Sundhedsudvalget 2023-24
B 12 Bilag 6
Offentligt
2779826_0001.png
Skal der indføres aktiv dødshjælp i Danmark?
Undertegnede organisationer anbefaler at
stemme imod
borgerforslaget om legalisering af aktiv
dødshjælp og fremsender i den anledning yderligere tre anbefalinger:
1. At øge tiltagene til, at borgere aktivt tager stilling til et fremtidigt behandlingsniveau og
livsforlængende behandling
2. At udbrede palliative tilbud
3. At iværksætte tiltag til folkeoplysning om døden og palliative tilbud.
Herunder præsenteres først
begrundelserne
for at stemme imod legalisering af aktiv dødshjælp.
Dernæst følger de tre øvrige
anbefalinger
i en uddybende version. Til sidst redegør vi for nogle
betragtninger,
der ligger til grund for vores holdning.
Begrundelser for at stemme imod forslaget
a. Ifølge
meningsmålingerne
1
stemmer et stort flertal af danskere for legalisering af aktiv
dødshjælp. Målingerne siger ikke noget om den enkeltes bevæggrunde eller bagvedliggende
viden om aktiv dødshjælp. Derfor er de ikke nødvendigvis samstemmende med det valg,
vedkommende ville tage, hvis dødshjælp var aktuelt for personen. Desuden tager målingerne
ikke højde for, hvorvidt de adspurgte er vidende om, at langt størstedelen af mennesker dør
“stille og fredeligt”
2
.
b. Selv om
selvbestemmelse
og frihed til at vælge er hyppigt brugte argumenter for aktiv
dødshjælp, vil legalisering ikke give nogen garanti for selv at kunne bestemme, hvornår man
vil dø. Det vil være fagpersoner, der skal vurdere, om ens lidelser skønnes store nok til, at
man kan modtage aktiv dødshjælp. Hvis aktiv dødshjælp bliver en ret for patienten, bliver
den en pligt for de professionelle. Lægeforeningen, Kristelig Lægeforening
3
Dansk
Sygeplejeråd, Sygeplejeetisk Råd og Det Etiske Råd er modstandere, og i Holland er flere
læger begyndt at tvivle på denne praksis
4
. Desuden vil det at medvirke til at afslutte
patientens liv, stride mod både de læge- og sygeplejeetiske principper
5
.
Vi kan også tvivle på, om valget reelt opleves frit. Praksis og forskning
6
viser, at der er en
risiko for, at den døende udtrykker ønske om aktiv dødshjælp for at tage hensyn til de
1
2
https://www.dr.dk/nyheder/indland/maaling-klart-ja-til-aktiv-doedshjaelp-i-danmark
https://www.rehpa.dk/borger/palliation/doeden-taet-paa/#/
3
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/SUU/bilag/304/2732414/index.htm
4
5
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/efter-20-aar-med-doedshjaelp-hollandske-laeger-begynder-faa-nok
https://laeger.dk/media/kljhhdyh/laegeforeningens_etiske_principper.pdf
https://dsr.dk/media/12flxpd3/sygeplejeetiske_retningslinjer_2014.pdf
6
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3351420/
 B 12 - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 7/11-23 fra Dansk Kristelig Sygeplejeforening m.fl
2779826_0002.png
pårørende, af frygt for dødsprocessen og tab af værdighed og mening samt tanken om ikke
at være til besvær. Samfundsmæssigt kunne der også være risiko for, at der ikke bliver afsat
de nødvendige ressourcer til palliativ behandling eller til mennesker med handicap, kroniske
somatiske eller psykiatriske sygdomme, så personen ikke ser andre valgmuligheder end
aktiv dødshjælp. Vi tror, det vil skabe et fattigt, kynisk, inhumant og råt samfund
7
.
c. Erfaringen fra de lande, der har indført aktiv dødshjælp er, at det er en
glidebane.
Vi mener
ikke, der er grund til at tro, at vi danskere vil være bedre til at undgå glidebaneeffekten end
de lande, vi sammenligner os med
8
.
Uddybende version af de tre anbefalinger:
1. Aktiv og kritisk stillingtagen til livsforlængende behandling
Vi anbefaler indføring af foranstaltninger, der i højere grad opfordrer borgere til - eventuelt
sammen med pårørende - at tage stilling til behandlingsniveau i tilfælde af svær eller terminal
sygdom. Frasigelse af aktiv behandling, fx antibiotika, respirator eller ernæringsterapi er ikke
aktiv dødshjælp.
Mange udtaler, at de ikke ønsker at ‘ende som en grøntsag’. Det er en situation, som man kan
have indflydelse på ved på forhånd at oprette et behandlingstestamente til brug i tilfælde, hvor
man ikke selv kan give udtryk for sine ønsker. Det forudsætter, at den enkelte har viden om
muligheden samt har de nødvendige ressourcer til at handle adækvat på det. Vi anbefaler derfor
også, at indsatsen intensiveres for at tage den såkaldte ACP-samtale med borgeren og dennes
pårørende om deres ønsker for den sidste tid. Formålet med ACP (Advance Care Planning) er,
at patienten og pårørende i god tid kan bringe tanker, bekymringer og forestillinger frem i en
kompetent faglig kontekst.
2. Udbredelse af palliative tilbud på sygehuse, plejehjem og borgernes hjem
Praksiserfaringer viser, at patienter, der modtager kompetent palliativ behandling og pleje,
sjældent ytrer ønske om aktiv dødshjælp. Tværtimod giver mange palliative patienter udtryk for
livskvalitet og livsglæde. Gennem en tværfaglig lindrende indsats, både fysisk, psykisk, socialt
og eksistentielt/ åndeligt kan de opleve meningsfulde dage med nye erkendelser, ny livsvisdom,
livsfortællinger, latter, gråd, sorg, nærvær og afsked.
I sjældne tilfælde, hvis det ikke lykkes at lindre på anden vis, er der allerede nu lovhjemmel til
at give al den smertestillende og beroligende medicin, der skal til for at lindre – også selvom det
kan afkorte patientens liv med nogle timer. Det er heller ikke dødshjælp, da medicinen gives i
lindrende øjemed
9
.
7
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/canadisk-lov-vaekker-bekymring-hun-fik-ikke-hjaelp-saa-hun-valgte-
doedshjaelp
8
https://www.zetland.dk/historie/sejddp2M-aeElVVjj-2e8b5
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/forskere-aktiv-doedshjaelp-er-koert-af-sporet-i-belgien
https://oneofus.eu/wp-content/uploads/2021/05/GHENT-RAPPORT-EUTHANASIA-2021.pdf
9
Sundhedsloven kap. 6, § 25 stk. 2.
 B 12 - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 7/11-23 fra Dansk Kristelig Sygeplejeforening m.fl
2779826_0003.png
3. Tiltag til folkeoplysning om døden og om palliativ behandling og pleje
På trods af at Danmark er et informationssamfund, er der stor mangel på viden om døden og den
naturlige dødsproces både ved alderdom og som følge af sygdom samt om, hvad den palliative
indsats både er og kan
1011
.
Vi opfordrer derfor til øget folkeoplysning både for børn, unge og voksne f. ex. gennem
relevante interesseorganisationer samt i kirkeligt regi. Vi tror på, at folkeoplysning medvirker til
aftabuisering samt et mere naturligt forhold til døden og de forestillinger, der kan være om livets
sidste tid.
Betragtninger, der ligger til grund for vores holdning
Værdighed
Uanset om man er for eller imod aktiv dødshjælp ønsker alle, at vi selv og vores kære behandles
med værdighed. For mange er værdighed forbundet med selvkontrol og selvbestemmelse
12
.
Kontroltab kan være skræmmende i et samfund, hvor autonomi har altoverskyggende værdi.
Vi tror, at ethvert menneske har
en iboende ukrænkelig værdi.
Menneskets værdi krænkes, når det
menneske, der har brug for hjælp, ikke får den. Det er omgivelsernes respons - eller mangel på
samme - der afgør, om en situation er værdig eller uværdig. Ikke patientens tilstand.
Erfaringen viser, at det typisk er de pårørende, der bruger udtrykket ‘uværdigt’ om patientens
tilstand, ikke patienterne selv. Udtrykket er måske den pårørendes forsøg på at italesætte, hvor
skræmmende det kan være at blive konfronteret med, at
den kæres krop forfalder.
At kroppen
forfalder, ser vi ikke som uværdigt, men som en naturlig del af livet og et uomgængeligt vilkår, som
bliver tydeligt ved aldring og sygdom. Det er forståeligt, at det kan være sorgfuldt at være vidne til
dette. Skal den pårørende opleve sig mødt i den situation, kalder det på kompetencer og erfaringer,
som de palliative professionelle og ældreplejen besidder, og som det palliative arbejdsfelt giver
mulighed for at levere, idet de pårørende her er en selvstændig målgruppe for omsorgen.
At have brug for hjælp
Vi anser det ikke for uværdigt, men som noget
dybt menneskeligt
at have brug for hjælp. Tilbyder
vi et fortvivlet menneske aktiv dødshjælp, kan vi komme til at give personen og omgivelserne
forståelsen af, at vedkommende kan undværes, hvorved menneskets følelse af værdighed let
reduceres. Et samfund viser værdighed ved at værne om og prioritere tid, omsorg og omkostninger
på det hjælpetrængende menneske.
Vejen til hjælp er ikke aktiv dødshjælp men retten til livshjælp.
10
11
https://www.rehpa.dk/borger/palliation/doeden-taet-paa/#/
https://portal.findresearcher.sdu.dk/files/124569632/Kampmann_Timm_2013_Danskerne_om_livet_med_sygdom_
og_d_d_web_januar_2013.pdf
12
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/ole-hartlings-kone-ville-doe-men-ombestemte-sig-naar-du-
ser-saadan-paa-mig-vil-jeg-ikke
 B 12 - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 7/11-23 fra Dansk Kristelig Sygeplejeforening m.fl
2779826_0004.png
Lidelse
Lidelse kan ikke fjernes, men er
et af livets vilkår.
At afbryde livet ved aktiv dødshjælp eliminerer
ikke lidelsen, men alene mennesket, som lider. Lidelsen vil blot få et andet og - for os at se - kynisk
udtryk. Palliation fjerner heller ikke lidelsen, men lindrer den og kan give det tilbageværende liv
bedre vilkår.
På baggrund af ovenstående er det vores håb, at Folketinget vil
vælge at prioritere livshjælp frem
for dødshjælp.
Tænk, hvis Danmark bliver blandt de lande…
•
der er bedst til at tage de nødvendige, afklarende
samtaler
om borgerens og de pårørendes
ønsker om den sidste tid, så udsigtsløs behandling undgåsder har de bedst udbyggede
palliative tilbud
i regioner og kommuner
•
hvor befolkningen er
veloplyst
om dødsproces og mulighederne for omsorg for døende
•
ligger i top med hensyn til at vise vores handicappede, psykisk syge, lidende og døende
borgere, at de er
værd
at bruge tid, omsorg og omkostninger på.
7. november 2023
Dansk Kristelig Sygeplejeforening v. Udviklingskonsulent Annette Langdahl m.fl.
Medunderskrivere:
Dansk Selskab for Palliativ Medicin
Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker
Foreningen for Palliativ Indsats
Hospice Forum Danmark
Hospice Leder Foreningen
KriSoS (Kristne i Social- og Sundhedssektoren)
Kristelig Handicapforening
Kristelig Lægeforening
Menighedsplejen i Danmark
Landsformand i Patientforeningen, Mag.art. Niels Jørgen Langkilde, fhv. MF og fhv. medlem af
Etisk Råd.
Støtteerklæringer (vedhæftet)
Lægeforenimngen
Muskelsvindfonden
UlykkesPatientForeningen