Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2776550_0001.png
Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theils ta-
lepapir
Anledning
Samråd med social- og boligministe-
ren om det specialiserede socialom-
råde og
Torsdag d. 2. november 2023 kl.
14:10-15:10
Socialudvalget
ca. 18 minutter
Besvare samrådsspm. A, B, C og D
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Talens formål
Samrådsspørgsmål A, B, C og D stillet efter ønske fra
Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Samrådsspørgsmål A
Vil ministrene i et åbent samråd redegøre for, hvordan rege-
ringen vil sikre, at man ikke igen (utilsiget) kommer til at
gøre borgere med handicap til syndebukke for udfordrin-
gerne i den kommunale økonomi og de samtidige nedskæ-
ringer på ”normalområdet”?
Samrådsspørgsmål B
Vil ministrene i et åbent samråd redegøre for, hvordan rege-
ringen vil sikre økonomisk råderum, tilstrækkelige specialtil-
bud og forpligtelse af kommunerne til at bruge de rigtige
specialtilbud, så man dels kan undgå de mange omgørelser
og hjemvisninger, der i dag finder sted i Ankestyrelsen?
Samrådsspørgsmål C
Vil ministrene i et åbent samråd redegøre for, om regeringen
har til hensigt at implementere alle forslagene i Tranæs-ud-
valgets første delrapport (Delrapport 1 ”Ekspertudvalget på
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om talepapir fra samrådet den 2/11-23 om retssikkerhed for borgere med handicap
socialområdet”, maj 2023), og hvordan man vil sikre borger-
nes retssikkerhed og specialtilbuddene, hvis man får mulig-
hed for ”… at fastsætte lokale serviceniveauer” mere eller
mindre uafhængigt af serviceloven?
Samrådsspørgsmål D
Vil ministrene i et åbent samråd redegøre for, hvilke kon-
krete ændringer af servicelovens formålsbestemmelser re-
geringen forestiller sig, så man i højere grad får vægtet øko-
nomi- og helhedsbetragtninger som foreslået af ekspertud-
valgets første delrapport?
Det talte ord gælder
2
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om talepapir fra samrådet den 2/11-23 om retssikkerhed for borgere med handicap
Indledning
Tak for det og tak for ordet og tak for invitationen til det her
samråd. Som I ved ligger handicapområdet mig ekstremt
meget på sinde. Jeg er rigtig bekymret for, hvordan det står
til på handicapområdet.
Jeg vil gerne sige, og det er helt indledningsvist for forståel-
sen af det, og det hænger sammen med de spørgsmål, der
er stillet, at jeg har den opfattelse af skoleområdet og sund-
hedsområdet, som de to andre store velfærdsområder, at de
er meget modne velfærdsområder. Jeg kan sagtens nævne
fejl og mangler på de to områder, men det er områder, der
har udviklet sig hen over de sidste tusinde år i fællesskab
med hinanden på tværs af landegrænser. Hvor handicapom-
rådet og socialområdet, fordi det gælder faktisk også i for-
hold til landets mest udsatte borgere og i forhold til anbragte
børn, der taler vi om meget umodne områder. Forstået på
den måde, at det er meget få år, at vi har bedrevet politik på
de områder. Det kendetegner desværre både social- og han-
dicapområdet.
3
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om talepapir fra samrådet den 2/11-23 om retssikkerhed for borgere med handicap
Det vil sige, at vi har en meget forfinet og finmasket lovgiv-
ning, specialplanlægning, uddannelse osv. på de andre om-
råder. Med fejl og mangler, dem kan jeg også nævne på
sundhed og skole, så mangler vi alt det på handicapområdet.
Derfor tror jeg, at når jeg siger, at der skal fundamentale for-
andringer til, så er det fordi jeg har et ønske om, og regerin-
gen har et ønske om, at borgere med handicap og i øvrigt
meget udsatte borgere og også børn, der er anbragt uden for
hjemmet og andre på det specialiserede socialområde, skal
kunne mærke, at de lever i et velfærdssamfund.
Rigtig mange forældre til et barn med handicap bliver rystet,
hvis det er sådan, at de har brugt vores velfærdssamfund på
den måde, at de selv har gået folkeskole på et tidspunkt, og
så bruger de løbende et hospitalsvæsen og deres egen
læge. Så får de et barn med handicap, og lige pludselig op-
dager de, hvordan det egentlig står til på handicapområdet,
og kan slet ikke genkende vores velfærdssamfund. Så er det
fordi, at vores velfærdssamfund er markant anderledes, hvis
vi taler om mennesker, der lever i stærk udsathed, eller vi ta-
ler om borgere med handicap, eller vi taler om eksempelvis
anbragte børn. Og det skal vi have gjort noget ved, og derfor
skal der fundamentale forandringer til.
4
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om talepapir fra samrådet den 2/11-23 om retssikkerhed for borgere med handicap
Den ene del, nemlig det, der handler om anbragte børn, der
har vi taget fat i den første del med Barnets Lov, som vi gen-
nemførte inden sommerferien og vender tilbage i forhold til
reform af plejefamilieområdet osv. Men det betyder altså, at
det vi lægger op til fra regeringens side, fremgår også af re-
geringsgrundlaget. Det er, at der skal ske store forandringer
på både handicapområdet, men også for de mest udsatte
borgere i vores samfund. Og det er bare bagtæppet for det.
[Svar på samrådsspørgsmål A
”Vil
ministrene i et åbent samråd redegøre for, hvordan
regeringen vil sikre, at man ikke igen (utilsiget) kommer
til at gøre borgere med handicap til syndebukke for ud-
fordringerne i den kommunale økonomi og de samtidige
nedskæringer på ”normalområdet”?”]
Jeg har etableret det forum, der hedder Sammen om Handi-
cap, hvor parterne på handicapområdet i fællesskab er gået i
gang med at drøfte nogle af de ting, der ligger på det her års
lovprogram. Nemlig et spørgsmål om magtanvendelse og
specialplanlægning i første omgang.
Men det er selvfølgelig også et forum, hvor jeg synes, vi lø-
bende skal drøfte de udfordringer, der er på området. De er
så massive, at der kommer til at skulle være et langt sejt
træk, og jeg tror ikke på, at man kan forandre ting fundamen-
5
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om talepapir fra samrådet den 2/11-23 om retssikkerhed for borgere med handicap
talt, hvis ikke man gør det i fællesskab med hinanden. Så bli-
ver det til skåltaler, og vi nedsætter noget nyt i et eller andet,
og så sker der aldrig rigtigt noget. Vi bliver nødt til at gøre
det her i fællesskab med hinanden.
Så er jeg glad for, at spørgeren siger, at det er utilsigtet.
Altså det her med, om borgerne er syndebukke eller ej, fordi
jeg er 100% overbevist om, at det var ikke tilsigtet. Og det
har finansministeren også efterfølgende tilkendegivet. Det
var aldrig hensigten med de udtalelser, at der var nogen, der
skulle føle, at det var deres skyld og ansvar. Altså det er
selvfølgelig sådan, at når der kommer flere borgere med
handicap i vores samfund, så har vi nogle ekstra udgifter.
Det er vi jo glade for, for vi kan godt lide vores velfærdssam-
fund. Vi kan godt lide, at borgere får hjælp og støtte. Det æn-
drer jo ikke på, at man så skal træffe nogle beslutninger af
økonomisk karakter i den forbindelse. Og derfor er der jo
ikke nogen borgere overhovedet, der bærer skylden for eller
ansvaret for, at det foregår. Men det er noget, vi politisk selv-
følgelig må tage os af. Vi skal sørge for, at der er penge nok
til vores velfærdssamfund.
Og derfor så også bare for at slå det fuldstændig utvetydigt
fast. Der er ikke nogen, der skal undskylde noget som helst i
6
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om talepapir fra samrådet den 2/11-23 om retssikkerhed for borgere med handicap
den sammenhæng af borgere med handicap. Altså man skal
ikke undskylde, at man er her. Tværtimod opfatter vi fra re-
geringens side det sådan, at borgere med handicap er på
lige fod med alle andre en ressource for vores samfund og i
øvrigt mennesker vi lever iblandt på lige fod med hinanden.
Og jeg synes, at det, der er udfordringen, at vi ikke leverer
en velfærd, hvor at borgere med handicap kan mærke, at vi
lever i et velfærdssamfund på samme måde som alle andre.
Og det er der, vi helst skal hen.
Så vil jeg sige, at det er vigtigt, at vi får gjort noget ved det
specialiserede område. Også på den måde, at man skal
kunne mærke, at vi lever et velfærdssamfund. Når vi ser de
udsendelser, der har været vist i denne her uge for eksem-
pel, så synes jeg, det er vigtigt at sige, at man skal kunne
mærke, at man lever i et velfærdssamfund. Og det kan for
eksempel ikke indbefatte, at det er den ene borgers skyld.
Der er jo ikke nogen mennesker, der ved sin fulde fem vil
sige, at det for eksempel er Mathias, vi ser i udsendelsens,
egen skyld, at han skal skrige i 74 minutter uden at få hjælp.
Det mener jeg er et utvetydigt ledelsesansvar og et utvety-
digt politisk ansvar at sørge for, at de rammer er i orden.
7
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om talepapir fra samrådet den 2/11-23 om retssikkerhed for borgere med handicap
Så derfor, hvis vi oversætter nogle af de ting, der bliver dis-
kuteret over på den økonomiske banehalvdel til den social-
politiske, så handler det om i en tid, hvor der kommer flere
borgere med handicap og sørge for, at rammerne er i orden.
Det var de ikke på forhånd før en stigning, og det er de ikke
nu. Og det er jo så noget af det, vi ønsker at gøre noget ved.
Og det vi har set de seneste år er jo, at der er sket en ud-
giftsstigning på socialområdet på 4,5 milliarder kroner fra
2018 til 2022.
Tænk, hvis det var noget, borgere med handicap kunne
mærke. Altså hvis de penge var kommet ud på en måde, så-
dan så at Mathias havde fået hjælp, da han havde behov for
det, så ville jeg synes, det var de bedste penge, vi nogen-
sinde havde betalt. Men det, der er virkeligheden, det er, at
bryder man de her tal op, så viser det sig, at broderparten af
de penge, det er ikke penge, vi får noget som helst for. In-
genting. Nul ekstra kvalitet.
Der er ikke en handicappet borger i Danmark, der kan
mærke, at de ekstra penge er blevet udbetalt. Det er da en
kæmpe skandale. Altså så bare for at sige, at når vi taler om
økonomispørgsmål, så skal man have med i nuancerne af
det billede, at hvis der var smæk for pengene, det vil sige, at
8
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om talepapir fra samrådet den 2/11-23 om retssikkerhed for borgere med handicap
der var forbedret velfærd, bedre kvalitet, mere uddannet per-
sonale, bedre ledelse, mindre blev bossen rundt på hver de-
talje i sin sag, så ville jeg være lykkelig for hver eneste af de
kroner, der var blevet udbetalt. Det er bare ikke det, der er
tilfældet.
Og det vil sige, når regeringen har nedsat det Ekspertudvalg
i fællesskab med KL, som vi har, så er det jo bl.a. været for
at få et overblik over, hvad er det, pengene bliver brugt til.
Fordi, hvordan kan det lade sig gøre, at vi på en og samme
tid bruger vanvittigt mange flere penge, og det som er bor-
gernes oplevelse, det er, at de skal redegøre for nærmest
hver eneste bøjet nikkel de skal bruge, selvom de har ret til
det ifølge serviceloven. Og at tingene i øvrigt bliver værre år
for år. Hvordan kan de to ting være der samtidig?
Og fundamentalt set er det jo det, vi har bedt om. At Ekspert-
udvalget går ind og dechifrerer, hvad er det, der gør, at vi
bruger så mange flere penge, uden at der er en kvalitetsstig-
ning. Og jeg mener at Ekspertudvalget i den sammenhæng
er kommet med nogle rigtig gode bud på det, blandt andet
ved at give en redegørelse for, hvad er det, der stiger. Og
her kan man jo se, at noget af det, der stiger, er bostederne.
Og at der er mangel på bosteder.
9
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om talepapir fra samrådet den 2/11-23 om retssikkerhed for borgere med handicap
[Svar på samrådsspørgsmål B
”Vil
ministrene i et åbent samråd redegøre for, hvordan
regeringen vil sikre økonomisk råderum, tilstrækkelige
specialtilbud og forpligtelse af kommunerne til at bruge
de rigtige specialtilbud, så man dels kan undgå de
mange omgørelser og hjemvisninger, der i dag finder
sted i Ankestyrelsen?”]
Så i forhold til spørgsmål B, der spørges der til, hvordan re-
geringen vil sikre kommunernes økonomiske råderum. Og
det vil jeg gerne gentage, at regeringen er optaget af kom-
munernes økonomi, og ved godt, at økonomien er hårdt
spændt for i år.
Ved den seneste økonomiaftale og ved forslaget til finanslov,
er der samlet blevet givet et løft på ca. 2 mia. kr. til den kom-
munale velfærd i 2024. Og i tillæg hertil, så har regeringen
sammen med kommunerne i maj aftalt 1,5 mia. kr. i perioden
2024-2026, netop til den del der vedrører det, som Ekspert-
udvalgets arbejde viser, nemlig at der er et problem med bo-
tilbudskapaciteten. Og det skal selvfølgelig bidrage til at vi
faktisk får noget for de penge, i stedet for at borgerne med
handicap oplever, at man ikke får noget for de penge.
Så spørges der ind til, hvordan vi sørger for borgere, der har
meget komplekse behov, og om kommunerne har den viden,
der skal til på det område. Og det er desværre ikke altid til-
10
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om talepapir fra samrådet den 2/11-23 om retssikkerhed for borgere med handicap
fældet i dag. Og derfor vil regeringen skabe tryghed for men-
nesker med handicap, som har behov for de højt specialise-
rede tilbud ved at lave det, der kaldes specialplanlægning.
Og det kan I se, står på lovprogrammet for denne her sæ-
son.
Og det vil sige, at et af de steder, og det er en af de ting, jeg
har arbejdet meget med hen over årene, hvor vi mener, der
skal lægges et tryk ind. Det er jo at få tilkendegivet, hvad er
det for en kvalitet, der forventes?
Hvad er det for et tilbud, der forventes, hvis man har den her
type handicap? Lige nu er det hele inde i en stor krukke,
hvor vi ikke har tilkendegivet, hvis man har de og de handi-
cap, hvad er det så, der forventes? Hvor på sundhedsområ-
det, bare til sammenligning, der har man jo beskrevet, hvis
man har de og de sygdomme, hvad er det så for nogle med-
arbejdere, man forventer, der er til stede? Og hvad er det for
en behandling, man forventer at få? Det findes ikke på soci-
alområdet. Og det er selvfølgelig noget af det, der kan bi-
drage til, at kvaliteten bliver forøget, og pengene faktisk bli-
ver brugt på en måde, så borgerne kan mærke det. Og det
er jo sådan set hensigten med det hele.
11
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om talepapir fra samrådet den 2/11-23 om retssikkerhed for borgere med handicap
[Svar på samrådsspørgsmål C
”Vil
ministrene i et åbent samråd redegøre for, om rege-
ringen har til hensigt at implementere alle forslagene i
Tranæs-udvalgets første delrapport (Delrapport 1
”Ek-
spertudvalget på socialområdet”, maj 2023), og hvordan
man vil sikre borgernes retssikkerhed og specialtilbud-
dene, hvis man får mulighed for ”… at fastsætte lokale
serviceniveauer” mere eller mindre uafhængigt af ser-
viceloven?”]
Så bliver det spurgt konkret ind til Ekspertudvalget. Jeg har
redegjort for, at jeg synes, at de har leveret et solidt stykke
arbejde i forhold til at få et overblik over, hvad er det egent-
lig, vi bruger penge på.
Og I ved, at de kom med deres første delrapport i maj. Og
ved de seneste økonomiforhandlinger er der så landet aftaler
på baggrund af den første delrapport. Blandt andet det her
spørgsmål om botilbudskapaciteten, hvor der er blevet etab-
leret den her lånepulje. Og så at vi er blevet enige om at ind-
føre en formaliseret beløbsgrænse for alternative tilbud. Og
så for det tredje, at der bliver indført takstlofter på tilbud, hvor
der er selvmøderprincip. Det vil sige bl.a. krisecentre, her-
berger og forsorgshjem. Hvor priserne jo også er blevet dre-
vet i vejret, men uden at vi har kunnet se, at der var en kvali-
tetsforbedring forbundet med det.
Så har vi indgået en aftale om eftersyn og tilsyn. Det har vi
sat i gang. Det er noget, jeg selv er meget optaget af, fordi vi
12
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om talepapir fra samrådet den 2/11-23 om retssikkerhed for borgere med handicap
bruger rigtig mange penge på det. Og som I kan se af de
operation x udsendelser, der har været denne her uge, så
bliver de brodne kar ikke fundet af den vej. Så medarbej-
derne bruger vanvittigt meget tid på alt muligt tilsyns-futlihut,
fordi vi har sat dem til det. Men uden at vi af den grund får
fanget de brodne kar, der er. Og som der var en, der sagde
tidligere i dag i diskussionen om operation x udsendelserne,
så er tilsynet fuldstændig afhængig af, at en ledelse er trans-
parent. Og det er altså meget sjældent, at en ledelse siger til
et tilsyn, super meget velkommen til jer, vores medarbejdere
på det her sted sidder og ser Netflix tre timer ud af syv timers
vagt. Det er ikke det første lederne typisk siger, når tilsynet
kommer på besøg. Ligesom at det er meget sjældent, kan
jeg forestille mig, at en medarbejder fortsætter med at sidde
og se Netflix-serier, når tilsynet er på besøg. Så vi skal virke-
lig passe på med at stikke hinanden blår i øjnene, og derfor
er jeg glad for den del af aftalen.
Så er der noget på bedre data. Og det sidste jeg vil sige om
den aftale i forhold til ekspertudvalget, det er, at vi skal ny-
tænke merudgiftsydelsen. Borgere med handicap hopper fra
regning til regning og skal redegøre for alt, og er altid i tvivl
om, om de kan få det dækket af kommunerne. Det går jo
simpelthen ikke. Kommunerne bruger vanvittigt mange res-
sourcer på at administrere et system, der er på den måde.
13
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om talepapir fra samrådet den 2/11-23 om retssikkerhed for borgere med handicap
Det går ikke, hverken for kommunerne eller særligt ikke for
borgerne. Og derfor er jeg glad for, at vi skal ind og kigge på
en ny model for Ekspertudvalget.
Så skal det gøres klart, at der ikke er indgået en aftale om
implementering af de pejlemærker, der ligger ude i fremti-
den. Det vil sige, at vi afventer nu anden delrapport. Der ikke
er indgået aftaler om at implementere de pejlemærker. Heller
ikke om de lokale serviceniveauer, som spørgeren kommer
ind på.
Det skyldes blandt andet, at pejlemærkerne udgør ekspert-
udvalgets ambitioner for området, som grundet anbefalinger-
nes foreløbige karakter indgår i udvalgets videre arbejde.
Det vil sige, at regeringen og KL har aftalt at afvente Ek-
spertudvalgets endelige rapport og så drøfte de endelige an-
befalinger. Nu arbejder ekspertudvalget, de kommer med no-
get, og efterfølgende tager henholdsvis KL og regeringen
stilling til det. Og efterfølgende snakker man med hinanden
om det.
Og jeg bliver nok nødt til at tilføje, fordi det er væsentligt at
sige, at serviceniveauer ikke kan fremvige loven. Loven er jo
som loven er. Så bare for at sige, at lov er lov, og lov skal
14
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om talepapir fra samrådet den 2/11-23 om retssikkerhed for borgere med handicap
holdes. Det ligger ikke til grund for det arbejde, der bliver la-
vet fra ekspertudvalget, at man bare skal kunne fremvige lo-
ven. Det kan man ikke i et retssamfund.
[Svar på samrådsspørgsmål D
”Vil
ministrene i et åbent samråd redegøre for, hvilke
konkrete ændringer af servicelovens formålsbestemmel-
ser regeringen forestiller sig, så man i højere grad får
vægtet økonomi- og helhedsbetragtninger som foreslået
af ekspertudvalgets første delrapport?”]
Så er der spørgsmål D, i forhold til servicelovens formålsbe-
stemmelse. Igen vil jeg slå fast, at Ekspertudvalget er vigtigt
at skille fra regeringen. Forstået på den måde, at ekspertud-
valget sidder og laver et stykke arbejde med anbefalinger og
pejlemærker. Det vil vi tage en drøftelse af, når de ting lig-
ger.
Indtil da vil jeg helst lade være med at begynde at gøre mig
forestillinger om, hvad et ekspertudvalg, som ikke er en del
af regeringen, vil anbefale. Og jeg vil også derfor på den
baggrund lade være med at spekulere i, hvordan vi så vil for-
holde os til et ekspertudvalg, der endnu ikke er kommet med
noget. Hvordan vi så ligger os i forhold til det.
15
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om talepapir fra samrådet den 2/11-23 om retssikkerhed for borgere med handicap
Så hæfter jeg mig særligt ved, at det fremgår, at formålet
med hjælpen er at fremme den enkeltes mulighed for at ud-
vikle sig og for at klare sig selv eller at lette den daglige til-
værelse og forbedre livskvaliteten. Det er det, der er formålet
med arbejdet på området. De formål synes jeg faktisk er ret
gode og positive, og det synes jeg skal lægge til grund, også
fremtidigt.
Så er det sådan, at hjælpen tilrettelægges på baggrund af en
konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov
og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Det er
gode og nødvendige betragtninger.
Og så er vi henne ved den del, der handler om, at indimel-
lem kan det virke meget langt fra den virkelighed, det man
oplever som borger. Jeg kan godt forstå, at man indimellem
læser det her og tænker, hvordan stemmer det så overens
med, at vi har skulle sidde og have godkendt hver enkelt reg-
ning. Så har vi fået nej, så skal vi anke det, så skal vi frem-
lægge nye regninger. Og på den måde er det blevet eks-
tremt detailstyret. Og der kan jeg godt forstå, at man som
borger føler, at man bliver jagtet fra tue til tue. Og det vil
sige, at når jeg læser op, hvad der egentlig er meningen med
serviceloven, så synes jeg, at der er meget langt til virke-
ligheden.
16
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om talepapir fra samrådet den 2/11-23 om retssikkerhed for borgere med handicap
Og der synes jeg, at en af de forandringer, der skal laves
omkring merudgifterne, hvor vi fjerner det her med, at man
skal jagtes fra den ene regning til den anden, det synes jeg
er så afgørende vigtigt.
[Afslutning]
Jeg har fået rigtig mange personlige fortællinger fra borgere
med handicap eller fra pårørende til borgere med handicap.
Dem er jeg rigtig glad for. Og taknemmelig for, at man bliver
ved med at blande sig i den offentlige debat. Som sagt synes
jeg, at der er meget lang vej igen på handicapområdet.
Der er blevet stillet fire spørgsmål her. Jeg synes næsten, at
hver af spørgsmålene kunne man bruge et helt samråd på.
Så jeg beklager, at besvarelsen bliver lidt lang. Men når der
er stillet fire spørgsmål i rap på så vigtigt et område som det
her, så kræver det også et ordentligt svar. Så tusind tak for
at have taget initiativ til det. Det glæder mig, at Folketingets
partier er optaget af det her område, og selvfølgelig at SF
vælger at bruge tid på at indkalde. Tak for det.
17