B 2 - 2023-24 - Bilag 4: 1. udkast til beretning

Erhvervsudvalget 2023-24
B 2 Bilag 4
Offentligt

Til beslutningsforslag nr.

B 2

Folketinget 2023-24

Beretning afgivet af Erhvervsudvalget den 25. januar 2024

1. udkast

til

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre virksomheders retssikkerhed ved en

fremtidig epidemi

[af Mona Juul (KF) m.fl.]

1. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og KF

flertal

i udvalget (S, V, M og KF) konstaterer, at

covid-19 ramte Danmark i foråret 2020 og gennem to år

prægede det danske samfund med varierende styrke. Under

covid-19 blev der indført en række smittereducerende foran-

staltninger, der midlertidigt begrænsede mulighederne for at

drive virksomhed. Et flertal af Folketingets partier vedtog

derfor en række kompensationsordninger, der holdt hånden

under dansk erhvervs- og kulturliv. Hvis en virksomheds

omsætningsfald var tilstrækkeligt stort, var der således mu-

lighed for at søge kompensation. Under covid-19 blev der

på Erhvervsministeriets område udbetalt ca. 56 mia. kr. i

kompensation og stillet ca. 100 mia. kr. til rådighed i lån og

garantier. På Kulturministeriets område blev der udbetalt ca.

3,2 mia. kr.

I forlængelse af covid-19 har der været nedsat en arbejds-

gruppe, der har evalueret covid-19-hjælpepakkerne, herun-

der kompensationsordningerne. Arbejdsgruppen er kommet

med en række anbefalinger til, hvordan fremtidige hjælpe-

pakker bør indrettes. I en krisesituation er der et naturligt

ønske om stabilitet og forudsigelighed. Det gælder også i

en fremtidig sundhedskrise, hvor der kan være behov for

midlertidigt at begrænse aktiviteten i samfundet. Der skal i

overensstemmelse med grundloven ydes fuld erstatning for

de indgreb, der måtte have karakter af ekspropriation. For

ikke-ekspropriative indgreb og restriktioner skal der ydes

kompensation for tab, der måtte følge af restriktioner, der i

væsentligt omfang begrænser virksomheder og institutioners

aktiviteter.

Kompensation udgør som udgangspunkt statsstøtte. Mu-

ligheden for at yde støtte under en fremtidig epidemi vil

derfor afhænge af, hvilke regler EU-Kommissionen måtte

indføre, uagtet national lovlovning. Der vil endvidere skul-

le tilvejebringes bevillingsmæssig hjemmel. Det er således

vanskeligt med et lovkrav at forpligte fremtidige Folketing

på at vedtage kompensationsordninger uden forudgående

statsstøttegodkendelse eller kendskab til den konkrete sund-

hedskrise.

Partierne anerkender, at enhver sundhedskrise vil have

sine egne karakteristika – og dermed også kræve specifikke

modsvar – som ikke kendes på forhånd. Samtidig er det

vigtigt med forudsigelighed for virksomheder og kulturliv.

Partierne er enige om, at kompensationsordninger skal

anvendes i en epidemi, der udgør et pludseligt, midlertidigt

og usædvanligt stød til økonomien, og som nødvendiggør

indførelse af restriktioner, der i væsentligt omfang begræn-

ser virksomheders aktiviteter.

Partierne noterer sig, at der i tilfælde af en sådan epide-

mi og med øje for epidemiens konkrete karakteristika vil

skulle tages stilling til niveauet for kompensation, ind- og

udfasningsscenarier mv. i forbindelse med udformningen af

kompensationsordningerne.

Der vil på den baggrund blive taget afsæt i arbejdsgrup-

pens principper for udformningen af kompensationsordnin-

ger til erhvervs- og kulturliv under en fremtidig epidemi.

Såfremt det i en sådan krise bliver nødvendigt at yde

støtte til virksomheder, vil regeringen derfor hurtigt indkalde

til politiske drøftelser om eventuelle kompensationsordnin-

ger med henblik på, at der kan forelægges de nødvendige

forslag for Folketinget.

DokumentId

Journalnummer

B 2 - 2023-24 - Bilag 4: 1. udkast til beretning

I tilfælde af at der indkaldes til politiske drøftelser om

kompensationsordninger, vil regeringen nedsætte en faglig

referencegruppe, der løbende kan give regeringen og Folke-

tinget skriftligt input til udarbejdelsen af kompensationsord-

ningerne og den efterfølgende implementering i form af fx

bekendtgørelser o.l. Referencegruppen skal bl.a. bestå af

medlemmer fra relevante erhvervsorganisationer.

Det vil – med udgangspunkt i de konkrete kompensati-

onsordninger – blive vurderet, om der er behov for at give

virksomheder adgang til at påklage en afgørelse om kom-

pensation til en anden administrativ myndighed (administra-

tiv rekurs).

Hvorvidt der er tale om restriktioner, som virksomheder

bør kompenseres for, vil afhænge af en konkret vurdering på

baggrund af et oplæg fra regeringen. Kompensationsordnin-

ger vil skulle indrettes under hensyntagen til EU’s statsstøt-

teregler.

Aktstykker og bekendtgørelser, der implementerer de po-

litisk aftalte kompensationsordninger, vil blive sendt i hø-

ring blandt aftalepartierne.

Aftale om politisk håndtering af kompensation ved frem-

tidige epidemier fremgår af bilag 2.

Det Konservative Folkeparti

Et mindretal i udvalget (KF) tilføjer hertil, at Det Kon-

servative Folkeparti kvitterer for, at det efter et langt for-

løb trods alt lykkedes at blive enige om en erklæring for

eventuelle kompensationer ved fremtidige epidemier. Det er

væsentligt bedre end ingenting. KF havde dog gerne set,

at erhvervslivets retssikkerhed blev tilgodeset i epidemilo-

ven. Det er helt afgørende, at virksomheder, arbejdspladser

og selvstændige har forudsigelige og transparente betingel-

ser. Og at de kan have tillid til de politiske og demokratiske

processer.

Med beslutningsforslaget ønskede KF at pålægge rege-

ringen at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om

at (gen)etablere og sikre virksomheders retssikkerhed ved en

fremtidig epidemi inden udgangen af 2023.

Det lykkedes langt om længe efter samråd og fremsættel-

se af beslutningsforslaget at få et møde med erhvervsmini-

steren. Det lykkedes også at få en erklæring fra erhvervsmi-

nisteren, hvilket som nævnt er bedre end ingenting.

KF vil dog påpege, at der fortsat udestår at blive lavet

en decideret lovændring til epidemiloven, præcis som det

blev aftalt i 2020. KF vil derfor fortsat kraftigt opfordre

regeringen til at udfærdige og fremsætte et lovforslag med

den i bilag 1 anførte tekst.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med politiske bemærkninger i beretningen.

2. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 4. oktober 2023 og

var til 1. behandling den 21. november 2023. Beslutnings-

forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i

Erhvervsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og

dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med

udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget

på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i [ ] møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt [ 4 ] bilag på beslut-

ningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 10 spørgsmål

til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren

har besvaret.

P.u.v.

Louise Elholm

formand

B 2 - 2023-24 - Bilag 4: 1. udkast til beretning

Bilag 1

MONAS MODEL_Forslag til ændringer af epidemiloven, der skal understøtte erhvervslivets

retssikkerhed under en kommende epidemi_050124

Med dette udkast til lovforslag sikres det, at erhvervslivets retssikkerhed tilgodeses i epidemiloven

samtidig med at den til hver tid siddende regeringen overlades det handlerum, som er nødvendigt ved

håndteringen af evt. fremtidige udbrud af både kendte og ukendte smitsomme sygdomme.

Med lovforslaget indføres processuelle regler, der skal sikre en politisk stillingtagen til konsekvenserne

for erhvervslivet af et tvangsindgreb efter epidemilovens kapitel 6. Med forslaget opnår erhvervslivet

væsentlige retssikkerhedsgarantier såsom forudsigelighed i retsstillingen, klageadgang og parlamentarisk

inddragelse i alle beslutninger om kompensation. Lovforslaget indeholder ingen materielle regler med

krav om kompensation til erhvervslivet af en bestemt størrelse. Den parlamentariske behandling af

konsekvenserne af et indgreb med hjemmel i epidemiloven vil derfor i nogle, formentlig få, tilfælde

kunne føre til, at det besluttes ikke at yde kompensation.

Det foreslås som følge heraf, at erhvervsministeren pålægges at træffe beslutning om, hvorvidt erhvervs-

livet skal tilkendes kompensation ved indførelsen af samfundsmæssige foranstaltninger efter kapitel 6,

samt at beslutninger herom skal godkendes af Folketingets epidemiudvalg.

Det foreslås desuden at nedsætte en Erhvervsepidemikommission med repræsentanter for regeringen og

erhvervslivet, som skal rådgive erhvervsministeren om spørgsmål om kompensation.

Endvidere foreslås det at indføre regler om, at hvis erhvervslivet får krav på kompensation, kan adgangen

til at klage administrativt over myndighedernes afgørelser herom ikke afskæres.

Efter epidemilovens kapitel 3 om Epidemikommissionen indsættes

"Kapitel 4

Erhvervsepidemikommissionen

"§

Erhvervsministeren nedsætter en erhvervsepidemikommission.

Stk. 2.

Erhvervsepidemikommissionen består af 1 formand og 1 medlem, der udpeges af erhvervsministe-

ren, og to medlemmer, der udpeges af erhvervsministeren efter indstilling fra henholdsvis finansministe-

ren og kulturministeren samt fire medlemmer, der udpeges af erhvervsministeren efter indstilling fra

erhvervslivets organisationer.

Erhvervsministeren udpeger herudover efter samme fremgangsmåde 1

næstformand og 1 stedfortræder for hvert medlem.

[Stk. 3-5 svarende til epidemilovens § 7 vedr. epidemikommissionen]

§ 10.

Erhvervsepidemikommissionen rådgiver af egen drift eller efter anmodning erhvervsministeren om

spørgsmål om kompensation af erhvervsdrivende i forbindelse med foranstaltninger i medfør af kapitel

6. Kommissionen kan herunder indstille, at vedkommende minister fastsætter regler i medfør af denne

lov, eller at allerede fastsatte regler ændres eller ophæves.

Stk. 2.

Erhvervsepidemikommissionen afgiver efter anmodning fra erhvervsministeren eller af egen drift

indstilling om, hvilke regler der bør fastsættes i medfør af § 61

[som foreslået indsat nedenfor]"

B 2 - 2023-24 - Bilag 4: 1. udkast til beretning

Efter epidemilovens kapitel 11 om ekspropriation indsættes:

"Kapitel 12

Kompensation

§ 61.

Ved indførelsen af samfundsmæssige foranstaltninger efter denne lovs kapitel 6 skal erhvervsmini-

steren efter forhandling med sundhedsministeren fastsætte regler om kompensation. Kompensationens

størrelse fastsættes under hensyn til de erhvervsdrivendes økonomiske situation, indgrebets karakter og

samfundsøkonomien.

Stk. 2.

Erhvervsministeren skal forud for udstedelse af regler i medfør af stk. 1 forelægge indholdet af

reglerne sammen med en indstilling fra Erhvervsepidemikommissionen for Folketingets epidemiudvalg til

udvalgets godkendelse.

Stk. 3.

Folketingets epidemiudvalg kan beslutte, at der ikke skal ydes kompensation.

I § 64 indsættes efter 2. pkt.:

"Erhvervsministeren kan dog ikke fastsætte regler om, at myndighedernes afgørelser om kompensation i

henhold til bekendtgørelser udstedt i medfør af § 61 ikke kan påklages til anden administrativ myndighed

B 2 - 2023-24 - Bilag 4: 1. udkast til beretning

Erhvervslivets organisationer kan f.eks. være Dansk Erhverv, DI, SMVdanmark og HORESTA. Sammensætningen af Erhvervsepidemikommissionen kan

ændres alt efter karakteren af den alment farlige eller samfundskritiske sygdom, der udløser de foranstaltninger, kommissionen skal rådgive om.

Erhvervsepidemikommissionen foreslås at skulle have en rådgivende rolle i lighed med Epidemikommissionens rolle. Kommissionen vil derfor ikke

kunne bestemme indholdet af regler om kompensation, ligesom erhvervsministeren vil kunne udstede regler om kompensation, selv om kommissionen

ikke har rådgivet herom, og selv om kommissionen indstiller, at reglerne ikke udstedes med det indhold, ministeren har forelagt for kommissionen.

Der fastsættes ingen nedre eller øvre grænse for størrelsen af kompensationen, der beror på

erhvervsministerens skøn under hensyn til karakteren af de iværksatte foranstaltninger og den alment farlige eller samfundskritiske sygdom, der

udløser foranstaltningerne. Regler om kompensation fastsættes i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler og med forbehold for EU-Kommissionens

godkendelse i det omfang, reglerne vurderes at udgøre statsstøtte. Det bemærkes, at generel lønkompensation ikke er omfattet af statsstøttereglerne, da

ordningen betragtes som værende universel, hvorfor regler herom kan fastsættes uden EU-Kommissionens forudgående godkendelse.

Såfremt reglerne kan udgøre statsstøtte, skal forelæggelsen for epidemiudvalget ske samtidig med at regeringen søger at opnå EU-Kommissionens

godkendelse. Erhvervsministeren kan ikke udstede regler om kompensation, hvis epidemiudvalget udtaler sig imod reglernes udstedelse. På dette punkt

afviger reglerne fra epidemiudvalgets beføjelser efter lovens § 9.

B 2 - 2023-24 - Bilag 4: 1. udkast til beretning

Bilag 2

Aftale om politisk håndtering af kompensation ved fremtidige epidemier

Regeringen (S, V, M) og SF, LA, DD, KF, EL, RV, DF og ALT er enige om følgende erklæring om

politisk håndtering af kompensation ved fremtidige epidemier.

