Skatteudvalget 2023-24
B 1 Bilag 3
Offentligt
2795797_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 1
Folketinget 2023-24
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 6. december 2023
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af elafgiften til EU�½s
minimumssats
[af Pernille Vermund (NB) og Kim Edberg Andersen (NB)]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, SF, M, DD, EL, RV og ALT)
indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse.
Et
mindretal
i udvalget (LA, KF, DF og NB) indstiller
beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget udtaler,
at i den bedste af alle verdener ville det være godt med
en markant lavere elafgift, gerne ned på EU’s minimums-
sats. Den midlertidige lettelse af elafgiften i første halvår af
2023 skete på et tidspunkt, hvor priserne på energi i Europa
eksploderede på grund af Ruslands krig mod Ukraine, og
på det tidspunkt gav det god mening at nedsætte elafgiften
for at hjælpe trængte forbrugere. Nu er energisituationen
heldigvis anderledes. Basiselprisen er markant lavere end
sidste vinter, og der er derfor ikke samme behov for helt at
fjerne elafgiften. Forslaget her vil koste statskassen 7,1 mia.
kr. i 2024, faldende til 5,6 mia. kr. i 2030, og det foreslås
finansieret via råderummet alle årene frem.
Danmarksdemokraterne er ikke umiddelbart enig i, at en
så stor andel af råderummet alene skal bruges på at lette
elafgiften. Det vil fjerne en meget stor del af den handlekraft
og fleksibilitet, som råderummet netop giver til en lang ræk-
ke af gode indsatser til gavn for de danske skatteborgere
og virksomheder. Vi er også af den opfattelse, at forslaget
burde have været en del af forhandlingerne om finansloven
for 2024, som netop i sidste uge blev indgået – også med de
partier, som støtter dette beslutningsforslag.
Danmarksdemokraterne vil derfor følge udviklingen i
energipriserne nøje og afviser bestemt ikke et nyt indgreb,
såfremt der igen opleves kæmpe prisstigninger på levering
af strøm og alle andre energityper.
Alternativet
Alternativets medlem af udvalget udtaler, at Alternativet
ikke kan stemme for lovforslaget, så længe de øvrige afgif-
ter i vores afgiftssystem ikke afspejler det princip, at forure-
neren betaler for sin forurening. Den dag Danmarks afgifter
er indrettet på en måde, så afgifterne matcher omkostninger-
ne ved forurening, kan Alternativet støtte beslutningsforsla-
get.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 4. oktober 2023 og
var til 1. behandling den 23. november 2023. Beslutnings-
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Skatteudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslut-
ningsforslaget.
AX029393
B 1 - 2023-24 - Bilag 3: Betænkning afgivet den 6. december 2023
2795797_0002.png
2
Anders Kronborg (S) Benny Engelbrecht (S) Fie Hækkerup (S) Jesper Petersen (S)
fmd.
Malte Larsen (S)
Per Husted (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Thomas Skriver Jensen (S) Jan E. Jørgensen (V)
Kim Valentin (V) Torsten Schack Pedersen (V) Hans Andersen (V) Mohammad Rona (M) Charlotte Bagge Hansen (M)
Hans Kristian Skibby (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Steffen W. Frølund (LA) Sólbjørg Jakobsen (LA) Rasmus Jarlov (KF)
Mona Juul (KF) Pernille Vermund (NB) Peter Kofod (DF) Sigurd Agersnap (SF)
nfmd.
Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Carl Valentin (SF) Pelle Dragsted (EL) Samira Nawa (RV) Christina Olumeko (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Moderaterne (M)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Liberal Alliance (LA)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
Radikale Venstre (RV)
50
23
15
15
14
14
10
9
7
Dansk Folkeparti (DF)
Alternativet (ALT)
Nye Borgerlige (NB)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
5
3
1
1
1
1
3