Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del
Offentligt
2813584_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 5. januar 2024 har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl
(DD) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 143
Vil ministeren redegøre for, hvor mange af de studerende, der ansøgte om SU-
handicaptillæg ved studiestart ved sommeroptaget 23/24, som fortsat venter på at
få godkendt eller afvist deres ansøgning?
Svar
Administrationen af SU-handicaptillægsordningen hører under Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen, som til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyser føl-
gende, som jeg kan henvise til:
”Perioden omkring studiestart i august og september er højsæson for ansøgninger
om handicaptillæg. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen modtager således typisk
ca. 40 pct. af alle ansøgninger om handicaptillæg fra studerende på videregående
uddannelser i denne periode.
Det fremgår af tabel 1 nedenfor, at styrelsen i perioden august til og med septem-
ber 2023 modtog ansøgning om handicaptillæg fra i alt 1.796 studerende på de vi-
deregående uddannelser samtidig med deres studieoptag (fratrukket ansøgere til
kandidatuddannelser, jf. nedenfor).
Heraf har styrelsen afgjort i alt 527 ansøgninger til og med primo januar 2024. Det
svarer til 29 pct. af de modtagne ansøgninger i perioden.
Styrelsen har til og med primo januar 2024 anmodet ansøger eller sundhedssekto-
ren om yderligere dokumentation i alt i 394 af de modtagne ansøgninger i perio-
den, fordi ansøger ikke havde vedlagt tilstrækkelig dokumentation ved ansøg-
ningstidspunktet. Disse ansøgninger er således fortsat under behandling i styrel-
sen. Det gælder generelt, at styrelsen i op mod 2/3 af alle ansøgninger må ind-
hente yderligere dokumentation, fordi ansøger ikke har vedlagt tilstrækkelig doku-
mentation ved ansøgningstidspunktet.
22. januar 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
453541
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om hvor mange af de studerende, der ansøgte om SU-handicaptillæg ved studiestart ved sommeroptaget 23/24, som fortsat venter på at få godkendt eller afvist deres ansøgning
2813584_0002.png
Af de modtagne ansøgninger i perioden har styrelsen således enten truffet afgø-
relse eller anmodet om yderligere dokumentation for i alt 921 ansøgninger. Det
svarer til 51 pct. af de modtagne ansøgninger i perioden.
I alt 875 ansøgninger afventer på opgørelsestidspunktet primo januar 2024 videre
behandling i styrelsen. Det svarer til 49 pct. af samtlige ansøgninger til videregå-
ende uddannelser modtaget i perioden.
Det bemærkes, at studiestart her er forstået som starten på et videregående ud-
dannelsesforløb. Ansøgere med studieoptag på en kandidatuddannelse indgår
derfor ikke i opgørelserne, da alle der påbegynder en kandidatuddannelse, har
fuldført en adgangsgivende bacheloruddannelse eller tilsvarende og dermed alle-
rede er i gang med deres videregående uddannelsesforløb.
Tabel 1
Antal ansøgninger om handicaptillæg til videregående uddannelser modtaget i perioden au-
gust til og med september samtidig med studieoptag 2023 fordelt på sagsstatus
Antal ansøgninger
Indkomne ansøgninger i alt
Afgjorte ansøgninger
Ansøgninger, hvor der er anmodet om yderligere dokumentation
Ansøgninger, der afventer visitation
Anm.:
Kilde:
1.796
527
394
875
Opgørelsen omfatter ikke ansøgere med studieoptag på en kandidatuddannelse
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2/2