Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2844451_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 27-03-2024
Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Sagsbeh: emid
Sagsnr.:2024 - 3386
Dok. nr.: 122522
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 366 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 1. marts 2024.
Spørgsmål nr. 366:
”Vil
ministeren redegøre for regionernes praksis for afholdelse af dialog efter en
klage jf. Lov om klage-og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet opgjort pr.
region?”
Svar:
I forbindelse med indgivelse af en klage til Styrelsen for Patientklager skal patienten
tilbydes en dialog med vedkommende region, såfremt regionen helt eller delvist
afholder udgifterne til den påklagede sundhedsydelse. Hvis patienten tager imod
tilbuddet, så sendes klagen til regionen, som tager kontakt til patienten. Patienter,
der tager imod tilbud om dialog, tilbydes en uvildig bisidder. Disse regler følger af
klage- og erstatningslovens § 1, stk. 5-7.
Det er op til regionerne, hvordan de rent praktisk opfylder kravene fastsat i
lovgivningen, idet der ikke er nogen formkrav til, hvordan dialogsamtalen afholdes.
Det kan derfor variere mellem regionerne, om samtalerne primært afholdes
telefonisk/digitalt eller ved et personligt møde. Regionen faciliterer samtalen og
dermed kontakten mellem patienten og repræsentanter fra behandlingsstedet, der
er klaget over. Klager kan efter endt dialog frafalde sin klage eller ændre sagstype
fra forløbsklage til disciplinærnævnssag eller omvendt.
Det er ikke muligt inden for fristen at redegøre for praksis hos de enkelte regioner, da
det forudsætter en høring og inddragelse af alle regionerne.
Yderligere oplysninger om dialog fremgår af Styrelsen for Patientklagers hjemmeside.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde