Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
B 8 Bilag 1
Offentligt
2814271_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 8
Folketinget 2023-24
Beretning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 00. januar 2024
Udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om, at tilskud til specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand skal følge eleven
[af Helena Artmann Andresen (LA) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
Liberal Aliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative
Folkeparti, Dansk Folkeparti og Alternativet
Et mindretal i udvalget (LA, DD, KF, DF og ALT) note-
rer sig, at elever med særlige behov skal kunne få den rette
støtte uanset, om de går i en folkeskole eller på en fri grund-
skole. Hertil bemærker mindretallet, at alle elever, der har
behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand, allerede ifølge gældende lovgivning har ret til det.
Mindretallet noterer derudover, at der ikke på nuværen-
de tidspunkt eksisterer gennemsigtighed i forhold til, hvad
en folkeskoleelev med særlige behov koster. Udvalget fin-
der dette uholdbart, da det fremadrettet bør være muligt
at sammenligne udgifterne til specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand på folkeskoleområdet og på fri-
og privatskoleområdet. Mindretallet opfordrer ministeren til
at skabe mere økonomisk gennemsigtighed på området og
vil følge problemstillingen i det videre arbejde.
Ved at få skabt større klarhed over økonomien på om-
rådet, kan det i højere grad vurderes, om der eksisterer
uacceptable forskelle i den støtte, som elever med særlige
behov modtager. Det skal nemlig sikres, at elever med sær-
lige behov får tilstrækkelig støtte uanset, om de går i en
folkeskole eller en fri grundskole.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkuri havde ved beretningsafgivelsen ikke med-
lemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med
politiske bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 4. oktober 2023
og var til 1. behandling den 9. november 2023. Beslutnings-
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Børne- og Undervisningsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <1> møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt <0> bilag på beslut-
ningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet <3> spørgsmål
til børne- og undervisningsministeren til skriftlig besvarelse,
som ministeren har besvaret.
P.u.v.
Karina Adsbøl
formand
DokumentId
Journalnummer