Covid-19 ramte Danmark i foråret 2020 og prægede gennem to år det danske samfund med varierende

styrke. Under Covid-19 blev der indført en række smittereducerende foranstaltninger, der midlertidigt

begrænsede mulighederne for at drive virksomhed. Et flertal af Folketingets partier vedtog derfor en

række kompensationsordninger, der holdt hånden under dansk erhvervs- og kulturliv. Hvis en virksom-

heds omsætningsfald var tilstrækkeligt stort, var der således mulighed for at søge kompensation. Under

Covid-19 blev der på Erhvervsministeriets område udbetalt ca. 56 mia. kr. i kompensation og stillet ca.

100 mia. kr. til rådighed i lån og garantier. På Kulturministeriets område blev der udbetalt ca. 3,2 mia. kr.

I forlængelse af Covid-19 har der været nedsat en arbejdsgruppe, der har evalueret Covid-19-hjælpepak-

kerne, herunder kompensationsordningerne. Arbejdsgruppen er kommet med en række anbefalinger til,

hvordan fremtidige hjælpepakker bør indrettes. I en krisesituation er der et naturligt ønske om stabilitet og

forudsigelighed. Det gælder også i en fremtidig sundhedskrise, hvor der kan være behov for midlertidigt

at begrænse aktiviteten i samfundet. Der skal i overensstemmelse med grundloven ydes fuld erstatning

for de indgreb, der måtte have karakter af ekspropriation. For ikke-ekspropriative indgreb og restriktioner

skal der ydes kompensation for tab, der måtte følge af restriktioner, der i væsentligt omfang begrænser

virksomheder og institutioners aktiviteter.

Kompensation udgør som udgangspunkt statsstøtte. Muligheden for at yde støtte under en fremtidig

epidemi vil derfor afhænge af, hvilke regler EU-Kommissionen måtte indføre, uagtet national lovlov-

ning. Der vil endvidere skulle tilvejebringes bevillingsmæssig hjemmel. Det er således vanskeligt med

et lovkrav at forpligte fremtidige Folketing på at vedtage kompensationsordninger uden forudgående

statsstøttegodkendelse eller kendskab til den konkrete sundhedskrise.

Det anerkendes, at enhver sundhedskrise vil have sine egne karakteristika – og dermed også kræve

specifikke modsvar – som ikke kendes på forhånd. Samtidig er det vigtigt med forudsigelighed for

virksomheder og kulturliv.

Der er enighed om, at kompensationsordninger skal anvendes i en epidemi, der udgør et pludseligt,

midlertidigt og usædvanligt stød til økonomien, og som nødvendiggør indførelse af restriktioner, der i

væsentligt omfang begrænser virksomheders aktiviteter.

Regeringen vil i tilfælde af en sådan epidemi og med øje for epidemiens konkrete karakteristika skulle ta-

ge stilling til niveauet for kompensation, ind- og udfasningsscenarier mv. i forbindelse med udformningen

af kompensationsordningerne.

Der vil på den baggrund blive taget afsæt i arbejdsgruppens principper for udformningen af kompensati-

onsordninger til erhvervs- og kulturliv under en fremtidig epidemi.

Såfremt det i en sådan krise bliver nødvendigt at yde støtte til virksomheder, vil regeringen derfor

hurtigt indkalde til politiske drøftelser om eventuelle kompensationsordninger med henblik på, at der kan

forelægges de nødvendige forslag for Folketinget.

I tilfælde af at der indkaldes til politiske drøftelser om kompensationsordninger, vil regeringen nedsætte

en faglig referencegruppe, der løbende kan give regeringen og Folketinget skriftligt input til udarbejdel-

B 2 - 2023-24 - Bilag 4: 1. udkast til beretning

sen af kompensationsordningerne og den efterfølgende implementering i form af fx bekendtgørelser

o.l. Referencegruppen skal bl.a. bestå af medlemmer fra relevante erhvervsorganisationer.

Det vil – med udgangspunkt i de konkrete kompensationsordninger – blive vurderet, om der er behov

for at give virksomheder adgang til at påklage en afgørelse om kompensation til en anden administrativ

myndighed (administrativ rekurs).

Hvorvidt der er tale om restriktioner, som virksomheder bør kompenseres for, vil afhænge af en konkret

vurdering på baggrund af et oplæg fra regeringen. Kompensationsordninger vil skulle indrettes under

hensyntagen til EU’s statsstøtteregler.

Aktstykker og bekendtgørelser, der implementerer de politisk aftalte kompensationsordninger, vil blive

sendt i høring blandt aftalepartierne.