Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2852724_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 2478
Doknr.
844887
Dato
17-04-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 20. marts 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
335 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 335:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser det vil få for beboerne, at
Lynghuset lukker - og hvordan ser processen ud herfra med hensyn til at finde
et nyt hjem til beboerne?”
Svar:
Indledningsvist kan jeg oplyse, at Københavns Kommune er ansvarlig for
håndteringen af lukningen af tilbuddet Lynghuset. Jeg er derfor alene i
besiddelse af oplysninger om den igangværende proces via oplysninger på
Københavns Kommunes hjemmeside. Af oplysningerne kan det bl.a. udledes,
at socialtilsynet i marts har truffet afgørelse om, at Lynghusets godkendelse
skal bringes til ophør, og at Lynghuset således skal lukkes. Det kan dertil
udledes, at Socialudvalget i Københavns Kommune har besluttet, at der skal
klages over socialtilsynets afgørelse om ophør af Lynghusets godkendelse.
I den forbindelse kan jeg generelt oplyse, at såfremt der klages over
socialtilsynets afgørelse, vil socialtilsynet herefter skulle genvurdere sagen.
Hvis socialtilsynet vurderer, at afgørelsen skal fastholdes, vil sagen blive sendt
til Ankestyrelsen.
I det tilfælde hvor Ankestyrelsen giver socialtilsynet medhold i deres afgørelse,
vil det have den virkning, at Lynghuset skal lukke. Det vil herfra være op til
Københavns Kommune at sikre en ordentlig proces for denne nedlukning.
I den forbindelse kan jeg generelt oplyse, at det er en omfattende proces at
lukke et botilbud. Processen fordrer dialog med de berørte borgere og deres
pårørende samt med medarbejderne med henblik på at varetage hensynet til
borgernes behov bedst muligt. Det gælder både fremadrettet i forbindelse med
valg af andre botilbudspladser til hver enkelt borger og i forhold til at sikre
driften af tilbuddet frem til nedlukningen.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1