspunkt eksisterer gennemsigtighed, i forhold til
hvad en folkeskoleelev med særlige behov koster. Mindre-
tallet finder dette uholdbart, da det fremadrettet bør være
muligt at sammenligne udgifterne til specialundervisning
og anden specialpædagogisk bistand på folkeskoleområdet
og på fri- og privatskoleområdet. Mindretallet vil følge pro-
blemstillingen og opfordrer ministeren til at skabe mere
økonomisk gennemsigtighed på området.
Ved at få skabt større klarhed over økonomien på områ-
det kan det i højere grad vurderes, om der eksisterer uaccep-
table forskelle i den støtte, som elever med særlige behov
modtager. Det skal sikres, at elever med særlige behov får
tilstrækkelig støtte, uanset om de går i en folkeskole eller på
en fri grundskole.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkuri havde ved beretningsafgivelsen ikke med-
lemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med
politiske bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 4. oktober 2023
og var til 1. behandling den 9. november 2023. Beslutnings-
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Børne- og Undervisningsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut-
ningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål
til børne- og undervisningsministeren til skriftlig besvarelse,
som ministeren har besvaret.
P.u.v.
Karina Adsbøl
formand
DokumentId
Journalnummer