Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2851051_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 2409
Doknr.
842697
Dato
15-04-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 18. marts 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
331 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 331:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke incimenter en kommune har for at
iværksætte en housing first-indsats for hjemløse personer, der ikke har opholdt
sig på et herberg, og hjælpe personen videre i bolig, herunder i en skæv
bolig?”
Svar:
Med omlægningen af indsatsen mod hjemløshed, der trådte i kraft den 1.
oktober 2023, blev der bl.a. indført en ny bostøttebestemmelse i serviceloven,
§ 85 a. Kommunalbestyrelsen kan efter bestemmelsen tilbyde hjælp, omsorg
eller støtte til udvikling af færdigheder efter de specialiserede støttemetoder fra
Housing First-tilgangen til personer i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed,
som har behov for hjælp, omsorg eller støtte på grund af særlige sociale
problemer. Formålet er at tilskynde kommunerne til at tilbyde en af de
specialiserede bostøttemetoder, som består af en kombination af en (lang)varig
boligløsning og specialiseret social støtte til at fastholde boligen og forbedre
borgerens øvrige situation. Både personer i hjemløshed, der er på et herberg
og hjemløse, som ikke opholder sig på et herberg, kan blive visiteret til støtte
efter § 85 a og dermed få hjælp og støtte efter Housing First-tilgangen.
Undersøgelser viser, at Housing First-tilgangen effektivt bringer borgere ud af
hjemløshed og hjælper dem til at fastholde deres nye bolig. Omkring ni ud af ti
borgere, som modtager støtte efter de specialiserede bostøttemetoder,
fastholder egen bolig (VIVE, 2017).
Jeg er derfor overbevist om, at kommunerne kan se potentialet i også at tilbyde
en Housing First-indsats til de personer i hjemløshed, der ikke opholder sig på
herberger, da indsatsen kan medvirke til, at disse personer kommer over i egen
bolig, fremfor at de fortsætter en tilværelse i hjemløshed, hvor der fx er en
risiko for, at de på et senere tidspunkt kan ende med at tage ophold på et
herberg.
For så vidt angår brugen af skæve boliger, er det en relevant boligform for
kommunerne at anvende, da boligen er indrettet særligt efter målgruppens
behov. Skæve boliger er således målrettet særligt udsatte grupper, der uanset
sociale støttemuligheder har vanskeligt ved at finde sig til rette i eksisterende
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om, hvilke incimenter en kommune har for at iværksætte en housing first-indsats for hjemløse personer, der ikke har opholdt sig på et herberg
2851051_0002.png
byggeri. Kommunerne har mulighed for at etablere skæve boliger med statsligt
tilskud på op til 500.000 kr. pr. bolig og har fuld kommunal anvisningsret. Under
ordningen kan kommunen søge statslig støtte til en social vicevært, der kan
støtte beboerne som supplement til bostøtten efter § 85 a. Puljen for skæve
boliger, herunder etablering og social vicevært, har en fast bevilling på
finansloven, der i 2024 er på 16,7 mio. kr.
En evaluering af skæve boliger viser, at personer i hjemløshed i højere grad
fastholder en skæv bolig end andre boligformer, samt at beboerne er glade for
deres bolig og ønsker at bo i boligen livet ud (Rambøll, 2017). Jeg er derfor
også overbevist om, at kommunerne kan se potentiale i at hjælpe meget socialt
udsatte personer i hjemløshed videre i en skæv bolig.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2