Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del
Offentligt
2822891_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
9. februar 2024
Besvarelse af spørgsmål 98 alm. del stillet af udvalget den 17. januar
2024 efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Spørgsmål:
Det fremgår af
artiklen ”Dansk virksomhed leverer udstyr til Israels mili-
tær under krigen i Gaza”, der blev bragt på Information.dk den 16. januar
2024, at Erhvervsstyrelsen har afvist at svare på, om det nordjyske firma
MyDefence’s eksport af droneudstyr til Israel er
i tråd med Danmarks in-
ternationale forpligtelser, og om styrelsens vurdering af virksomhedens ud-
styr i 2021 fortsat er gældende. Vil ministeren over for udvalget besvare
disse spørgsmål?
Svar:
I Danmark er det Erhvervsstyrelsen, der udsteder tilladelser til eksport af
produkter med dobbelt anvendelse (dual-use), mens de tekniske vurderin-
ger af de konkrete produkter foretages af Forsvarsministeriets Materiel- og
Indkøbsstyrelse (FMI).
Erhvervsstyrelsen oplyser, at FMI foretog en teknisk vurdering i 2021 af
virksomhedens specifikke produkter (selvbeskyttelsesudstyr mod droner).
Den tekniske vurdering viste, at produkterne ikke var omfattet af de gæl-
dende regler om eksportkontrol. Derfor var den konkrete eksport ikke om-
fattet af Erhvervsstyrelsens ansvar for eksportkontrol vedr. produkter med
dobbelt anvendelse.
Generelt kan det oplyses, at det er virksomhedernes eget ansvar at under-
søge, om deres produkter kan være omfattet af eksportkontrolreglerne. Er
virksomhederne i tvivl, kan de få foretaget en teknisk vurdering af de kon-
krete produkter. En teknisk vurdering vil altid blive foretaget ved at sam-
menligne de konkrete produktspecifikationer med den på dét tidspunkt gæl-
dende lovgivning. Det er herefter virksomhedernes ansvar at være opmærk-
somme på eventuelle ændringer i lovgivningen såvel som eventuelle æn-
drede produktspecifikationer. Fsva. produkter med dobbelt anvendelse
(dual-use) ændres den gældende EU-kontrolliste ca. én gang om året.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
URU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm., om det nordjyske firma MyDefence’s eksport af droneudstyr til Israel er i tråd med Danmarks internationale forpligtelser, og om Erhvervsstyrelsens vurdering af virksomhedens udstyr i 2021 fortsat er gældende
2/2
Jeg kan derudover henvise til min besvarelse af § 20-spørgsmål S 438 af
24. januar 2024 vedrørende sagen.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov