UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om hvilke offentlige udgifter, der er forbundet med at etablere en universitetsbaseret læreruddannelse

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 13. november 2023 har udvalget efter ønske fra Sandra Elisabeth Skalvig

(LA) stillet mig følgende spørgsmål:

Alm. del spørgsmål 55

Vil ministeren redegøre for, hvilke offentlige udgifter, der er forbundet med at etab-

lere en universitetsbaseret læreruddannelse? I besvarelsen bedes det lægges til

grund, at antallet af studiepladser på tværs af alle landets læreruddannelser hol-

des konstant, så en læreruddannelse på universitet ikke øger det samlede antal af

studiepladser.

Svar

Udgifterne til en universitetsbaseret læreruddannelse vil afhænge af den politiske

prioritering samt af universiteternes ønsker om at udbyde en læreruddannelse.

I dette svar gives fire beregningstekniske eksempler, der tager udgangspunkt i for-

skellige længder og forskellige takstindplaceringer for en ny universitetsbaseret

læreruddannelse. Herudover er nedenstående forudsætninger lagt til grund:

Der sker en fuld omlægning af læreruddannelsen fra professionshøjsko-

lerne til universiteterne.

At en universitetsbaseret læreruddannelse vil være sammensat af en aka-

demisk bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse, der enten kan

være 1 ¼-årig eller toårig.

Praktikken på læreruddannelsen vil udløse fuld undervisningstakst i lighed

med de øvrige universitetsuddannelser med ulønnet praktik.

Særskilt tilskud til læreruddannelsen som følge af Aftale om en reform af

læreruddannelsen mellem den daværende S-regering, V, RV, DF, SF, K,

EL og ALT vil følge læreruddannelsen over til universiteterne.

3. april 2024

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

441842

De offentlige udgifter forbundet med en universitetsbaseret læreruddannelse be-

står af:

- Uddannelsestilskud

- SU-udgifter

- Påvirkning af den strukturelle beskæftigelse

Side 1/3

UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om hvilke offentlige udgifter, der er forbundet med at etablere en universitetsbaseret læreruddannelse

Tabel 1 viser de fire beregningstekniske eksempler for mulige offentlige udgifter

forbundet med en universitetsbaseret læreruddannelse.

Som det fremgår af tabellen spænder udgifterne i eksemplerne fra 0 mio. kr. årligt

ved en 4 ¼-årig læreruddannelse på universitetet, som indplaceres på takst 1, til

690 mio. kr. årligt ved en 5-årig læreruddannelse på universitetet, som indplaceres

på takst 2.

Derimellem ligger udgifterne ved eksemplerne for en 4 ¼-årig læreruddannelse,

som indplaceres på takst 2 og for en 5-årig læreruddannelse, som indplaceres på

takst 1.

Forskellene på udgifterne i de fire eksempler illustrerer, at valget af forudsætnin-

ger bag en universitetsbaseret læreruddannelse ville have stor betydning for de of-

fentlige udgifter, der ville være forbundet hermed.

Tabel 1

Beregningstekniske eksempler på årlige offentlige udgifter ved at etablere en universitets-

baseret læreruddannelse.

Mio. kr.

Takst 1 på universitetet

Uddannelsestilskud

SU-udgifter

Indirekte udgifter (arbejdsudbud)

I alt

-120

-50

210

360

520

4 ¼-årig læreruddannelse

Femårig læreruddannelse

Takst 2 på universitetet

Uddannelsestilskud

SU-udgifter

Indirekte udgifter (arbejdsudbud)

I alt

Anm.:

160

120

210

360

690

Kilde:

Konsekvenserne for uddannelsestilskuddet er beregnet på baggrund af estimerede ændrin-

ger i aktivitetstilskud (ekskl. regionalt taxametertilskud) og resultattilskud. Der er i eksem-

plerne antaget fuldt resultattilskud. Det er antaget, at særskilt tilskud til læreruddannelsen

som følge af Aftale om en reform af læreruddannelsen mellem den daværende S-regering, V,

RV, DF, SF, K, EL og ALT ville blive placeret på universiteterne. Institutionernes grundtilskud

er fastholdt.

Det er antaget, at de studerendes adfærd for så vidt angår SU vil være uændret.

Det er antaget, at en 4 ¼-årig uddannelse vil bestå af en bacheloruddannelse på 180 ECTS-

points og en kandidatuddannelse på 75 ECTS-points. Det er videre antaget, at den 1 1/4.-

årige kandidatuddannelse vil være tilrettelagt henover 12 måneder.

Beløbene i tabellen er afrundet til nærmeste 10 mio. kr.

Det er antaget, at der ikke vil være behov for at udvide de fysiske rammer på universiteterne.

Uddannelses- og Forskningsministeriet, STÅ-tal for læreruddannelsen 2020

Side 2/3

UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om hvilke offentlige udgifter, der er forbundet med at etablere en universitetsbaseret læreruddannelse

Regneeksemplerne i tabel 1 gennemgås nedenfor.

Uddannelsestilskud

Det fremgår af tabel 1, at størrelsen på uddannelsestilskuddet i eksemplerne af-

hænger af, hvilken takst en universitetsbaseret læreruddannelse indplaceres på,

samt af uddannelsens længde.

Såfremt uddannelsen indplaceres på takst 1 på universitetet, som er lavere end

den nuværende takst til læreruddannelsen på professionshøjskolerne, vil en uni-

versitetsbaseret læreruddannelse medføre et lavere uddannelsestilskud end det

nuværende, uanset at længden på uddannelsen forlænges.

Såfremt uddannelsen indplaceres på takst 2 på universitetet, som er på niveau

med den nuværende takst til læreruddannelsen på professionshøjskolerne, vil en

universitetsbaseret læreruddannelse medføre et højere uddannelsestilskud end

det nuværende, fordi uddannelsen forlænges. Størrelsen på merudgiften vil af-

hænge af, hvor meget uddannelsen forlænges i forhold til den nuværende fireårige

læreruddannelse.

SU-udgifter

Størrelsen på SU-udgifterne afhænger af uddannelsens længde, og derfor vil stør-

relsen på merudgifter til SU,

jf. tabel 1,

afhænge af, hvor meget uddannelsen for-

længes i forhold til den nuværende fireårige læreruddannelse.

Strukturel beskæftigelse

En forlængelse af læreruddannelsen betyder, at den strukturelle beskæftigelse på

kort sigt påvirkes negativt som følge af, at de studerende kommer senere ud på

arbejdsmarkedet,

jf. tabel 1.

På lang sigt vil et højere uddannelsesniveau for folkeskolelærerne dog føre til en

højere velstand. Det skyldes, at både arbejdsudbuddet og produktiviteten (lønaf-

kastet) generelt er stigende med uddannelsesniveauet, jf. Finansministeriets ge-

nerelle regneprincipper.

Det understreges, at der er tale om beregningstekniske eksempler, hvori der er

lagt en række antagelser til grund med henblik på at illustrere virkningen af for-

skellige valg af forudsætninger.

Med venlig hilsen

Christina Egelund

Side 3/3