Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del
Offentligt
2841626_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
21. marts 2024
2024-1214
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 23. februar 2024 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Andersen (V).
Spørgsmål nr. 254:
Vil ministeren redegøre for, hvordan Vejdirektoratet vil sikre, at bi-
listerne på Frederikssundsvej i forbindelse med Vestforbrændings
udrulning af fjernvarme til Frederikssund oplever mindst mulig
gene af anlægsarbejdet?
Svar:
Vejdirektoratet er som vejmyndighed på Frederikssundsvej blevet
orienteret af bygherren Vestforbrænding om fjernvarmeprojektet
og dets omfang. Vejdirektoratet har ved møder med Vestforbræn-
ding informeret om de udfordringer projektet vil give for trafikaf-
viklingen.
Vejdirektoratets fokus ved udstedelse af tilladelser til ledningsar-
bejder på vejareal er bl.a. at sikre, at trafikafviklingen fortsat kan
ske sikker og uden unødig gene. Vejdirektoratet er i dialog med
Vestforbrænding om mulige optimeringer, der kan afbøde generne
for trafikken. Denne proces pågår fortsat. Når de trafikale konse-
kvenser er belyste, og projektet med stor sandsynlighed kan gen-
nemføres under de aftalte rammer, vil der kunne udstedes gravetil-
ladelse, hvori de aftalte krav og vilkår vil fremgå.
Vejdirektoratet har, grundet de trafikale udfordringer, endnu ikke
tilladt projektet, fordi Vejdirektoratet har fokus på trafikafviklin-
gen, og at trafikanterne generes mindst muligt. De væsentligste
emner der har været drøftet mellem bygherre og vejmyndighed er:
-
-
-
-
Ændring af projektets tracé
Opretholdelse af minimum tre kørespor med mulighed for
reversibel vognbane i forhold til myldertidsretningen.
Tilpasning af eksisterende signalanlæg i kryds
Arbejde uden for myldretidsperioder og aften/nat
TRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 254: MFU spm. om, hvordan Vejdirektoratet vil sikre, at bilisterne på Frederikssundsvej i forbindelse med Vestforbrændings udrulning af fjernvarme til Frederikssund oplever mindst mulig gene af anlægsarbejdet
2841626_0002.png
Side 2/2
-
-
-
Arbejde i flerholdsskift
Reducere den samlede byggeperiode
Øget informationsindsats til vejens brugere
Af de ovenfor nævnte punkter kan visse af dem let bringes i spil,
mens andre vil have vidtrækkende tidsmæssige og økonomiske
konsekvenser.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen