Retsudvalget 2023-24
B 19
Offentligt
2823777_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. februar 2024
Strafferetskontoret
William Erik Kragh Halling
2024-01432
3141391
Besvarelse af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til folketingsbeslutning om politiets og domstolenes
journalisering af og oplysning om signalementer (B 19)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om politiets og domstolenes journalisering af og
oplysning om signalementer (B 19), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 23. januar 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 B 19 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om regler og retningslinjer for politiets og domstolenes journalisering vedr. en anholdt, mistænkt, sigtet, tiltalt eller dømt persons etnicitet og/eller hudfarve
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om politiets og domstolenes journalisering af og
oplysning om signalementer (B 19):
”Vil ministeren redegøre for, hvilke regler og retningslinjer, der
gælder for politiets og domstolenes journalisering vedr. en
anholdt, mistænkt, sigtet, tiltalt eller dømt persons etnicitet
og/eller hudfarve i forbindelse med en sag?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at der ikke er udarbejdet nationale
retningslinjer vedrørende politiets journalisering af oplysninger
om etnicitet, herunder hudfarve, for en anholdt, mistænkt, sigtet,
tiltalt eller dømt person i forbindelse med konkrete sager.
Rigspolitiet bemærker samtidig, at en eventuel ordning med
systematisk registrering af personoplysninger om etnicitet i alle
situationer, hvor politiet er i kontakt med borgere, bl.a. giver
anledning til databeskyttelsesretlige overvejelser, som vil skulle
overvejes nærmere.
Politiets behandling – herunder registrering – af
personoplysninger er reguleret af retshåndhævelsesloven, når
behandlingen af oplysningerne sker med henblik på at
forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare
handlinger mv.
Politiet foretager i dag – bl.a. på baggrund af de
databeskyttelsesretlige hensyn – ikke systematisk registrering af
personers etniske oprindelse i politiets sagsstyringssystem eller
i andre af politiets systemer og registre. Politiet registrerer
således kun oplysninger om etnisk oprindelse, hvis der er et
politifagligt behov for det, og det derved er strengt nødvendigt
af hensyn til varetagelsen af politiets opgaver på det
strafferetlige område, jf. retshåndhævelseslovens § 10, stk. 2.
Der kan eksempelvis foreligge et politifagligt behov for
registrering af etnicitet, hvis et vidne oplyser, at en
gerningsperson er af en given etnisk oprindelse, eller i
situationer hvor politiet har et billede af en gerningsperson, hvor
politiet objektivt kan fastlægge vedkommendes etniske
oprindelse. I disse tilfælde registreres oplysningen i politiets
rapportmateriale på den pågældende sag. Sådanne registreringer
Side 2/3
 B 19 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om regler og retningslinjer for politiets og domstolenes journalisering vedr. en anholdt, mistænkt, sigtet, tiltalt eller dømt persons etnicitet og/eller hudfarve
kan på baggrund af en politifaglig vurdering forekomme i alle
typer af straffesager.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden
indhentet en udtalelse fra Domsstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Inden for henholdsvis retsplejelovens, arkivlovens og
retshåndhævelseslovens regler journaliserer og opbevarer
domstolene de dokumenter i straffesager, som er nødvendige for
behandling af en given sag, herunder af hensyn til muligheden
for genoptagelse. Det følger af retshåndhævelseslovens § 4, stk.
6, at indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der
giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere
tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål,
hvortil oplysningerne behandles.”
Side 3/3