Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2804730_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M
[email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 21-12-2023
Enhed: Beredskab og Smitsomme
Sygdomme
Sagsbeh: tzni
Sagsnr.:2023 - 6971
Dok. nr.: 65485
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 147 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 6. december
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 147:
”Vi
befinder os i en efterårs- og vintersæson, hvor Sundhedsstyrelsen forventer at
smitten med influenza vil stige. Vaccination imod influenza nedsætter risikoen for et
alvorligt sygdomsforløb. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen i dag, at man lader sig
vaccinere. Ministeren bedes i den forbindelse redegøre for, hvorfor myndighederne
ikke benytter sig af den adjuverende influenzavaccine, der findes på markedet, og
som kan nedbringe risikoen for et alvorligt sygdomsforløb blandt ældre på grund af et
forøget immunrespons?”
Svar:
Vi skal så vidt muligt forebygge, at børn, ældre, gravide og personer med en række
kroniske sygdomme får et alvorligt sygdomsforløb, hvis de bliver smittet med
influenza, og det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at de valgte influenzavacciner
giver en effektiv beskyttelse.
Beslutningen om indkøb af influenzavacciner til det igangværende program er
baseret på Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige anbefalinger og den økonomisk
afsatte ramme. Inden for den givne økonomiske ramme har Sundhedsstyrelsen
vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt, at flest mulige får gavn af det nationale
influenzavaccinationsprogram frem for, at en mindre gruppe tilbydes en dyrere
vaccine, der kun har en lidt bedre effekt, og hvor evidensen for merværdien på
nuværende tidspunkt er begrænset. Derfor er der indkøbt en inaktiveret 4-valent
influenzavaccine til personer over 18, som er i målgruppen for programmet.
Indenrigs- og Sundhedsministeren følger løbende vaccineudrulningen, og vil i
samarbejde med de involverede parter samle op på erfaringer fra dette års
sæsonvaccinationsprogram.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde