Grønlandsudvalget 2023-24
B 44 Bilag 1
Offentligt
2795753_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
7. december 2023
Kære medlem af Folketingets Grønlandsudvalg,
Offerrådgivningen i Danmark (herefter OID) har for nylig bemærket, at et forslag til folke-
tingsbeslutning om oprettelse af en offerrådgivning i Grønland (GRU B 44) er blevet fremsat i
det danske Folketing. Sagen er sat på dagsordenen til 1. behandling 12. december 2023.
I forslaget indstilles det, at etableringen af en offerrådgivning i Grønland skal ske ved at
udvide den eksisterende danske offerrådgivning, så den også omfatter Grønland. På den bag-
grund finder vi, at det er naturligt, at vi i OID orienterer udvalget om vores syn på forslaget.
Overordnet set, mener vi, at det er positivt, at der bliver gjort overvejelser om at etablere
en offerrådgivning i Grønland. Det høje niveau af kriminalitet, antallet af selvmord samt
volds- og seksualforbrydelser i Grønland gør, at der er et stort behov for en grønlandsk offer-
rådgivning, der kan støtte og rådgive ofre og pårørende i det grønlandske samfund, i at hånd-
tere de traumatiske oplevelser.
Det er vores opfattelse, at en velfungerende offerrådgivning i Grønland, der vil være en ef-
fektiv støtte for grønlandske ofre og pårørende, kræver en forankring i det grønlandske sam-
fund.
Hvis forslaget bliver vedtaget, indgår OID gerne i et samarbejde og dialog om det videre forløb
om en mulig grønlandsk model. Ligesom vi naturligvis stiller vores viden og ekspertise til rå-
dighed.
På vegne af OID’s bestyrelse
og venlig hilsen
Knut A. Gulbrandsen
Landsformand
Offerrådgivningen i Danmark
Landsformand for Offerrådgivningen i Danmark | Knut A. Gulbrandsen| Vesterballevej 5 | 7000 Fredericia | Tlf. 2925 4335