Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2855531_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 2615
Doknr.
850635
Dato
23-04-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 26. marts 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
372 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 372:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan det sikres, at der ikke er
habilitetsproblemer i DIA´s Post Adoption Services og Ankestyrelsens PAS-
rådgivning?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet følgende bidrag fra Ankestyrelsen:
”Det fremgår af punkt 3.1.4 i DIA’s akkrediteringsvilkår, at på samme måde
som offentlige myndigheder skal DIA ved løsningen af sine opgaver
herunder
organisationens PAS-bistand
overholde krav om habilitet og tavshedspligt,
som fremgår af den til enhver tid gældende forvaltningslov og tilhørende
administrative forskrifter.
Ankestyrelsens PAS-rådgivning ydes af et antal konsulenter, der enten er
uddannede psykologer eller psykoterapeuter med en længerevarende
psykoterapeutuddannelse. Det er ikke muligt at fungere som PAS-konsulent for
Ankestyrelsen og samtidig foretage børnesagkyndige undersøgelser i sager
om adoption, udføre arbejde i tilknytning til DIA, være medlem af
Adoptionsnævnet eller udføre andre roller i relation til adoptionsområdet. PAS-
konsulenterne yder PAS-rådgivning som privatpraktiserende psykologer eller
psykoterapeuter, hvorved de oplysninger, som familierne og de adopterede
videregiver til PAS-konsulenten, ikke tilgår Ankestyrelsen, ligesom PAS-
konsulenterne ikke er inddraget i Ankestyrelsens tilsyn med den internationale
adoptionsformidling.”
Jeg kan henholde mig til det af Ankestyrelsen anførte.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1