Sundhedsudvalget 2023-24
B 12 Bilag 7
Offentligt
2788626_0001.png
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti)
Socialdemokratiet
Danske Folkeparti
Enhedslisten
Alternativet
Radikale Venstre
SF
6. september 2017
Politisk aftale om palliativ sedering og øget selvbestemmelse for
patienter i fht. fravalg af behandling (behandlingstestamenter m.v.)
Indhold
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF aftalte på et møde i den
etiske kreds den 20. juni 2017, at der skal skabes klarhed om mulighederne for anvendelse
af palliativ sedering, jf. sundhedslovens § 25, stk. 3. Det blev ligeledes aftalt, at patienternes
selvbestemmelsesret i forhold til fravalg af behandling, herunder livsforlængende
behandling, skal styrkes.
Regeringen og partierne ønsker med aftalen at understrege, at patientens autonomi og
selvbestemmelsesret er helt fundamentale principper i sundhedsvæsenet.
Udmøntning
Regeringen og partierne er enige om, at udmøntning af aftalen sker på følgende måde:
Palliativ sedering
Efter sundhedslovens § 25, stk. 3, kan en uafvendeligt døende patient modtage de
smertestillende, beroligende eller lignende midler som fx sovemidler, som er nødvendige
for at lindre patientens tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af
dødstidspunktet.
Efter lovforarbejderne til sundhedslovens § 25, stk. 3, er en person uafvendeligt døende,
når døden med stor sandsynlighed forventes at indtræde inden for dage til uger. Ifølge en
vejledning fra Sundhedsstyrelsen i medikamentel palliation i terminalfasen angives
perioden for brug af palliativ sedering som timer til få døgn.
Sundheds- og Ældreministeriet har på baggrund af en kortlægning af området konkluderet,
at uoverensstemmelsen mellem den angivne tidsperiode i hhv. lovforarbejder og vejledning
skyldes, at vejledningen ved sin omtale af perioden timer til få døgn kun redegør for
anvendelsen af en bestemt form for palliativ sedering, nemlig den sene, afsluttende (
kontinuerlige) sedering - og således ikke den periodiske (intermitterende) palliative
sedering, som kan anvendes for alle uafvendeligt døende patienter, for hvem døden
forventes at indtræden inden for dage til uger.
Det er aftalt, at den faglige vejledning skal præciseres, så retningslinjerne for
sundhedspersoners anvendelse af palliativ sedering bliver helt klare, og at vejledningen skal
ændres, så det sikres, at sundhedspersoner får mulighed for at kunne give deres patienter
den nødvendige palliative sedering.
B 12 - 2023-24 - Bilag 7: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 11 om, hvordan der fra 2017 og til i dag er fulgt op på Politisk aftale om palliativ sedering og øget selvbestemmelse for patienter i fht. fravalg af behandling (behandlingstestamenter m.v.) fra september 2017
2788626_0002.png
Øget selvbestemmelse
i forhold til fravalg af behandling
Fravalg af livsforlængende behandling
Uafvendeligt døende patienter har allerede i dag vide muligheder for selvbestemmelse i
forhold til fravalg af livsforlængende behandling. Selvbestemmelsen for ikke-uafvendeligt
døende patienter styrkes ved fire tiltag:
1) Det skal være muligt for en ikke-uafvendeligt døende patient i en aktuel
behandlingssituation på fyldestgørende informeret grundlag
at kræve en allerede
påbegyndt livsnødvendig behandling afbrudt, selvom dette betyder, at patienten
umiddelbart efter afbrydelsen afgår ved døden.
Samme mulighed skal kunne
benyttes ved oprettelse af en registrering herom i et livstestamente (fremover:
behandlingstestamente).
Dette kræver en ændring af den gældende faglige vejledning (aktuel behandlingssituation)
og lovændring (udvidelse af livstestamenteordningen, dvs. oprettelse af behandlings-
testamente-ordning).
2)
Gruppen af ikke-uafvendeligt døende patienter, som skal kunne tilkendegive
ønsker i et livstestamente (fremover: behandlingstestamente), skal udvides (fra i
dag kun at gælde for permanent vegetative patienter) til også at gælde
ikke-
uafvendeligt døende patienter, for hvem behandlingen måske kan føre til
overlevelse, men hvor de fysiske konsekvenser af sygdommen eller af behandlingen
vurderes at være meget alvorlige og lidelsesfulde.
Dette kræver lovændring.
3)
Alle tilkendegivelser i et livstestamente (behandlingstestemente) skal gøres
bindende
for sundhedspersonen
Dette kræver lovændring.
4) Det skal være muligt for en ikke-uafvendeligt døende patient at tilkendegive, at
den pågældendes
beslutning om fravalg af livsforlængende behandling
forudsætter de pårørendes accept.
Dette kræver lovændring.
Varigt inhabile patienters fravalg af anden behandling end livsforlængende behandling
Som følge af Folketingets vedtagelse af
lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling
af varigt inhabile
bliver det pr. 1. januar 2018 muligt for en læge eller en tandlæge at
tvangsbehandle varigt inhabile for en somatisk sygdom, hvis der foreligger samtykke fra
patientens nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig eller ved tilslutning fra en
anden læge eller tandlæge.
Med henblik på at øge patienters selvbestemmelse skal det være muligt for patienter –
mens de er habile – i et behandlingstestamente at tilkendegive, at de ikke ønsker, at denne
lov skal finde anvendelse, i det tilfælde at vedkommende patient en dag bliver inhabil
(erhvervet varig inhabilitet).
Denne form for selvbestemmelse skal (som ved ikke-uafvendeligt døende patienters fravalg
af livsforlængende behandling, jf. ovenfor) kunne udøves med en tilkendegivelse om, at den
Side 2
B 12 - 2023-24 - Bilag 7: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 11 om, hvordan der fra 2017 og til i dag er fulgt op på Politisk aftale om palliativ sedering og øget selvbestemmelse for patienter i fht. fravalg af behandling (behandlingstestamenter m.v.) fra september 2017
pågældendes beslutning om manglende tvangsbehandling forudsætter de pårørendes
accept.
Proces
Styrelsen for Patientsikkerhed præciserer og opdaterer den eksisterende faglige
vejledning om palliativ sedering (fra 2002). Arbejdet sker under inddragelse af
relevante aktører og efter en offentlig høring.
Regeringen fremsætter lovforslag om øget selvbestemmelse i fht. fravalg af
behandling (indførelse af behandlingstestamente-ordning) i den kommende
folketingssamling 2017/18 – formentlig i november 2017.
Styrelsen for Patientsikkerhed ændrer de faglige vejledninger, som angiver, at
fravalg af fortsat livsforlængende behandling for ikke-uafvendeligt døende
patienter ikke må respekteres af sundhedspersoner, hvis ophør af behandlingen
medfører, at patienten umiddelbart efter afgår ved døden (ad punkt 1 ovenfor).
Styrelsen for Patientsikkerhed opdaterer efter folketingsbehandlingen af
lovforslaget den borgerrettede pjece om en god afslutning på livet. Pjecen vil både
indeholde en beskrivelse af mulighederne for anvendelse af palliativ sedering og af
de kommende øgede muligheder for fravalg af livsforlængende behandling.
Økonomi
Aftaleparterne er enige om, at etablering af It-understøttelse af tilkendegivelser om fravalg
af behandling (behandlingstestamente-ordning) vil kunne udløse et finansieringsbehov.
Parterne har dog noteret sig, at det er Sundheds- og Ældreministeriets umiddelbare
vurdering, at oplysninger fra det nuværende Livstestamenteregister vil kunne lægges ind
som en del af oplysningerne i det kommende Fælles Stamkort, som allerede er under
udvikling og finansieret af
Handlingsplanen for den ældre medicinske patient.
Det er
ligeledes ministeriets umiddelbare vurdering, at en vis udvidelse af
Livstestamenteordningen også vil kunne lægges ind i det Fælles Stamkort.
Stamkortet etableres i første omgang som en central online-løsning, hvor
sundhedspersoner kan tilgå oplysningerne digitalt, ligesom borgere og pårørende med
fuldmagt kan registrere og se dem via sundhed.dk. Stamkortet er teknisk udviklet ved
udgangen af 2017.
Side 3