Retsudvalget 2023-24
B 19
Offentligt
2823779_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. februar 2024
Politikontoret
Ida Helene Bendtsen
Høiberg
2024-01432
3141349
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til folketingsbeslutning om politiets og domstolenes
journalisering af og oplysning om signalementer (B 19)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om politiets og domstolenes journalisering af og
oplysning om signalementer (B 19), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 23. januar 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 B 19 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvordan forslaget vil påvirke politiets efterforskning, og hvilke omkostninger og administrative byrder det vil medføre
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om politiets og domstolenes journalisering af og
oplysning om signalementer (B 19):
”Vil ministeren redegøre for, hvordan forslaget vil påvirke
politiets efterforskning af sager, og hvilke omkostninger og
administrative byrder det vil medføre for politiet og
domstolene?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har forstået beslutningsforslaget således, at det
omhandler politiets journalisering og videregivelse af
signalementer til offentligheden i alle sager vedrørende
anholdte, mistænkte, sigtede, tiltalte og dømte, hvor et sådant
signalement er til rådighed.
Det bemærkes, at politiets offentliggørelse af oplysninger i form
af signalementer er reguleret i retsplejelovens § 818, stk. 1, nr.
1 og 2, hvorefter politiet kun må offentliggøre et signalement
eller andre oplysninger, der er egnede til at fastlægge identiteten
af en formodet gerningsperson, såfremt den pågældende med
rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er
undergivet offentlig påtale, og offentliggørelsen må antages at
være af væsentlig betydning for efterforskningen, herunder for
fastlæggelsen af den pågældendes identitet, eller for at
forebygge yderligere lovovertrædelse.
Der må kun ske offentliggørelse af et fotografi af den formodede
gerningsperson, såfremt der er begrundet mistanke om, at den
pågældende har begået en lovovertrædelse, der efter loven kan
medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, jf.
retsplejelovens § 818, stk. 2.
Efter retsplejelovens § 818, stk. 3, må offentliggørelsen af et
signalement eller fotografi ikke være i strid med
proportionalitetskravet, og det er politiet, der træffer afgørelse
om offentliggørelse af et signalement og et fotografi, jf.
retsplejelovens § 818, stk. 4.
Er der særlig bestyrket mistanke om, at en person, hvis identitet
er politiet bekendt, har begået en lovovertrædelse, der efter
loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover,
kan politiet efterlyse den pågældende gennem presse, radio,
Side 2/4
 B 19 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvordan forslaget vil påvirke politiets efterforskning, og hvilke omkostninger og administrative byrder det vil medføre
fjernsyn eller ved anden form for offentlig efterlysning, såfremt
dette må antages at være af afgørende betydning for
strafforfølgningens gennemførelse eller for at forebygge
yderligere lovovertrædelser af tilsvarende grovhed, jf.
retsplejelovens § 819, stk. 1.
Det følger af retsplejelovens § 819, stk. 2, at der ved
efterlysninger kan gives oplysninger om den påsigtede
kriminalitet og om den sigtedes identitet, herunder navn, stilling
og bopæl. Der kan tillige ske offentliggørelse af et fotografi af
den pågældende.
Efter retsplejelovens § 819, stk. 3, må efterlysningen ikke være
i strid med proportionalitetskravet, og det er politiet, der træffer
afgørelse om efterlysning, jf. retsplejelovens § 819, stk. 4.
Er der en særligt bestyrket mistanke om, at en person, hvis
identitet er politiet bekendt, har begået en lovovertrædelse, der
efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover, kan politiet
offentliggøre et fotografi, et signalement eller andre
oplysninger, der er egnede til at identificere den pågældende, i
presse, radio, fjernsyn eller anden form for medie med henblik
på at identificere vidner, såfremt vidnernes forklaringer må
antages at være af afgørende betydning for strafforfølgningens
gennemførelse
eller
for
at
forebygge
yderligere
lovovertrædelser af tilsvarende grovhed, jf. retsplejelovens §
820, stk. 1.
Det følger af retsplejelovens § 820, stk. 2, at der i forbindelse
med offentliggørelse af oplysninger som nævnt i stk. 1 kan gives
oplysninger om den påsigtede kriminalitet og om den sigtedes
identitet.
Efter retsplejelovens § 820, stk. 3, må offentliggørelse ikke være
i strid med proportionalitetskravet, og det er politiet, der træffer
afgørelse om offentliggørelse, jf. retsplejelovens § 820, stk. 4.
I beslutningsforslaget foreslås det bl.a., at regeringen pålægges
at sikre, at politiet altid skal oplyse et præcist og detaljeret
signalement, når et sådant er til rådighed. Dette skal gælde i
forbindelse med udgivelsen af døgnrapporter eller ved omtale af
specifikke hændelser over for offentligheden eller medier.
Derudover foreslås det, at politiet skal journalisere et præcist
signalement af anholdte, mistænkte, sigtede, tiltalte og dømte.
Rigspolitiet bemærker, at det ikke er afdækket, om en sådan
obligatorisk registrering og offentliggørelse af signalementer
eller efterlysninger, som ligger ud over retsplejelovens § 818, §
819 og § 820, vil tilføre politiets efterforskning en merværdi.
Side 3/4
 B 19 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvordan forslaget vil påvirke politiets efterforskning, og hvilke omkostninger og administrative byrder det vil medføre
Rigspolitiet bemærker endvidere, at den foreslåede ordning vil
medføre et væsentligt ressourcetræk i politiet, som ikke kan
begrundes politifagligt, idet politiet i alle sager, hvor der er et
signalement til rådighed, vil skulle udarbejde og offentliggøre et
sådant og dermed også i tilfælde, hvor sagens opklaring ikke
afhænger heraf.
En sådan ordning vil medføre merudgifter for politiet. Til
illustration heraf kan det oplyses, at politiet alene i 2023 har
registreret omkring 888.500 sigtelser, hvor et signalement i
givet fald skulle have været udarbejdet og offentliggjort, selv
om politiet har rejst sigtelse i sagen.”
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”En folketingsbeslutning om, at domstolene skal journalisere et
præcist signalement af mistænkte, sigtede, tiltalte og dømte i
straffesager vil fordre, at domstolene modtager data herom fra
politiets rapporter mv. via dataoverførsel. Dette vil kræve en
omkostningsfuld
systemudvikling
af
retternes
sagsbehandlingssystem, da det ikke er oplysninger, som på
nuværende tidspunkt overføres eller kan registreres særskilt af
domstolene. Uden fuld systemunderstøttet løsning vil det være
en særdeles ressourcetung manuel opgave for retternes
personale, der vil skulle gennemgå alle straffesagens akter.”
Side 4/4