Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2858069_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 29-04-2024
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: LBJE
Sagsnr.:2024 - 4640
Dok. nr.: 136596
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 407 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 2. april 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 407:
”I artiklen ’Bombe fra Danske Regioner om behandling med medicin, der ikke er
anbefalet af Medicinrådet’, Sundhedspolitisk
Tidsskrift, fra den 9. februar 2024
oplyses det, at der er en uensartet praksis på tværs af regionerne, i forhold til om det
er den enkelte region, det enkelte hospital eller sågar helt ned på afdelingsniveau,
der skal betale, hvis der behandles efter Medicinrådets syvende princip. Vil
ministeren bede Danske Regioner om en valideret oversigt over, hvem der betaler,
når der behandles efter det syvende princip? Og såfremt, det er korrekt, at der er
forskelle, vil ministeren så tage initiativ til drøftelser med Danske Regioner om,
hvorvidt det er hensigtsmæssigt med uens praksis al den stund, det potentielt kan
betyde en ulighed i adgangen for patienterne?”
Svar:
Jeg vil først og fremmest slå fast, at det er helt afgørende for tilliden til Medicinrådets
arbejde, at regionerne efterlever prioriteringsprincipperne, som Folketinget har
opstillet, herunder det 7. princip. Jeg har derfor indskærpet over for regionerne, at
det er min for klare forventning, at regionerne efterlever Folketingets syv principper.
Jeg vil fortsat følge regionernes videre arbejde med fælles overordnede principper for
individuel ibrugtagning af lægemidler.
Jeg har bedt Danske Regioner om at indhente oplysninger fra regionerne, så
Sundhedsudvalget kan få eftersendt den efterspurgte oversigt.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde