UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 245: MFU spm. om ministeren vil bekræfte, at det er EU-retlige forhold, der er årsag til, at det tidligere bandemedlem Cemal Cekic, som efter flere advarsler om udvisning nu er idømt fængselsstraf og udvisning for grov vold, voldtægt, trusler og afpresning allerede kan vende tilbage til Danmark?

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og

Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. februar 2024 stillet følgende

spørgsmål nr. 245 (Alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel

Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares ende-

ligt.

Spørgsmål nr. 245:

Vil ministeren bekræfte, at det er EU-retlige forhold, der er årsag til, at det tidligere

bandemedlem Cemal Cekic, som efter flere advarsler om udvisning nu er idømt

fængselsstraf og udvisning for grov vold, voldtægt, trusler og afpresning allerede

kan vende tilbage til Danmark efter 6 år og desuden erklære sig til dansk indfødsret

uden videre i kraft af sit finske statsborgerskab? Vil ministeren tilkendegive sin

holdning til at en person, som er forbundet med bandemiljøet og som er dømt for

voldtægt, grov vold mv. kan erklære sig dansk uden videre gennem erklæring og få

indfødsret, hvorefter al diskussion om udvisning forstemmer?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmå-

let indhentet et bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:

”Justitsministeriet

har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra

Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra

Statsadvokaten i København, som har oplyst, at sagen vedrører flere

forhold af vold efter straffelovens § 244, stk. 1, legemsangreb af

særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk.

1, trusler efter straffelovens § 266, ulovlig tvang efter straffelovens

§ 260, stk. 1, nr. 1, afpresning af særlig grov beskaffenhed efter

straffelovens § 286, stk.1, jf. § 281, bedrageri efter straffelovens §

279, databedrageri efter straffelovens § 279 a og voldtægt efter

straffelovens § 216, stk. 1.

24. april 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2024 - 3810

2636595

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 245: MFU spm. om ministeren vil bekræfte, at det er EU-retlige forhold, der er årsag til, at det tidligere bandemedlem Cemal Cekic, som efter flere advarsler om udvisning nu er idømt fængselsstraf og udvisning for grov vold, voldtægt, trusler og afpresning allerede kan vende tilbage til Danmark?

Der er i sagen nedlagt påstand om udvisning. Den tiltalte blev ved

Retten i Glostrups dom af 21. februar 2024 idømt 3 år og 11 måne-

ders fængsel. Han blev delvist frifundet i enkelte af forholdene.

Straffen blev udmålt som en tillægsstraf efter straffelovens § 89.

Den tiltalte blev udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6 år. Til-

talte har anket dommen med påstand om frifindelse. Statsadvoka-

ten i København har kontraanket dommen til Østre Landsret med

påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten

rejste tiltale samt til skærpelse, herunder for så vidt angår påstan-

den om udvisning. Sagen verserer således ved domstolene.””

Jeg har noteret mig, at sagen er anket til Østre Landsret. Af principielle grunde er

jeg meget tilbageholdende med at udtale mig om konkrete sager, der er eller har

været under behandling af domstolene.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan videre oplyse, at det fremgår af ind-

fødsretslovens § 3, at nordiske statsborgere (statsborgere i Finland, Island, Norge

eller Sverige), der har erhvervet nordisk statsborgerskab på anden måde end ved

naturalisation, kan erhverve dansk statsborgerskab ved erklæring, forudsat at visse

krav er opfyldt, herunder krav til vandel og bopæl.

Nordiske statsborgere, der ønsker at erhverve dansk statsborgerskab ved erklæ-

ring, skal i den forbindelse bl.a. have haft bopæl her i riget i de sidste 7 år samt

opfylde et krav om, at de ikke inden for de sidste 7 år er idømt en frihedsstraf eller

en foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf, jf. indfødsretsloven § 3, stk.

2, nr. 3 og 4.

Erklæring kan ikke afgives, hvis der verserer en sag mod den pågældende, hvor der

af anklagemyndigheden er nedlagt påstand om udvisning, eller hvor anklagemyn-

digheden som vilkår for et tiltalefrafald har fastsat, at den pågældende udvises, jf.

§ 4 A, stk. 1.

Baggrunden for, at vi i Danmark har lempeligere krav til erhvervelse af dansk stats-

borgerskab ved erklæring for statsborgere fra andre nordiske lande, er bl.a. den

fælles nordiske aftale om statsborgerskab fra 1969, som løbende er blevet justeret.

Danmark er efter den fælles nordiske aftale om statsborgerskab forpligtet til at gen-

nemføre bestemmelser, hvorefter en statsborger i et andet aftaleland kan erhverve

dansk statsborgerskab ved at afgive skriftlig erklæring, hvis en række betingelser er

opfyldt.

Regeringen har ikke aktuelle planer om at forsøge at ændre den fælles nordiske

aftale om statsborgerskab.

Kaare Dybvad Bek

Christine V. Johansen

Side

2/2