Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2803276_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Socialudvalg
Dato: 20-12-2023
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: cbs
Sagsnr.:2023 - 6343
Dok. nr.: 57865
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 67 (Alm. del), som Folketingets
Socialudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 24. november 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Astrid Carøe (SF).
Spørgsmål nr. 67:
”Vil
ministeren kommentere på Vestre Landsrets afgørelse V.L. S-2722-22 og
herunder på om ministeren er enig i, at hjemmeinsemination ikke er i strid med
vævsdirektivet? Og vil ministeren redegøre for, om ministeren på den baggrund i
samarbejde med social- og boligministeren vil sikre, at ændringen af børneloven
(smidiggørelse af registrering af medmoderskab) fra februar 2022 kan sættes i kraft
uden yderligere forsinkelse?”
Svar:
Reglerne om kvalitets- og sikkerhedskrav til håndtering af humane væv og celler, som
er beregnet til anvendelse i den menneskelige organisme, følger af vævsloven, som i
Danmark implementerer vævsdirektivet.
Lov om ændring af børneloven m.v., lov nr. 227 af 15. februar 2022, gør det bl.a.
muligt for et kvindeligt par at få registreret medmoderskab i forbindelse med barnets
fødsel uden dokumentation for, hvordan barnet er blevet til. Det følger af loven, at
den sættes i kraft af social- og boligministeren ved bekendtgørelse.
./.
Om udfordringerne ved at sætte loven i kraft har det daværende
Sundhedsministerium udmeldt følgende i forbindelse med besvarelse af SOU alm. del
spm. 559:
”Sundhedsministeriet kan oplyse, at det ikke kan udelukkes, at ændringen af
børneloven om smidiggørelse af registrering af medmoderskab m.v. er i
uoverensstemmelse med vævslovens regler om distribution af sæd, som er en
implementering af EU-regler på området (vævsdirektivet). Af vævsloven følger
det bl.a., at en overtrædelse af reglerne for distribution af sæd er strafbar. Dette
skyldes, at der af hensyn til patientsikkerheden i vævslovgivningen er fastsat en
lang række tekniske krav, som skal være opfyldt for at få tilladelse til bl.a. at
distribuere sæd, herunder også hvis det sker i privat regi. Det betyder, at en
ikrafttrædelse af ændring af børneloven således vil indebære en risiko for, at en
mand, der donerer sin sæd til insemination af en kvinde i privat regi, kan blive
straffet ifølge vævsloven.
Der pågår en faglig proces om at afdække mulige løsninger på
problemstillingen.”
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 66: MFU spm. om ministerens kommentar til på LGBT kommissionens positionspapir
I Vestre Landsrets dom af 16. november 2023 konkluderer retten, at privat donation
af sæd kan forekomme, uden at donationen er omfattet af vævsloven, når der bl.a. er
etableret en privat relation mellem donor og modtager, og når donor ikke modtager
penge for donationen. Retten konkluderer således, at den pågældende donors
aktiviteter ikke har haft karakter af vævscentervirksomhed, hvorfor hans aktiviteter
ikke er omfattet af godkendelseskravet i vævsloven.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har taget Vestre Landsrets dom til efterretning og
vurderet, om det giver anledning til at korrigere ministeriets tidligere udmelding om
ikraftsættelse af lov om medmoderskabs overensstemmelse med vævslovgivningen.
Det er på baggrund af dommen ministeriets vurdering, at private sæddonationer til
simpel hjemmeinsemination falder uden for vævslovgivningens anvendelsesområde.
Jeg noterer mig her, at denne vurdering ses at være på linje med vurderingen i LGBT
Komiteens positionspapir om emnet.
Det bemærkes, at det vil være en konkret vurdering, om de enkelte donationer, som
foretages i privat regi, vil kunne anses som vævscenteraktiviteter. Såfremt
donationen måtte anses som vævscenteraktivitet, vil reglerne vævslovgivningen
skulle iagttages. Der kan i den forbindelse være behov for nærmere i
vævslovgivningen at definere, hvornår en insemination kan betragtes som simpel, og
hvornår en insemination ikke længere kan betragtes som simpel.
Jeg har d 20. december 2024 orienteret Social- og Bolig- og Ældreministeriet om
ovenstående.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Bilag 1. Vestre Landsrets afgørelse V.L. S-2722-22
Bilag 2. SOU alm. del
svar på spm. 559
Bilag 3. LGBT Komiteens positionspapir
Side 2