Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del
Offentligt
2845086_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
2. april 2024
2024-1525
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 12. marts 2024 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kenneth Fredslund Petersen (DD).
Spørgsmål nr. 271:
Kan ministeren i forlængelse af sit svar den 2. februar 2024 på
spørgsmål 168 (alm. del) - hvor ministeren oplyste, at gennemkør-
selstiden på vintertjenester er blevet 11 minutter længere - be-
kræfte, at Vejdirektoratets responstid er blevet øget fra 45 minutter
til mellem 90-120 minutter i forbindelse med det seneste vinterud-
bud?
Svar:
Det er korrekt, at der i udbudsbetingelserne og de indgåede kon-
trakter er tilladt en øget responstid, fra 45 minutter i 2018 til op til
mellem 90 og 120 minutter. Som oplyst i svar på TRU-spørgsmål
169 er den faktiske responstid i perioden fra 2013 til 2022 og fore-
løbig også i denne sæson uændret og forsat på 30 minutter.
Den faktiske responstid, eller udrykningstid, er spørgsmålet om,
hvor længe der i praksis går fra udkaldet sker, til køretøjerne påbe-
gynder opgaverne på de tildelte ruter. Den tilladte responstid er
den, der afgør, om vilkårene i kontrakten er opfyldt eller ej. Der
blev i forbindelse med udbuddet i 2022 og 2023 tilladt en øget re-
sponstid for at tiltrække flere tilbudsgivere og dermed øge konkur-
rencen om ruterne.
Idet den faktiske responstid er uændret, har de ændrede kontrakt-
vilkår ikke medført konsekvenser for trafikanterne.
Den fortsat korte responstid skyldes bl.a., at Vejdirektoratet får le-
veret bedre vejrprognoser, der gør det muligt at træffe beslutninger
om udkald i bedre tid end tidligere.
TRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 271: Spm. om ministeren kan bekræfte, at Vejdirektoratets responstid er blevet øget fra 45 minutter til mellem 90-120 minutter i forbindelse med det seneste vinterudbud
2845086_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen