Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del
Offentligt
2824325_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
13. februar 2024
2024-676
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 24. januar 2024 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 195:
Vil ministeren redegøre for, hvordan det kan være, at Vejdirektora-
tet i vurderingen af tilstrømningen til det, der er planlagt som Dan-
marks største ladepark med tilhørende restauranter ved afkørsel 51
Skanderborg Nord, vurderer, at størstedelen af de besøgende til re-
stauranterne vil ankomme i tidsrummet 15.00-17.00 og ikke i peri-
oden efter kl. 17.00, hvor myldretidstrafikken er væk, og hvor man
oftere spiser?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der har oplyst føl-
gende:
”Trafiktællinger
fra lignende tilslutningsanlæg som f.eks. ved Ny-
borg og Haverslev viser, at eftermiddagsspidstimen for den sam-
lede trafik fra både pendling, restauranter og tankanlæg er om-
kring kl. 16.00.
For at få et robust og fremtidssikret anlæg, skal tilslutningsanlæg-
get dimensioneres efter spidstimen for den samlede trafikmængde.
Derfor anvendes spidstimen omkring kl. 16.00.”
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen