SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 305: Spm., om der er indhentet behørigt forældresamtykke fra udenlandske biologiske forældre for samtlige koreanske adoptivbørn frem til og med 2022

Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt

Januar 2024

Adoptionsfor-

midlingen fra

Sydkorea til

Danmark i

1970’erne og

1980’erne

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 305: Spm., om der er indhentet behørigt forældresamtykke fra udenlandske biologiske forældre for samtlige koreanske adoptivbørn frem til og med 2022

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.: 978-87-7811-515-7

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 INDLEDNING OG FORMÅL

1.1 Baggrund for undersøgelsen

1.2 Formål med undersøgelsen

1.3 Fremgangsmåde og afgrænsning

1.4 Undersøgelsens opbygning

KAPITEL 2 KONKLUSION

KAPITEL 3 OPLYSNINGSGRUNDLAG

3.1 Oplysninger fra de formidlende organisationer

3.2 Oplysninger fra de tidligere tilsynsmyndigheder

3.3 Ankestyrelsens rejse til Sydkorea og besøg fra

TRC

3.4 Undersøgelser i Sydkorea

3.5 Oplysninger fra andre kilder

KAPITEL 4 LOVGIVNING OG TILSYN

4.1 Den daværende lovgivning i Sydkorea

4.2 Den danske myndighedsstruktur på

adoptionsområdet 1970-1989

KAPITEL 5 DEN DANSKE

ADOPTIONSFORMIDLING FRA SYDKOREA

5.1 Den historiske kontekst

5.3 AC Børnehjælp

5.4 DanAdopt

5.5 Terre des Hommes

5.6 De danske tilsynsmyndigheders reaktioner i

tilsynet med formidlingen

5.2 Det danske formidlingssamarbejde med Sydkorea 36

KAPITEL 6 OPLYSNINGER I ADOPTIONS-

SAGERNE

6.1 Adoptionsprocessen

6.3 Ho Juk Deung Bon – Family Register

6.4 “Appointment of the guardian”/”Application for

certificate of legal guardianship”

6.2 Generelle oplysninger fundet i de konkrete sager 56

6.5 “Statement of release for adoption”/”Statement

of releasing guardianship”

6.6 Yderligere dokumenter i adoptionssagerne

6.7 De danske organisationers kendskab til reglerne

om frigivelse

6.8 Processen og reglernes betydning for de

adopterede

KAPITEL 7 AC BØRNEHJÆLPS

ADOPTIONSFORMIDLING VIA KSS

7.1 Oplysninger om børnene

7.2 Baggrundsoplysninger og begyndelsen på Post

Adoption Service

7.3 Procedurerne i KSS og AC Børnehjælp

KAPITEL 8 DANADOPTS

ADOPTIONSFORMIDLING VIA HOLT

8.1 Risikofaktorer knyttet til børnenes overdragelse

til Holt

8.2 Oplysninger om børnenes baggrund og

helbredsforhold

KAPITEL 9 TERRE DES HOMMES’

ADOPTIONSFORMIDLING VIA HOLT

9.1 Oplysninger om børnene

9.2 Terre des Hommes - på kant med autorisationen 103

KAPITEL 10 ØKONOMISKE ASPEKTER I

ADOPTIONSFORMIDLINGEN

10.1 Økonomiske aspekter i Terre des Hommes’

formidling

10.2 Økonomiske aspekter i DanAdopts formidling

10.3 Økonomiske aspekter i AC Børnehjælps

formidling

110

111

115

118

KAPITEL 11 SØGEN EFTER BIOLOGISK

SLÆGT I SYDKOREA

11.1 Beskyttelse at personoplysninger i Sydkorea

11.2 National Center for the Rights of the Child

(NCRC)

11.3 De koreanske organisationer

11.4 Muligheder for hjælp i Danmark

124

125

126

127

KAPITEL 1

Indledning og formål

I dette kapitel beskrives hvilke oplysninger, der ligger til bag-

grund for undersøgelsen. Samtidig forklares både formålet

med undersøgelsen og den fremgangsmåde, der er benyttet i

udarbejdelsen af undersøgelsen. Afslutningsvist giver kapitlet

et overblik over undersøgelsens opbygning, og hvad hvert ka-

pitel indeholder.

1.1 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN

Samlet set er Sydkorea det land, hvorfra der gennem årene er

gennemført flest internationale adoptioner til Danmark. Både

de tre tidligere formidlende organisationer, DanAdopt, AC Bør-

nehjælp, Terre des Hommes og den nuværende organisation

Danish International Adoption (DIA) har formidlet adoptioner

fra Sydkorea.

I efteråret 2022 blev Ankestyrelsen opmærksom på en række

problemstillinger, som organisationen Danish Korean Rights

Group

(DKRG) rejste om den internationale adoptionsformid-

ling fra Sydkorea til Danmark.

Det førte til, at Ankestyrelsen indhentede information om pro-

blemkomplekset fra Danish International Adoption (DIA),

DKRG, den danske ambassade i Seoul og centralmyndighe-

derne i andre modtagerlande.

I den proces, og efter den sydkoreanske Truth and Reconcilia-

tion Commission (TRC)i december 2022 besluttede at efterfor-

ske de mere end 300 konkrete adoptionssager, som DKRG

havde indsendt til kommissionen på grund af mistanke om

ulovlig adfærd, vurderede Ankestyrelsen, at karakteren af de

informationer, der var tilvejebragt, pegede på, at adoptionsfor-

midlingen fra Sydkorea i 1970’erne og 1980’erne havde været

præget af systematisk ulovlig adfærd i Sydkorea.

På den baggrund besluttede Ankestyrelsen i januar 2023 at

iværksætte en undersøgelse af de danske adoptionsformid-

lende organisationers formidlingssamarbejde med Sydkorea i

perioden 1. januar 1970 til 31. december 1989.

DKRG er en dansk forankret privat organisation, som blandt andet arbejder for at af-

dække de faktiske omstændigheder i den internationale adoptionsformidling fra Syd-

korea. DKRG samarbejder med adopterede over hele verden.

Ankestyrelsens undersøgelse skal ses som en selvstændig un-

dersøgelse i forhold til det undersøgelsesarbejde, der er iværk-

sat af den sydkoreanske TRC.

1.2 FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

Formålet med undersøgelsen af adoptionsformidlingen fra Syd-

korea i 1970’erne og 1980’erne er at tilvejebringe viden om

generelle forhold i adoptionsformidlingen fra Sydkorea i den

pågældende periode og derigennem give adopterede fra Syd-

korea mulighed for en bredere og dybere indsigt i den kontekst

og det system, som deres adoption blev gennemført i.

Undersøgelsens koncept følger Ankestyrelsens retningslinjer

for behandling af historiske adoptionssager, hvor der er mis-

tanke om ulovlige forhold. Retningslinjerne kan findes på An-

kestyrelsens hjemmeside

. Det følger af retningslinjerne, at

formålet ikke er at be- eller afkræfte, om ulovlig adfærd har

været knyttet til den danske formidling.

1.3 FREMGANGSMÅDE OG AFGRÆNSNING

Undersøgelsen giver et overordnet indblik i den internationale

adoptionsformidling fra Sydkorea til Danmark i perioden 1970

til og med 1989.

Undersøgelsen fokuserer på årene fra 1970 til og med 1989,

fordi der i denne periode ankom flest børn til Danmark fra Syd-

korea. Samtidig er 1970’erne og 1980’erne blevet fremhævet

som særlig problematiske af både DKRG og TRC.

Fra 1970 til 2022 er der blevet adopteret 8.782 børn fra Syd-

korea til Danmark, hvoraf 7.220 er adopteret i perioden 1970

til og med 1989. Af de i alt ca. 23.000 adoptioner, der siden

1960’erne er gennemført til Danmark, oprinder ca. 9.000 af de

adopterede fra Sydkorea.

På dette tidspunkt formidlede alle de danske daværende adop-

tionsorganisationer adoptioner fra Sydkorea:

•

AC Børnehjælp

i samarbejde med Korea Social Service

(KSS)

Publikation (ast.dk)

AC Børnehjem hed tidligere Adoption Center. I denne undersøgelse benyttes betegnel-

sen ”AC Børnehjælp”.

•

DanAdopt

i samarbejde med Holt

Terre Des Hommes, Danmark

i samarbejde med Holt

Undersøgelsen vil belyse de tre organisationers formidling i

den nævnte periode.

Ankestyrelsen har til brug for undersøgelsen indhentet materi-

ale omhandlende:

•

De tidligere tilsynsmyndigheders sager om formidlingen

fra Sydkorea og tilsynet med de danske organisationers

formidling fra Sydkorea

•

Generel korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS

samt mellem DanAdopt og Holt

•

Konkrete adoptionssager fra AC Børnehjælp, DanAdopt

og Terre des Hommes

•

Ankestyrelsens tilsynsrejse til Sydkorea og besøg af

TRC

•

Baggrundsoplysninger fra den danske ambassade i Syd-

korea, ISS

og DKRG

•

Rapport fra the National Human Rights Commission of

Korea

Undersøgelsens empiriske grundlag er beskrevet nærmere i

kapitel 3.

Endelig har Ankestyrelsen undersøgt, hvilke myndigheder eller

organisationer i Sydkorea, som de adopterede kan rette hen-

vendelse til, hvis de ønsker at få flere oplysninger om deres

adoptionssag. Dette er beskrevet i kapitel 11.

I besvarelse af SOU spørgsmål 51 af 31. januar 2023 om An-

kestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Sydkorea oplyste

Ankestyrelsen, at Ankestyrelsen efter tilsynsrejsen til Sydkorea

(se kapitel 3.3) ville vurdere, om der var grundlag for at ud-

vide undersøgelsen. På baggrund af tilsynsrejsen er det Anke-

styrelsens vurdering, at det ikke kan udelukkes, at tilsvarende

udfordringer har gjort sig gældende også efter 1980’erne. An-

kestyrelsen har dog valgt ikke at udvide undersøgelsesarbejdet

med en supplerende undersøgelse af formidlingen fra 1990 til

2012, da der i november 2023 er blevet indgået politisk aftale

Organisationen ”Glemte Børn” skiftede den 1. august 1976 navn til ”DanAdopt”. I

denne undersøgelse benyttes betegnelsen ”DanAdopt”.

Organisationen Holt har heddet ”Holt Childrens Services” og ”Holt Adoption Pro-

gramme”. I dag hedder organisationen Holt International. I denne undersøgelse be-

nyttes betegnelsen ”Holt”.

Terre des Hommes, Danmark havde et underudvalg i organisationen, som blev kaldt

både ”Adoptionsudvalget” og ”Adoptionsafdelingen”. I denne undersøgelse benyttes

betegnelsen ”Terre des Hommes”, med mindre der beskrives forhold internt i organi-

sationen. I det tilfælde benyttes betegnelsen ”Adoptionsafdelingen”.

International Social Service,

ISS – SSI – The International Social Service (iss-ssi.org)

Link til rapporten:

International Conference for Verifying and Guaranteeing the Human

Rights of Overseas Korean Adoptees

om at afsætte midler til at kortlægge den historiske udvikling i

international adoptionsformidling til Danmark i form af en uvil-

dig undersøgelse af den internationale adoptionsformidling fra

de ti lande, hvorfra der er adopteret flest børn til Danmark i

perioden 1964 til 2016, hvilket også omfatter Sydkorea.

1.4 UNDERSØGELSENS OPBYGNING

I kapitel 1 beskrives undersøgelsens baggrund og formål.

Kapitel 2 indeholder Ankestyrelsens konklusion på undersøgel-

sen af adoptionerne fra Sydkorea til Danmark i 1970’erne og

1980’erne.

I kapitel 3 beskrives undersøgelsens oplysningsgrundlag. An-

kestyrelsen har ved den generelle afdækning af adoptionsfor-

midlingen fra Sydkorea indhentet oplysninger fra forskellige

myndigheder og organisationer.

Kapitel 4 beskriver den lovgivning, som var gældende i Sydko-

rea i 1970’erne og 1980’erne, samt en beskrivelse af de dan-

ske myndigheders tilsynsforpligtigelse i samme periode.

I kapitel 5 fremstilles generelle oplysninger om adoptionsfor-

midlingen fra Sydkorea. Dette inkluderer en historisk kontekst

for adoptionsformidlingen i Sydkorea og det danske adoptions-

samarbejde med Sydkorea. Endvidere er de tre danske organi-

sationers samarbejde med Sydkorea beskrevet, ligesom det er

beskrevet, hvordan og i hvilket omfang de danske tilsynsmyn-

digheder reagerede på konkrete oplysninger i forbindelse med

formidlingen fra Sydkorea.

I kapitel 6 fremstilles generelle oplysninger om formidlingen,

baseret på de konkrete adoptionssager Ankestyrelsen har gen-

nemgået i undersøgelsesarbejdet. Endvidere beskrives adopti-

onsprocessen og reglernes betydning for de adopterede.

Kapitel 7, 8 og 9 indeholder en analyse af AC Børnehjælps

samarbejde med KSS samt af DanAdopts og Terre des Hom-

mes’ samarbejde med Holt.

I kapitel 10 analyseres de økonomiske aspekter forbundet med

de tre danske organisationers samarbejde med Holt og KSS.

Kapitel 11 indeholder en gennemgang af, hvilke myndigheder

og organisationer i Sydkorea, adopterede kan rette henven-

delse til, hvis de ønsker at få flere oplysninger om deres adop-

tionssag. Ankestyrelsen kan bistå de adopterede med vejled-

ning og henvisning til disse myndigheder og organisationer.

Oplysningerne fremgår også af Ankestyrelsens hjemmeside.

KAPITEL 2

Konklusion

Det er Ankestyrelsens overordnede vurdering, at adopti-

onsformidlingen fra Sydkorea til Danmark i 1970’erne

og 1980’erne var præget af et ureguleret formidlingssy-

stem og en uheldig incitamentsstruktur, hvor store pen-

gebeløb blev overført mellem de danske og sydkorean-

ske organisationer i forbindelse med adoptionen.

Den mangelfulde regulering af formidlingssystemet og

de sydkoreanske regler om familieregistrering skabte et

råderum for de sydkoreanske organisationer til at ændre

den adopteredes identitet og baggrundshistorie i de offi-

cielle sydkoreanske dokumenter og i de oplysninger, der

forelå i den sag, der blev sendt til Danmark om barnet.

Inden for rammerne af de dagældende regler i Sydkorea

var det dermed muligt at ændre oplysninger om barnets

baggrund og bortadoptere et barn uden de biologiske

forældres vidende.

AC Børnehjælp og DanAdopt var vidende om denne

praksis.

Disse forhold har frataget de adopterede muligheden for

at få kendskab til egen identitet og historie, men bety-

der ikke nødvendigvis, at bortadoptionen er sket mod de

biologiske forældres vilje.

De danske formidlende organisationer ydede gennem

årene betydelige beløb i støtte til deres sydkoreanske

samarbejdsparter. Samtidig gav de danske organisatio-

ner løbende udtryk for et ønske om at opretholde et højt

antal adoptioner af børn med en specifik alders- og hel-

bredsmæssig profil fra Sydkorea. Dette var medvirkende

til at skabe en økonomisk incitamentsstruktur i samar-

bejdet, hvilket i et nutidigt perspektiv er risikoskabende

og imod de internationale regler på området. På davæ-

rende tidspunkt blev dette dog betragtet som en del af

formidlingsarbejdet af de danske organisationer og

myndigheder.

Sammenlignet med andre formidlingssamarbejder fra

denne tidsperiode, som Ankestyrelsen tidligere har un-

dersøgt, afspejler det tilgængelige materiale et begræn-

set kendskab til de praktiske processer i Sydkorea i de

danske organisationer. Om de danske organisationer re-

elt havde begrænset viden om interne sydkoreanske for-

hold eller var i besiddelse af viden, der ikke er afspejlet i

det skriftlige materiale, men blev overleveret mundtligt

eller ikke dokumenteret, er vanskeligt at fastslå.

Begrebet ”orphan” blev brugt som en bred betegnelse både for

børn, der blev forladt af deres forældre, for børn, der blev

overdraget af biologisk slægt, forældreløse og hittebørn. Be-

grebet blev dermed ikke udelukkende anvendt i beskrivelsen af

de børn, hvor identiteten på deres forældre var ukendt. Derfor

er den danske oversættelse af begrebet til ”forældreløs” ikke

altid retvisende.

Undersøgelsen viser, at det sydkoreanske familieregistrerings-

system gjorde det muligt for biologiske forældre at undlade at

opføre barnet som en del af deres slægt. Hvis de biologiske

forældre ikke registrerede barnet i familieregisteret, blev bar-

net i forbindelse med adoptionsprocessen registreret som væ-

rende uden slægt og kunne dermed adopteres som ”orphan”,

selvom barnet eventuelt havde kendte forældre. AC Børne-

hjælp og DanAdopt var vidende om denne praksis. Det kan, ud

fra det indhentede materiale, ikke afvises, at de sydkoreanske

organisationer har givet børn, der allerede var opført i biolo-

gisk slægts familieregister, deres eget familieregister. I det

indhentede materiale fremgår ikke oplysninger om tilstrække-

lige sikkerhedsmekanismer i Sydkorea, der kunne forhindre en

sådan dobbeltregistrering.

Hertil kommer, at den sydkoreanske adoptionslovgivning gæl-

dende fra 1978 og frem definerede et barn som berettiget til

adoption, hvis barnet var placeret på en børneinstitution. Bio-

logiske forældres overdragelse af barnet til et børnehjem kan

således de facto være opfattet som et samtykke til bortadop-

tion.

Både KSS og Holt forestod registreringen af børn i familieregi-

steret, hvis børnene opholdt sig på organisationernes instituti-

oner. Undersøgelsen viser eksempler på, at begge organisatio-

ner registrerede børn som havende ukendte forældre, selvom

organisationerne havde kendskab til børnenes biologiske

slægt.

Når barnet var registreret som ”orphan”, blev der udpeget en

værge for barnet, som ofte var lederen af den institution, der

forestod den internationale bortadoption. I de danske sager

var det lederen af Holt eller KSS. Den udpegede værge kunne

derefter samtykke til en adoption på barnets vegne. Reglerne

om adoption i Sydkorea var dermed umiddelbart overholdt,

men systemet var med til at tilsløre den adopteredes identitet

uden sikkerhed for, at den adopterede kunne få kendskab til

de relevante oplysninger efterfølgende.

Oplysningerne om den adopteredes baggrund

Denne praksis i forhold til familieregistrering og værgemål be-

tyder, at det ikke kan udelukkes, at det har været muligt at

gennemføre adoptioner uden de biologiske forældres vidende

eller mod deres vilje.

Undersøgelsen viser desuden, at Holt og KSS over for de dan-

ske organisationer gjorde indsigelser over, at myndighederne i

Danmark forlangte for mange oplysninger om barnets bag-

grund og helbred. Adoptionssagerne var generelt meget spar-

somt oplyst. En generel modvilje mod at oplyse barnets sag

kan betyde, at den adopterede også i dag har svært ved at få

oplysninger om sin egen baggrund.

Efter nutidens standarder var oplysningerne i de sydkoreanske

adoptionssager utilstrækkelige. Det ville desuden i dag anses

for kritisabelt, hvis en formidlende organisation nægtede eller

vægrede sig mod at oplyse en adoptionssag tilstrækkeligt.

Økonomisk støtte

Undersøgelsen viser, at de formidlende organisationer i Dan-

mark gennem en betydelig økonomisk støtte til de sydkorean-

ske børnehjem, mødrehjem og formidlende organisationer var

medvirkende til at skabe en incitamentsstruktur i Sydkorea,

der alt andet lige udfordrede det grundlæggende princip i en-

hver adoption, hvor barnets bedste skal være det altoverskyg-

gende hensyn.

Både AC Børnehjælp, DanAdopt og Terre des Hommes støttede

udviklingsprojekter i Sydkorea, som var iværksat af Holt og

KSS. Samtidig støttede de danske organisationer Holt og KSS

økonomisk gennem en fast donation per adoption, men også

f.eks. ved lån til drift af børnehjem.

Disse i sig selv gode formål synes at have været knyttet til

selve formidlingen på en måde, hvorved relationen mellem an-

tallet af adoptioner og omfanget af økonomisk støtte må siges

at være meget tæt forbundet. Samtidig kan de sydkoreanske

organisationer, som var mere eller mindre afhængige af dona-

tioner og gebyrer fra international adoption, have oplevet et

pres fra de danske organisationer til at finde børn til bortadop-

tion, f.eks. ved at indgå samarbejder med hospitaler eller

mødrehjem. De problematiske aspekter illustreres tydeligt i

form af den økonomiske støtte, som DanAdopt ydede til Holts

drift af mødrehjem for gravide kvinder.

Undersøgelsens samlede oplysningsgrundlag viser, at det i

1970’erne og 1980’erne var forholdsvis udbredt i Danmark, at

ansøgerne ønskede og forventede at kunne adoptere raske

spædbørn, hvilket må antages at have været retningsgivende

for både de danske og de sydkoreanske organisationers for-

midlingsarbejde.

I 1970’erne og 1980’erne var det ikke usædvanligt, at de for-

midlende organisationer ydede økonomisk støtte til deres sa-

marbejdsparter i udlandet, ligesom der synes at have været en

implicit accept af, at omfanget af formidlingen havde en nær

sammenhæng med økonomiske ydelser. I materialet fremgår

der ikke oplysninger om, at myndighederne i Danmark eller i

Sydkorea har stillet spørgsmålstegn ved den tætte kobling

mellem adoptionsformidling og økonomisk støtte.

Netop de risikoforhold, som de økonomiske relationer i adopti-

onsformidlingen medførte, var en betydelig faktor for Haager-

konventionens

tilblivelse i 1993, hvorved konventionslandene

forpligter sig til at sikre, at der ikke er utilbørlig økonomisk

vinding forbundet med adoption.

Set i relation til, hvordan tilsynet med de økonomiske relatio-

ner i formidlingsarbejdet er blevet udøvet siden 2016, er det

problematisk, hvis økonomisk støtte på nogen måde kan for-

bindes til eller understøtte en eventuel adoptionsformidling.

Den formidlende organisation i Danmark skal understøtte, at

der kun gennemføres adoptioner til Danmark, hvis adoptio-

nerne må antages at kunne gennemføres på en lovlig, etisk og

faglig forsvarlig måde og uden økonomisk vinding for øje. Der-

for er det i tilsynet med adoptionsformidlingen i dag et centralt

fokus at sikre åbenhed og transparens i de økonomiske relatio-

ner i forbindelse med international adoption.

Gennemgangen af materialet viser, at de danske organisatio-

ner og dermed de danske myndigheder havde begrænset vi-

den om de processer, der foregik internt i Sydkorea. Om de

danske organisationer reelt set havde begrænset viden om in-

terne sydkoreanske forhold eller var i besiddelse af yderligere

og væsentlige informationer, der ikke er afspejlet i det skrift-

lige materiale, men kan være overleveret mundtligt, er van-

skeligt at fastslå.

Ankestyrelsens tidligere gennemgange

af adoptionsformidlin-

gen fra andre lande i samme periode har vist, at de danske or-

De danske organisationers viden om sydkoreanske for-

hold

Bekendtgørelse af konvention af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samar-

bejde med hensyn til internationale adoptioner (retsinformation.dk)

Ankestyrelsen har tidligere gennemført undersøgelser af formidlingen fra Chile, Bang-

ladesh, Indonesien, Colombia og Sri Lanka. Undersøgelserne findes på Ankestyrel-

sens hjemmeside:

Mistanke om ulovlig adoption — Ankestyrelsen (ast.dk)

ganisationer i disse fem lande havde en eller flere kontaktper-

soner ansat i afgiverlandet. Disse kontaktpersoner havde ofte

stor indsigt i de processer og eventuelle økonomiske transakti-

oner, der foregik mellem personer eller institutioner i afgiver-

landet. Dette var ikke tilfældet i Sydkorea.

De informationer, der fremgår af de danske organisationers ar-

kiver, indeholder sparsomme oplysninger om økonomiske di-

spositioner internt i de sydkoreanske organisationer, politiske

dagsordener i landet eller det enkelte barns baggrund og vej

gennem det sydkoreanske system.

Ingen af de danske organisationer havde lokale ansatte i Syd-

korea, hvorved deres eneste indgang til Sydkorea var deres

samarbejdspart. Der var forskel på, hvordan KSS og Holt kom-

munikerede med deres danske samarbejdsparter. Men over for

de danske organisationer beskrev Holt og KSS kun i begrænset

omfang de enkelte skridt i adoptionsprocessen i Sydkorea, de

gældende regler, forholdene i organisationen og det sydkore-

anske system.

KAPITEL 3

Oplysningsgrundlag

I det følgende kapitel beskrives undersøgelsens oplysnings-

grundlag.

Ankestyrelsen har benyttet følgende materiale i forbindelse

med undersøgelsen:

•

Oplysninger fra DIA i form af konkrete adoptionssager

og korrespondance mellem AC Børnehjælp og den for-

midlende organisation KSS samt mellem DanAdopt og

Holt.

Oplysninger fra de tidligere tilsynsmyndigheder i Dan-

mark, indhentet via Rigsarkivet.

Konkrete adoptionssager fra Terre des Hommes, ind-

hentet via Rigsarkivet

Ankestyrelsens rejserapport i forbindelse med rejse til

Sydkorea i maj/juni 2023 og besøg fra TRC

Rapport udarbejdet efter bestilling fra the Korean Natio-

nal Human Rights Commission

Sydkoreansk adoptionslovgivning, indhentet via den

danske ambassade i Sydkorea og ISS

Oplysninger fra Danish Korean Rights Group (DKRG)

Forskellige videnskabelige artikler

•

I undersøgelsen har Ankestyrelsen valgt ikke at oversætte en

række nøgleudtryk fra engelsk til dansk.

Det engelsksprogede materiale i undersøgelsen er læst med en

opmærksomhed på de kulturelle og sproglige forskelle mellem

Sydkorea og Danmark, særligt i korrespondancen mellem de

danske og de sydkoreanske organisationer og i adoptionssa-

gerne, hvor begge parter formulerede sig på et fremmedsprog.

3.1 OPLYSNINGER FRA DE FORMIDLENDE OR-

GANISATIONER

Da Terre des Hommes indstillede adoptionsformidlingen i

2000, blev det bestemt, at organisationens adoptionssager

skulle overgå til tilsynsmyndighedens arkiv (på daværende

tidspunkt Civilretsdirektoratet). Disse sager er senere overle-

veret til Rigsarkivet. Det har ikke været muligt at tilvejebringe

Terre des Hommes’ generelle sager om formidlingen fra Syd-

korea. Det skyldes, at da Terre des Hommes indstillede adopti-

onsformidlingen, blev der ikke indgået aftale om, at organisati-

onens generelle sager eller dokumenter også skulle overdrages

til Civilretsdirektoratet. Rigsarkivet er heller ikke i besiddelse af

sådanne oplysninger.

I 2015 blev AC Børnehjælp og DanAdopt sammenlagt til orga-

nisationen DIA. DIA er ansvarlig for at opbevare arkiverne for

AC Børnehjælp og DanAdopts formidlingsvirksomhed.

3.1.1 Generel korrespondance

Gennem DIA har Ankestyrelsen indhentet al korrespondance,

som omhandler DanAdopt og AC Børnehjælps formidling fra

Sydkorea i undersøgelsesperioden. Dette materiale omfatter

blandt andet organisationernes korrespondance med samar-

bejdsparter, børnehjem og myndigheder i Sydkorea, regnska-

ber, kommunikation til og med adoptionsansøgere og adoptan-

ter etc.

Dokumenterne beskriver blandt andet samarbejdet med de

sydkoreanske organisationer og de danske myndigheder, øko-

nomiske transaktioner til Sydkorea, regnskaber og lignende,

men indeholder også oplysninger om konkrete adoptioner, her-

under adoptioner, der ikke blev gennemført. Indholdet i den

generelle korrespondance varierer dog mellem de to organisa-

tioner. Det er kendetegnende for AC Børnehjælps korrespon-

dance med KSS, at den på den ene side bærer præg af et per-

sonligt forhold mellem lederne af de to organisationer, og på

den anden side indeholder administrative oplysninger så som

lister over børn, der formidles til adoption gennem AC Børne-

hjælp. Ligeledes kendetegner det korrespondancen, at den ofte

indeholder begge sider af korrespondancen, således at både

brevene fra KSS til AC Børnehjælp og det efterfølgende svar

fra AC Børnehjælp til KSS og vice versa.

Kendetegnende for korrespondancen mellem DanAdopt og Holt

er modsat, at den fremstår formel og primært indeholder op-

lysninger om f.eks. ændringer i gebyrer eller regler fastsat af

Holt eller den sydkoreanske regering. Ligeledes er det sjæl-

dent, at DanAdopts svar på Holts breve fremgår af korrespon-

dancen, hvorfor det ikke er muligt at få indblik i DanAdopts

eventuelle svar. Korrespondancen fremstår desuden samlet set

meget ufuldkommen, og DIA har ikke kunnet fremfinde korre-

spondance fra årene 1980 og 1982 samt flere måneder spredt

ud over perioden.

AC Børnehjælps korrespondance, der er anvendt som empiri

for undersøgelsen, udgør ca. 6.350 sider. Korrespondancen fra

DanAdopt udgør ca. 4.500 sider, eksklusiv de ca. 1.600 sider,

som omfatter oplysninger om annullerede adoptioner

I alt har Ankestyrelsen i forbindelse med undersøgelsen gennemgået dokumenter sva-

rende til ca. 22.500 sider.

I materialet fra DanAdopt indgår 49 konkrete sager, hvor

adoptionen blev annulleret af forskellige årsager. Sagerne vi-

ser, hvilke dokumenter DanAdopt var i besiddelse af i starten

af en adoptionsproces, og giver et indtryk af, hvorfor nogle

adoptioner ikke blev gennemført. Derfor er disse sager gen-

nemgået og indgår som del af det empiriske grundlag for un-

dersøgelsen.

Ankestyrelsen har derfor ikke haft den samme mængde af op-

lysninger eller den samme type af dokumenter til rådighed i

undersøgelsen af de to organisationers formidlingsarbejde,

hvilket afspejler sig i undersøgelsens beskrivelse af de to orga-

nisationers formidlingsarbejde.

På grund af det forskelligartede materiale vil der være forskel

på, hvilke emner der har særlig fokus i analyserne af hver af

de tre formidlende organisationer.

Ankestyrelsen har gennemgået det indhentede materiale og

vurderet, hvilke dokumenter der var relevante for undersøgel-

sesarbejdet. Der er derfor materiale i den generelle korrespon-

dance, som ikke direkte indgår som empiri i denne undersø-

gelse. Det vedrører eksempelvis generelt oplysningsmateriale

fra organisationerne i form af pjecer etc., oplysninger om be-

styrelsernes sammensætninger, oplæg fra konferencer eller

skrivelser om adoptanters godkendelse til adoption.

I beskrivelsen af den historiske kontekst (kapitel 5) har Anke-

styrelsen benyttet en samtidig kilde, der som socialrådgiver ar-

bejdede for blandt andet Holt, men også udgav artikler i ame-

rikanske tidsskrifter om sociale forhold I Sydkorea. Kilden

fremgår af den generelle korrespondance.

3.1.2 Konkrete sager

Ankestyrelsen har indkaldt i alt 60

stikprøvesager formidlet

af henholdsvis AC Børnehjælp, Terre des Hommes og Dan-

Adopt. De 60 sager fordeler sig jævnt over årene 1970 til 1989

og er gennemgået med henblik på at beskrive, hvordan adopti-

onsprocessen var udformet, og hvilke dokumenter der almin-

deligvis fremgik af adoptionssagerne.

Stikprøvesagerne er konkrete adoptionssager, der er udvalgt

for at få et generelt indblik i, hvilke oplysninger der forelå i

adoptionssagerne gennem perioden.

Gennemgangen af de indkaldte sager viste, at to sager vedrørte den samme adoption.

I undersøgelsen indgår dog samlet set i alt 27 sager fra AC Børnehjælp.

Stikprøvesagerne er valgt ud fra, at de skal dække hele perio-

den mellem 1970 og 1989. Samtidig er udvælgelsen baseret

på de år, hvor der har været formidlet flest adoptioner.

Adoptionssagerne er som udgangspunkt opdelt i tre sektioner:

•

Barnets papirer

Adoptanternes godkendelse til adoption

Dokumenter, der knytter sig til tiden efter adoptionen

I alt 14 adopterede fra Sydkorea har før og under udarbejdel-

sen af denne undersøgelse henvendt sig til Ankestyrelsen med

mistanke om ulovlige forhold i deres adoptioner

. Disse sager

er ligeledes indkaldt fra henholdsvis Rigsarkivet (Terre des

Hommes, 3 sager) og DIA (DanAdopt, 2 sager, og AC Børne-

hjælp, 8 sager). Sagerne indgår i beskrivelsen af adoptionssa-

gerne (kapitel 6). Oplysningerne i stikprøvesagerne og i de sa-

ger, hvor de adopterede har henvendt sig til Ankestyrelsen, er

blevet anvendt på samme måde i undersøgelsen. De adopte-

rede, der har rettet direkte henvendelse til Ankestyrelsen, vil

dog også særskilt modtage en konkret vurdering af oplysnin-

gerne i deres egen sag.

Oplysningerne om barnets helbredsmæssige og psykosociale

forhold og om frigivelsen var i denne periode mere sparsomme

end de oplysninger, som de danske myndigheder modtager i

sagerne i dag. I forhold til oplysninger om frigivelsen kontrolle-

rede de danske myndigheder alene dokumenternes ægthed og

ikke Haagerkonventionens forskrifter, som i dag.

Der er i alt gennemført 7.220 adoptioner fra Sydkorea til Dan-

mark i 1970’erne og 1980’erne. Gennemgangen af de 60 stik-

prøvesager skal dermed ikke ses som en repræsentativ gen-

nemgang af det samlede antal gennemførte sager. Stikprøve-

sagerne er indkaldt med henblik på at danne et billede af,

hvordan processen for en adoptionssag i de givne år så ud,

samt hvilke dokumenter der ses at fremgå af sagerne.

3.2 OPLYSNINGER FRA DE TIDLIGERE TILSYNS-

MYNDIGHEDER

Justitsministeriet, Civilretsdirektoratet, Familieretsdirektoratet

og Adoptionsnævnet førte i 1970’erne og 1980’erne tilsyn på

adoptionsområdet. Ankestyrelsen har til brug for undersøgel-

Flere adopterede fra Sydkorea har, efter sagsgennemgangen var fuldført, henvendt

sig med mistanke om ulovlige forhold i deres adoption. Disse sager indgår ikke i un-

dersøgelsen, men vil på lige fod med de 14 sager blive gennemgået ud fra en kon-

kret vurdering af hver enkelt sags oplysninger.

sen indkaldt en række sager fra de tidligere adoptionsmyndig-

heders arkiver, som opbevares i Rigsarkivet. Formålet har væ-

ret at få yderligere oplysninger af generel karakter om adopti-

onsformidlingen fra Sydkorea.

Gennemgangen af de danske tilsynsmyndigheders generelle

sager om formidlingen fra Sydkorea i 1970’erne og 1980’erne

inkluderer blandt andet de tidligere tilsynsmyndigheders korre-

spondance med organisationerne og andre myndigheder, un-

dersøgelser, statistik og andet materiale. Der er tale om sager

fremfundet i fysiske arkiver via journalplaner. Arkiverne har

været i forskellige myndigheders varetægt, og da der er be-

grænsede søgemuligheder, kan det ikke udelukkes, at der fin-

des andre sager af betydning, som Ankestyrelsen ikke har

kunnet identificere.

Der er forskel på, hvor ofte de tre organisationer indgår i de

dokumenter, der er indhentet i Rigsarkivet fra de tidligere til-

synsmyndigheder. I 1970’erne og 1980’erne var de formid-

lende organisationer ikke underlagt de samme autorisationsvil-

kår, som er gældende for DIA i dag. Derfor fik de tilsynsføren-

de myndigheder ikke samme indsigt i organisationernes virk-

somhed, som Ankestyrelsen har i det nuværende tilsyn med

DIAs virksomhed.

Ankestyrelsen har gennemgået og udvalgt det materiale, som

Ankestyrelsen har vurderet er relevant for beskrivelsen og

analysen af formidlingen fra Sydkorea. Der er dermed tilgæn-

geligt materiale om adoptionsformidlingen på Rigsarkivet, som

ikke indgår som empiri i denne undersøgelse. Ankestyrelsen

har f.eks. ikke udvalgt materiale om konferenceoplæg, spørgs-

mål til ministeren om ventelister til adoption eller klager fra

ansøgere, der havde fået afslag på godkendelse til adoption.

3.3 ANKESTYRELSENS REJSE TIL SYDKOREA OG

BESØG FRA TRC

Ankestyrelsen foretog fra den 30. maj til den 1. juni 2023 en

tilsynsrejse til Sydkorea. Formålet med besøget var at ind-

samle informationer fra relevante aktører i Sydkorea i relation

til de mistanker, der var blevet rejst om ulovlig og uregelmæs-

sig adfærd i den internationale adoptionsformidling fra Sydko-

rea.

På rejsen havde Ankestyrelsen særligt fokus på tre hoved-

emner:

•

Sikkerhedsforanstaltningerne i det nuværende adopti-

onssystem i Sydkorea.

•

Adopteredes muligheder og rettigheder i forhold til ind-

sigt i egne baggrundsoplysninger.

Sydkoreanske regler og praksis på adoptionsområdet i

1970’erne og 1980’erne.

På baggrund af tilsynsrejsen er det Ankestyrelsens indtryk, at

der blandt de fleste koreanske myndigheder, eksperter og or-

ganisationer er enighed om, at den internationale adoptions-

formidling i Sydkorea historisk set har været præget af uetisk

og ulovlig adfærd.

Indtil 2012 var det internationale adoptionsområde ikke til-

strækkeligt lovreguleret i Sydkorea, hvilket - ifølge flere sydko-

reanske aktører - var den primære årsag til den uhensigts-

mæssige praksis, der udviklede sig. Tidligere varetog de pri-

vate organisationer alle skridt i selve adoptionsprocessen, her-

under frigivelsen af barnet til bortadoption og tilvejebringelsen

af oplysningsgrundlaget i sagen. Ankestyrelsen blev endvidere

opmærksom på, at der i 1970’er og 1980’erne ikke blev ført

tilsyn med de formidlende organisationer i Sydkorea.

Flere aktører gjorde opmærksom på, at den manglende fød-

selsregistrering og anvendelsen af betegnelsen ”orphans” ud-

gjorde det primære grundlag for, at den ulovlige praksis kunne

finde sted

Under møder på tilsynsrejsen blev de økonomiske gevinster for

de sydkoreanske formidlende organisationer fremhævet, her-

under at det daværende sydkoreanske diktatur desuden drog

store socioøkonomiske fordele ved at skille sig af med børn,

der af forskellige årsager var uønskede af samfundet på davæ-

rende tidspunkt.

3.4 UNDERSØGELSER I SYDKOREA

3.4.1 Korean National Human Rights-rapport

I december 2022 udkom en rapport fra Soongsil University In-

dustry-Academia Cooperation Foundation bestilt af den sydko-

reanske National Human Rights Commisssion). Rapporten har

titlen;

A study on human rights protection measures through

fact-finding surveys on the human rights situation of interna-

tional adoptees

(2022

Ankestyrelsens notat om tilsynsrejsen til Sydkorea kan læses her:

Publikation (ast.dk)

International Conference for Verifying and Guaranteeing the Human Rights of Over-

seas Korean Adoptees

Kommissionens rapport er blandt andet baseret på kvalitative

og kvantitative metoder, såsom interview og spørgeskemaun-

dersøgelser med adopterede og biologiske forældre til adopte-

rede.

Undersøgelsens formål var at redegøre for, på hvilken måde

adopteredes og biologiske forældres menneskerettigheder er

blevet krænket i Sydkorea. Herudover var formålet at foreslå

forbedringer til adoptionslovgivningen og skabe opmærksom-

hed om behovet for en statslig reaktion på menneskerettig-

hedskrænkelser i forbindelse med international adoption.

Oplysningerne fra National Human Rights Commission er be-

nyttet som baggrundsoplysninger i undersøgelsen.

3.4.2 Undersøgelse udført af TRC

I december 2022 blev det besluttet, at TRC skal udarbejde en

undersøgelse af adoptionsformidlingen i Sydkorea med ud-

gangspunkt i 372 internationale adoptionssager, hvoraf 240 er

danske. De 240 danske adoptionssager er et resultat af det

materiale, DKRG har indsamlet og afleveret. TRC skal afdæk-

ke, hvorvidt der er sket en overtrædelse af menneskerettighe-

derne i forbindelse med internationale adoptioner i Sydkorea.

I juli 2023 blev det yderligere besluttet, at TRC skal under-

søge, om den sydkoreanske stat eller de sydkoreanske adopti-

onsformidlende organisationer har misbrugt deres magt i for-

bindelse med adoptionerne, og om der kan placeres et ansvar

hos dem. Tidsspændet for undersøgelsen er fra 1960’erne og

frem til 1990’erne

Kommissionens resultater skal fungere som anbefalinger til

den sydkoreanske regering.

Undersøgelsen forventes færdig i første kvartal af 2024.

Den 15. juni 2023 mødtes Ankestyrelsen med TRC i Køben-

havn. TRC var som et led i deres undersøgelsesarbejde i Dan-

mark for at mødes med en række forskellige myndigheder, or-

ganisationer og enkeltpersoner.

Truth and Reconciliation Commission, investigation into four major overseas adoption

agencies including Holt begins in earnest : General Society : Society : News : The

Hankyoreh (www-hani-co-kr.translate.goog)

3.5 OPLYSNINGER FRA ANDRE KILDER

DKRG har i flere år indsamlet oplysninger om adoptioner fra

Sydkorea og har derfor et stort kendskab til området. Ankesty-

relsen har i forbindelse med nærværende undersøgelse været i

kontakt med DKRG for at få adgang til den viden, som DKRG

har om adoptioner fra Sydkorea.

Ankestyrelsen har endvidere gennem den danske ambassade i

Sydkorea og ISS identificeret, indhentet og oversat den lovgiv-

ning, der var gældende for den internationale adoptionsformid-

ling i Sydkorea i 1970’erne og 1980’erne.

Ankestyrelsen har til brug for beskrivelsen af den historiske

kontekst for adoptioner i Sydkorea benyttet artikler af for-

skere, som har publiceret i følgende tidsskrifter:

•

Comparative Politics

International Journal of Sociology and Social Policy

Journal of Asian Studies

I forbindelse med beskrivelsen af den historiske kontekst er li-

geledes benyttet en artikel udgivet af den private organisation

National Bureau of Economic Research (NBER). NBER er et

netværk af økonomer baseret i USA, som faciliterer forskning

indenfor det økonomiske område

Comparative Politics er af Journal Citation Reports (en årlig udgivelse fra analysevirk-

somheden Clarivate, som rangerer akademiske tidsskifter på flere forskellige para-

metre eksempelvis ”impact factor”) rangeret som nr. 69 ud af 187 i kategorien ”Poli-

tical Science”

International Journal of Sociology and Social Policy er af Journal Citation Reports ran-

geret som nr. 79 uf af 216 I kategorien “Sociology”

Journal of Asian Studies era f Journal Citation Reports rangeret som nr. 20 ud 84 I

kategorien “Area Studies”

National Bureau of Economic Research | NBER

KAPITEL 4

Lovgivning og tilsyn

I dette kapitel beskrives den lovgivning, som var gældende i

Sydkorea i 1970’erne og 1980’erne, samt en beskrivelse af de

danske myndigheders tilsyn i samme periode.

4.1 DEN DAVÆRENDE LOVGIVNING I SYDKO-

REA

I 1970’erne og 1980’erne var den internationale adoptionsfor-

midling i Sydkorea reguleret af to regelsæt. ”Civil Code”, som

regulerede civile forhold, indeholdt generelle bestemmelser om

samtykke til bortadoption. ”Civil Code” var gældende for syd-

koreanske statsborgere. ”Inter-Country Adoption Law” fast-

satte regler for international adoption i bred forstand, men

blev først i 1978 tilført bestemmelser om samtykke.

I forbindelse med denne undersøgelse har Ankestyrelsen gen-

nemgået de artikler i Civil Code, som relaterer sig til samtykke

og adoption.

Herudover har Ankestyrelsen gennemgået adoptionslovgivnin-

gen i Sydkorea.

En sammenfatning af lovgivningen og yderligere oplysninger

om det sydkoreanske familieregistreringssystem findes i kapi-

tel 6.8.

4.1.1 Civil Code

Civil Code blev vedtaget første gang i februar 1958. Herefter

blev loven ændret i 1962, 1964, 1970, 1977, 1984 og i 1990.

Artikel 869-871 vedrører betingelserne for samtykke til adop-

tion. Det fremgår af de tre artikler, at samtykket skulle ind-

hentes fra de biologiske forældre. Hvis disse ikke var i stand til

at afgive samtykke, kunne en slægtning afgive samtykke. Hvis

barnet ikke havde biologiske forældre eller slægtninge, skulle

en værge samtykke til adoptionen.

De tre artikler er enslydende frem til lovændringen i 1990.

I loven fra 1962 er det i

artikel 869

beskrevet, at bortadop-

tion af et barn under 15 år skal ske med samtykke fra barnets

biologiske forældre eller værge. Hvis samtykket blev givet af

barnets biologiske mor, stedmor eller værge, skulle samtykket

godkendes af Familiedomstolen:

”If

the person to be adopted is under 15 years of age, the par-

ent or, if there is no parent, the guardian shall approve the

adoption accordingly. However, when the natural mother,

stepmother, or guardian gives consent the consent of the Fam-

ily Court shall be obtained”.

I 1990 blev denne artikel ændret, da der nu fremgik af artik-

len, at hvis et barn under 15 år skulle adopteres bort, krævede

det samtykke fra barnets juridiske repræsentant. Det fremgik

dermed ikke længere, at samtykket skulle godkendes af Fami-

liedomstolen, hvis samtykket blev givet af biologisk mor eller

stedmor.

I artikel

870

er det i Civil Code fra 1962 beskrevet, at hvis for-

ældrene ikke kunne samtykke på grund af død eller andre

grunde, skulle der udpeges en anden person fra barnets nær-

meste familie. Nærmeste familie var beskrevet i artikel 867,

stk. 3, og er beskrevet som den nærmeste mandlige slægt-

ning:

”The

person to be adopted shall obtain the consent of the par-

ents, and if parents are unable to consent due to death or

other reasons, another person shall be appointed. If a parent

is unable to give consent due to death or other reasons, the

consent of another immediate relative shall be obtained. The

provisions of article 867, paragraph 3 shall apply to the con-

sent of an immediate relative under the preceding paragraph”.

I loven fra 1990 er denne artikel ændret til, at den nærmeste

slægtning kan samtykke til adoptionen, hvis de biologiske for-

ældre ikke kan. Nærmeste slægtning er i denne artikel ikke

nødvendigvis en mand. Det er også tilføjet, at hvis der er flere

nære slægtninge, er det den ældste af disse, der kan afgive

samtykke.

artikel 871

er det i loven fra 1962 beskrevet, at hvis der

ikke findes forældre eller slægtninge til en mindreårig, så skal

der opnås samtykke fra en værge til barnet:

”If

the person to be adopted has not reached the age of major-

ity, and there are no parents or other immediate relatives, the

consent of the guardian shall be obtained.”

I 1990 ændres denne artikel til, at den udpegede værges sam-

tykke skulle godkendes af Familiedomstolen (Family Court).

Artikel 883-897 vedrører omstændighederne for adoptioners

ugyldighed eller ophævelse.

Her beskrives det blandt andet i artikel 883, at en adoption er

ugyldig, hvis der ikke er opnået enighed om adoptionen, eller

hvis den strider mod artikel 869 (samtykke til adoption).

Ifølge artikel

884

kan en adoption kun annulleres af domsto-

len, hvis der ikke er opnået samtykke til adoptionen (artikel

969-871), eller hvis adoptionen er gennemført på baggrund af

svig eller tvang.

Ifølge artikel

886

kan en adoption tilbagekaldes af personen,

der har samtykket til adoptionen, hvis adoptionen strider mod

artikel 870 eller 871. Muligheden for at anmode om tilbagekal-

delse af adoptionen, hvis samtykket strider mod artikel 870,

bortfalder seks måneder efter, adoptanterne er blevet bevidste

om dette eller senest et år efter, at det formodes, at adoptan-

terne har været bevidste om det (artikel

894).

4.1.2 Adoptionslovgivningen

De sydkoreanske regler om adoption fremgår af følgende love:

•

“Inter-Country Adoption Law with Regard to the Or-

phans” (1961)

“Inter-Country Adoption Law with Regard to the Or-

phans” (1966)

“Inter-Country Adoption Law with Regard to the Or-

phans” (1976)

“Act on Special Cases Concerning Adoption” (1977,

gældende fra 1978)

Barnets status som ”orphan”

Frem til 1978 var et barn ifølge den sydkoreanske adoptions-

lovgivning berettiget (”eligibility for adopted child”) til adop-

tion, hvis barnet var ”orphan”.

Et ”orphan” barn blev defineret som en person under 18 år,

hvor det var usikkert (adoptionslovgivningen fra 1961) eller

ukendt (adoptionslovgivningen fra 1966 og 1976), hvem der

var ansvarlig for barnet, eller tilfælde, hvor den ansvarlige for

barnet havde afgivet samtykke om barnets status som

”orphan”.

”Article

2 (Eligibility for adopted child) An orphan in this Act re-

fers to a person who falls under one of the following subpara-

graphs.

1. A person under the age of 18 whose persons responsi-

ble for support is unclear

2. A person under the age of 18 who has obtained the

consent of the person responsible for support

I lovgivningen fra 1966 og 1976 er her angivet “unknown”

a. Orphans under the age of 18 in the preceding

paragraph include those who will succeed in the

household or parental line

”

I 1978 blev det reguleret i adoptionslovgivningen, at et barn

var berettiget til adoption, hvis barnet var under 18 år og pla-

ceret på en børneinstitution (Child Welfare Institution) under

børnevelfærdslovgivningen (Child Welfare Law).

Barnet var herudover berettiget til adoption hvis:

•

Barnet ikke havde en værge og dermed havde brug for

beskyttelse fra borgmester eller guvernør i Metropolitan

City eller Busan Metropolitan City, fordi de ansvarlige

for barnet var ukendte,

Barnets forældre eller den ansvarlige for barnet havde

samtykket til adoption og havde anmodet om beskyt-

telse af barnet (anbringelsen på institutionen),

Barnets forældre havde fået frataget forældremyndig-

heden, eller

Alle personer ansvarlige for barnet var ukendte

•

I adoptionslovgivningen gældende fra 1978 blev det tilføjet i

adoptionsreglerne, at lederen af en formidlende organisation i

Sydkorea overtog værgemålet for barnet i det øjeblik, barnet

blev flyttet fra en eventuel anden institution til et børnehjem

eller plejefamilie under den formidlende organisation.

Endvidere er det i artikel 13 anført, at hvis barnet skal adopte-

res internationalt og ikke er registreret, så kan lederen af den

formidlende organisation igangsætte en registrering af barnet

eller etablere en ny familie. Det formodes, at der i denne sam-

menhæng er tale om den formelle registrering af barnet i det

sydkoreanske system (de såkaldte ” Ho Juk Deung Bons”),

som er beskrevet i kapitel 6.

Samtykke til adoption

Før 1978 var et decideret samtykke til adoption ikke nævnt i

den sydkoreanske adoptionslovgivning, men alene i Civil Code.

Adoptionslovgivningen før 1978 omtaler udelukkende barnets

berettigelse til adoption og ikke et direkte samtykke til adopti-

onen fra de biologiske forældre eller andre ansvarlige for bar-

net.

Inter-Country Adoption Law with Regard to the Orphans, Act. No. 731, 30. Sep. 1961,

Ministry of Justice

Som beskrevet i kapitel 4.1.1 var det ifølge Civil Code muligt

for biologiske forældre, slægtninge eller en værge at give sam-

tykke til adoption. Adoptionslovgivningen før 1978 havde titlen

”Inter-Country Adoption Law with regard to the Orphans” og

har altså specifikt omhandlet adoption af børn defineret som

“orphans”. I de adoptioner, der blev gennemført inden 1978,

har samtykket fra værgen efter reglerne i Civil Code været til-

strækkelig.

Med lovændringen i 1978 blev regler for samtykke introduceret

i adoptionslovgivningen. I artikel 4 i loven fra 1978 blev det

angivet, at der skulle indhentes samtykke til adoption fra bar-

nets biologiske forældre. Hvis barnets biologiske forældre ikke

var i stand til at afgive samtykke på grund af død eller andet,

skulle samtykke indhentes fra medlemmer af barnets lineære

familie. Hvis både barnets forældre og lineære familie var

ukendt, skulle samtykke indhentes fra barnets værge. Hvis

barnet var underlagt værgemål, var denne værges samtykke

gyldigt, uden at barnets eventuelle øvrige familie skulle invol-

veres (”does not require an agreement from the child’s family

organization”).

Hvis barnets forældre havde samtykket til adoption og i den

forbindelse anbragt barnet på en institution, skulle der ikke

indhentes samtykke igen i forbindelse med selve adoptionspro-

cessen. Det samtykke, som de biologiske forældre allerede

havde givet, blev anset for gældende i forbindelse med adopti-

onsprocessen.

Herudover var det anført i loven, at, hvis barnet var over 15

år, skulle barnet ligeledes samtykke til adoptionen.

Domstolens rolle i adoptionsprocessen

I adoptionslovgivningen fra 1961 er det beskrevet, at distrikts-

domstolen på baggrund af en anmodning fra adoptanterne

skulle træffe afgørelse om ansøgning om adoption. Før afgørel-

sen blev truffet, blev anmodningen om adoptionen offentlig-

gjort i aviser to gange med 20 dages mellemrum for det til-

fælde, at en værge til barnet meldte sig. I lovgivningen fra

1966 ændredes perioden for offentliggørelsen af anmodningen

til to gange med 15 dages mellemrum. Herefter kunne dom-

stolen træffe afgørelse om ansøgning om adoption, og beslut-

ningen blev overbragt til den institution, hvor barnets opholdt

sig. Lovgivningen fra 1976 er enslydende.

I lovgivningen fra 1978 er det specificeret i forhold til internati-

onal adoption, at ansøgerne sammen med barnets værge skul-

le ansøge domstolen om tilladelse til adoption. Ved ansøgnin-

gen skulle følgende dokumenter vedlægges til domstolen:

•

Dokument, der bekræftede barnets egnethed til adop-

tion

Dokument, der beskrev ansøgernes egnethed til at

adoptere

Dokument, som bekræftede, at der var afgivet sam-

tykke til adoptionen fra biologiske forældre, slægtninge

eller værge

Dokument, der bekræftede, at det var blevet forsøgt at

finde en person, der var ansvarlig for barnet, hvis ikke

de biologiske forældre, slægtninge eller værge havde

samtykket til adoptionen

Herefter kunne domstolen træffe afgørelse om tilladelse til

adoption. Det er ikke specificeret, om matchningen mellem

barnet og ansøgerne skulle være godkendt i modtagerlandet

forud for domstolsgodkendelsen i Sydkorea. I korrespondancen

fremgår det, at domstolen i forbindelse med autorisationen ud-

stedte et ”Certificate of Adoption” (se kapitel 6.1). Det må der-

for formodes, at domstolsbehandlingen skete efter godkendel-

sen af matchningen i Danmark.

Registrering af adoptionen i Sydkorea

Det fremgår af lovgivningen fra 1961, at efter adoptionen

havde fået retskraft efter reglerne i modtagerlandet, skulle den

sydkoreanske domstol officielt fjerne barnets registrering som

værende ”orphan” (”Registration removal of an orphan”).

Først efter lovændringen i 1966 fremgik det af adoptionsreg-

lerne i Sydkorea, at i forbindelse med adoptionens gennemfø-

relse i udlandet skulle den adopterede officielt slettes som syd-

koreansk statsborger, når adoptionen havde fået retskraft i

modtagerlandet. Lovgivningen i 1976 og 1977 (gældende fra

1978) var enslydende.

Krav til adoptanterne

I lovgivningen fra 1961, 1966 og 1976 var opstillet en række

krav til adoptanter. Ansøgere kunne således adoptere fra Syd-

korea, hvis de levede op til følgende krav:

1. Ansøgere skulle være godkendt efter reglerne i deres

hjemland

2. Skulle være tilstrækkeligt formuende til at kunne for-

sørge et barn

3. Skulle have en god opførsel

4. Barnet måtte ikke blive handlet eller brugt til ondskabs-

fuldt arbejde, slid eller andre erhverv, der strider mod

menneskerettighederne

5. Ansøgerne skulle praktisere religionsfrihed i forhold til

barnet, og barnet skulle kunne indgå i samfundet i

modtagerlandet eksempelvis i forhold til uddannelse.

Dette skulle garanteres af en passende instans i modta-

gerlandet

Lovgivningen gældende fra 1978 indeholder ikke kravet om, at

ansøgere skulle have en god opførsel, men stiller ellers de

samme krav.

Adoptionslovgivningen indeholdt ikke specifikke krav til ansø-

gernes civilstatus. Det fremgår dog, at udenlandske ansøgere

skulle være godkendt til adoption i overensstemmelse med

reglerne i det land, de kom fra.

I 1978 fremgår det af lovgivningen, at udenlandske ansøgere

om adoption i Sydkorea skal gå gennem en godkendt organisa-

tion.

I adoptionslovgivningen gældende fra 1978 blev det også tilfø-

jet i reglerne, at lederen af den formidlende organisation i Syd-

korea havde til opgave at foretage en tilbundsgående undersø-

gelse af adoptanternes egnethed. Samtidig blev det tilføjet, at

organisationer ikke måtte annoncere navne, fotos eller identi-

tet på børnene med henblik på at finde adoptanter til børnene.

Beskyttelseshensyn

I lovgivningen fra 1961, artikel 7, er det angivet, at hvis adop-

tanterne forbryder sig mod barnet (eksempelvis ved menne-

skehandel, slaveforhold eller lignende), kan den sydkoreanske

regering bede modtagerlandet om at formidle en adoption til

en anden passende familie. Dette beskyttelseshensyn er ikke

nævnt i lovgivningen fra 1966, 1976 eller 1977 (gældende fra

1978).

Annullering af adoptioner

I lovgivningen gældende fra 1978, artikel 5, beskrives mulig-

heden for at annullere en adoption. Når der var gået et år, ef-

ter adoptionen var gennemført, var det ikke længere muligt for

den adopterede, adoptanterne, plejeforældre eller andre per-

soner med relation til barnet at søge domstolene om at få

adoptionen annulleret. Adoptionen var dog mulig at annullere,

hvis den var et resultat af kidnapning, eller adoptionen var

gennemført på baggrund af bedrageri eller tvang.

Formidlende organisationer

Det er angivet i lovgivningen fra 1961, at en ansøger fra ud-

landet kunne lade sig repræsentere af en organisation i forbin-

delse med dele af adoptionsprocessen. Efter 1966 er det be-

skrevet i reglerne (artikel 5 i lovgivningen fra 1966 og 1976 og

artikel 10 i lovgivningen gældende fra 1978), at ingen havde

lov til at indgå i processen omkring en adoption, med mindre

de fik tilladelse fra ministeren for sundhed og sociale forhold i

Sydkorea. Denne tilladelse blev fra 1978 udelukkende givet til

sydkoreanske organisationer.

Organisationerne var forpligtigede til at opbevare personlige

oplysninger om barnet både før og efter adoptionen (ifølge ar-

tikel 5 i lovgivningen fra 1966 og 1976). Samtidig skulle de

meddele det sydkoreanske justitsministerium, så snart barnet

havde fået statsborgerskab i modtagerlandet (artikel 6 i lov-

givningen fra 1966, 1976 og artikel 9, stk. 4 i lovgivningen

gældende fra 1978). Det fremgår ligeledes af lovgivningen, at

ministeren havde mulighed for at trække organisationens tilla-

delse tilbage, hvis den blev overtrådt. I det tilfælde kunne per-

sonen, der havde overtrådt tilladelsen, straffes med op til to

års fængsel eller en bøde på maksimum 40.000 KRW (den ko-

reanske møntfod won) (svarende til ca. 1.000 DKK – ca.

10.000 DKK i nutidskroner). I 1978 og 1991 blev bødesummen

dog hævet til henholdsvis 1.000.000 KRW (svarende til ca.

12.000 DKK – ca. 48.000 DKK i nutidskroner).

I lovgivningen fra 1966, 1967 og 1976 indgår en bestemmelse

om tilsynet. Ministeren for sundhed og sociale forhold havde

mulighed for, hvis han fandt det nødvendigt, at kræve redegø-

relser for organisationernes arbejde, gennemgå deres journa-

ler eller udspørge relevante personer om formidlingen.

I reglerne fra 1978 er det anført, at en organisation fortsat

skulle godkendes af ministeren for sundhed og sociale forhold.

Organisationerne skulle desuden drive ”beskyttende institutio-

ner” og måtte ikke ledes af en udlænding. Herudover skulle

alle aftaler om adoptionsformidling med organisationer i udlan-

det godkendes af ministeren for sundhed og sociale forhold.

Det blev i lovgivningen også skrevet ind, at alle dokumenter,

der indgik i sagen, skulle sendes til ministeren for sundhed og

sociale forhold, hvorved organisationen kunne søge om tilla-

delse til, at barnet kunne emigrere til modtagerlandet.

I lovgivningen fra 1966 introduceredes et påbud om tavshed

for personer, der arbejdede eller havde arbejdet i en koreansk

formidlende organisation. Disse personer måtte ikke røbe for-

trolige oplysninger om børnene. Hvis en person overtrådte

denne bestemmelse, kunne vedkommende straffes med en

bøde på maksimum 10.000 KRW (svarende til ca. 250 DKK –

ca. 2.500 DKK i nutidskroner). Lovgivningen i 1976 er ensly-

dende. I 1978 og 1991 blev bødesummen dog hævet til

500.000 KRW (svarende til ca. 6.000 DKK – ca. 24.000 DKK i

nutidskroner).

4.2 DEN DANSKE MYNDIGHEDSSTRUKTUR PÅ

ADOPTIONSOMRÅDET 1970-1989

4.2.1 Tilsyn med international adoptionsformidling

Et arbejdsudvalg, nedsat af Justitsministeriet og Socialministe-

riet, anbefalede i 1964 at centralisere formidlingen af børn fra

andre lande. Hensigten var at mindske antallet af private

adoptioner og sikre, at adoptanter blev undersøgt, inden de

gennemførte en adoption fra udlandet. Dette førte til det nu-

værende system, hvor ansøgere godkendes af en myndighed (i

dag Familieretshuset), og formidlingen sker gennem en autori-

seret organisation (i dag DIA).

Det har været forskellige myndigheder, som har haft ansvaret

for tilsynet med den internationale adoptionsformidling til Dan-

mark i 1970’erne og 1980’erne (Se tabel 5.2.1.). Det samlede

ansvar var frem til Adoptionsnævnets oprettelse i 1976 pålagt

én myndighed. Herefter var ansvaret delt mellem to myndig-

heder (Adoptionsnævnet og Justitsministeriet/Familieretsdirek-

toratet/Civilretsdirektoratet/Familiestyrelsen/Familieretsafde-

lingen i Ankestyrelsen frem til 2016), hvor Ankestyrelsen blev

pålagt ansvaret for det samlede tilsyn med formidlingen. Det

bemærkes, at 1. januar 2012 blev Familiestyrelsen indfusione-

ret i Ankestyrelsen som en ny afdeling med navnet Familie-

retsafdelingen.

Tabel 4.2.1: Myndigheder med ansvar for tilsynet med den in-

ternationale adoptionsformidling til Danmark

Myndighed

Justitsministeriet

Adoptionsnævnet

Familieretsdirektoratet

Civilretsdirektoratet

Familiestyrelsen

Familieretsafdelingen

Ankestyrelsen

År

Frem til 1984

1976 - 2015

1984 - 1989

1989 - 2004

2004-2011

2012-2015

2016 -

I 1970’erne og 1980’erne havde de tilsynsførende adoptions-

myndigheder blandt andet følgende opgaver:

•

Fastsætte regler om adoptionssagers behandling

Fastsætte regler om godkendelse til at adoptere

Fra 1999 førte Adoptionsnævnet endvidere tilsyn med formidlende organisationers

virksomhed i udlandet og deres behandling af matchningsforslag. Fra 2012 førte

Adoptionsnævnet endvidere tilsyn med den del af organisationernes virksomhed, der

relaterede sig til børnenes psykosociale og helbredsmæssige forhold. I 2015 overgik

alle Adoptionsnævnets tilsynsforpligtigelser i forbindelse med international adoption

til Ankestyrelsen.

•

Godkendelse af formidlende organisationer og forlæn-

gelse eller tilbagekaldelse af autorisationer

Føre tilsyn med de formidlende organisationer

Agere klagemyndighed ved klager over en formidlende

organisation og ved afslag på godkendelse til at adop-

tere

Fra 1976 blev kompetencen til at fastsætte regler for godken-

delse af adoptanter lagt hos Adoptionsnævnet. I 1984 blev

denne kompetence igen lagt i Justitsministeriet ved Familie-

retsdirektoratet.

Siden 1914 med loven om børns anbringelse i pleje og adop-

tion skulle en organisation eller en enkeltperson have en auto-

risation fra Justitsministeriet til at bistå med at formidle børn

til adoption, både i Danmark og til Danmark.

De formidlingsberettigede organisationer indgik almindeligvis

aftaler med udenlandske adoptionsformidlingsinstitutioner, ty-

pisk børnehjem, om anvisning af børn til danske godkendte

adoptanter. Formålet med de formidlende organisationers virk-

somhed var dels at finde adoptivbørn til danske adoptanter,

dels at medvirke til, at adoptionsformidlingen gennemførtes på

en etisk, faglig forsvarlig og lovlig måde og dels at drive bør-

neforsorgsarbejde for udenlandske nødstedte børn.

Fra 1978 kunne en formidlende organisation indgå samarbejde

med myndigheder eller organisationer i udlandet og derefter

anmelde dette til Justitsministeriet. De formidlende organisati-

oner kunne dermed gå i dialog om de konkrete vilkår for for-

midling af børn til Danmark med de forskellige myndigheder og

organisationer, uden en decideret godkendelse af samarbejdet

fra de danske myndigheder.

Som følge af en konflikt mellem de formidlende organisationer

blev det ved et møde i Adoptionsnævnet i 1979 aftalt, at orga-

nisationerne skulle foretage en fuldstændig indberetning til

Adoptionsnævnet om deres samarbejdsparter. Herefter var det

ikke tilladt for en formidlende organisation at indgå samar-

bejde med en udenlandsk organisation, som allerede samar-

bejdede med en af de andre danske organisationer.

En betænkning fra 1985

fra regeringens Adoptionsudvalg

satte rammerne for de formidlende organisationers pligt til at

overholde en række krav. Kravene var blandt andet, at organi-

sationerne skulle sikre sig, at:

”Adoption af udenlandske børn og adoptionsformidling”, Betænkning IV fra Justitsmi-

nisteriets adoptionsudvalg, 1985

•

deres samarbejdsparter i afgiverlandet drev en lovlig og

anerkendt formidlingspraksis

oplysningerne om barnet var fyldestgørende og tilfreds-

stillende efter danske standarder

samtykkekravene efter lovgivningen om bortadoption i

afgiverlandet var opfyldt

alle procedurer vedrørende barnets lovlige udrejse af

afgiverlandet og indrejse i Danmark var blevet gennem-

ført

Siden Danmarks ratificering af Haagerkonventionen om inter-

national adoption

i 1997 har der været et kontinuerligt fokus

på at styrke konventionens principper i rammerne for den in-

ternationale adoptionsformidling i Danmark og tilsynet her-

med. Haagerkonventionens hovedprincipper er:

•

at adoptionen kun finder sted, hvis det vurderes at

være til barnets bedste

at adoptionen sker på et legalt grundlag

at international adoption er den eneste mulighed for en

familiebaseret opvækst for barnet

at adoptionen ikke finder sted med økonomiske eller

anden vinding for øje for de involverede aktører

4.2.2 Godkendelse af adoptanter og matchningsforslag

Frem til 1976 varetog Mødrehjælpsinstitutionerne

godken-

delse af adoptanter i form af en såkaldt ”tilgavnsvurdering”.

Det betød, at Mødrehjælpen skulle vurdere, om de pågældende

ansøgere kunne anbefales som adoptanter af det konkrete

barn. Kun ved en anbefaling fra Mødrehjælpen måtte der ud-

stedes opholdstilladelse til et ikke-nordisk barn.

I 1976 blev Mødrehjælpsinstitutionerne nedlagt, og kompeten-

cen til at godkende adoptanter blev overført til adoptionssam-

rådene ved de amtskommunale socialcentre

. Samrådene

skulle desuden godkende udenlandske matchningsforslag.

Et samråd bestod af tre beskikkede medlemmer. En læge, en

jurist og et medlem med en social uddannelse, hvoraf et af

medlemmerne skulle være ansat ved socialcentret.

Bekendtgørelse af konvention af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samar-

bejde med hensyn til internationale adoptioner (retsinformation.dk)

Adoptionsundersøgelser blev foretaget af Mødrehjælpen, plejehjemsforeningerne eller

i Københavns Kommune af direktoratet for børne- og ungdomsværn.

I København ved Magistraten og på Frederiksberg ved det sociale udvalg

Efter adoptanterne var godkendt i samrådet, blev en forunder-

søgelsesrapport om adoptanternes forhold sendt til den for-

midlende organisation. Den formidlende organisation kunne

herefter samle de nødvendige dokumenter, der var påkrævet

af afgiverlandet, og sende dem til deres udenlandske samar-

bejdspart.

Blev adoptanterne godkendt af samarbejdsparten i afgiverlan-

det, kunne denne bringe et barn i forslag til ansøgerne, som

var inden for rammerne af adoptanternes godkendelse. Heref-

ter skulle sagen på ny tages op i adoptionssamrådet, der på

baggrund af de oplysninger, den formidlende organisation

havde modtaget fra afgiverlandet om barnets udvikling og hel-

bredsmæssige forhold, vurderede, om barnet var omfattet af

ansøgernes godkendelse.

Samrådet kunne herefter underrette adoptanterne om match-

ningsforslaget. Adoptanterne havde derved mulighed for at ud-

tale sig om matchningen, inden samrådet traf en afgørelse.

Adoptionsnævnet har siden oprettelsen i 1976 fungeret som

klageinstans for de afgørelser, der træffes af adoptionssamrå-

dene.

4.2.3 Oplysninger om frigivelsen af barnet

I 1970’erne og 1980’erne var der ved de danske myndigheders

behandling af et matchningsforslag fra udlandet et større fokus

på oplysningerne om barnets helbredsmæssige og psykosoci-

ale forhold end på oplysningerne om frigivelsen af barnet. Op-

lysningerne om barnets helbredsmæssige og psykosociale for-

hold og om frigivelsen var dog mere sparsomme end de oplys-

ninger, som de danske myndigheder modtager i sagerne i dag.

I forhold til oplysninger om frigivelsen havde de danske myn-

digheder på daværende tidspunkt størst fokus på dokumenter-

nes ægthed ved udstedelse af en dansk adoptionsbevilling.

Ved udstedelsen af bevillingen gennemgik de danske myndig-

heder som oftest barnets originale fødselsattest, den originale

dom om adoption fra udlandet og en eventuel efterfølgende re-

gistrering af adoptionen. Disse dokumenter blev gennemgået

med henblik på at fastslå, om dokumenterne var ægte, dvs.

udstedt af rette myndighed med de rigtige stempler og under-

skrifter.

KAPITEL 5

Den danske adoptionsformid-

ling fra Sydkorea

Dette kapitel indeholder en kortfattet beskrivelse af den politi-

ske og sociale kontekst i Sydkorea samt et oprids af opstarten

og afslutningen på formidlingssamarbejdet mellem de danske

og de sydkoreanske organisationer. Samtidig illustreres ande-

len af adoptioner fordelt på de tre danske organisationer i peri-

oden.

Kapitlet indeholder også en beskrivelse af de tre danske orga-

nisationers samarbejde med Sydkorea. Afslutningsvist er det

beskrevet, hvordan og i hvilket omfang de danske tilsynsmyn-

digheder reagerede på konkrete oplysninger i forbindelse med

formidlingen fra Sydkorea.

5.1 DEN HISTORISKE KONTEKST

Siden Koreakrigens afslutning i 1953 er mellem 150.000 og

200.000 børn fra Sydkorea blevet bortadopteret til hovedsage-

ligt USA og Europa. Omkring halvdelen af alle internationale

adoptioner i USA og Europa i 1970’erne og 1980’erne fandt

sted fra Sydkorea.

5.1.1 Forholdene i Sydkorea i 1970’erne til 1980’erne

Efter Koreakrigens ophør var Sydkorea blandt andet præget af

et militært diktatur. I 1961 kom Park Chung-Hee til magten i

Sydkorea efter et militærkup og sad som diktatorisk leder,

frem til han blev myrdet i 1979. Park stod i spidsen for moder-

nisering og økonomisk vækst i det sydkoreanske samfund,

men ledte også et autoritært regime med tortur og drab på po-

litiske modstandere.

I perioden fra 1960 til 1990 gik Sydkorea fra at være et land-

brugssamfund til et moderne industrielt samfund. Den hurtige

udvikling i samfundet betød, at der opstod en massiv tilflytning

fra landet til byerne. Parallelt med urbaniseringen voksede be-

folkningstallet støt i disse år fra ca. 25 mio. indbyggere i 1960

til ca. 43 mio. i 1990

Labor Markets and Economic Growth: Lessons from Korea’s Industrialization, 1970-

1990 Dae-I1 Kim and Robert H. Tope



Labor Markets and Economic Growth: Les-

sons from Korea’s Industrialization, 1970-1990 (nber.org)

Overgangen til det industrielle samfund medførte også, at tra-

ditionelle familiemønstre blev brudt, hvilket betød, at den indu-

strielle arbejdsstyrke i høj grad også bestod af kvinder

. En

kilde fra samtiden, Helen Miller

, beskriver, at denne gruppe

af kvinder, der kom til de hurtigt voksende byer, var unge,

ugifte og uden et socialt og økonomisk sikkerhedsnet

. Det

har ikke været muligt at finde en oversigt over disse kvinders

civilstatus, men andelen af ugifte mødres børn vægter tungt i

adoptionsstatistikken. Flere steder i det kildemateriale, Anke-

styrelsen har haft til rådighed, fremgår det, at andelen af børn

fra ugifte mødre dækker over halvdelen af det samlede antal

børn, der befinder sig på børnehjemmene i Sydkorea

Vilkår for ugifte kvinder

En ugift kvinde i Sydkorea i 1970’erne og 1980’erne var dårligt

stillet, hvis hun fik et barn. Samfundet var præget af en høj

grad af stigmatisering af ugifte mødre i et samfund, der væg-

tede slægtskab og blodslinjer højt. Samtidig var levestandar-

den for mange præget af stor fattigdom, hvilket betød, at for-

ældrenes forsørgelse af deres børn kunne være svær.

Det sociale sikkerhedssystem i 1970’erne og 1980’erne

Det sociale sikkerhedssystem i Sydkorea var i perioden meget

begrænset. Dette betød, at forsorgen for børn, hvis familier

ikke selv kunne tage sig af dem, hovedsageligt blev finansieret

af udenlandske private organisationer og deres donationer

Ifølge det indhentede materiale fremstår det således, at orga-

nisationer som særligt Holt, men til dels også KSS, var en del

af denne privatiserede børneforsorg.

Forskellige forskere giver udtryk for, at det begrænsede sik-

kerhedssystem, kombineret med den hastige befolkningstil-

vækst, betød også, at adoption i slutningen af 1960’erne og

starten af 1970’erne af den sydkoreanske regering blev opfat-

tet som en del af en løsningen på den overbefolkningsproble-

matik, landet stod i

Women and Development: The Case of South Korea Author(s): Kyung Ae Park

Source: Comparative Politics , Jan., 1993, Vol. 25, No. 2 (Jan., 1993), pp. 127-145

Published by: Comparative Politics, Ph.D. Programs in Political Science, City Univer-

sity of New York

Hellen Miller skrev flere artikler i amerikanske tidsskrifter om de sociale forhold i Syd-

korea. Hun var derudover også ansat i Holt som socialrådgiver i 1970’erne.

Miller, Helen 1971. “Korea’s international children”. Lutheran Social Welfare 13 (Sum-

mer): 12-23.

DIA, Korrespondance mellem DanAdopt og Holt

Yuda, T. (2021). The evolving Korean childcare regime. Inter-national Journal of Soci-

ology and Social Policy, 41(9/10), 1089-1107.

The Question of Adoption: “Divided” Korea, “Neutral” Sweden, and Cold War Geopoli-

tics, 1964–75, Koo, Youngeun. The Journal of Asian Studies; Pittsburgh Vol. 80, Iss.

3, (Aug 2021): 563-585.

5.2 DET DANSKE FORMIDLINGSSAMARBEJDE

MED SYDKOREA

Frem til 1970 havde de danske formidlende organisationer ikke

autorisationer til at adoptere børn til Danmark, hvis børnene

boede udenfor Norden eller Europa. Frem til 1970 var det dog

tilladt for organisationerne at bistå adoptanter med adoptioner

fra andre lande, det vil sige uden for et formaliseret formid-

lingssamarbejde.

De første registrerede adopterede fra Sydkorea, formidlet gen-

nem en dansk organisation, ankom til Danmark i 1967

5.2.1 Samarbejdet med Sydkorea

I 1970 fik DanAdopt som den første danske organisation en

formel autorisation til at gennemføre adoptioner fra Sydkorea.

I 1971 fik AC Børnehjælp og Terre des Hommes deres formelle

autorisation til at formidle fra Sydkorea.

I alt 8.782 adoptioner er ifølge Ankestyrelsens oplysninger

gennemført fra Sydkorea til Danmark i årene 1970 til og med

2022. 7.220 af disse adoptioner blev gennemført fra 1970 til

og med 1989.

AC Børnehjælp gennemførte de sidste adoptioner i 1997, hvor-

efter samarbejdet blev indstillet. Terre des Hommes formidlede

adoptioner fra Sydkorea frem til år 2000, hvor Terre des Hom-

mes valgte at nedlægge organisationens adoptionsvirksomhed.

DanAdopt fortsatte samarbejdet med Holt, og da AC Børne-

hjælp og DanAdopt i 2015 blev fusioneret til organisationen

Danish International Adoption (DIA), fortsatte DIA samarbej-

det frem til 2022, hvor DIA valgte at indstille samarbejdet.

Indstillingen af samarbejdet skete i dialog mellem DIA og Holt

som følge af forbedrede børneforsorgsmuligheder i Sydkorea.

Holt formidler stadig internationale adoptioner til blandt andet

USA og Norge.

5.2.2 Adoptionerne i tal

Særligt for DanAdopt, men også for AC Børnehjælp og Terre

des Hommes, var samarbejdet i Sydkorea afgørende for orga-

nisationens formidlingsvirksomhed.

Størstedelen af adoptionerne fra Sydkorea i perioden 1970-

1989 (ca. 60 procent) blev gennemført af AC Børnehjælp i

samarbejde med KSS. AC Børnehjælp gennemførte i alt 6.347

Formidlet via DanAdopt (på daværende tidspunkt Glemte Børn)

internationale adoptioner fra 1970 til og med 1989, heraf var

4.279 fra Sydkorea.

Ca. 30 procent af adoptionerne fra Sydkorea i perioden 1970-

1989 blev gennemført af DanAdopt i samarbejde med Holt.

DanAdopt gennemførte i alt 2.990 internationale adoptioner,

og 2.283 var fra Sydkorea.

Ca. 9 procent af adoptionerne blev gennemført af Terre des

Hommes, også i samarbejde med Holt. Terre des Hommes

gennemførte i alt 1.236 internationale adoptioner fra 1970 til

og med 1989, heraf var 658 fra Sydkorea.

Tabel 5.2.2 Antal adoptioner fra Sydkorea, fordelt på

årstal og organisation

År

1970

1971

1972

1973

1974

1975

1976

1977

1978

1979

1980

1981

1982

1983

1984

1985

1986

1987

1988

1989

I alt

AC Børne-

hjælp

128

166

232

271

146

288

302

270

253

285

281

328

184

141

204

284

202

170

4.279

DanAdopt

140

127

230

206

121

108

152

124

169

121

2.283

Terre des

Hommes

658

I alt

125

308

329

549

540

247

433

454

407

345

420

395

468

359

281

395

401

339

268

157

7.220

5.3 AC BØRNEHJÆLP

AC Børnehjælp blev oprettet som selvejende institution i de-

cember 1969 i forbindelse med en splittelse i Landsforeningen

Glemte Børn.

AC Børnehjælp fik autorisation af Justitsministeriet til adopti-

onsformidling af ikke-nordiske børn fra Europa (primært Tysk-

land) frem til udgangen af 1970. I juli 1970 blev autorisationen

udvidet til også at omfatte sydkoreanske børn, dog alene gen-

nem den koreanske organisation KSS.

Kontakten til KSS var allerede blevet etableret af Landsforenin-

gen Glemte Børn, som af Justitsministeriet havde fået tilladelse

til forsøgsvis at gennemføre 10 adoptioner fra Sydkorea i april

1970. AC Børnehjælp valgte derfor at videreudbygge dette

samarbejde.

I 1970’erne og 1980’erne bevarede AC Børnehjælp stort set

den samme bestyrelse, som havde været med siden oprettel-

sen. Den daglige ledelse blev varetaget af en kontorleder, som

stod for den primære kontakt med KSS.

Korrespondancen viser, at AC Børnehjælp, især i begyndelsen

af 1970’erne, benyttede sig af et stort netværk, når der skulle

findes eskorter til hjemtagelsen af sydkoreanske børn. Her-

iblandt venner og familie.

5.3.1 Samarbejdet med KSS

KSS blev oprettet i 1964. Ligesom AC Børnehjælp havde KSS

stort set den samme ledelse i 1970’erne og 1980’erne og var

stærkt præget af én markant leder. KSS fungerer stadig som

en hjælpeorganisation med fokus på at hjælpe sydkoreanske

børn, unge, kvinder og familier. KSS tilbyder desuden Post

Adoption Service til adopterede og biologisk slægt.

Af korrespondancen fremgår det, at der opstod en tæt relation

mellem AC Børnehjælp og KSS. AC Børnehjælps medarbejdere

og bestyrelsen foretog flere ture til Sydkorea om året, gerne i

forbindelse med eskortering af børn. Repræsentanter for KSS

besøgte også Danmark – gerne en gang om året. Det var un-

der disse møder, at mange forhandlinger om gebyrændringer,

kvoter og donationer skete.

I 1970’erne og 1980’erne var samarbejdet præget af stop for

adoption fra de sydkoreanske myndigheders side, rygter om

lukning for adoption samt ændring af regler for adoption i både

Danmark og Sydkorea. Inflation og politiske uroligheder i Syd-

korea var desuden årsag til, at AC Børnehjælp udover at do-

nere midler til hjælpearbejde også støttede KSS med donatio-

ner og lån til organisationens drift (se kapitel 10). Af korre-

spondancen fremgår det, at KSS i slutningen 1980’erne fik

mindre fokus på internationale adoptioner. Samarbejdet mel-

lem AC Børnehjælp og KSS ophørte dog som tidligere nævnt

først i 1997.

5.4 DANADOPT

De første registrerede adoptioner fra Sydkorea via DanAdopt

skete i perioden 1967 til 1969. Før 1966 havde DanAdopt ude-

lukkende autorisation til at formidle adoptioner fra europæiske

lande, undtagen de nordiske lande. I 1966 fik DanAdopt udvi-

det organisationens autorisationsvilkår til også at gælde lande

uden for Europa, hvis DanAdopt var i stand til at fremskaffe til-

strækkelige oplysninger i sagerne til, at de danske undersø-

gende institutioner (se kapitel 4) kunne tage stilling til, om

adoptionerne kunne anbefales.

Den udvidede autorisation betød, at DanAdopt under særlig til-

ladelse fik lov til at formidle børn fra Sydkorea som en forsøgs-

ordning. Forsøgsordningen indebar, at DanAdopt skulle etab-

lere et samarbejde med en sydkoreansk formidlende organisa-

tion og i første omgang måtte formidle 12 adoptioner. Disse 12

adoptioner blev formidlet via den sydkoreanske organisation

Seven Day Adventist. Det fremgår i en orientering af 7. januar

1970 fra DanAdopt til Justitsministeriet, at organisationen Se-

ven Day Adventist ”alligevel

ikke vil være i stand til at anvise

det ønskede antal adoptivbørn til Danmark”,

hvorfor DanAdopt

i stedet indledte et samarbejde med Holt

Da de 12 første børn var hjemtaget i 1970, vurderede Justits-

ministeriet, at forsøgsordningen havde været succesfuld. Her-

efter fik DanAdopt en midlertidig autorisation (frem til udgan-

gen af 1970), betinget af, at organisationen udelukkende sam-

arbejdede med Holt

5.4.1 Samarbejdet med Holt

I januar 1970 svarede Holt i et brev til lederen af DanAdopt, at

Holt gerne ville indlede et formidlingssamarbejde. I brevet be-

skrev Holt, at organisationen havde mulighed for at formidle

adoption af både piger og drenge i alderen 0-7 år. Holt oplyste

også, at Holt havde en såkaldt modtagelsesafdeling med seks

ansatte, som var ansvarlig for den indledende information om

børnene. Hertil skrev Holt, at oplysningerne om børnene dog

ofte var begrænsede, da børnene tit var ”abandoned”. Endelig

oplyste Holt, at børnene var placeret i plejefamilier, på Holts

eget børnehjem, Il San Orphanage, eller børnehjem, som Holt

samarbejdede med

Organisationen Holt blev i 1970 ledet af en amerikansk pastor,

som havde ansvaret for organisationens arbejde fra USA. I

Justitsministeriet, sagsnr.: 1970-41500-25

Sydkorea, og derfor mere direkte involveret i arbejdet, var en

såkaldt ”Korea Field Director”, der også var amerikaner

. Det

er oftest denne person, der fremgår af korrespondancen mel-

lem DanAdopt og Holt, hvorfor det må formodes, at han var

DanAdopts mest direkte samarbejdspart.

Ved ændringen af den sydkoreanske adoptionslov gældende

fra 1978 blev det vedtaget, at ingen udlændinge kunne lede en

adoptionsvirksomhed i Sydkorea. Derfor blev der udnævnt en

sydkoreansk leder af den koreanske afdeling af Holt, mens den

tidligere ”Korea Field Director” fortsatte i Holt som konsulent

med fokus på relationsarbejdet med Holts samarbejdsparter

5.5 TERRE DES HOMMES

Terre des Hommes, Danmark, blev stiftet i 1967 som en natio-

nal gren af den verdensomspændende humanitære organisa-

tion Terre des Hommes, som blev etableret i Schweiz i 1960.

Den efterfølgende leder af Terre des Hommes, Danmarks,

adoptionsafdeling, som op gennem 1960’erne blandt andet

havde arbejdet med pleje- og ferieophold for børn fra Vest-

tyskland gennem den såkaldte ”Guldberg-plan”, var med til at

etablere Terre des Hommes i Danmark.

Hun havde ligeledes bistået med information om, hvorledes

det var muligt at adoptere særligt børn fra Vesttyskland. I den

forbindelse havde hun været i Justitsministeriets søgelys for

brud på 1914-lovgivningen om ulovlig mellemmandsvirksom-

hed ved adoption. Lederen af Terre des Hommes adoptionsaf-

deling havde ligeledes været engageret i etableringen af

Glemte Børn, som senere blev til DanAdopt.

Terre des Hommes, Danmark, var og er en non-profit organi-

sation. Organisationens medlemmer arbejdede derfor uden ve-

derlag og samlede gennem medlemsgebyrer, arrangementer

og sponsorater penge ind til velgørende formål i udviklings-

lande med fokus på nødlidende børn. I slutningen af 1960érne

støttede Terre des Hommes blandt andet humanitære projek-

ter i Sydkorea.

I den forbindelse fik Terre des Hommes kontakt med Holt, som

efterspurgte muligheder for hjælp til særligt operationskræ-

vende børn og større børn med handicap, som de havde svært

ved at hjælpe i Sydkorea.

Justitsministeriet, sagsnr.: 1970-41500-25

DIA, Korrespondance mellem DanAdopt og Holt, 1976-1977

I Terre des Hommes, Danmark, blev der derfor oprettet en

adoptionsafdeling, som skulle arbejde for at gennemføre adop-

tioner af udenlandske børn til Danmark.

I 1970 fik Terre des Hommes tilladelse til på forsøgsbasis at

formidle 10 børn fra Sydkorea gennem Holt. Tilladelsen be-

grænsede sig til børn med fysiske handicap.

I teksten, der fulgte formidlingsretten, stod der blandt andet,

at Terre des Hommes:

•

Ikke måtte sætte sig i forbindelse med Holt eller myn-

digheder i Sydkorea om ansøgere, der ikke var god-

kendt i Danmark

Skulle følge Holts og de danske myndigheders anbefa-

linger af et barn til bestemte ansøgere (match)

Ikke måtte underrette ansøgere om match, før barnet

var godkendt i Danmark

•

I 1971 blev tilladelsen permanent for formidling af børn med

fysiske handicap og børn over fem år.

I 1974 fik Terre des Hommes tilladelse til formidling fra Bang-

ladesh, og i 1979 fik Terre des Hommes en generel formid-

lingstilladelse til alle ikke-nordiske lande. Herved fik Terre des

Hommes samme beføjelser som AC Børnehjælp og DanAdopt,

dog skulle Terre des Hommes søge om fornyet godkendelse

hvert år. Både DanAdopts og AC Børnehjælps tilladelser var

tidsubegrænsede.

Da både DanAdopt og Terre des Hommes samarbejdede med

Holt, blev der indgået en aftale mellem de to organisationer,

som Holt ligeledes indstillede sig på at følge. På et møde i

Adoptionsnævnet i marts 1979 aftalte de to organisationer, at

Terre des Hommes fortsat skulle formidle adoptioner af børn

med handicap og børn over fem år, mens DanAdopt kunne for-

midle som hidtil. Det blev dog også aftalt, at Terre des Hom-

mes havde mulighed for at bistå i enkelte adoptioner af raske

børn under fem år, hvis DanAdopt blev hørt i de enkelte til-

fælde.

Forud for implementeringen af en række reformer på adopti-

onsområdet i år 2000, der blandt andet indebar en række

øgede krav til de formidlende organisationers organisering og

kompetencer, valgte Terre des Hommes i 1999 at afvikle sin

formidlingsvirksomhed.

Justitsministeriet, sagsnr.: 1969-4159-43

5.6 DE DANSKE TILSYNSMYNDIGHEDERS REAK-

TIONER I TILSYNET MED FORMIDLINGEN

5.6.1 Adoptionsstop

I 1975 stoppede Sydkorea for internationale adoptionsformid-

linger til Danmark, Sverige og Norge. Formidlingen blev stop-

pet, mens igangværende sager fik lov til at fortsætte.

Det fremgår af dokumenter fra Justitsministeriet, at den offici-

elle forklaring på formidlingsstoppet var, at der i sydkoreanske

medier blev rapporteret om, at børn adopteret til Skandinavien

ikke havde det godt og ofte blev placeret på institution. Ek-

sempelvis blev historier om retssagen mod ægteparret Brems

bragt i sydkoreanske medier.

Årsagerne til formidlingstoppet var dog ifølge samtidige kilder

fra Udenrigsministeriet (oversendt til Justitsministeriet) hoved-

sageligt forbundet med forholdet mellem Nord- og Sydkorea.

Sydkorea reagerede ifølge kilderne på nordkoreansk propa-

ganda, som påstod, at Sydkorea solgte deres børn til de skan-

dinaviske lande. Sydkoreas regering var desuden ifølge disse

kilder utilfreds med, at den nordkoreanske propaganda kunne

sprede sig i de skandinaviske lande. Derfor var den sydkorean-

ske regering interesseret i, at adoptionsformidlingen først og

fremmest skulle ses som et gensidigt samarbejde, og at adop-

tionerne skulle ske uden for meget omtale i medierne, hverken

i Skandinavien eller i Sydkorea

I forbindelse med formidlingsstoppet i 1975 ses det, at Justits-

ministeriet i samarbejde med Udenrigsministeriet og den dan-

ske ambassade i Tokyo, som på daværende tidspunkt også

havde Sydkorea som ansvarsområde, tog vare på, hvad de op-

fattede som en politisk situation. Formidlingsstoppet blev op-

hævet, da den danske justitsminister offentligt udtrykte ønske

om, at formidlingen måtte fortsætte. Udenrigsministeriet invi-

terede desuden tre sydkoreanske journalister på besøg i Dan-

mark for at rapportere om, hvor godt adoptionerne var gået,

hvilket blev vurderet at have indflydelse på, at der blev åbnet

for adoptioner igen. Journalisterne var udpeget af den sydko-

reanske minister for sundhed og sociale forhold. I den forbin-

delse skrev den danske ambassade i Tokyo til Udenrigsministe-

riet om de artikler, som senere blev bragt i sydkoreanske me-

dier, at ”

… artiklen… må anses for at være så positiv, at besø-

get på det foreliggende grundlag må betegnes som en succes”

BREMS-SAGEN

Ægteparret Brems

var en del af le-

delsen i Glemte

Børn og senere i

Terre des Hom-

mes. Samtidig var

manden overlæge

og formand for

den amtslige ple-

jehjemsforening i

Nordjylland. Æg-

teparret adopte-

rede ni børn og

blev i 1975 idømt

henholdsvis to og

fire års fængsel

for mishandling,

vanrøgt og vold

på deres adoptiv-

børn, hvoraf nogle

var adopteret fra

Sydkorea.

Justitsministeriet, sagsnr.: 1974-415002-50

I kølvandet på formidlingsstoppet i 1975 blev der fra sydkore-

ansk side indført nye retningslinjer for formidlingen til Skandi-

navien. Eksempelvis måtte hver sydkoreansk organisation

maksimalt ”klargøre” 20 børn til adoption om måneden til

hvert land (”The

number of children available for adoption into

Denmark cannot exceed 20 children per month”),

og der var

begrænsninger på, hvor mange børn, der måtte eskorteres på

hvert fly. Kvoterne på antallet af adoptioner per måned blev

kort efter ophævet, mens begrænsningerne i forhold til antallet

af børn per fly fortsatte med at eksistere. I de samtidige kilder

fra Udenrigsministeriet vurderes det igen, at disse krav blev

indført af hensyn til Sydkoreas internationale omdømme.

I 1988 indførtes igen et midlertidigt stop for eskortering af

børn fra Sydkorea. Sydkorea var dette år vært for de Olympi-

ske Lege og oplevede i den forbindelse en del negativ presse

omkring landets høje antal internationale adoptioner.

Det var opfattelsen fra de danske myndigheders side, at for-

midlingsstoppene synes at have mere med Sydkoreas politiske

anseelse at gøre end de faktiske omstændigheder omkring

selve adoptionsformidlingen. I et notat fra februar 1975 skrev

ambassadøren i Tokyo f.eks. til Udenrigsministeriet: ”Sagen

altså rent politisk, ja man kan sige storpolitisk, da det er fjend-

skabet mellem Nordkorea og Sydkorea, som er baggrunden.

Det er — sat lidt på spidsen — barnløse, danske ægtepar, som

har været ved at måtte betale for de ufornuftige ting, som

bl.a. [navn udeladt] i tidens løb har skrevet fra Tokyo om

Parks vederstyggelighed”

5.6.2 Børnenes sikkerhed under eskortering og efter

hjemtagelsen

I oktober 1974 døde et adoptivbarn fra Sydkorea kort efter an-

komsten til Danmark, da barnet havde fået mælk, men var

laktoseintolerant. De danske medier dækkede historien, som

afstedkom en række spørgsmål om, hvilke oplysninger danske

adoptanter fik om barnet, inden det ankom, om børnenes ge-

nerelle helbred og børnenes sikkerhed under rejsen til Dan-

mark.

Justitsministeriet undersøgte i 1975 de danske organisationers

proces for eskorteringen, og hvad de forud for barnets an-

komst orienterede adoptanterne om. Det viste sig, at alle or-

ganisationer orienterede adoptanterne om, hvad de skulle

Justitsministeriet, sagsnr.: 1974-415002-50

være særligt opmærksomme på i forbindelse med barnets an-

komst, herunder at børnene sjældent tålte mælk

. På et møde

i Adoptionsnævnet i oktober 1976, hvor de danske organisatio-

ner deltog, blev det anslået at 12 til 15 børn var døde under

eller kort efter ankomsten til Danmark

. Det er ikke nærmere

beskrevet i referatet fra mødet, hvor mange af disse børn, der

kom fra Sydkorea.

I februar 1976 udtalte Retslægerådet, at transporten af bør-

nene fra Sydkorea

”synes at foregå på en betryggende måde”.

Dog mente rådet, at børnene ved ankomsten burde tilses af en

børnespecialist og i tvivlstilfælde indlægges til nærmere under-

søgelser

To danske læger deltog også som eskorte på to forskellige

hjemtagelsesrejser. Den første læge rejse i december 1976,

den anden i februar 1977, begge som eskorter for AC Børne-

hjælp. Efterfølgende skrev de to læger en rapport om rejserne

til Indenrigsministeriet.

Den første læge, der rejste afsted, var eskorte for 10 børn

sammen med en sygeplejeske. Han skrev efterfølgende, at det

havde gjort turen vanskelig, at det ikke havde været muligt for

eskorterne at få tilstrækkelige oplysninger om børnenes hel-

bred inden afrejsen. Rejsen tog i alt ca. 30 timer med stop i

Tokyo og Paris, hvor lufthavnspersonale i Tokyo og ansatte fra

fransk Røde Kors i Paris tog vare på børnene i timerne mellem

flyvningerne. Han vurderede slutteligt, at han fandt rejsefor-

men forsvarlig. Han anførte dog senere, at han mente, at

eskorterne burde have adgang til et bedre sortiment af eksem-

pelvis medicin i det tilfælde, at børnene blev syge under trans-

porten

Den anden læge var ligeledes eskorte for 10 børn sammen

med en sygeplejeske. Han skrev senere i sin rapport, at rejsen

var forløbet uden vanskeligheder, men at uforudseelige om-

stændigheder under flyvningerne kunne medføre svagheder,

der i sidste ende kunne resultere i dødsfald

Det fremgår ikke af de gennemgåede sager, om adoptions-

myndighederne herefter foretog sig yderligere i relation til

eskorteringen og tiden efter barnets ankomst til Danmark.

Justitsministeriet, sagsnr.: 1975-4104-48

Adoptionsnævnet, sagsnr.: 76-0-7

Adoptionsnævnet, sagsnr.: 1978-61-1

5.6.3 Reaktioner i forhold til AC Børnehjælp

I første halvdel af 1980’erne undersøgte Justitsministeriet flere

gange, om AC Børnehjælp havde overtrådt organisationens au-

torisationsvilkår eller havde handlet ukorrekt i konkrete sager.

Sagerne vedrørte ikke kun adoptioner fra Sydkorea, men også

andre formidlingslande. Undersøgelserne vedrørte følgende

forhold, der gav anledning til bekymring:

•

AC Børnehjælp kontaktede adoptionsansøgere, der

endnu ikke var godkendt, om placering af et barn.

AC Børnehjælp gav i 1981 adoptanter oplysninger om

børn, som endnu ikke var godkendt hos Socialcentret.

AC Børnehjælp fik en ’næse’ af Justitsministeriet.

AC Børnehjælp forsøgte skriftligt direkte at instruere

samtlige socialcentre i, hvordan sagsgangen burde fo-

regå, og klagede over lang behandlingstid. Ifølge

Justitsministeriets egne noter til sagen burde AC Børne-

hjælps klage være gået gennem Justitsministeriet.

AC Børnehjælp indhentede i en konkret sag en erklæ-

ring fra egen specialist for at opnå en matchning, som

var blevet afslået af samrådet. Justitsministeriet påpe-

gede, at AC Børnehjælp alene måtte benytte egne ek-

sperter til forberedende arbejde.

AC Børnehjælp bragte børn i forslag, som ikke var om-

fattet af rammen for ansøgernes godkendelse, eksem-

pelvis ældre børn end adoptanterne var godkendt til.

•

Resultatet af disse undersøgelser endte generelt med en hen-

stilling om at følge de gældende regler.

Eksempelvis havde Justitsministeriet fokus på matchningspro-

cessen i AC Børnehjælps sager fra Sydkorea, som indtil 1972

foregik i Danmark og ikke i Sydkorea, hvilket var imod gæl-

dende dansk praksis.

1971 fortalte AC Børnehjælps bestyrelsesformand om match-

ningsprocessen til den sydkoreanske ambassadør i Sverige

at matchningen foregik hos KSS:

”When a family has been approved by the Danish authori-

ties, information and documents are translated and sent to

Koreas Social Service, in accordance with mutual agree-

ment. The family is approved by Korea Social Service who

refers a child and forwards information about the child”

Sydkorea havde på dette tidspunkt ikke en ambassade i Danmark

DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1971-1972

På et kontaktgruppemøde

i januar 1972 blev de danske myn-

digheder dog opmærksomme på, at matchningen ikke foregik

hos KSS

. Justitsministeriet bad AC Børnehjælp om at forklare

processen.

På kontaktmødet forklarede AC Børnehjælp

at matchningen

primært foregik på møder med KSS. Det fremgår dog af den

undersøgte korrespondance, at denne type møder ikke blev af-

holdt, og at matchningen alene skete hos AC Børnehjælp, som

så efterfølgende sendte matchningslister til KSS. Af et mødere-

ferat fra maj 1972 fremgår det, at AC Børnehjælp ønskede, at

KSS skulle understøtte deres urigtige forklaring til Justitsmini-

steriet, og KSS’ leder erklærede

”… sig villig til at underskrive

en erklæring til Justitsministeriet om, at matchning sker ved

mundtlige konferencer mellem KSS og AC’s medarbejdere, og

at disse konferencer afholdes regelmæssigt”

Efter vedvarende spørgsmål fra Justitsministeriet rettede AC

Børnehjælp i løbet af 1972 op på matchningsprocessen, hvor-

efter KSS stod for matchningen. AC Børnehjælp begyndte også

først derefter at sende en fuldkommen oversat forundersøgel-

sesrapport af ansøgerne (se kapitel 4.2.2) til KSS. Indtil da

havde AC Børnehjælp selekteret i, hvilke oplysninger KSS

modtog om adoptanterne. AC Børnehjælp begrundede denne

praksis med, at KSS ikke var interesseret, eller at oplysnin-

gerne kunne være fornærmende eller tolkes som racistiske.

Der er dog også eksempler på, at AC Børnehjælp fik delvis

medhold i deres tilgang. I én sag havde AC Børnehjælp i 1981

givet ansøgerne oplysninger om, at de var blevet matchet med

et bestemt antal børn og oplyst børnenes køn, alder og natio-

nalitet. Adoptionssamrådet havde endnu ikke godkendt match-

ningen. Denne sag blev henlagt, efter AC Børnehjælp blev ori-

enteret om, at Adoptionsnævnet fandt deres fremgangsmåde

ukorrekt

. Dette medførte en længere diskussion om formid-

lingsorganisationernes ret til videregivelse af oplysninger gene-

relt. Ved et møde i Adoptionsnævnet i 1983 fik formidlingsor-

ganisationerne lov til at omtale et konkret barns køn, alder og

nationalitet for ansøgerne, inden samrådets godkendelse af

matchningsforslaget

Det fremgår af det indhentede materiale, at AC Børnehjælp i

den undersøgte periode både på møder og i breve til Justitsmi-

nisteriet eller Adoptionsnævnet flere gange kritiserede den

Kontaktgruppemøder blev afholdt i Justitsministeriet med deltagelse af Mødrehjælpen,

Socialministeriet, Københavns Børne- og Ungdomsværn, Danske Plejehjemsforenin-

ger og hvis relevant de tre formidlende organisationer. Desuden kunne eksempelvis

Socialstyrelsen, Udenrigsministeriet m.fl. deltage i møderne

Justitsministeriet, sagsnr.: 1983-30101-3

DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1972-1974

Justitsministeriet, sagsnr.: 1983-30101-3

danske adoptionsproces og de danske myndigheder for at

være langsommelige og omstændelige.

5.6.4 Terre des Hommes’ formidlingsvirksomhed

Som tidligere nævnt er der ikke bevaret korrespondance om

Terre des Hommes’ formidlingsarbejde.

Ankestyrelsen har dog tidligere i et notat fra januar 2022 be-

skrevet Terre Des Hommes’ adoptionsvirksomhed på baggrund

af oplysninger fra de danske myndigheders arkiver. I dette no-

tat er det blandt andet beskrevet, at Terre des Hommes’ for-

midlingsarbejde i 1970’erne viser, at organisationen gentagne

gange agerede uden for de fastsatte rammer for adoptionsfor-

midlingen i Danmark og viste sig parate til at bøje reglerne i

ind- og udland for at bistå danske familier med at adoptere.

Det fremgår blandt andet af notatet, at Terre des Hommes:

•

Bragte børn i forslag til ansøgere, der enten ikke var

godkendt til at adoptere, havde fået afslag på at blive

godkendt eller ikke havde en godkendelse, der omfat-

tede det konkrete barn

Formidlede børn, der var hjemtaget til Danmark af én

adoptivfamilie, til en anden adoptivfamilie i Danmark

Placerede et barn hos en adoptivfamilie uden om det

etablerede adoptionssystem, og medvirkede herefter til

at sende barnet tilbage til oprindelseslandet uden de

danske myndigheders kendskab

Hjalp store børn og yngre voksne fra udlandet til Dan-

mark og anbragte dem i pleje hos danske familier uden

om det etablerede adoptionssystem.

•

Det fremgår af Ankestyrelsens notat, at Ankestyrelsen ikke er

blevet bekendt med oplysninger om, at Terre des Hommes

skulle have været involveret i ulovlig adfærd i form af køb og

salg af børn eller svindel med oplysninger om frigivelsesgrund-

laget i de enkelte adoptioner.

De generelle sager indeholder dog informationer, der peger på,

at Terre Des Hommes’ formidlingsarbejde i 1970’erne var præ-

get af en betydelig grad af autonomi, som de danske myndig-

heder havde vanskeligt ved at kontrollere.

Oplysningerne vidner om, at de danske myndigheders bestræ-

belser på at få Terre des Hommes til at respektere de fastsatte

krav for deres formidlingsarbejde først får reel medgang i

1978. På dette tidspunkt gav de danske myndigheder udtryk

for, at Terre des Hommes’ adoptionsarbejde i en længere peri-

ode havde skabt en så stærk mistillid til organisationen, at det

gav anledning til alvorlige overvejelser om, hvorvidt Terre des

Hommes kunne opretholde sin autorisation.

Ankestyrelsens notat kan læses i sin helhed her:

SOU Alm.del -

Bilag 158: Bilag 6 Notat om Terre des Hommes’ adoptionsfor-

midling i 1970=7erne (ft.dk)

KAPITEL 6

Oplysninger i adoptions-

sagerne

I følgende kapitel fremstilles generelle oplysninger om de kon-

krete adoptionssager, som Ankestyrelsen har gennemgået.

Samtidig indeholder kapitlet en forklaring på benyttelsen af be-

greberne ”orphan” og det sydkoreanske familieregistreringssy-

stem ”Hoju”. Kapitlet afrundes med en analyse af de oplysnin-

ger, Ankestyrelsen er bekendt med om adoptionssystemet i

Sydkorea.

Ankestyrelsens gennemgang af konkrete sager er punktvise

nedslag i det samlede antal sager fra undersøgelsesperioden.

De oplysninger, som er udvundet af de konkrete sager, skal

læses med det forbehold, at Ankestyrelsen har gennemgået et

meget lille antal af de i alt 7.220 adoptioner, der blev gennem-

ført fra Sydkorea til Danmark i perioden. En gennemgang af et

mere statistisk repræsentativt udsnit af sager vil kunne pege

på de generelle tendenser i formidlingen.

Ankestyrelsen har indkaldt 60 stikprøvesager formidlet af hen-

holdsvis AC Børnehjælp, Terre des Hommes og DanAdopt. Her-

udover har 14 adopterede fra Sydkorea henvendt sig til Anke-

styrelsen med mistanke om ulovlige forhold i deres adoptioner.

Disse sager indgår ligeledes i beskrivelsen af adoptionssa-

gerne. Der skelnes i den forbindelse ikke mellem stikprøvesa-

ger eller sager, hvor de adopterede har henvendt sig til Anke-

styrelsen.

KAPITLETS HOVEDPOINTER

•

Det kendetegner sagerne, at der findes tre dokumen-

ter, der knytter sig til frigivelsen af barnet. Desuden in-

deholder sagerne lægefaglige og generelle oplysninger

om barnet, herunder navn, fødselsdato, eventuelt føde-

sted samt en beskrivelse af barnets opholdssted.

Det kendetegner alle sagerne, at der er sparsomme op-

lysninger om, hvor barnet befandt sig, før det kom i

KSS eller Holts varetægt, ligesom de helbredsmæssige

oplysninger fra denne periode og oplysninger om de bi-

ologiske forældre er sparsomme.

Begrebet ”orphan” blev anvendt i Sydkorea som en

bred betegnelse for både børn, der var blevet forladt af

deres forældre, afleveret eller var hittebørn. Begrebet

•

betegnede ikke nødvendigvis børn, der var uden foræl-

dre på adoptionstidspunktet, eller børn, hvis forældres

identitet var ukendt. Den daværende og kontinuerlige

anvendelse af ordet ”hittebarn” i de danske dokumen-

ter er derfor ikke altid retvisende.

•

De daværende regler for international adoption i Sydko-

rea var ikke tilstrækkelige til at sikre, at barnets og de

biologiske forældres nutidige rettigheder blev iagttaget

Barnets ret til identitet blev udfordret, idet barnets op-

rindelige slægt ikke fremgik af adoptionssagens oplys-

ninger, selvom barnet var registreret i den oprindelige

slægts familieregister.

Fra 1977 og frem synes der i Sydkorea at aftegne sig et

adoptionssystem, hvor der inden for de gældende reg-

ler var et råderum for de sydkoreanske organisationer

til at sørge for, at barnets oprindelige identitet ikke

fremgik af de officielle adoptionsdokumenter, ligesom

det var muligt at gennemføre adoptioner uden de biolo-

giske forældres samtykke.

AC Børnehjælp blev i 1971 bekendt med, at de biologi-

ske forældres identitet og barnets baggrund ikke frem-

gik korrekt i dokumenterne fra KSS. Det fremgår ikke

af de dokumenter, Ankestyrelsen har gennemgået, om

AC Børnehjælp videregav oplysningen til de danske

myndigheder.

Holt registrerede også barnets forældre som ukendte,

selvom man havde kendskab til biologisk slægt. Det

formodes ud fra oplysninger til DanAdopt om fjernelsen

af ugifte forældres oplysninger (se kapitel 8), at Dan-

Adopt i et vist omfang var vidende om denne praksis.

Det fremgår ikke, om Terre des Hommes kendte til

denne praksis hos Holt.

•

6.1 ADOPTIONSPROCESSEN

Der fremgår en beskrivelse fra Holt fra 1987 om den sydkore-

anske proces

. Der fremgår dog ikke en samlet beskrivelse af

adoptionsprocessen fra hverken KSS eller Holt, der dækker

den samlede periode.

DIA, Korrespondance mellem DanAdopt og Holt

Den sydkoreanske proces forud for adoption antages på bag-

grund af det samlede oplysningsgrundlag i undersøgelsen at

have været således:

•

Når et barn blev placeret hos enten Holt eller KSS,

søgte disse om værgebeskikkelse for barnet

Lederne af KSS eller Holt blev udnævnt som værge for

barnet via ”Statement of Guardianship”.

Barnets ”Family Registration Certificate” blev indhentet

Den danske organisation sendte oplysninger om ansø-

gerne til KSS eller Holt. Dette involverede blandt andet:

to eksemplarer af henholdsvis ”State of Adop-

tion” og ”Affidavit of Support”

en ”home study” om adoptanterne

et dokument fra de danske myndigheder, der

bekræftede, at adoptioner af sydkoreanske børn

kunne gennemføres i Danmark

KSS eller Holt matchede et bestemt barn med konkrete

ansøgere i Danmark og sendte forslaget til AC Børne-

hjælp eller DanAdopt vedlagt en medicinsk rapport om

barnet

AC Børnehjælp eller DanAdopt sendte materialet videre

til godkendelse hos de undersøgende danske myndighe-

der

Holt eller KSS ansøgte domstolen i Seoul (”Home Affairs

Court”) om ”Certificate of adoption”

Holt eller KSS ansøgte om udrejsevisum og pas til bar-

net, hvorefter barnet kunne rejse til Danmark

•

6.1.1 Anbringelsen

De børn, som blev adopteret til Danmark, opholdt sig oftest på

et børnehjem forud for adoptionen.

I adoptionerne fra KSS opholdt børnene sig oftest på selvejen-

de børnehjem, inden de rejste ud af Sydkorea. Disse børne-

hjem var placeret rundt omkring i Sydkorea. Børnene kom der-

med oprindeligt fra flere forskellige steder i Sydkorea. Anke-

styrelsen har registreret oplysninger om børnehjem i Seoul,

Incheon og Busan. Det fremgår dog af det materiale, som An-

kestyrelsen har gennemgået, at KSS samarbejdede med flere

institutioner rundt om i landet, som KSS ligeledes støttede

økonomisk.

Dokumenter, som bekræftede, at barnet ville få dansk opholdstilladelse og forsør-

gelse, når barnet ankom til Danmark

Justitsministeriet, sagsnr.: 1969-4159-43

I de sager, hvor adoptionen blev formidlet gennem Holt, kom

børnene også typisk fra børnehjem, som Holt havde forbin-

delse til, inden de rejste ud af Sydkorea. Holt havde ud over

børnehjem også forbindelser til mødrehjem og hospitaler,

hvorfra de også fik børn (se kapitel 8). Børnehjemmene var lo-

kaliseret forskellige steder i Sydkorea (se kort i kapitel 6.2).

Børnene blev efter overdragelsen til Holt tilknyttet Holts egne

børnehjem og plejefamilier. Holts egne børnehjem var placeret

i og omkring Seoul.

I den sidste tid frem til at børnene forlod Sydkorea, opholdt

mange af børnene sig på såkaldte ”receiving homes”

. Det var

i praksis børnehjem drevet af henholdsvis KSS og Holt, hvor

børnene blev forberedt på rejsen, mens de sidste praktiske

forberedelser fandt sted. Disse ”receiving homes” var placeret i

Seoul, hvorfra børnene blev eskorteret til Danmark.

6.1.2 Matchningen

Matchningen af barn og adoptanter er en central del af adopti-

onsprocessen. Det var et ledende princip i de danske regler, at

selve matchningen skulle foretages af den formidlende organi-

sations samarbejdspart i udlandet. En nærmere beskrivelse af

processen kan læses i kapitel 4.2.1. I kapitel 5.5.3 fremgår op-

lysninger om matchningen i AC Børnehjælps sager, der ikke

følger denne proces.

6.1.3 Eskorteringen

Fælles for alle tre organisationer var, at børnene efter sagens

behandling i Sydkorea blev eskorteret til Danmark, hvor de

blev hentet i lufthavnen af de danske adoptanter. Selv om

nogle adoptanter valgte selv at hente børnene, var det først

fra 1988, at danske adoptanter for alvor begyndte at rejse til

Sydkorea.

Eskorterne kunne være personale fra de formidlende organisa-

tioner i Sydkorea eller Danmark, eller bekendte til de danske

organisationers ansatte. Oftest var der dog en person med

læge- eller sygeplejefaglig baggrund med som eskorte. Nogle

gange valgte man at benytte organisationernes netværk og

bragte kandidater i spil med henblik på, at de kunne lære no-

get af rejsen. For eksempel sørgede AC Børnehjælp for, at to

medarbejdere fra Mødrehjælpen i 1971 fungerede som eskor-

ter

Det er opfattelsen ud fra korrespondancen fra Holt, at Holt også benyttede ”recieiving

homes” som modtagelsescentre for nogle børn, når de blev anbragt i Holts varetægt.

”Recieiving Homes” kendetegnes derfor ifølge Ankestyrelsens opfattelse som et op-

holdssted, hvor børnene opholdt sig i en kortere periode, enten forud for anbringelse

på institution eller forud for afrejse.

DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1972-1974

Af korrespondancen kan man se, at mange børn ofte var syge

både inden og under turen. Der forekommer også enkelte sa-

ger, hvor man var nødt til at efterlade børn på hospitaler under

rejsen. I visse tilfælde fremgår det, at adoptivforældrene til de

indlagte børn får en ny ankomstdato. I andre tilfælde fremgår

ikke yderligere oplysninger om disse børn.

Det bemærkes, at det i denne tidsperiode var almindeligt, at

børnene blev eskorteret til Danmark. Først i løbet af 1990’erne

blev det mere udbredt, at adoptanterne rejste til afgiverlandet

forud for adoptionen. Muligheden for at anvende eskorte ved

hjemtagelse ophørte først helt i 00’erne.

6.1.4 Venteperioder og kvoter

Det var kendetegnende for perioden i 1970’erne og 1980’erne,

at den sydkoreanske regering indførte venteperioder (den peri-

ode, hvor barnet som minimum skulle være anbragt hos Holt

eller KSS, før barnet måtte forlade landet) og kvoter for den

internationale adoptionsformidling. Dette påvirkede formidlin-

gen i alle tre organisationer, om end på lidt forskellig vis.

Kvoter for at fremme national adoption

I 1974 oplyste Holt til DanAdopt, at den sydkoreanske regering

var begyndt at indføre kvoter for at fremme national adoption.

I brevet fremgår det, at forholdet mellem de nationale og in-

ternationale adoptioner skulle være på ni til en. Det vil sige, at

de formidlende organisationer i Sydkorea skulle efterstræbe at

placere ét barn nationalt for hver ni børn, organisationerne

placerede internationalt. Det oplyses samtidig, at denne be-

stræbelse er den samme som i 1973

Undtagelser for kvoter

I perioden fra 1977 til 1978 og sporadisk i løbet af 1980’erne

var det muligt for adoptanterne at rejse til Sydkorea for selv at

hjemtage barnet. Det fremgår af DanAdopts rejseberetning fra

juni 1977, at hvis adoptanterne selv hjemtog børnene, talte

disse adoptioner ikke med i de fastsatte kvoter. Derfor foreslog

Holt i 1977, at adoptanterne selv rejste til Sydkorea

. Det

fremgår ikke af korrespondancen om den samme regel også

var gældende i de senere perioder.

Af et notat fra Justitsministeriet i juni 1976 fremgår ligeledes,

at børn med handicap ikke indgik i kvoteordningen

. Dette be-

tød, at Terre des Hommes i mindre grad var påvirket af kvo-

terne end DanAdopt og AC Børnehjælp (se mere i kapitel 5.4

og kapitel 9).

Justitsministeriet, sagsnr.: 1974-415000-9

DIA, Korrespondance mellem DanAdopt og Holt, 1976-1977

Justitsministeriet, sagsnr.: 1974-415002-50

Venteperioder for børnene

Fra begyndelsen af 1980’erne og frem viser korrespondancen

med både Holt og KSS, at den sydkoreanske regering indførte

forskellige retningslinjer, der havde til formål at sikre, at bør-

nenes biologiske slægt havde mulighed for at finde deres børn,

og blive genforenet med dem, hvis forældrene ønskede det. I

de sager fra DanAdopt, hvor adoptionen blev annulleret, er der

flere eksempler på, at biologiske forældre fortrød at have an-

bragt deres børn og hentede barnet hjem. Reglerne skulle

også sikre, at adoptionsorganisationerne indberettede, når de

modtog ”abandoned” børn. Der ses dog flere eksempler på va-

riationer i disse retningslinjer.

Reglerne for venteperioder blev ændret flere gange i løbet af

1980’erne. Venteperioderne var forskellige for forskellige grup-

per af børn. Børn, der var ”abandoned” (børn med kendte for-

ældre), skulle vente i tre måneder, mens ”foundlings” (børn,

der var forladte eller forsvundne og uden kendte slægtninge)

skulle vente seks måneder (se mere om begreberne i kapitel

6.2.1).

Der var en undtagelse til denne venteperiode. Hvis barnet var

under 90 dage gammel og ”foundling”, måtte barnet dog gerne

rejse ud af Sydkorea uden at vente seks måneder. Barnet

skulle dog stadig vente tre måneder. Dette skyldtes ifølge Holt,

at det blev vurderet for usandsynligt, at biologiske forældre

ville lede efter et barn, der var under tre måneder gammel

Det fremgår ikke af korrespondancen, om de tre måneder blev

foreslået af de sydkoreanske adoptionsbureauer og godkendt

på regeringsniveau, eller om undtagelsen blev defineret af re-

geringen.

En anden undtagelse i forhold til venteperioderne er beskrevet

i korrespondancen med Holt. Her fremgår det, at den periode,

børnene skulle blive på børnehjemmet, varierede fra by til by

og fra region til region. Holt forklarede i maj 1985 DanAdopt

og deres øvrige samarbejdsparter, at Holt havde oplysninger

om, at nogle børnehjem i andre områder end Seoul, Busan,

Jujoo m.m. havde et så godt forhold til de lokale myndigheder,

at børnene ikke behøvede at vente seks måneder, før de

kunne adopteres

. Det uddybes ikke i korrespondancen, hvor-

for eller hvordan et børnehjems gode forhold til de lokale myn-

digheder kunne gøre det muligt at tilsidesætte regeringens re-

striktioner.

DIA, Korrespondance mellem DanAdopt og Holt

I 1983 oplyste KSS til AC Børnehjælp, at KSS skulle underrette

Seoul District Office, når de modtog et ”abandoned” barn.

Seoul District Office skulle derefter underrette Seoul City Of-

fice, som gav KSS tilladelse til at beholde barnet. Herefter

skulle KSS beholde barnet i minimum to måneder. Herefter

kunne KSS ansøge Seoul City Office om tilladelse til at bort-

adoptere barnet til konkrete ansøgere. Når denne tilladelse var

opnået, kunne KSS søge om udrejsetilladelse og pas til bar-

net”

Det fremgår ikke af KSS’ forklaring til AC Børnehjælp, hvilke

børn der ansås for at være ”abandoned”. Det blev heller ikke

beskrevet, på hvilken baggrund City Office traf beslutning om

barnets frigivelse til adoption. De fleste børn kom fra andre

børnehjem uden for Seoul, og det er uklart, om børnene alle-

rede havde været igennem en venteperiode der.

Digital database til registrering af ”abandoned” børn

Af et oversat dokument fra DanAdopt med oplysninger fra Holt

fra 1987 fremgår det, at ”abandoned children”, som DanAdopt

i parentes har oversat til hittebørn, skulle registreres i en digi-

talt database

, af ansatte under den sydkoreanske regering.

Systemets formål var, at

”registrere alle hittebørn, dvs. ind-

kode deres data i computer”

I dokumentet fremgår, at

”abandoned children” fra 0-18 måneder skulle være registreret

i databasen i minimum seks måneder, før de kunne udrejse af

Sydkorea. Hvis barnet var over 18 måneder, skulle det være

registreret i databasen i et år. Børn af ”unmarried parents”

skulle ikke registreres i systemet. Derfor kunne disse børn ud-

rejse af landet cirka halvanden til fire måneder efter, de blev

overdraget til Holt.

Det fremgår desuden af samme dokument, at 70 procent af

alle adoptionssager årligt omhandlede børn af ”unmarried mo-

thers”, 25 procent var ”abandonment”, mens 5 procent havde

”legal parents”. Hvis over halvdelen af adoptionerne har invol-

veret børn af ugifte mødre, betyder det, at disse børn ikke blev

registreret i den digitale database. Adoptionsprocessen var

dermed hurtigere i disse sager.

Det er af materialet uklart, hvornår systemet trådte i kraft i

Sydkorea, hvorfor det er svært at sammenholde informationen

med de gennemgåede sager. I de gennemgåede sager ses det,

at børn, der var registreret som ”abandoned”, i nogle tilfælde

var under seks måneder gamle.

DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1984

I det oversatte dokument fra DanAdopt kaldes den omtalte digitale database for KCF.

Det har ikke været mulig endeligt at afklare, hvad denne forkortelse står for.

DIA, Korrespondance mellem DanAdopt og Holt

At disse børn registreres i en digital database i en periode må

anses for at udgøre en form for sikkerhedsforanstaltning i den

henseende, at biologisk slægt derved havde mulighed for at

søge efter barnet.

6.2 GENERELLE OPLYSNINGER FUNDET I DE

KONKRETE SAGER

I de i alt 73 gennemførte sager og 49 annullerede sager

, som

Ankestyrelsen har gennemgået, er der stor variation i mæng-

den af oplysninger om barnet. Særligt oplysninger om, hvor

barnet befandt sig, før det kom i KSS eller Holts varetægt, og

de helbredsmæssige oplysninger fra denne periode samt oplys-

ninger om biologiske forældre og frigivelsesgrundlaget, er ofte

sparsomme. I nogle tilfælde fremgår disse oplysninger slet

ikke af sagerne. Oplysninger om de biologiske forældre ses i

højere grad i Holts sager og særligt i de annullerede sager.

Som hovedregel fremgår følgende dokumenter i de gennemgå-

ede sager:

•

“Ho Juk Deung Bon”/”Hojukdungbon” – “Family Regis-

ter”

“Appointment of the guardian for the minor orphan ac-

commodated in an orphanage”/”Application for certifi-

cate of legal Guardianship for minor who is accommo-

dated at childcare institution”

“Statement of release for adoption”/“Statement of re-

leasing guardianship”

“Medical Report”/”Initial physical excamination”

”Initial social history”/”Information for adoption”

•

I nogle af de gennemgåede sager ses herudover et dokument

kaldet ”Certificate of Orphanhood”/”Application of Orphan-

hood”.

Dette dokument findes kun i nogle sager fra perioden 1969 til

1973 og udelukkende i Holts sager. Efter 1973 fremgår doku-

mentet ikke i flere sager. Dokumentet er en erklæring fra

”Cheif of District of Hap Jung Dong” i Seoul om, at barnet juri-

disk set var ”orphan” og var blevet forladt af de biologiske for-

ældre.

Det må formodes, at dette antal ikke giver et fuldkomment billede af annullerede

adoptioner mellem Holt og DanAdopt.

OPLYSNINGER FRA DE 73 GENNEMFØRTE SAGER

•

Børnenes alder ved ankomsten til Danmark varierede. I

størstedelen af sagerne fra DanAdopt og AC Børnehjælp

var børnene under seks måneder gamle. Få børn var

over et år. AC Børnehjælp havde dog nogle sager med

børn over tre år, mens de ældste børn, formidlet via

DanAdopt, var lidt over to år. De yngste børn formidlet

var lidt over to måneder gamle på hjemtagelsesdagen.

Alderen på børnene i Terre des Hommes’ sager varie-

rede betydeligt mere. I halvdelen af sagerne var bør-

nene under et år ved ankomsten til Danmark, mens to

børn var over fem år. Størstedelen af børnene er i

adoptionssagen karakteriseret med et handicap.

I de 49 gennemgåede sager fra DanAdopt og AC Børne-

hjælp gik der i 39 af sagerne under fire måneder fra

matchning til barnets ankomst til Danmark. Der er i AC

Børnehjælps sager ét tilfælde, hvor matchningstids-

punktet ikke fremgår, og i DanAdopts tilfælde tre. De

resterende fire sager går der mellem fire og lidt over

fem måneder fra matchning til ankomst til Danmark.

I størstedelen af sagerne fra Terre des Hommes kan

matchningstidspunktet ikke læses i sagens oplysninger.

•

I 44 af de 73 gennemførte sager havde børnene status

som ”abandoned”. I 12 af de 73 sager fremgår der op-

lysninger om én eller begge forældre samt årsag til

overdragelsen til den sydkoreanske organisation. I 17

af de 73 sager fremgår der hverken oplysninger om

barnets status som ”abandoned” eller oplysninger om

barnets biologiske forældre.

Ud af 27 sager fra KSS er der 12 sager, hvor det fremgår af

sagens dokumenter, at barnet blev fundet forladt med en sed-

del, hvor barnets navn og fødselsdato var skrevet. I tre af

disse sager fremgår der senere korrespondance mellem den

adopterede, AC Børnehjælp og KSS i forbindelse med den

adopteredes søgen efter egne oplysninger. KSS oplyser i denne

korrespondance, at det tidligere var praksis i KSS at oplyse i

adoptionssagen, at barnet var fundet med en seddel (såkaldt

”paperslip”), og at denne praksis blev benyttet i forbindelse

med adoptionen, i stedet for at skrive de faktiske oplysninger

om barnets baggrund. KSS oplyste også, at der i disse sager

ofte vil være informationer om de biologiske forældre, der ikke

fremgår af barnets adoptionspapirer.

Yderligere fremgår det af én af sagerne, at DIA i 2017 oplyste

en nu voksen adopteret om, at DIA var bekendt med, at KSS

tidligere havde tilkendegivet, at oplysningen om, at et barn

havde opholdt sig på børnehjemmet Nam Kwang, ikke altid var

korrekt, og at barnet i visse tilfælde kunne have opholdt sig

andre steder.

Sagerne fra Holt indeholder ofte flere informationer om barnets

ophold og helbred, før barnet kommer i Holts varetægt. Der er

dog flere sager, hvor disse oplysninger ikke fremgår. Disse sa-

ger er kendetegnet ved, at børnene var placeret på ”Mapo re-

ception center” forud for overdragelse til Holt. Det fremgår

ikke af de dokumenter, som Ankestyrelsen har gennemgået,

hvorfor netop disse sager ikke indeholder information om bør-

nenes baggrund og helbred.

I ingen af de sager, som Ankestyrelsen har gennemgået, fore-

findes der oplysninger om, at den sydkoreanske domstol har

truffet afgørelse om tilladelse til adoption. Det er usikkert, om

det betyder, at denne del af processen ikke er blevet fulgt i de

konkrete sager, om dette dokument ikke er blevet sendt til de

danske organisationer, eller om originalen er givet til de dan-

ske adoptanter, og der blot ikke er foretaget en kopi af origi-

nalen i de danske organisationer.

Placeringen af Holts og KSS børnehjem

I de gennemgåede sager fremgår navne og til tider beliggen-

heden

på flere af modtagelsescentrene og de selvejede bør-

nehjem, der samarbejdede med Holt og KSS. Kortet nedenfor

illustrerer, hvor de børnehjem, der fremgår af de konkrete sa-

ger, er placeret i Sydkorea

Der var en geografisk spredning mellem de børnehjem, som

børnene indledningsvist ankom til forud for overdragelsen til

Holt. Derudover henvises i flere sager også til, at barnet op-

holdt sig på ”Holt reception center”, hvor den geografiske be-

liggenhed ikke er angivet.

Det fremgår sjældent af sagerne fra KSS, hvor børnene be-

fandt sig forud for overdragelsen til KSS. Dog er der i korre-

spondancen mellem KSS og AC Børnehjælp flere oplysninger

om de børnehjem, KSS samarbejdede med (se kapitel 7).

De konkrete adresser fremgår oftest ikke i sagerne, men beliggenheden er udledt fra

modtagelsescentrene og børnehjemmenes navne, der ofte indeholder by/område-

navnet de er placeret i.

I Holts sager fremgår følgende børnehjem: Daejeon Foster Home, Seoul City Babies

Home, Sungrowon Baby Home, White Lilly Orphanage, Bisabel Baby Home og Kyung-

buk Childrens Home. I KSS er der i sagerne tale om: KSS Receiving Home, Nam

Kwang Reception Home og Baby Home og Star of the Sea Catholic Childrens Home.

Figur 6.2: Kort over de børnehjem, KSS og Holt, der frem-

går af stikprøvesagerne

KSS børnehjem

Holt børnehjem

6.2.1 Begrebet ”orphan”

Tre begreber om børnene går igen i de konkrete sager og de

formidlende organisationers korrespondance. Disse begreber

synes i det sydkoreanske sprog at rumme en langt bredere be-

tydning, end de tillægges i det nutidige internationale sprog-

brug om adoption:

•

”Abandoned”

”Foundling”

”Orphan”

Ordene giver alle umiddelbart indtryk af, at barnets biologiske

forældre er forsvundne, ukendte eller døde. Det fremgår imid-

lertid af de tilvejebragte dokumenter og oplysninger fra Anke-

styrelsens besøg i Sydkorea i 2023, at brugen af ordene kan

være meget flydende og endda anvendt forskelligt fra kore-

ansk og dansk side. Begrebet ”orphan” fungerede generelt som

et overordnet begreb, der også kunne dække ”abandoned” og

”foundling”.

I 1970 skrev AC Børnehjælp til adoptanterne om praktiske for-

hold i forbindelse med adoption af sydkoreanske børn:

”De fleste af de børn, der bliver bortadopteret fra Korea, er hit-

tebørn. Men selv om barnets pårørende ikke direkte har over-

givet det til en institution, har de alligevel en fornemmelse af,

hvor barnet bliver anbragt.”

Her er børnene omtalt som hittebørn, altså fundne børn med

ukendte forældre, men hvor samme forældre alligevel skulle

have

”en fornemmelse af, hvor barnet bliver anbragt”.

Familien

kan altså ikke være helt ukendt.

Et andet brev fra AC Børnehjælp til KSS i 1970 viser omvendt,

at AC Børnehjælp og de danske undersøgende institutioner for-

ventede, at ”abandoned” betød, at forældrene var ukendte:

”The medical experts could approve the children […] on the

condition that it will be confirmed by you that the health

condition of the mother is unknown. You have answered the

medical report point A and B with no. But as the children

are abandoned in many cases we suppose that the mother

is unknown.”

På tilsynsrejsen til Sydkorea i 2023 blev Ankestyrelsen gjort

bekendt med, at ordet ”orphan” skulle forstås som en bred an-

vendt betegnelse for børn, der var forladt af deres forældre,

men ikke nødvendigvis forældreløse på adoptionstidspunktet,

eller børn, hvis biologiske forældres identitet var ukendt.

Ordet ”orphan” synes således at være et overliggende begreb,

der kan dække over:

•

Hittebørn (børn, hvis forældre var ukendte)

Børn med afdøde forældre

Børn, der var blevet efterladt af kendte forældre

Børn, hvis forældre havde overdraget dem i andres va-

retægt

Selvom de sydkoreanske myndigheder i 1980’erne vedtog for-

skellige regler for, hvor længe børn, der var betegnet som

”foundlings” eller ”abandoned”, skulle vente, inden de kunne

forlade Sydkorea (se kapitel 6.1.4), indgår begreberne ifølge

de oversættelser, Ankestyrelsen har fået foretaget af loven,

ikke i den egentlige adoptionslovgivning. Her blev alene

”orphan” anvendt.

HOJU – REGI-

STERET

Hoju-registeret

blev en integreret

del af den korean-

ske lovgivning

med ’Korean Civil

Code of Law ’ i

1958.

Registeret tog ud-

gangspunkt i en

families mandlige

overhoved, hvor

børn blev registre-

ret i deres fars fa-

milie. Det var fa-

milieoverhovedets

opgave at indføre

et barn i familiens

skete ikke auto-

matisk.

Registeret blev af-

skaffet i 2008.

Ifølge adoptionsloven var en ”orphan” et barn under 18 år,

hvor der var usikkerhed om eller manglende kendskab til,

hvem der var ansvarlig for barnet, eller hvor en ansvarlig

havde afgivet samtykke til, at barnet skulle anses som

”orphan” (se kapitel 4.1.2). Det bemærkes, at der i lovgivnin-

gen ikke er nævnt den mulighed, at barnet var ”orphan”, fordi

de biologiske forældre var døde.

6.3 HO JUK DEUNG BON – FAMILY REGISTER

Det påhvilede barnets slægts mandlige overhoved at få barnet

registreret. Hvis det, af forskellige grunde blev undladt, kunne

barnet få status som ”orphan”, fordi slægtsskab og forældre-

skab ikke var fastslået. Barnets identitet blev dermed ikke be-

skrevet i officielle papirer. Det medførte, at barnet ikke havde

juridiske forældre og dermed blev bragt i en udsat social posi-

tion.

Hvis biologisk slægt afleverede et barn på et børnehjem, og

barnet ikke var registreret i slægtens familieregister, blev bar-

net af børnehjemmet betragtet som ”orphan”.

En registrering af barnet som ”orphan” giver således i mange

tilfælde ikke et retvisende billede af den adopteredes ophav.

I alle adoptionssagerne fra både KSS og Holt fremgår et doku-

ment, der beskriver barnets familieregistrering. Dette doku-

ment kaldes ”Ho Juk Deung Bon”.

Dette dokument, der i praksis registrerer barnet uden slægt-

skab til oprindelig familie, er det første led i frigivelsen af bar-

net til adoption.

Det er kendetegnende for dokumenterne i begge organisatio-

ners sager, at der i dokumentet henvises til, at familieregistre-

ringen er udstedt og godkendt af de sydkoreanske myndighe-

der. Derudover fremgår det også af formularerne, at registre-

ringen var foretaget i forlængelse af en efterforskning ved poli-

timesteren.

6.3.1 Anvendelsen af ”Han Yang”/”Hanyang” som

slægtsnavn

I ”Ho Juk Deung Bon” under kategorien ”Family Origin” angi-

ves barnets slægt. Det fremgår i en stor andel af de gennem-

gåede sager, at barnets ”Family Origin” er ”Han Yang”/”Hany-

ang”, hvilket på koreansk er et ældre navn for byen Seoul.

Som svar på en henvendelse fra AC Børnehjælp i april 1994

gav KSS følgende forklaring om brugen af ”Han Yang” som

”Family Origin” i adoptionssager:

”As to the meaning of this child’s family origin, the family

origin for orphans means nothing because we gave them

family origin just for the adoption processing including the

establishments of orphan’s family registration. These days,

all orphans are given the same family origin, Han Yang un-

der the instruction of our authority concerned.”

Det er ikke muligt ud fra de konkrete sager eller korrespon-

dancen at se, hvilken ansvarlig myndighed, der i ovenstående

citat refereres til.

I de dokumenter, Ankestyrelsen har gennemgået, begyndte

anvendelsen af ”Han Yang” som slægtsnavn at optræde i sid-

ste halvdel af 1974 i begge organisationers sager. Dog tyder

det på, at det først blev etableret som en fast praksis i både

Holt og KSS omkring 1976-1977, hvor alle børn i de gennem-

førte sager har ”Han Yang”/”Hanyang” som ”Family Origin”, og

hvor ordet fremstår som den samme standardiserede tekst, re-

sten af dokumentet er skrevet i. De sorte anonymiseringsmar-

keringer er modsat den standardiserede tekst skrevet enten

med håndskrevet eller en anden type skift. Et eksempel på, at

”Han Yang” er gjort til en del af den standardiserede tekst, er

at se i både figur 6.3.1.1 og 6.3.1.2 nedenfor.

Konsekvensen af, at barnets ”Family Origin” som fast praksis

blev opført som ”Han Yang” var, at barnet blev gjort til første

led i sin egen slægt, og at der ingen oplysninger fremgår om

barnets oprindelige slægt.

I de øvrige sager, inden benyttelsen af ”Han Yang” er der an-

ført et slægtsnavn, det ikke har været muligt at forbinde til ek-

sisterende slægtsnavne. Visse slægtsnavne går igen, hvorfor

det må formodes, at disse også har været opfundet til formå-

let.

Brevet fremgår på konkret sag indhentet i forbindelse med undersøgelsen

Figur 6.3.1.1: Eksempel på familieregister, KSS

Figur 6.3.1.2: Eksempel på familieregister, Holt

BETYDNING AF REGISTRERING I HOJU

Det fremgår af korrespondancen mellem AC Børnehjælp

og KSS, at manglende indføring i eller udskrivning af fa-

milieregisteret havde store sociale konsekvenser for det

enkelte barn. Blandt andet gav det nogle gange udfor-

dringer for de børn, som den biologiske familie af den

ene eller anden grund (fader ukendt, børn af 2. eller 3.

hustru eller elskerinde el.lign.) ikke vil lade optage i fa-

milieregistret. I 1982 skrev lederen af KSS om konse-

kvenserne ved ikke at blive registreret i et specifikt barns

sag:

“Parents of this child lived together under common law.

The child was born out of wedlock and was not accepted

by the grandparents. (…) Since the stepmother would not

allow the child's name to be included in the family regis-

tration, the child would have serious problems in the fu-

ture, for example, not being allowed to attend school or

find a job.”

Det fremgår af korrespondancen, at AC Børnehjælp i løbet af

1980’erne modtog en lang række henvendelser via KSS fra bi-

ologiske slægtninge til allerede adopterede børn, om disses

udskrivning fra familieregisteret. Det tyder derfor på, at nogle

børn fra KSS var blevet indskrevet i biologiske forældres fami-

lieregistre inden benyttelsen af ”Han Yang”. KSS skulle bruge

barnets danske statsborgerskabsbevis til at få børnene slettet

fra den biologiske slægts familieregister i overensstemmelse

med den sydkoreanske lovgivning.

Lederen af KSS forklarede i et brev af 19 februar 1986, hvorfor

det var så vigtigt for den biologiske familie at slette børnene af

registret. Forklaringen kan opdeles i to grupper:

1) Drengebørn, der ikke var registrerede som statsborgere

i et andet land, kunne stadig blive indkaldt til den syd-

koreanske hær. Mødte han ikke op, fik det konsekven-

ser for den biologiske familie. Familier med kun én

dreng behøvede desuden ikke sende deres søn i hæren.

Hvis et bortadopteret barn stadig var registreret i fami-

lieregistret, var den tilbageværende søn værnepligtig.

DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1982-1983

2) Børn, der stadig stod i familieregisteret, var registre-

rede arvinger, og tilbageværende søskende kunne ikke

overtage en eventuel arv.

Lederne af adoptionsbureauerne var personligt ansvarlige for

at informere den sydkoreanske regering, når et bortadopteret

barn blev statsborger i et andet land

. Dette fremgik som tid-

ligere nævnt af den sydkoreanske adoptionslovgivning.

6.4 “APPOINTMENT OF THE GUARDIAN”/”APPLI-

CATION FOR CERTIFICATE OF LEGAL GUARDI-

ANSHIP”

I de konkrete gennemførte sager fra både KSS og Holt forelig-

ger et dokument, udstedt af myndighederne i Seoul, der tilde-

ler organisationens leder værgemål over det enkelte barn.

Dette dokument skal ses som andet led i frigivelsen af barnet

til adoption.

I alle sager fra Holt fremgår det af dokumentet, at barnet

havde brug for beskyttelse, fordi barnet var ”abandoned”. I sa-

gerne fra KSS er der ikke angivet en årsag.

I Holts sager efter 1977 henviser dokumentet også til den ko-

reanske lovgivning i form af artikel 2, punkt 2, og artikel 3 i

”Act on Special Cases Concerning Adoption” (1977, gældende

fra 1978), der omtaler henholdsvis en værges mulighed for

samtykke til adoption og krav til adoptanterne.

DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1986-1987

Figur 6.4.1: Eksempel på dokument om udpegelse af vær-

gemål, KSS

Figur 6.4.2: Eksempel på dokument om udpegelse af vær-

gemål, Holt

6.5 “STATEMENT OF RELEASE FOR ADOP-

TION”/”STATEMENT OF RELEASING GUARDIAN-

SHIP”

I sagerne fra både KSS og Holt ses et dokument, hvor barnets

værge samtykker til, at barnet kan adopteres til Danmark.

I dokumentet fra KSS henvises til en cirkulæreskrivelse om be-

myndigelsen til adoptionsformidling uden for norden, givet af

det danske Socialministerium 19 marts 1965

. I formularen

fra Holt fremgår den konkrete organisation, her DanAdopt,

som barnet adopteres/frigives til.

Dette dokument udgør det tredje og sidste led i frigivelsen af

barnet til adoption.

Figur 6.5.1: Eksempel på dokument om frigivelse til adop-

tion, KSS

Cirkulære om formidling af plejeanbringelse med adoption for øje i danske hjem af

børn, der er statsborgere i et andet land end Danmark, Finland, Island, Norge eller

Sverige nr. 41, 19. marts 1965.

Figur 6.5.2: Eksempel på dokument om frigivelse til adop-

tion, Holt

1: Formular om frigivelse til adoption fra Holt

6.6 YDERLIGERE DOKUMENTER I ADOPTIONS-

SAGERNE

Ud over de førnævnte dokumenter ses der ligeledes at fremgå

dokumenter om barnets helbred og baggrund.

6.6.1 Medical report / Initial physical examination

I langt størstedelen af de gennemgåede sager findes et doku-

ment, der indeholder en lægefaglig beskrivelse af barnet med

beskrivelse af eventuelle sygdomme, vaccinationer, eventuel

viden om graviditet og fødsel samt en vurdering af barnets ud-

vikling. Ud fra disse oplysninger er der foretaget en sydkore-

ansk lægefaglig vurdering af barnets egnethed til adoption.

Der fremgår i ingen af de gennemgåede sager et navn på bar-

nets biologiske forældre, om end der i nogle sager er oplysnin-

ger om graviditet og fødsel.

Figur 6.6.1.1: Eksempel på dokument med lægefaglige

oplysninger, KSS

Figur 6.6.1.2: Eksempel på dokument med lægefaglige

oplysninger, Holt

Ikke i alle sager foreligger en ”Medical report” (figur 6.6.1). I

nogle sager findes i stedet et dokument kaldet ”Initial physical

examination” (figur 6.6.2). Dette dokument omhandler i min-

dre grad end ”Medical report” viden om barnets tidligere for-

hold og er mere en beskrivelse af barnets udseende og fysiolo-

giske tilstande på tidspunktet for undersøgelsen. I nogle sager

forefindes både en ”Medical report” og en ”Initial physical

examination”. Der er oftest udelukkende et ”Initial physical

examination” dokument i Holts sager fra slutningen af

1970’erne og frem. I KSS’ sager er der langt oftere et ”Medical

report” dokument end i Holts, og det benyttes i hele den un-

dersøgte periode.

6.6.2 Initial social history / Information for adoption

I sagerne fra både KSS og Holt er der i størstedelen et doku-

ment kaldet ”Information for adoption in Denmark of a foreign

child” eller ”Initial social history”.

Heri fremgår generelle oplysninger om barnet, eksempelvis

navn, fødselsdato, eventuelt også fødested samt en beskri-

velse af barnets opholdssted, og i nogle tilfælde opholdshisto-

rik.

6.6.3 Confidential background information

I nogle af de konkrete sager fra Holt, herunder også de annul-

lerede sager, fremgår et dokument kaldet ”additional

background information” eller ”Confidential background infor-

mation”. Dette dokument indeholder ofte oplysninger om bar-

nets biologiske familie.

Der er tale om 6 gennemførte sager (2 fra Terre des Hommes,

4 fra DanAdopt), hvor der er et dokument med oplysninger om

en eller begge biologiske forældre. Dokumentet foreligger end-

videre i 28 af de 49 annullerede sager.

I de sager, som Ankestyrelsen har gennemgået, og dette do-

kument fremgår, ses der både oplysninger om de biologiske

forældres alder, uddannelse, beskæftigelse, ægteskabslige sta-

tus og årsag til anbringelse af barnet. Der fremgår dog aldrig

navne på de biologiske forældre. Disse sager involverer både

sager med gifte og ugifte mødre og fædre.

I sagerne fra KSS forefindes ikke et sådant dokument. I nogle

sager fremgår der oplysninger om de biologiske forældre i det

lægefaglige dokument (se kapitel 6.6.1) eller i et dokument

kaldet ”adoptive child summary”, som kun forekommer i gan-

ske få af de sager, Ankestyrelsen har gennemgået.

I tre sager fra KSS er navnene på de biologiske forældre op-

lyst. I de tre sager har alle børnene et familieregister, der

fremstiller dem som værende forældreløse. Dog optræder bar-

nets biologiske mors efternavn i rubrikken ”Family Chief” i bar-

nets ”Ho Juk Deung Bon” i to af sagerne (se figur 6.3.1.1).

Figur 6.6.3.1: Eksempel på dokument med informationer

om barnets baggrund, Holt

Figur 6.6.3.2: Eksempel på dokument med informatio-

ner om barnets baggrund, KSS

6.7 DE DANSKE ORGANISATIONERS KENDSKAB

TIL REGLERNE OM FRIGIVELSE

Det fremgår ikke af det gennemgåede materiale, hvilket kend-

skab de danske organisationer havde til den sydkoreansk lov-

givning. Der ses i korrespondancen ikke kopi af reglerne eller

breve eller andre dokumenter, der beskriver de sydkoreanske

adoptionsregler og adoptionsprocesser i deres helhed.

Det fremgår af korrespondancen mellem AC Børnehjælp og

KSS, at AC Børnehjælp jævnligt bad om en forklaring på æn-

drede regler, men at disse forklaringer blev givet mundtlig af

KSS. I materialet forekommer der kun sporadiske referater og

noter fra disse møder, og Ankestyrelsen kender derfor ikke

KSS’ forklaringer. Der forekommer i materialet heller ikke for-

klaringer på den sydkoreanske lovgivning fra Holts side.

6.6.1 AC Børnehjælp var bekendt med processerne

Ifølge korrespondancen blev AC Børnehjælp tidligt bekendt

med, at KSS ændrede oplysningerne om barnets forældre i

børnenes familieregistrering. I 1971 blev AC Børnehjælp op-

mærksom på en uoverensstemmelse i KSS’ oplysninger om

børnenes baggrund, da de danske myndigheder spurgte til fa-

milieregistreringspapirerne. AC Børnehjælp skrev i 1971 til

KSS:

“The Danish authorities have asked about the adoption papers,

Hojukdungbon (Family Registration) I [kontorlederen

i AC

Børnehjæp]

wonder why you are stating unknown about the

parents, as they are known. Is this just a mistake or has it

some specific meaning to you?”

KSS svarede følgende:

“As to your question about the Hojukdungbon, stated in your

letter of June l6th, we have definite legal reasons why we are

stating as unknown about the parents even though the parents

or the mother is to be known to us, of which we will explain in

detail to [medlemmer af AC Børnehjælps bestyrelse]”

Ankestyrelsen kender ikke KSS’ forklaring til AC Børnehjælps

bestyrelsesmedlemmer, da det ikke fremgår af dokumenterne.

Det fremgår heller ikke i dokumenterne fra DIA eller Rigsarki-

vet, om AC Børnehjælp skulle have videregivet oplysningerne

til de danske myndigheder eller DanAdopt og Terre des Hom-

mes.

6.8 PROCESSEN OG REGLERNES BETYDNING

FOR DE ADOPTEREDE

De gennemgåede adoptionssager viser, at tre dokumenter var

påkrævede for at frigive barnet til adoption i Sydkorea:

DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1971-1972

1. ”Ho Juk Deung Bon” – family register – der registrerede

barnet som uden familie

2. “Appointment of the guardian”/”Application for certi-

ficate of legal guardianship” – tildeling af en værge for

barnet, som på papiret fremgår uden kendt slægt

3. “Statement of release for adoption”/”Statement of re-

leasing guardianship”- samtykke fra værge til adoption

til Danmark

Frigivelsen af børnene efter denne proces fulgte dermed den

gældende lovgivning i perioden.

De konkrete sager, Ankestyrelsen har gennemgået, viser, at

de sydkoreanske regler gjorde det muligt at ændre barnets op-

rindelige identitet. Det var også muligt at gennemføre adoptio-

ner af børn uden de biologiske forældres samtykke til bort-

adoption. Ud fra det indhentede materiale er det ikke muligt at

identificere tilstrækkelige sikkerhedsmekanismer i Sydkorea,

der kunne forhindre, at børn blev registreret i deres eget fami-

lieregister, selvom børnene allerede var registeret i deres bio-

logiske slægts familieregister.

Den daværende praksis for registrering af børn gjorde det mu-

ligt at gøre et barn familieløs på papiret.

Børn, der ikke var indskrevet i et familieregister, blev ifølge

ISS reelt sat uden for samfundet, da de hverken kunne gå i

skole eller få et arbejde. Ved at undlade at indskrive børn i fa-

miliens register (hoju-systemet) fratog slægten børnene et for-

melt slægtsligt tilhørsforhold, men også en reel fremtid i det

sydkoreanske samfund. Dette har muligvis været set som et

de facto samtykke til bortadoption – uden at biologisk slægt

nødvendigvis var bekendt med de fulde konsekvenser af en

bortadoption.

I 1984 præsenterede KSS dokumentet ”Statement of Release

& of Parental Authority” for AC Børnehjælp. Dokumentet skulle

alene anvendes i sager, der angik ældre børn. KSS’ leder skrev

til AC Børnehjælp, at der i Sydkorea fandtes to slags ”Family

registration”. Ét for de børn, som ikke var registrerede i deres

forældres ”Family registration”, eller hvis forældre var

ukendte, og ét for de børn, som var registrerede i forældrenes

familieregister. Ældre børn var oftere indskrevet end de helt

små.

Hvis børnene var registrerede i deres forældres ”Family regi-

ster”, skulle KSS benytte dette dokument i forbindelse med

adoptionen. Det betød, at de biologiske forældre selv skulle

overføre værgemålet direkte til AC Børnehjælp. Hvis barnet

ikke var oplistet i et ”Family register”, blev barnet registreret i

“Family register” som “orphan”.

Indtil 1978 var et barn ifølge den sydkoreanske adoptionslov

berettiget til adoption, hvis barnet var ”orphan” (se kapitel

4.1.2). Herefter var et barn berettiget til adoption, hvis barnet

var under 18 år og var placeret på en børneinstitution. Biologi-

ske forældres overdragelse af barnet til en institution er mulig-

vis i praksis blevet anset som et samtykke til adoption af de

sydkoreanske organisationer.

Det fremgår af de konkrete sager, at børn fik tildelt en værge

(den formidlende organisations leder), når de blev anbragt hos

KSS eller Holt og var i betragtning til bortadoption.

Det fremgår af oplysningerne, at børnene først fik tildelt en

værge, når de blev overdraget til en adoptionsformidlende or-

ganisation og ikke i forbindelse med en forudgående overdra-

gelse til et af de børnehjem, hvor barnet opholdt sig inden

overdragelsen til KSS eller Holt. Dette følger adoptionslovens

ændringer gældende fra 1978. Ifølge loven skulle barnets for-

ældre desuden eftersøges, hvis barnets forældre var kendte,

eller barnet ikke havde en værge. Der er dog ikke oplysninger i

de konkrete sager eller i organisationernes korrespondance,

der bekræfter, at det reelt blev udført.

På tilsynsrejsen i 2023 bemærkede én aktør, at de koreanske

organisationer tidligere ikke foretog tilstrækkelige undersøgel-

ser af børnene og deres baggrund. Samtidig var der imidlertid

ikke tilstrækkelige retningslinjer for, hvordan disse undersøgel-

ser skulle udføres.

Reglen om samtykke blev indført i den sydkoreanske adopti-

onslovgivning i 1977, gældende fra 1978. Samtykket skulle

indhentes fra biologiske forældre eller medlemmer af barnets

lineære familie. Hvis barnet var under værgemål, var værgens

samtykke nok. For børn, der var registreret som ”orphan” og

ikke fremgik af deres oprindelige slægts familieregistrer, var

værgens samtykke til adoption tilstrækkelig.

Det bemærkes, at stikprøvesagerne antyder, at brugen af ”Han

Yang” under ”Family Origin” på børnenes ”Ho Juk Deung Bon –

Family register” fra 1976 og 1977 synes at blive anvendt som

standard for barnets slægtsforhold.

Denne praksis synes at være opstået samtidig med de mange

ændringer i lovgivningen, der gjorde det nemmere at bort-

adoptere ”orphans” med en værges samtykke. Denne sam-

menhæng indikerer en formalisering af de sydkoreanske orga-

nisationers praksis og dermed en anerkendelse af denne frem-

gangsmåde fra de sydkoreanske myndigheders side. Dette føl-

ger desuden også ændringerne i adoptionslovgivningen gæl-

dende fra 1978, hvor det er anført, at hvis barnet skal adopte-

res internationalt og ikke er registreret i familieregisteret, så

kan lederen af den formidlende organisation igangsætte en re-

gistrering af barnet eller etablere en ny familie.

KAPITEL 7

AC Børnehjælps adoptionsfor-

midling via KSS

Dette kapitel beskriver, hvordan formidlingssamarbejdet mel-

lem AC Børnehjælp og KSS udformede sig i 1970’erne og

1980’erne. Desuden beskrives den sundheds- og aldersmæs-

sige profil på børnene i de adoptioner, der blev formidlet via

KSS. Endvidere gengives de udfordringer, der har været i sam-

arbejdet om indsamlingen og formidlingen af oplysninger om

den adopterede både før og efter adoptionen, samt håndterin-

gen af biologiske forældres fortrydelse af en bortadoption. Der-

næst beskrives en række fejloplysninger om børnene fra KSS’

side og AC Børnehjælps håndtering heraf.

Beskrivelsen er overvejende baseret på AC Børnehjælps korre-

spondance med KSS samt oplysninger fra de danske myndig-

heders arkiver. Korrespondancen bærer præg af et tæt forhold

mellem de to organisationer. Der blev udvekslet mange per-

sonlige holdninger til sager og fremgangsmåder. Samtidig var

brevene også mere forretningspræget med lange lister om

matchninger, flyrejser m.m.

KAPITLETS HOVEDPOINTER

•

Oplysningerne viser, at adoptionerne fra KSS generelt

vedrørte raske børn under 6 måneder, men at man

også formidlede børn mellem 1-3 år. For at sikre

denne formidling støttede AC Børnehjælp de korean-

ske børnehjem med pengebeløb eller med eksempel-

vis medicinsk udstyr. Da det med tiden blev vanskeli-

gere at formidle helt små børn, blev der i slutningen

af 1980’erne adopteret flere børn med særlige behov.

AC Børnehjælp formidlede flere adoptioner, der ved-

rørte søskende. Generelt blev søskende anvist til den

samme familie, men der ses fra korrespondance ek-

sempler på, at KSS har delt søskende mellem familier

i USA og i Danmark uden at informere hverken AC

Børnehjælp eller adoptanterne herom. Oplysningerne

i dokumenterne viser, at søskende, der blev frigivet

til adoption på forskellige tidspunkter, ikke kunne for-

ventes at blive forenet, selvom AC Børnehjælp og de

amtskommunale socialcentre prøvede på det.

•

•

AC Børnehjælp var bekendt med, at KSS ikke ved-

lagde fulde oplysninger om barnet eller opgav ukor-

rekte oplysninger med henvisning til særlige årsager.

Korrespondancen angiver ikke, hvad disse grunde

var. KSS oplyste, at den store stigmatisering af enlige

mødre i Sydkorea var medvirkende til, at KSS ikke al-

tid prøvede at indhente oplysninger om børnene

AC Børnehjælp blev bekendt med, at to børn var ble-

vet forbyttet således, at oplysningerne om børnenes

alder i adoptionssagens dokumenter ikke stemte

overens med børnenes reelle alder. Det ses ikke i do-

kumenterne, hvordan AC Børnehjælp reagerede på

dette over for KSS, de danske myndigheder eller

adoptanterne.

Igennem hele perioden ses eksempler på biologiske

forældre eller slægt, der fortrød en adoption helt frem

til børnenes afrejse til Danmark.

I løbet af 1980’erne begyndte en del adopterede at

søge oplysninger om deres biologiske slægt, og KSS

udtrykte en villighed til at indhente oplysninger, når

det var muligt. Indtil da havde KSS ikke altid været

lige så villige til at indhente og udlevere oplysninger.

Skiftet kan hænge sammen med en ny tilgang efter

grundlæggeren af KSS’ død i 1985.

Indtil 1987 kom en del biologiske familier i kontakt

med det adopterede barn eller modtog information

om barnet efter adoptionen via KSS og AC Børne-

hjælp. I 1987 fastlagde Familieretsdirektoratet en

række nærmere betingelser for den biologiske slægts

muligheder for at komme i kontakt med den adopte-

rede og adoptivfamilien, mens KSS udtrykte et ønske

om at styrke denne mulighed.

•

7.1 OPLYSNINGER OM BØRNENE

KSS var veletableret i 1970 og havde i en del år samarbejdet

med amerikanske organisationer om adoption. Ud over de

børn, der var placeret i ”KSS recieving home” i Seoul, formid-

lede KSS også adoptioner af børn fra en række andre børne-

hjem. I begyndelsen af 1970’erne samarbejdede KSS bl.a.

med:

•

Yangju Baby Home

•

Star of the Sea Catholic Children's Home, Incheon

Chung Hyon Baby Home (Kwang Ju)

Nam Kwang Reception Home, Busan

Nam Kwang Baby Home, Busan

Med tiden kom flere til, men det er ikke muligt ud fra korre-

spondancen at danne et komplet overblik. Børnehjemmene var

ikke ejet af KSS, men ud fra korrespondancen med AC Børne-

hjælp er det tydeligt, at KSS aktivt støttede en del af institutio-

nerne økonomisk og havde indgået en form for partnerskab.

Det fremgår af korrespondancen mellem KSS og AC Børne-

hjælp, at AC Børnehjælp havde kontakt med både Star of the

Sea og Nam Kwang, ligesom man også støttede børnehjem-

mene økonomisk med donationer til blandt andet medicinske

afdelinger og udstyr (se mere i kapitel 10).

Ifølge korrespondancen havde KSS også et netværk af plejefa-

milier, hvor børnene kunne være, hvis de for eksempel ikke

trivedes på børnehjemmet (formodentligt KSS receiving

home)

7.1.1 Børnenes alder og helbred

I 1970’erne og 1980’erne formidlede AC Børnehjælp en over-

vægt af adoptioner, der vedrørte spædbørn (under 1 år) og

især piger.

I begyndelsen af 1970’erne ønskede mange adoptanter at

adoptere børn med blandet etnisk oprindelse, som ofte var re-

sultat af forhold mellem sydkoreanske mødre og internationale

soldater. Dette skal ses i lyset af, at AC Børnehjælp i deres

materiale i de første år lagde vægt på, at disse børn var uøn-

skede i det sydkoreanske samfund og blev stigmatiseret. An-

tallet af børn med blandet etnisk oprindelse var imidlertid rela-

tivt få, da AC Børnehjælp begyndte sit samarbejde med KSS,

og meget hurtigt var langt størstedelen af de adopterede børn

primært etnisk koreanere.

Der blev generelt taget højde for adoptanternes personlige øn-

sker. Især i 1970’erne var der meget få restriktioner for, hvilke

af adoptanternes ønsker eller præferencer, der kunne opfyldes.

Ifølge korrespondancen diskuterede KSS og AC Børnehjælp lø-

bende udfordringen med, at de danske ansøgere generelt øn-

skede at adoptere spædbørn og børn uden handicap. KSS gen-

tog vedholdende et ønske om, at AC Børnehjælp forsøgte at

placere flere børn med særlige behov (”hard-to-place” børn),

hvilket ud fra datidens definitioner omfattede ældre børn (over

DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1987-1989

3 år), søskende (hvor én var over 3 år) og børn med lettere

handicap (læbe-ganespalte, synsbesvær etc.).

I deres juleskrivelse fra 1979 lovede AC Børnehjælp ansøgerne

en generel hurtigere adoptionsproces, hvis de ville acceptere

et barn med særlige behov

, ikke kun fra Sydkorea - hvilket

imidlertid ikke altid kunne efterkommes. Det var ikke alene et

spørgsmål om adoptanternes ønsker. Det fremgår af korre-

spondancen, at danske myndigheder generelt var tilbagehol-

dende med at godkende par til eksempelvis børn med handi-

cap eller ældre børn, fordi det ville kræve mere af adoptan-

terne.

I 1979 strammede de sydkoreanske myndigheder reglerne for,

hvilke børn der kunne bortadopteres fra Sydkorea, og det blev

sværere at adoptere børn under 1 år. AC Børnehjælp begyndte

herefter at kræve, at ansøgerne på venteliste til adoption fra

Sydkorea ville modtage børn mellem nul og 36 måneder og af

begge køn. Det tog dog mange år, før reglen om at modtage

et barn i alderen 0-36 måneder egentlig slog igennem. Først i

1987 meddelte AC Børnehjælp, at reglen var fuldt implemente-

ret

– AC Børnehjælp tog dog stadig hensyn til adoptanters

præferencer, når børnene skulle placeres.

Ifølge korrespondancen blev der i slutningen af 1980’erne frigi-

vet færre børn til international adoption i Sydkorea

. Det

fremgår af korrespondancen, at mange af de børn, der blev

adopteret gennem KSS og AC Børnehjælp i slutningen af

1980’erne, var præmature og havde mindre handicap. Der blev

således formidlet flere børn med særlige behov i slutningen af

1980’erne.

7.1.2 Formidling af søskende

Det fremgår af korrespondancen, at AC Børnehjælp formidlede

flere søskendepar/-flokke. KSS bragte gerne søskende i forslag

til adoption som særlige sager, hvor AC Børnehjælp kunne un-

dersøge, om nogle af deres adoptionsansøgere ville være inte-

resseret i og kunne blive godkendt til at adoptere søskende.

Af korrespondancen er det tydeligt, at AC Børnehjælp i ud-

gangspunktet forsøgte at placere søskende i samme familie.

Dette var imidlertid ikke altid muligt. Adoptanterne havde må-

ske ikke økonomisk overskud til eller ønske om at adoptere

flere børn. Andre gange afviste de danske myndigheder at

godkende adoptanterne til at adoptere et barn mere. I korre-

Adoptionsnævnet, sagsnr.: 78-600-1

DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1986-1987

DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1987-1989

spondancen forekommer der imidlertid også et enkelt eksem-

pel, hvor AC Børnehjælp opgav at forsøge at forene søskende

på grund af lang sagsbehandlingstid i socialcentrene. Man ville

undgå, at barnet skulle vente på en sydkoreansk institution,

inden en afgørelse lå klar fra dansk side.

Ifølge korrespondancen valgte KSS nogle gange at skille sø-

skendeflokke ad. I 1980’erne erfarede AC Børnehjælp, at der i

tre sager var blevet placeret søskende i forskellige adoptivfa-

milier i USA og Danmark af KSS. Gennem korrespondance

mellem to adoptivfamilier i USA og Danmark blev AC Børne-

hjælp opmærksom på, at KSS havde afgivet forskellig informa-

tion om børnenes forhold. Her blev det klart, at KSS i en sag

havde undladt at fortælle de danske adoptanter om barnets

ældre søskende, og at oplysningerne om børnenes baggrund

frem til overdragelsen til KSS var beskrevet så forskelligt, at

de to familier var i tvivl, om børnene reelt var søskende,

hvil-

ket dog efterfølgende blev bekræftet.

Det fremgår ikke af korrespondancen, hvilke omstændigheder

der gjorde, at KSS valgte at dele søskendegrupperne. Det kan

hverken af- eller bekræftes, om de danske myndigheder havde

kendskab til disse sager, da der ikke er oplysninger herom i

det anvendte materiale.

7.2 BAGGRUNDSOPLYSNINGER OG BEGYNDEL-

SEN PÅ POST ADOPTION SERVICE

I selve korrespondancen mellem AC Børnehjælp og KSS er det

kun i enkelte tilfælde muligt at finde oplysninger om de adop-

teredes baggrund. Dette ses primært, hvis KSS blev bedt om

at uddybe oplysningerne i de konkrete sager til de undersø-

gende institutioner.

I et brev til Justitsministeriet i 1970 gav bestyrelsesformanden

for AC Børnehjælp udtryk for sit syn på nødvendigheden af at

gemme oplysninger om barnets biologiske forældre på adopti-

onssagen. Dette udsagn knyttede sig ikke alene til adoptions-

formidlingen fra Sydkorea, men til AC Børnehjælps samlede

formidlingsarbejde:

”Ved mit tidligere arbejde med adoptionsformidling af uden-

landske børn har jeg derfor indskærpet og henstillet, at re-

gistreringer vedrørende biologiske forældres navne og

adresser m.v. så vidt muligt helt bør undgås. Normalt har

disse oplysninger ikke været savnet, og skulle man bruge

DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1982-1983

dem, kunne de let tilvejebringes fra de udenlandske formid-

lingssteder. I stedet er protekolleret det udenlandske for-

midlingssted og det journalnummer hvorunder formidlingen

er sket i udlandet. Jeg skal anmode om at få meddelt, om

justitsministeriet kan tiltræde en videreførelse af denne

praksis.”

Det fremgår af et internt notat fra Justitsministeriet i 1971, at

bestyrelsesformandens tilgang ikke var gangbar, idet det ikke

kunne forventes, at de udenlandske formidlingssteder ville ud-

levere oplysningerne efter et eventuelt afsluttet samarbejde,

eller hvis formidlingsstederne lukkede

Det fremgår af korrespondancen, at KSS i begyndelsen af sam-

arbejdet ligeledes havde en vis modvilje over for at fremskaffe

oplysninger om biologisk slægt. I 1971 bad AC Børnehjælp i en

konkret sag KSS om flere oplysninger for bedre at kunne forstå

begrundelsen for bortadoptionen.

KSS indhentede oplysningerne, men ikke uden en vis misbilli-

gelse af situationen:

“In regard to the family's attitude and feeling for need of inter-

pretation of perfect and correct background informations of the

children… I personally feel that objectively and professionally

speaking, such a need will not always be necessary to be con-

sidered to be met. And of this issue, I hope that we will be able

to have an opportunity to discuss more and further in detail in

future for improvement of our professional mutual understand-

ing”

Der findes ikke yderligere begrundelse fra KSS eller referat fra

en senere samtale om emnet. Imidlertid gav AC Børnehjælps

bestyrelsesformand i 1979 over for Adoptionsnævnet m.fl. ud-

tryk for, at for meget fokus på at indhente mange oplysninger

kunne hindre adoptionssamarbejdet med udlandet. Han gav

udtryk for, at de høje krav til oplysningerne i sagen ofte blev

opfattet som ”ren

formalisme”

af samarbejdsparterne i udlan-

det

Endvidere pointerede han, at det kunne være vanskeligt for de

udenlandske formidlingssteder at skaffe de mange oplysninger,

og i mellemtiden optog børnene plads fra andre børn på børne-

hjemmene.

Justitsministeriet, sagsnr.: 1974-415001-7

DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1971-1972

Justitsministeriet, sagsnr.: 1983-30101-3

Bestyrelsesformanden argumenterede, at man i udlandet alene

ville samarbejde med Danmark, hvis man i Danmark var

”smi-

dig og hurtig”.

Indhentning af ekstra oplysninger var derfor en

hindring. Danske myndigheders fortsatte fokus på flere oplys-

ninger langsommeliggjorde processen, hvilket i sidste ende

kunne betyde, at adoptionerne ophørte

I de fleste tilfælde, hvor de danske myndigheder bad om uddy-

bende oplysninger i 1970’erne, handlede det primært om bør-

nenes helbredstilstand. I 1980’erne kom der imidlertid et

større fokus på kendskabet til børnene baggrund. Den nye in-

teresse kom fra flere sider.

Fra 1981 begyndte de danske myndigheder at efterspørge

mere information om årsagen til, at børnene blev bortadopte-

ret, især i forbindelse med ældre børn

I korrespondancen mellem AC Børnehjælp og KSS blev det på-

peget af KSS, at årsagen til bortadoptioner, for størstedelen af

børnene, bundede i sociale forhold i Sydkorea. For en del af

børnene kunne familien ikke sikre en stabil opvækst på grund

af sygdom, dødsfald, arbejdsløshed eller fattigdom.

I det indhentede materiale beskrives også en lang række fami-

lieforhold, som kunne lægges til grund for bortadoption:

•

Ugifte forældre, der gik hver til sit, men hvor barnet

ikke ville blive accepteret af nye stedforældre eller af

biologiske slægtninge

Moderen forlod familien

De biologiske forældre har haft et udenomsægteskabe-

ligt forhold

Enlige ugifte mødre – som var voldsomt stigmatiserede

i Sydkorea i perioden

•

Ofte var der tale om en kombination af flere forhold. Der findes

imidlertid også sager, hvor børnene (oftest spædbørn) blev

fundet forladt uden oplysninger.

KSS påpegede gentagne gange, at det kunne være vanskeligt

at få kontakt til den biologiske mor, selvom KSS kendte hen-

des identitet. KSS forklarede i 1981, at biologiske mødre ofte

rejste væk i en periode for at fjerne opmærksomheden fra sig

selv, og det forhold hun havde haft. Det ville gøre det muligt

for hende at starte et nyt liv og eventuelt blive gift

Justitsministeriet, sagsnr.: 1983-30101-3

DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1981-1982

Endvidere så KSS en direkte risiko for disse mødre ved, at man

kontaktede dem. Det fremgår af korrespondancen fra 1984.

Særligt i tilfælde, hvor barnet var af blandet etnisk oprindelse,

var stigmatiseringen ifølge KSS så voldsom, at den biologiske

mor og familie kunne ønske at hemmeligholde barnets eksi-

stens

Den biologiske mors ret til beskyttelse af privatliv vægtedes

således højere end barnets ret til egen historie.

Det var ikke bare de danske myndigheder, der begyndte at

vise interesse i 1980’erne, men også adoptanterne og de

adopterede. Mange adopterede begyndte på dette tidspunkt at

stille spørgsmål om deres baggrund og rettede henvendelse til

AC Børnehjælp.

Det fremgår af korrespondancen fra 1985, at AC Børnehjælp

havde bemærket en tendens. De forventede fremover, at flere

ville henvende sig for at finde deres rødder. Det var derfor vig-

tigt med en politik på området, og man ønskede at vide, om

KSS havde ressourcer til at skaffe oplysninger om de adoptere-

des baggrund. Hjalp man én adopteret, måtte man ifølge AC

Børnehjælp yde den samme hjælp til alle, som henvendte

sig

Lederen af KSS beskrev i 1985 organisationens holdning til at

indhente adopteredes baggrundsoplysninger:

“… our resources are limited and many times the parents are

impossible to contact… we must be very careful to contact un-

married mothers who intentionally abandoned or released their

child for adoption. But there are many cases in which the par-

ents have given information and can be contacted and some

easily contacted. We assure you that we are happy to hear

from any child wanting information about their roots”

Af korrespondancen fremgår det, at de adopterede generelt fik

hjælp af KSS til at få kontakt med eller oplysninger om deres

biologiske familie i 1980’erne.

Det bemærkes, at AC Børnehjælp allerede i 1971 var vidende

om, at KSS valgte at tilbageholde og afgive forkerte oplysnin-

ger med henvisning til deres egne særlige grunde (se 7.2.7).

Dette blev ikke kommunikeret til adoptanter eller adopterede,

medmindre disse selv henvendte sig.

DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1984

Først i nyere tid har AC Børnehjælp valgt at gøre adoptanter

opmærksomme på dette. I et brev til en adopteret i 2017

skrev DIA

, at AC Børnehjælp flere gange havde oplevet, at

oplysningerne var forkerte:

”Vi har desværre oplevet flere gange, at oplysningerne om

koreanske adopterede har været forkerte. Man lagde den-

gang ikke så megen vægt på værdien af disse oplysninger,

måske kan der være tale om ressourcemangel ved indsam-

lingen eller nedfældelsen af oplysningerne, eller der kan

have været tale om at beskytte barnets ret til en familie.

F.eks. ville man for 20 år siden ikke acceptere, at et barn

blev bortadopteret til udlandet, hvis barnet havde både en

far og en mor. Så et barn, hvis far eller mor begge var

kendte, kunne risikere at vokse op på et børnehjem”

7.2.1 De biologiske forældres muligheder for fortrydelse

Det fremgår af korrespondancen, at KSS ca. 135

gange

måtte tilbagekalde en adoptionssag helt frem til barnets af-

rejse til Danmark. Årsagen kunne både være, at børnene var

meget syge, afgået ved døden, sendt til national adoption mm.

Men oftest skyldtes det, at de biologiske forældre fortrød at

have givet barnet fra sig. AC Børnehjælp sendte herefter bar-

nets papirer retur til KSS, som stillede et nyt barn i forslag til

ansøgerne.

I et mødereferat fra 1972 fremgår det, at lederen af KSS øn-

skede at vide, om AC Børnehjælp ville kræve, at børnene

skulle opholde sig en måned på børnehjemmet i Nam Kwang,

inden de kunne stilles i forslag til adoption. AC Børnehjælps re-

ferat viser, at man var opmærksomme på udfordringerne:

”AC

erklærede sig helt indforstået med, at børn stilles i forslag

umiddelbart efter anbringelsen i børnehjemmet, selvom man

derved må løbe en mindre risiko”

Det kan af korrespondan-

cen ikke afgøres præcist, hvilken risiko AC Børnehjælp refere-

rede til.

Ved et referat fra et besøg på Nam Kwang Børnehjem i 1972

blev AC Børnehjælp imidlertid oplyst om, at hittebørn

skulle

Brevet er sendt fra DIA i 2017, men er skrevet på AC Børnehjælps brevpapir. AC Bør-

nehjælp har derfor muligvis tidligere sendt samme eller lignende skrivelser til adop-

tanter og adopterede

Brevet fremgår på konkret sag indhentet i forbindelse med undersøgelsen

Der må tages forbehold for afvigelser i tallet, da korrespondancen ikke er komplet

DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1972-1974

I referatet forklares årsagen til at børnene bliver ”hittebørn” med fattigdom, bortgang

af en eller begge forældre samt enker og enlige forsørgere, som ikke har mulighed

for at beholde barnet. ”Hittebørn” må i dette tilfælde forstås børn der var ”abando-

ned”

forblive på hjemmet i tre måneder. Det skyldtes, at de biologi-

ske forældre kunne tage barnet tilbage

I juli 1971 skrev AC Børnehjælp til KSS, at Mødrehjælpen og

Plejehjemsforeningerne fremover ønskede, at børn skulle ob-

serveres i tre måneder, før matchningsforslaget kunne god-

kendes fra dansk side

100

. Formålet var at skabe et klart billede

af børnene sundhed og udvikling. Det kan imidlertid have haft

den effekt, at vinduet for at fortryde anbringelse af sit barn

blev større. Ud fra materialet er det ikke muligt at afgøre, om

det nogensinde blev efterkommet og implementeret i proces-

sen. I stikprøvesagerne forekommer flere eksempler på børn,

som opholdt sig i mindre end tre måneder på de koreanske in-

stitutioner.

I 1980 bemærkede AC Børnehjælp over for Adoptionsnævnet,

at adoptanterne og socialcentrene altid efterspurgte så små

børn som muligt, hvilket betød, at KSS stillede børn i forslag

allerede få uger efter fødslen. Generelt ønskede man også, at

børnene blev så kort tid som muligt på institutionerne. Det be-

tyder, at sagerne blev behandlet meget hurtigt af KSS og AC

Børnehjælp. Det blev gentaget af KSS flere gange, at enlige

mødre sjældent fortrød bortadoptionen.

Ifølge den sydkoreanske adoptionslovgivning gældende fra

1978 blev det muligt at annullere en adoption ved domstolene

indtil et år efter, at adoptionen var gennemført (se 4.1.2). I

1982 forsikrede KSS imidlertid AC Børnehjælp om, at en an-

nullering reelt ikke kunne finde sted, når først barnet var i

Danmark:

”There is no legal way for a Korean family to get a child

back. A few parents have tried this but have been totally un-

successful during the past twenty years.”

101

AC Børnehjælp og KSS var netop ved at håndtere en længere-

varende sag, hvor en fraskilt, biologisk mor mødte op hos KSS

for at få oplysninger om sit barn, der var afleveret til adoption

af den biologiske far. Det fremgår ikke af korrespondancen,

om den biologiske mor havde været bevidst om, at barnet blev

sendt til adoption. Ifølge den sydkoreanske adoptionslovgiv-

ning kunne den biologiske far godt aflevere barnet til adoption,

i dette tilfælde. Sagen varede frem til 1984, hvor moderen i

mellemtiden både kontaktede adoptanterne, rejste til Danmark

og i sine henvendelser gav udtryk for, at hun ønskede at få

DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1972-1974

DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1971-1972

101

DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1981-1982

100

barnet igen. Herefter fremgår der ikke mere om sagen i korre-

spondancen.

Der er ikke fundet eksempler i korrespondancen på, at det in-

debar problemer, at en del biologiske forældre eller slægt for-

trød bortadoptionen, eller at AC Børnehjælp eller KSS forsøgte

at forhindre dette.

7.2.2 Kontakt mellem biologisk slægt og adoptivfamilien

Adoptionerne formidlet af AC Børnehjælp og KSS var anonyme

fremmedadoptioner, hvor den biologiske slægt i udgangspunk-

tet ikke har kendskab til de danske adoptanters identitet, eller

hvor adoptant og biologisk slægt har været i forudgående kon-

takt med hinanden.

Ifølge korrespondancen blev der imidlertid i flere sager ud-

vekslet eksempelvis fotos, breve og gaver mellem biologisk

slægt og adoptivfamilien og den adopterede.

KSS havde i forvejen en politik om, at der skulle vedlægges fo-

tos i den rapport, som skulle udarbejdes tre måneder efter

barnets ankomst i adoptivfamilien, så KSS kunne følge barnets

udvikling. I 1981 blev dette udvidet med en seks-måneders

rapport. Det kan ikke fastslås, om KSS generelt benyttede

disse rapporter til at videregive oplysninger om adopteredes

trivsel til biologisk slægt. Det fremgår af korrespondancen, at,

når adoptanterne blev bedt om at sende ekstra fotos i forbin-

delse med henvendelser fra biologisk slægt, valgte mange, via

AC Børnehjælp, at bede om at modtage ekstra oplysninger om

de adopteredes baggrund. Enkelte adoptanter udtrykte imid-

lertid også frygt for, at denne kontakt ville åbne op for, at den

biologiske slægt ville kræve barnet tilbage

102

Enkelte familier havde en udveksling af større gaver eller bre-

ve med biologisk slægt gennem flere år. Kontakten blev oftest

etableret på den biologiske slægts initiativ, men i løbet af

1980’erne kom der også flere ønsker om kontakt og mulighed

for at sende gaver fra de adopterede. AC Børnehjælps største

bekymring var at beskytte adoptanternes identitet. I første

halvdel af 1980’erne oplevede AC Børnehjælp en række til-

fælde, hvor biologiske slægtninge uønsket havde kontaktet

adoptanterne. Det fremgår ikke klart af korrespondancen,

hvordan de biologiske slægtninge var kommet i besiddelse af

kontaktoplysningerne.

102

DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1972-1974

Nogle adoptanter var imidlertid meget åbne for kontakt. I 1985

videresendte AC Børnehjælp et brev fra adoptanterne til en bi-

ologisk mor til KSS. Adoptanterne havde opgivet deres adres-

se, hvilket AC Børnehjælp gjorde KSS opmærksom på. AC Bør-

nehjælp bad KSS slette adoptanternes adresse, hvis KSS ikke

mente, det var passende, at den biologiske mor fik oplysnin-

gerne

103

KSS valgte at dele brevet med den biologiske mor, men havde

indskærpet over for hende, at kontakt til det biologiske barn

kunne være vanskeligt og potentielt problematisk

104

Indtil 1987 synes det at have været op til AC Børnehjælp og

KSS, om man ville efterkomme en anmodning om kontakt fra

biologisk slægt. I 1986 bad socialcentrene Familieretsdirekto-

ratet om retningslinjer for sager om kontakt. I 1987 indskær-

pede Familieretsdirektoratet overfor socialcentrene og de for-

mildende organisationer, at biologiske slægtninge ikke måtte

få udleveret oplysninger om barnet, og at eventuelle henven-

delser til de danske myndigheder om barnet ikke kunne for-

ventes at blive besvaret

105

Eventuelle henvendelser fra biologisk slægt ville kunne lægges

ved det enkelte barns adoptionssag i Familieretsdirektoratet

106

Ankestyrelsen er ikke bekendt med, at de danske myndigheder

havde fastsat retningslinjer for, hvordan henvendelser fra bio-

logiske slægtninge til børn adopteret i Danmark skulle håndte-

res før 1987.

De danske regler og især konsekvenserne af dem blev ofte dis-

kuteret i brevene mellem AC Børnehjælp og KSS de næste par

år, hvor KSS udtrykte manglende forståelse for disse regler.

Biologiske familier begyndte ifølge KSS at klage til de sydkore-

anske myndigheder, og AC Børnehjælp foreslog KSS at appel-

lere til de danske myndigheder om udfordringerne

107

. Ankesty-

relsen er ikke bekendt med, om KSS valgte at henvende sig til

de danske myndigheder. Der fremgår ikke oplysninger herom i

det gennemgåede materiale.

I 1989 skrev lederen af KSS, at den koreanske regering var

utilfreds med, at man fra dansk side ikke ville sende billeder og

information til biologiske familier ved henvendelser. Man ville

derfor alene kunne sende børn af ugifte mødre til Danmark, da

103

104

105

106

107

DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1984

Justitsministeriet, sagsnr.: 1987-306-1

DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1987-1989

KSS vurderede, at en ugift mor ikke ville spørge efter oplysnin-

ger om barnet efter adoptionen

108

AC Børnehjælp forsøgte herefter at kræve, at adoptanter skulle

indvilge i at sende information og fotos til den biologisk slægt,

hvis man ønskede et ældre barn

109

7.3 PROCEDURERNE I KSS OG AC BØRNEHJÆLP

De fælles procedurer i KSS og AC Børnehjælp blev præget af

reguleringer i lovgivningen fra både dansk og sydkoreansk

side. Det fremgår af korrespondancen, at begge organisationer

delvist måtte tilpasse sig hinandens kulturer. I midten af

1980’erne havde procedurerne dog fået en relativ fast form.

7.3.1 Fejl i oplysningerne om børnene

Det kan læses i korrespondancen mellem AC Børnehjælp og

KSS, at der i en del sager var fejl i oplysningerne om børnene.

Langt størstedelen må imidlertid ved nærmere gennemgang

anses for et udtryk for slåfejl eller fejllæsning af målebånd

mm. Uoverensstemmelser blev gentagne gange påpeget både

af socialcentrene og af AC Børnehjælp selv. I perioden blev der

formidlet mange adoptioner. Det er derfor ikke uventet, at der

forekom en række mindre fejl i de konkrete sager.

Af korrespondancen ses imidlertid også enkelte tilfælde, hvor

der blev begået større og mere alvorlige fejl.

I løbet af 1973 måtte AC Børnehjælp gøre KSS opmærksom

på, at alderen på to børn ikke stemte overens med beskrivel-

serne i deres papirer. Børnene var ifølge AC Børnehjælp enten

langt ældre eller yngre end beskrevet i deres papirer. KSS’

svar fremgår ikke af korrespondancen, men i et brev fra januar

1974 henviste AC Børnehjælp til et brev fra KSS, hvor KSS

havde givet udtryk for, at børnene var blevet forbyttet

110

Senere samme år skete endnu en fejl, hvor barnets køn ikke

var det samme, som beskrevet i adoptionssagen. AC Børne-

hjælp udtrykte over for KSS bekymring for, hvordan de danske

myndigheder ville reagere, og gav overfor KSS udtryk for, at

de sammen måtte finde frem til grunden, når de danske myn-

digheder spurgte ind til det

111

. KSS undersøgte sagen og kom

frem til, at barnets køn ved en fejl var noteret forkert på det

oprindelige børnehjem, og ingen havde været opmærksomme

på fejlen

112

108

109

110

111

112

DIA,

Korrespondance

mellem

Børnehjælp

KSS,

1987-1989

1972-1974

Det ses ikke i dokumenterne, hvilke reaktioner dette førte til i

AC Børnehjælp over for adoptivfamilierne eller de danske til-

synsmyndigheder. I den tilgængelige korrespondance forekom-

mer ikke lignende sager efter 1974.

Det er ikke tilstrækkeligt, hvis AC Børnehjælp alene forsøgte at

finde en forklaring i samarbejde med KSS og ikke af egen drift

har orienteret de danske myndigheder. Det fremgår ikke af det

indhentede materiale, om myndighederne blev orienteret om

de konkrete sager.

7.3.2 Fokus på børnenes helbred

De sydkoreanske børns helbredstilstand var fra begyndelsen

en væsentlig udfordring for AC Børnehjælp. AC Børnehjælps

bestyrelsesformand udtrykte allerede i 1971 bekymring i et

brev til KSS, fordi mange børn var underernærede og syge un-

der rejsen til Danmark

113

. Efter KSS indgik samarbejde med

Nam Kwang Børnehjem i 1972, bemærkede AC Børnehjælp, at

endnu flere børn var syge. Ved et møde i oktober 1972 mellem

KSS og AC Børnehjælp forklarede lederen af KSS, hvorfor Dan-

mark modtog så mange syge børn. Han forklarede, at børnene

fra Nam Kwang ikke kunne adopteres til USA, da USA krævede

en særlig medicinsk undersøgelse af børnene i forbindelse med

adoptionen. Børnene var ofte svage, fordi de var så små

114

Det bemærkes, at KSS på dette tidspunkt var særligt interes-

seret i, at AC Børnehjælp også formidlede børn over tre år. Da

AC Børnehjælp primært formidlede yngre børn, havde man et

udtalt ønske om at forbedre vilkårene på KSS og Nam Kwang,

og AC Børnehjælp donerede både penge og udstyr til begge in-

stitutioner (se kapitel 10.3).

Det fremgår af korrespondancen, at børnenes sundhedstilstand

generelt blev forbedret over tid. De danske myndigheder stil-

lede ekstra spørgsmål, hvis de var i tvivl om informationerne

om børnenes helbredsforhold, eller hvis der var usikkerhed om

billeder eller barnets mål. AC Børnehjælp tilkendegav over for

KSS, at man ikke altid var lige tilfreds med mængden af

spørgsmål fra de danske myndigheders side, og at AC Børne-

hjælp nogle gange valgte at afslå at indhente flere oplysninger.

I 1981 medførte dette, at et socialcenter indbragte en konkret

sag for Adoptionsnævnet, fordi AC Børnehjælp ikke ville tilve-

jebringe de efterspurgte oplysninger

115

. AC Børnehjælp bad

derfor KSS om at få foretaget en lægefaglig undersøgelse af

barnet. Det fremgår ikke af det indhentede materiale, hvordan

Adoptionsnævnet reagerede over for AC Børnehjælp.

113

114

115

DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1972-1974

DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1981-1982

I slutningen af 1980’erne formidlede AC Børnehjælp et sti-

gende antal børn med særlige behov. Af korrespondancen ses

derfor flere diskussioner mellem AC Børnehjælp og KSS om

børnenes helbredsforhold og indhentelse af yderligere oplys-

ninger til de undersøgende institutioner i Danmark.

I 1970’erne og 1980’erne skete det en del gange, at børn en-

ten måtte indlægges under rejsen til Danmark eller kort efter

ankomsten. Af korrespondancen fremgår det, at der i perioden

var 5 børn, der afgik ved døden efter ankomst til Danmark.

Dødsfaldene synes generelt ikke at have en sammenhæng

med selve rejsen.

KAPITEL 8

DanAdopts adoptionsformid-

ling via Holt

Dette kapitel beskriver formidlingen mellem Holt og DanAdopt.

Kapitlet berører særligt, hvilke børn der blev formidlet til adop-

tion via Holt, samt hvordan børnene blev overdraget i Holts

varetægt. Derudover berøres Holts kategorisering af børnene

og adoptionsprocessen.

Det er kendetegnende for korrespondancen mellem DanAdopt

og Holt, at den er formel. Udover få oplysninger om forhandlin-

ger mellem de to organisationer giver korrespondancen et me-

get begrænset indblik i, hvad der lå til grund for Holts beslut-

ninger. I DanAdopts interne korrespondance fremgår nogle op-

lysninger om de interne overvejelser i DanAdopt. Samlet set

indeholder materialet derfor langt færre oplysninger om for-

midlingssamarbejdet end AC Børnehjælps korrespondance med

KSS.

KAPITLETS HOVEDPOINTER

•

Børnene, der blev adopteret gennem Holt, blev over-

draget i Holts varetægt fra selvstændige børnehjem og

”reception centres”, hospitaler, ”Mother Homes” og de

biologiske forældre.

Holt betalte de biologiske mødres hospitalsudgifter og

tilbød sociale foranstaltninger til disse kvinder samtidig

med, at Holt formidlede et antal af disse kvinders børn

til international adoption.

Holt har oplyst til DanAdopt, at Holt har haft en ekspli-

cit praksis med at undlade at opføre identiteten på bar-

nets biologiske forældre i barnets adoptionspapirer,

hvis biologisk mor og far ikke var gift. Dog er børnene i

alle sager fra DanAdopt opført uden kendt oprindelig

slægt i deres familieregister. DanAdopt antages derfor

at have haft et vist kendskab til, at barnets baggrunds-

oplysninger i mange tilfælde ikke fremstod korrekt i de

dokumenter, der forelå i adoptionssagen.

Der var et stort fokus i DanAdopts formidlingssamar-

bejde på adoptanternes ønske om at adoptere raske

spædbørn. Holt gav udtryk for, at dette lagde et pres

•

på organisationen, men fastsatte samtidig deres geby-

rer således, at raske spædbørn havde det højeste ge-

byr.

•

Den sydkoreanske regerings kvoter for antallet af børn,

der måtte adopteres internationalt, medførte en for-

handlingslignende situation mellem DanAdopt og Holt

om det antal adoptioner, som DanAdopt kunne for-

midle. Samtidig blev der gennem perioden frigivet

færre børn til bortadoption i Sydkorea, hvilket ifølge

korrespondancen mellem lederen af DanAdopt og dens

bestyrelse var med til at skabe konkurrence mellem

modtagerlandenes adoptionsorganisationer.

Holt havde forbindelser til den sydkoreanske regering,

og organisationens funktion som udbyder af velfærds-

ydelser efterlader et indtryk af, at Holt kunne omgå el-

ler påvirke en ændring af regler, som var fastsat for at

skabe større sikkerhed omkring børnene og de biologi-

ske forældre. Det ses ikke, at DanAdopt stillede spørgs-

mål til denne adfærd.

•

8.1 RISIKOFAKTORER KNYTTET TIL BØRNENES

OVERDRAGELSE TIL HOLT

Modtagelsescentre og selvstændige børnehjem

I korrespondancen oplyses det, at de fleste børn blev overdra-

get til Holt via såkaldte ”Reception Centers”. Disse er defineret

som modtagelsescentre, hvor børnene kom ind og opholdt sig,

inden de blev placeret på børnehjem eller i plejefamilier. Holt

forklarede i korrespondancen med DanAdopt, at Holt, så vidt

det var muligt, forsøgte at placere de yngste børn i plejefami-

lier, men at det grundet antallet af børn ikke altid var muligt.

Det fremgår desuden, at henholdsvis modtagelsescentre og

Holts egne børnehjem kan have samme eller forskellige belig-

genheder

116

I korrespondancen oplyses det også, at Holt både benyttede

sig af selvejede børnehjem og børnehjem ejet af Holt.

I en årsrapport for 1980 beskrev Holt, at Holt havde kontorer i

10 forskellige byer

117

i Sydkorea. Hovedkontoret var i Seoul,

mens de ni andre kontorer spredte sig rundt om i landet. Det

116

117

Justitsministeriet, sagsnr.: 1970-41500-25

Holt havde hovedkontor i Seoul og derudover kontorer i følgende byer: Busan,

Taego, Taejon, Chunju, Incheon, Sungnam, Choonchun, Masan og Cheju.

fremgår dog ikke, om placeringen af kontorene i de 10 byer

betød, at Holt havde modtagelsescentre og egne børnehjem i

alle disse byer.

Hospitaler

I korrespondancen fremgår det, at Holt også modtog børn di-

rekte fra hospitalerne. I et brev til bestyrelsen i DanAdopt i

1988 skrev den daværende leder af DanAdopt eksempelvis, at

”…

Holt modtager flest børn fra mødre direkte, men dog også

en del fra hospitalerne”

118

Holt oplyste i flere breve til DanAdopt i 1988, at Holt i nogle

tilfælde betalte ugifte kvinders udgifter på hospitaler i situatio-

ner med medicinske nødsituationer i forbindelse med fødslen.

Nødsituationer blev defineret som kejsersnit, brug af kuvøser

til for tidligt fødte børn, svangerskabsforgiftning m.m. Holt op-

lyste yderligere, at kvinderne i disse situationer oftest rettede

henvendelse til Holt, fordi de ikke har kunne betale deres hos-

pitalsregning

119

I lederen af DanAdopts brev til bestyrelsen i 1988 fremgår det,

at en medarbejder i Holt, der senere blev præsident for Holt,

bekræftede, at der var praksis for de fire koreanske organisati-

oner, at ”…

refundere hospitalet mødrenes fødselsudgifter”

120

Da Holt i 1988 forklarede de koreanske organisationers adfærd

på hospitalerne overfor DanAdopt, skete det i forbindelse med

et muligt forbud. Det mulige forbud var afstedkommet af, at

der på daværende tidspunkt havde været en række kritiske ar-

tikler i de sydkoreanske medier om, at de sydkoreanske orga-

nisationer købte børn til bortadoption på hospitalerne. Denne

pressedækning resulterede i, at de fire sydkoreanske organisa-

tioner blev indkaldt til møde i det sydkoreanske ministerium

for sundhed og sociale forhold. Her blev et muligt forbud mod

at modtage børn direkte fra hospitalerne drøftet. Holt oplyste

til DanAdopt, at et forbud ville medføre, at hospitalerne ville

være nødsaget til at overdrage børnene til et børnehjem uden

at få dækket hospitalernes udgifter til fødslen af barnet. Først

herefter ville adoptionsorganisationerne kunne modtage bør-

nene

121

Det fremgår ikke af korrespondancen, hvor mange af de kvin-

der, som Holt ydede økonomisk hjælp i forbindelse med føds-

len, senere overdrog deres børn til bortadoption via Holt. Det

fremgår heller ikke, i hvor høj grad disse kvinder forlod deres

118

119

120

121

DIA,

Korrespondance

mellem

DanAdopt

Holt, 1978-1990

Holt

Holt, 1978-1990

børn på hospitalet og dermed gjorde børnene ”abandoned” el-

ler ”foundlings”. Det fremgår af de konkrete sager, at det fore-

kommer.

Da Holt udelukkende oplyste DanAdopt om, at det var en prak-

sis, der blev brugt, men ikke præcis, hvor mange kvinder Holt

hjalp og på hvilke hospitaler, har det ikke været muligt at vur-

dere, om der kan spores en sammenhæng mellem børnene,

der blev kategoriseret som ”abandoned” eller ”foundlings” og

adopteret til Danmark, og de specifikke hospitaler, som Holt

har betalt hospitalsudgifter til.

Counseling og Mother Homes

Flere steder i korrespondancen med Holt fremgår det, at Holt

fik overdraget børn i deres varetægt i forbindelse med organi-

sationens arbejde med at rådgive ugifte gravide kvinder (coun-

seling).

Det er af korrespondancen ikke muligt at se det fuldkomne bil-

lede af, hvad denne rådgivning dækkede over, eller hvornår

rådgivningen kom i stand. Der er eksempler på, at rådgiv-

ningsarbejdet både omhandlede præventivt oplysningsarbejde,

rådgivningssamtaler med ugifte mødre og støtte og involvering

i forskellige ”Mother Homes”.

Det fremgår, at et ”Mother Home” var et hjem for ugifte kvin-

der, der ønskede at gennemføre graviditeten, uden at deres lo-

kalsamfund eller familie var vidende om det. På mødrehjem-

mene fik kvinderne stillet kost og logi til rådighed. Det fremgår

af korrespondancen, at de mødrehjem, som Holt samarbejdede

med, ydede lægefaglig hjælp og tilbød uddannelse til kvin-

derne under deres ophold. Yderligere fremgår det, at Holt, ud-

over de økonomiske bidrag, tilbød rådgivning før og efter,

kvinderne havde født

122

. Det fremgår, at denne rådgivning

havde til formål at styrke kvindernes følelsesmæssige stabili-

tet.

Holt beskrev i 1988 et medicinsk projekt for ugifte kvinder på

et mødrehjem i Seoul, som Holt sponsorerede. Af beskrivelsen

fremgår det, at 35 procent af de fødende kvinder på det be-

stemte mødrehjem overgav deres børn til Holt. Kvinderne var

alle ugifte

123

. Navnet på det pågældende mødrehjem fremgår

ikke af korrespondancen.

122

123

DIA, Korrespondance mellem DanAdopt og Holt

Det fremgår heller ikke af korrespondancen, hvor mange af de

børn, som Holt formidlede til international adoption, som kom

fra mødrehjemmene. Det fremgår dog af et brev fra Holt i

1985 til samtlige samarbejdende organisationer, at: ”…

most

kids in foster homes are from unmarried parents intaken

through counselling”

124

Generelt ses det af korrespondancen, at Holt via kontakter på

hospitaler og ”Mother Homes” kunne komme i kontakt med

gravide kvinder og ugifte mødre, som befandt sig i en sårbar

og udsat position. Da der i vid udstrækning ikke eksisterede et

socialt sikkerhedsnet for disse kvinder, er det usikkert, hvilke

andre muligheder for økonomisk og social bistand, disse kvin-

der kunne benytte sig af.

Da der som nævnt i kapitel 5.1 ikke var tilstrækkelige sociale

sikkerhedsforanstaltninger i det offentlige sydkoreanske sy-

stem, tilbød private organisationer, herunder Holt, forskellige

muligheder for børneforsorg. I den forstand har det været en

naturlig opgave for Holt at bistå kvinderne.

Det synes dog at udgøre en risikofaktor, at Holt på samme tid

drev en adoptionsformidlende virksomhed.

8.2 OPLYSNINGER OM BØRNENES BAGGRUND

OG HELBREDSFORHOLD

Korrespondancen viser, at Holt brugte forskellige kategorier til

at beskrive børnenes baggrund. De mest brugte kategorier var

”unmarried parents”, ”legal parents” og ”abandoned children”.

Kategorien ”unmarried parents” omfattede de børn, hvor Holt

var bekendt med, at de biologiske forældre ikke var gift. Disse

børn indgik også i kategorien ”unmarried mother”. Betegnelsen

omfattede også børn, som Holt fik i deres varetægt via deres

rådgivningsarbejde på blandt andet de førnævnte ”Mother Ho-

mes”.

Børn med betegnelsen ”legal parents” var børn af gifte foræl-

dre.

Holt skrev i et brev i januar 1987, at de havde to forskellige

grupper af børn i deres varetægt. Den ene gruppe var børn af

gifte forældre, og den anden gruppe omfattede børn af ugifte

mødre. Holt forklarede i brevet, at de differentierede i barnets

juridiske dokumenter, alt efter om de biologiske forældre var

gift eller ej. Hvis barnets forældre var gift, blev forældrenes

124

DIA, Korrespondance mellem DanAdopt og Holt

navne og adresser påført barnets juridiske dokumenter. Det vil

sige, at barnets biologiske forældre ville fremgå af barnets ”fa-

mily register”. Hvis barnets biologiske mor var ugift, ville bar-

nets biologiske ophav, navne og adresser ikke fremgå af ”fa-

mily register”

125

Det fremgår ikke af korrespondancen, hvor længe denne prak-

sis har eksisteret. Der ses ikke i de konkrete sager, Ankesty-

relsen har gennemgået, at Holt har fulgt den beskrevne prak-

sis ved at differentiere i mellem gifte og ugifte biologiske for-

ældres oplysninger i familieregistreringen. I stedet fremstår en

systematisk fjernelse af børnenes ophav i de dokumenter, der

frigiver dem til adoption.

Ud over de tre overordnede kategoriseringer af børnene benyt-

tede Holt også kategorien ”hard-to-place” – børn med særlige

behov. I denne kategori var børn med handicap, store søsken-

deflokke, børn med sygdomme samt ældre drenge og piger.

Disse børn blev i forbindelse med formidlingen til Danmark of-

test formidlet gennem Terre des Hommes (kapitel 9).

8.2.1 Børnenes helbredsforhold

Det var kendetegnende for DanAdopts formidling, at DanAdopt

ifølge Holt var mere fokuserede på, at børnene var så raske

som muligt, end andre adoptionsbureauer. Det fremgår af kor-

respondancen, at Holt syntes, at DanAdopts krav til børnenes

helbredsforhold var meget høje. En sagsbehandler i Holt skrev

eksempelvis i 1988:

"So I am carefully selecting your babies for your waiting

families. Always we must select the healthy babies only for

your agency. But this is very difficult for me because we

have more and more weak babies on birth"

126

Korrespondancen tegner et billede af, at Holt oplevede et pres

for at kunne stille raske spædbørn i forslag til adoption for

DanAdopts ansøgere.

At en organisation som Holt, der var økonomisk afhængig af

gebyrer fra internationale adoptioner, kunne opleve et pres for

at levere raske spædbørn, kan have fjernet fokus fra at finde

familier til de ældre børn.

8.2.2 Formidlingskvoter

Det fremgår flere steder i det indhentede materiale, at Dan-

Adopt af flere omgange var i dialog med Holt om højere kvoter

125

126

DIA, Korrespondance mellem DanAdopt og Holt

DIA, Korrespondance mellem DanAdopt og Holt, 1978-1990

for antallet af internationale adoptioner (se kapitel 6.1.4). Dia-

logen vedrørte også det estimerede årlige antal adoptioner

mellem Holt og DanAdopt, som de to organisationer havde en

aftale om at tilstræbe i formidlingssamarbejdet.

DanAdopts leder skrev i et brev til DanAdopts bestyrelse i

1989, om DanAdopt burde drøfte ”…

kvote og donationer med

Holt igen. Vi bør jo i hvert fald nok ”holde os til''

127

I en skrivelse til DanAdopts repræsentanter og hjælpere på

formidlingsstederne i udlandet, udarbejdet i 1980’erne, står:

”… det stadigt stigende antal adoptanter sammenholdt med

det stadigt dalende antal børn til formidling, kan måske i de

kommende år gøre ”jagten” på børn fra de talrige adopti-

onsorganisationer i den vestlige verden til noget, der kan

nærme sig det uetiske”

128

Det fremgår af skrivelsen, at DanAdopt ønskede at fastholde

de etiske standarder, men at:

"… det ifølge sagens natur er meget vanskeligt at opstille

konkrete regler for grænserne mellem en etisk og en uetisk

handling i det stærkt følelsesladede arbejde, som adoptions-

formidling er

129

I skrivelsen gjorde lederen af DanAdopt desuden opmærksom

på, at barnets mor befandt sig i en særlig sårbar situation, og

det derfor var vigtigt, at hun ikke blev presset til at afgive sit

barn. Ifølge skrivelsen kunne DanAdopt i begrænset omfang

støtte biologiske mødre, så de kunne få mulighed for at be-

holde deres barn. Der står desuden, at:

"… midlerne til dette hjælpearbejde er indbetalt af adoptan-

terne, hvorfor beløbets størrelse til enhver tid er afhængigt

af antallet af formidlede børn. Dette faktum betyder imidler-

tid ikke, at DanAdopt ønsker børn for enhver pris"

130

Oplysningerne viser et eksempel på, at DanAdopt var bevidst

om, at den biologiske mors beslutning om at afgive sit barn

kunne være påvirket af et økonomisk aspekt.

127

128

129

130

DIA,

Korrespondance

mellem

DanAdopt

Holt,

1978-1990

KAPITEL 9

Terre des Hommes’ adopti-

onsformidling via Holt

Dette kapitel indeholder en beskrivelse af Terre des Hommes’

formidling fra Sydkorea. Her beskrives børnenes ophav og

adoptanternes oplevelse af adoptionsforløbet. Herudover be-

skrives formidlingen af børn med handicap og Terre des Hom-

mes vanskeligheder ved at holde sig inden for rammerne af or-

ganisationens formidlingstilladelse. Endelig beskrives en række

problematikker om fordelingen af børn fra Holt mellem Terre

des Hommes og DanAdopt.

Der fremgår af det tilgængelige materiale kun sparsomme op-

lysninger om de børn, som blev formidlet fra Holt til Danmark

gennem Terre des Hommes. Dette skyldes hovedsageligt, at

korrespondancen mellem Terre des Hommes og Holt kun er til-

gængelig i, hvad der må formodes at være et meget lille om-

fang i Justitsministeriets og Adoptionsnævnets sager. Herud-

over er oplysninger om børnene kun tilgængelige i de konkrete

adoptionssager og i de sparsomme oplysninger, som Terre des

Hommes’ adoptionsafdeling delte i f.eks. de nyhedsbreve, som

ligeledes blev sendt til Justitsministeriet og Adoptionsnævnet.

GRUPPE 2-

SAGER

Gruppe 2-sager

var sager, hvor en

formidlende orga-

nisation bistod

med at gennem-

føre en adoption i

et land, hvor or-

ganisationen ikke

havde et aktivt

samarbejde. Eller

sager, hvor adop-

tanterne selv

havde etableret

kontakt med en

udenlandsk orga-

nisation om adop-

tion.

Denne analyse er derfor baseret på det materiale, som de dan-

ske tilsynsmyndigheder i 1970’erne og 1980’erne har behand-

let.

KAPITLETS HOVEDPOINTER

•

Materialet om Terre des Hommes har en betydelig an-

den karakter end materialet fra AC Børnehjælp og Dan-

Adopt. Derfor er analysen baseret på sager i Justitsmi-

nisteriet og Adoptionsnævnet og ikke på korrespon-

dance mellem Terre des Hommes og Holt.

Terre des Hommes behandlede i starten af deres for-

midling fra Sydkorea primært såkaldte ”gruppe 2-sa-

ger”. En ”gruppe 2-sag” er en sag, hvor der gives tilla-

delse til at formidle et begrænset antal sager og ikke

generel tilladelse til at formidle adoptioner fra det kon-

krete land. Denne mulighed er ikke længere tilgængelig

i de danske regler

Da Holt både samarbejdede med DanAdopt og Terre

des Hommes, var en opdeling af formidlingen herfra

vigtig.

•

•

Terre de Hommes formidlede primært børn med særlige

behov i form af handicap. Dog var Terre des Hommes

og Adoptionsnævnets definition af handicap ikke altid

ens. Det betød, at Terre des Hommes somme tider for-

midlede børn, der ifølge Adoptionsnævnet kunne ken-

detegnes som børn uden særlige behov under 5 år.

Børnene blev dog matchet med Terre des Hommes’ an-

søgere af Holt.

Kvotesystemet, der begrænsede antallet at børn, der

kunne bortadopteres internationalt i Sydkorea, omfat-

tede ikke børn med handicap. Det kan være problema-

tisk, hvis børn uden særlige behov blev beskrevet som

børn med handicap, for at Holt kunne omgå de kvoter,

som den sydkoreanske regering havde fastsat for at

kontrollere den internationale adoptionsformidling.

Terre des Hommes har flere gange været på kant med

rammerne for deres formidlingsautorisation. Særligt

under den første leder af adoptionsafdelingen måtte til-

synsmyndighederne flere gange indskærpe autorisatio-

nens rækkevidde.

Særligt blev det påpeget, at lederen omtalte børn for

ansøgere, før børnene var godkendt af danske myndig-

heder til bortadoption, samt at lederen havde opfordret

ansøgere til at adoptere børn, selvom ansøgerne ikke

var godkendt til at adoptere og måske ikke engang

havde ansøgt om at blive godkendt.

Lederen af adoptionsafdelingen og bestyrelsen i Terre

des Hommes var uenige om organisationens formid-

lingslinje. Lederen handlede derfor uden bestyrelsens

kendskab. Dette forekom blandt andet i sager om syd-

koreanske teenagebørn, der kom til Danmark uden om

bestyrelsens og de danske myndigheders viden.

Kritikken fra myndighederne og socialcentrene blev

mindre i 1980’erne. På det tidspunkt var den første le-

der af adoptionsafdelingen afdød og en ny ledelse til-

trådt.

Terre des Hommes var involveret i Børnelandsbyen, der

var et midlertidigt opholdssted på Als for udenlandske

børn, der havde brug for medicinsk behandling. I flere

tilfælde var Terre des Hommes’ adoptionsafdeling invol-

veret i en efterfølgende anbringelse af børnene hos

danske familier, så de kunne adopteres i Danmark.

•

Dette var ikke formålet med børnenes udrejse af Syd-

korea og deres ophold i Danmark.

9.1 OPLYSNINGER OM BØRNENE

9.1.1 Børnenes ophav

I et brev fra Terre des Hommes (formentlig fra hovedorganisa-

tionen i Schweiz, da det er oversat fra fransk) fremgår det, at

børnene ofte kom fra sammenbrudte eller meget fattige hjem.

Det fremgår, at

”Når det er bevist, at barnets forældre ikke

kan byde det et hjem, bliver barnet erklæret for legalt foræl-

dreløst og kan blive adopteret”.

Brevet er sendt til Justitsmini-

steriet af Terre des Hommes, Danmark. Det er udateret, men

formodes ud fra sagsnummeret at være modtaget i Justitsmi-

nisteriet omkring november 1969

131

Børnene ankom enten direkte til Holts børnehjem eller modta-

gelsescentre, hvis de var blevet fundet på gaden eller overdra-

get af f.eks. biologisk slægt. Børnene kunne også blive over-

flyttet fra andre børnehjem til Holt. I et nyhedsbrev fra Terre

des Hommes’ adoptionsafdeling i juni 1984 fremgår det, at

adoptionsafdelingen har oplysninger om og billeder af 25 bør-

nehjem i Sydkorea, som adoptanterne kan få en kopi af, hvis

de ønsker det

132

I løbet af 1970’erne lader det til, at flere af de børn, der er pla-

ceret på Holts børnehjem, flyttes til plejefamilier under Holt. I

april 1979 blev det eksempelvis beskrevet i Terre des Hommes

nyhedsbrev, at der på Holts børnehjem, Il San, nu kun opholdt

sig børn med mentalt handicap. Alle andre børn var placeret i

plejefamilier (undtagen enkelte større børn, der fortsat opholdt

sig på børnehjem)

133

Det må i øvrigt formodes, at den måde, hvorpå børnene, som

blev formidlet via Terre des Hommes, ankom til Holt, foregik

på samme måde som de børn, der blev formidlet via DanAdopt

(kapitel 8.1)

9.1.2 Adoptanternes oplevelser af adoptionsprocessen

og beskrivelserne af børnene

I Adoptionsnævnets dokumenter ligger en række besvarelser

på et spørgeskema, som Terre des Hommes sendte ud til de

131

132

133

Justitsministeriet, sagsnr.: 1969-4159-43

Adoptionsnævnet, sagsnr.: 78-9-3

Adoptionsnævnet, sagsnr.: 78-602-1

100

adoptanter, som havde adopteret børn gennem Terre des Ho-

mmes i 1970-1972. Der foreligger ikke et følgebrev på sagen,

og det må dermed formodes, at besvarelserne er sendt til

Adoptionsnævnet til orientering. I spørgeskemaet spurgte

Terre des Hommes blandt andet om:

•

Adoptanterne selv havde henvendt sig til Holt

Hvor længe, der gik, fra adoptanterne begyndte ansøg-

ning om adoption, til barnet ankom til Danmark

Barnets alder ved ankomsten til Danmark

Barnet svarede til de beskrivelser, adoptanterne var

blevet oplyst forud for adoptionen

Der fremgår i alt 34 besvarelser på spørgeskemaet, hvoraf

nogle vedrører adoptioner af to børn. I besvarelsen af, om

adoptanterne selv havde henvendt sig til Holt, svarer 23, at de

selv havde henvendt sig til Holt, mens 11 svarede, at de fik

kontakt til Holt via Terre des Hommes. 22 svarede, at der gik

op til seks måneder, fra de begyndte ansøgning om adoption,

til barnet ankom i Danmark. 23 børn var mellem to og otte år

ved ankomsten til Danmark, otte børn var under to år, mens

fem børn var over otte år. 22 svarede, at barnet svarede til de

beskrivelser, de havde fået af barnet forud for barnets an-

komst. 12 svarede, at barnet ikke svarede til beskrivelserne.

De respondenter, der svarede, at barnet ikke svarede til be-

skrivelserne, mente, at barnet var beskrevet enten for positivt

eller for negativt i forhold til barnets faktiske tilstand

134

9.1.3 Formidlingen af børn med handicap

Da både Terre des Hommes og DanAdopt samarbejdede med

Holt, var det vigtigt for begge organisationer, at de så vidt mu-

ligt holdt sig til at formidle de børn, som de havde tilladelse fra

Justitsministeriet til.

Forud for, at Terre des Hommes fik tilladelse til at formidle

børn med handicap og børn over fem år fra Sydkorea, havde

Terre des Hommes bistået adoptanter i ”gruppe 2”-sager fra

Sydkorea. Det betød, at mange danske par, der gerne ville

adoptere fra Sydkorea, havde en direkte korrespondance med

Holt. Selvom dette ikke var i strid med den daværende lovgiv-

ning i Danmark, så betød det alligevel, at DanAdopt stillede

spørgsmålstegn ved Terre des Hommes’ involvering i disse sa-

ger. Samtidig havde de danske socialcentre svært ved at plan-

lægge deres behandling af de almindelige adoptionssager, når

der kunne opstå gruppe 2-sager, som de var nødsaget til at

behandle hurtigt.

134

Adoptionsnævnet, sagsnr.: 78-602-1

101

På et kontaktgruppemøde i Justitsministeriet i november 1970,

hvor organisationerne deltog, blev det derfor drøftet, hvordan

DanAdopt og Terre des Hommes kunne bidrage til, at danske

ansøgere adopterede gennem de to organisationer og ikke via

gruppe 2. Det blev aftalt, at Terre des Hommes skulle kontakte

Holt og bede dem om at prioritere at sende de ansøgere, der

måtte henvende sig direkte til Holt, videre til de to organisatio-

ner, så sagerne kunne gennemføres indenfor rammerne af de

to organisationers formidlingstilladelser

135

I marts 1971 svarede Holt på henvendelsen fra Terre des Ho-

mmes. Holt skrev, at Holt var villig til at gå ind på aftalen, men

under to betingelser:

•

De danske organisationer og myndigheder skulle ikke

afslå at tage større børn i meget dårlig fysisk tilstand

eller børn med handicap.

Der skulle kunne ses bort fra ansøgernes alder eller

ægteskabelige status i forbindelse med formidlingen af

”hard-to-place” børn

136

•

Terre des Hommes’ formidling af børn med handicap fra Syd-

korea var undtaget fra de kvoteordninger, der fulgte efter for-

midlingsstoppet i 1975

137

. Det betød blandt andet, at det sam-

lede antal børn, der kunne formidles af Holt til de danske orga-

nisationer, var lidt højere end den faktiske kvote.

Der er i det tilgængelige materiale ikke beskrevet en direkte

sammenhæng mellem udsvinget i antallet af adopterede børn,

som blev kategoriseret som handicappede af Holt, og udsvin-

get i de kvoter, der var gældende for Holts adoptionsformid-

ling. Der ses dog et eksempel på, at Holt og Terre des Hom-

mes meget nemt konkluderede, at et barn havde et fysisk han-

dicap.

I november 1983 foretog Adoptionsnævnet en høring af de

danske socialcentre, idet nævnet var i tvivl om afgrænsningen

af Terre des Hommes’ formidlingsret i Sydkorea. Adoptions-

nævnet havde modtaget en liste fra Terre des Hommes over

”de mest almindelige skønhedsfejl og mindre handicaps”,

som

Terre des Hommes også sendte til ansøgerne. Der var nu tvivl

om, hvorvidt alle beskrivelserne på denne liste kunne anses

som handicaps. Adoptionsnævnet bad derfor socialcentrene om

at indsende en beskrivelse af børnene i de matchningssager,

135

136

137

Justitsministeriet, sagsnr.: 1970-41500-42

Justitsministeriet, sagsnr.: 1970-41500-47

Adoptionsnævnet, sagsnr.: 76-9-25

102

der var anvist gennem Terre des Hommes. På Terre des Ho-

mmes’ liste over de handicap, som børn fra Sydkorea kunne

have, fremgik eksempelvis skelen, mellemørebetændelse, min-

dre forbrændinger, hængende øjenlåg, modermærker eller pig-

menteringsfejl

138

. På et internt notat på sagen fra Familierets-

direktoratet fremgår det, at DanAdopt havde kritiseret Terre

des Hommes for at formidle raske børn under fem år. Familie-

retsdirektoratet noterede, at Terre des Hommes

”… i vidt om-

fang [havde] formidlet børn under fem år, selvom disse end

ikke efter en anstrengt fortolkning kunne siges at være handi-

cappede”

139

De indhentede oplysninger fra socialcentrene blev sendt til

DanAdopt, som på baggrund af oplysningerne fik mulighed for

at vurdere, om børnene kunne have været formidlet gennem

DanAdopt. Af 66 mulige adoptioner vurderede DanAdopt, at 24

børn ikke var børn med handicap og dermed kunne have været

formidlet gennem DanAdopt. I et svar til Adoptionsnævnet i

april 1984 oplyste Terre des Hommes, at vurderingen af bar-

nets handicap blev foretaget af Holt, ikke af Terre des Hom-

mes. I et brev fra Holt til DanAdopt fra juni 1984, oplyste Holt,

at der var sket enkelte fejl i fordelingen af børn mellem Dan-

Adopt og Terre des Hommes, men at aftalen fremover ville

blive overholdt

140

Det er ikke af det tilgængelige materiale muligt at se, om Terre

des Hommes stillede spørgsmål ved graden af børnenes handi-

cap, eller om børnene overhovedet kunne kategoriseres som

børn med handicap. Men det er problematisk, hvis Terre des

Hommes har formidlet børn, som vurderedes til at være uden

for organisationens tilladelse. Terre des Hommes havde ikke

tilladelse til at formidle raske børn under fem år.

For det andet betød formidlingen af raske børn under fem år

via Terre des Hommes, at Holt og Terre des Hommes omgik de

kvoter og retningslinjer, der var fastsat af den sydkoreanske

regering med det formål at kontrollere den internationale

adoptionsformidling fra Sydkorea. Det bemærkes, at de dan-

ske myndigheder, hverken i forbindelse med Terre des Hom-

mes’ formidlingstilladelse eller efterfølgende, fandt anledning

til at definere over for Terre des Hommes og DanAdopt, hvor-

dan begrebet ”handicappet” skulle forstås.

138

139

140

Justitsministeriet, sagsnr.: 1983-30102-4

Adoptionsnævnet, sagsnr.: 83-602-2

103

9.2 TERRE DES HOMMES - PÅ KANT MED AUTO-

RISATIONEN

Det er tidligere beskrevet, at det materiale, som er tilgænge-

ligt om Terre des Hommes i forbindelse med denne undersø-

gelse, bærer præg af, at materialet udelukkende stammer fra

Justitsministeriets og Adoptionsnævnets arkiv. Det betyder, at

dette afsnit tager udgangspunkt i de emner eller problemstil-

linger, som de daværende tilsynsmyndigheder generelt havde

fokus på i forhold til Terre des Hommes’ overholdelse af orga-

nisationens autorisation.

Fælles for de problematikker, som tilsynsmyndighederne foku-

serede på, var, at lederen af adoptionsafdelingen ofte blev

nævnt som den, der nærmest egenhændigt disponerede over

organisationen. Det er dermed ofte hendes navn og ikke Terre

des Hommes som organisation, der fremgår af eksempelvis

myndighedernes interne notater. Samtidig fremgår det også,

at der generelt var større tillid til organisationens arbejde efter

lederen af adoptionsafdelingens død i 1979.

9.2.1 Lederen af Terre des Hommes’ adoptionsafdeling

I 1972 fremgår det af et internt notat fra Justitsministeriet, at

ministeriet på daværende tidspunkt behandlede fire sager om

muligt brud på autorisationen i forhold til Terre des Hommes.

Det var beskrevet i notatet, at bruddene pegede på lederen af

adoptionsafdelingen. Ministeriet vurderede senere i 1972, at

Terre des Hommes i de fire sager havde overtrådt autorisatio-

nen. Justitsministeriet skrev, at ministeriet

”… alvorligt [ville]

indskærpe foreningen at overholde de givne forskrifter”

141

I forbindelse med sagen blev der ligeledes udarbejdet et in-

ternt notat, som beskrev materiale, som forholdt sig til lederen

af adoptionsafdelingens historik inden for adoptionsområdet og

de episoder, hvor hun havde været involveret i kritisable for-

hold

142

9.2.2 Omtale af børnene før godkendelse i Danmark

I forbindelse med, at Terre des Hommes ansøgte om forlæn-

gelse af formidlingsretten til Sydkorea, blev der i februar 1971

afholdt kontaktudvalgsmøde i Justitsministeriet. Her oplyste le-

deren af adoptionsafdelingen blandt andet, at hun gerne ville

have mulighed for at tale med ansøgerne om de konkrete

børn, der var i forslag, inden børnene var godkendt af de dan-

ske myndigheder.

141

142

Justitsministeriet, sagsnr.: 1971-41500-73

104

I det materiale, Ankestyrelsen har gennemgået, er det tyde-

ligt, at det helt fra Terre des Hommes’ første formidlingstilla-

delse forekom meget vanskeligt for organisationen, særligt for

lederen af adoptionsafdelingen, at vente med at orientere an-

søgerne, når der kom et barn i forslag. Det var et tilbageven-

dende kritikpunkt fra landets socialcentre og samråd, ligesom

lederen af adoptionsafdelingen også selv gentagne gange

gjorde opmærksom på, at hun ville have lov til at orientere an-

søgerne, før samrådet havde godkendt matchningsforslaget.

Samtidig fremgår det af et brev fra Holt til lederen af adopti-

onsafdelingen i 1975, at Holt sendte en liste til adoptionsafde-

lingen med børn, de gerne ville have placeret. Lederen kunne

herefter anbefale placering af børnene hos danske ansøgere og

returnere listen til Holt. Hvis Holt var enig i anbefalingerne,

ville de derefter sende den officielle matchning

143

Det var ikke tilladt for nogen af de danske organisationer at

omtale et barn i forslag for ansøgerne, inden barnet var god-

kendt af de danske myndigheder. Dette er også gældende i

dag.

Lederen af adoptionsafdelingen gav i et nyhedsbrev fra februar

1973 selv et eksempel på, at hun omtalte børn for ansøgerne,

inden matchningsforslaget var godkendt i Danmark. Hun be-

skrev, at hun havde modtaget en såkaldt ”prayers list”

144

fra

Holt, som hun havde videresendt til nogle danske læger, hun

kendte. Lægerne havde tilbudt at adoptere nogle af børnene.

Mødrehjælpen havde derefter klaget over hende til Justitsmini-

steriet

145

I dette tilfælde havde lederen af adoptionsafdelingen altså ikke

kun omtalt børn til ansøgere, før børnene var godkendt af dan-

ske myndigheder. Hun havde ligeledes opfordret danskere til

at adoptere børn, selvom ansøgerne tilsyneladende ikke var

godkendte til at adoptere og måske ikke engang havde ansøgt

om at blive godkendt. I Justitsministeriets interne notat angå-

ende denne sag fremgår det, at ministeriet vurderede, at sa-

gen mod lederen var så svag bevismæssigt, at den skulle hen-

lægges

”… på bevisets stilling”.

Det er dog også noteret om le-

derens forklaring i sagen, at den

”… helt utvivlsomt [var] en

sø-forklaring”

146

143

144

145

146

Adoptionsnævnet, sagsnr.: 78-602-2

Det er i nyhedsbrevet ikke nærmere beskrevet, hvad en ”prayers list” er, men det

formodes, at der i denne sammenhæng er tale om en liste udarbejdet af Holt med

børn, der var særligt svære at placere – også kaldet ”hard-to-place” børn.

Justitsministeriet, sagsnr.: 1972-41500-86

Justitsministeriet, sagsnr.: 1974-415002-32

105

9.2.3 Handlinger i strid med formidlingsretten til Sydko-

rea

Lederen af Terre des Hommes’ adoptionsafdeling var i starten

af 1970’erne fortaler for at formidle adoptioner af teenagere og

unge fra Sydkorea til Danmark. Denne politik var Terre des

Hommes’ bestyrelse ikke enig med hende i. Derfor overvejede

lederen af adoptionsafdelingen at trække sig fra Terre des

Hommes og danne sin egen formidlende organisation. Justits-

ministeriet beskrev i november 1973 en samtale med forman-

den for Terre des Hommes, der oplyste, at der i marts eller

april 1974 ville blive taget stilling til, om lederen af adoptions-

afdelingen ville udtræde af Terre des Hommes’ adoptionsafde-

ling. Formanden oplyste, at lederen af adoptionsafdelingen

mente, at bestyrelsen blandede sig for meget i hendes arbej-

de. Hun var dog, ifølge formanden, indstillet på at

”indskrænke

sit arbejde med teenageadoptioner”

147

I april 1974 indberettede Børne- og Ungdomsværnet dog en

sag for Justitsministeriet. Sagen handlede om, at et koreansk

barn var blevet anbragt (ikke adopteret) af Terre des Hommes

hos først én dansk familie og derefter flyttet til en anden fami-

lie. Barnet var på daværende tidspunkt ni år. Justitsministeriet

bad Terre des Hommes’ bestyrelse om en udtalelse i sagen.

Formanden for Terre des Hommes svarede, at hun var uforstå-

ende over for sagen, da barnet var blevet placeret uden om

Mødrehjælpen, hvilket stred mod Terre des Hommes’ autorisa-

tion

148

Hun skrev i øvrigt, at seks børn var indrejst i Danmark som

ledsagere for adoptivbørn fra Sydkorea. Ledsagerne var dog

udrejst af Sydkorea på et visum, som af de sydkoreanske

myndigheder blev anset for at være adoptionsvisum. Derfor

kunne børnene ikke vende tilbage til Sydkorea. Hun beskrev,

at ét barn var blevet adopteret af en dansk familie, men var

flyttet fra familien igen på grund af uoverensstemmelser. De

resterende fem børn var i pleje ved danske familier, den ene

”… med nogenlunde succes”.

Hun skrev i øvrigt, at det var le-

deren af adoptionsafdelingen, der havde stået for at bringe

børnene til Danmark, og at bestyrelsen så med meget stor al-

vor på anbringelserne, som var sket uden bestyrelsens kend-

skab. Hun skrev, at bestyrelsen havde forsøgt at få lederen af

adoptionsafdelingen til at standse projektet med at bringe

unge sydkoreanere til Danmark, men at det havde været uden

held

149

147

148

149

Justitsministeriet, sagsnr.: 1970-41500-47

Justitsministeriet, sagsnr.: 1974-415002-38

106

Der er ikke i Justitsministeriets dokumenter en udtalelse fra le-

deren af adoptionsafdelingen. Det er noteret på sagen, at

Justitsministeriet i forhold til indberetningen fra Børne- og

Ungdomsværnet vurderede, at da både lederen af adoptionsaf-

delingen og adoptanterne hævdede, at barnet ikke var kom-

met til Danmark med henblik på adoption, var det ikke muligt

at rejse en sag mod lederen af adoptionsafdelingen

150

Meget tyder på, at sagen om de unge sydkoreaneres indrejse i

Danmark havde skabt splid mellem Terre des Hommes’ besty-

relsen og lederen af adoptionsafdelingen. I april 1974 oplyste

Terre des Hommes’ bestyrelse således til Justitsministeriet, at

der fra den 1. maj 1975 ville blive nedsat en nyt adoptionsaf-

deling. Alle papirer, arkiver og kartoteker skulle overføres til

formanden for den nye adoptionsafdeling. Terre des Hommes’

bestyrelse bad Justitsministeriet om at godkende det nye ud-

valg

151

Det fremgår af et brev til Terre des Hommes’ bestyrelse og

Justitsministeriet i april 1974, at den fungerende leder af adop-

tionsafdelingen mente, at det stred mod børnenes interesse,

hvis hun overleverede adoptionssagerne til det nye udvalg, og

at hun ikke følte sig forpligtet til at aflevere noget. Hun ville

derfor indkalde til en ekstraordinær generalforsamling i Terre

des Hommes

152

. Efter den ekstraordinære generalforsamling

kunne den hidtidige leder af adoptionsafdelingen fortsætte ar-

bejdet.

I maj 1978 blev der afholdt et møde mellem Justitsministeriet

og lederen af adoptionsafdelingen. Ifølge Justitsministeriets re-

ferat af mødet omhandlede mødet

” [Lederen af adoptionsaf-

delingen]’s kompetenceoverskridelse og ansøgning om udvi-

delse af formidlingsretten”.

Ifølge referatet indrømmede lede-

ren af adoptionsafdelingen, at hun i

”enkelte tilfælde”

havde

orienteret familier om et barn i forslag, i

”visse tilfælde

havde

foreslået en matchning, som lå uden for ansøgernes godken-

delse, og i

”en række tilfælde”

havde bragt børn i forslag, in-

den ansøgerne var godkendte. Hun indrømmede også, at hun

havde omtalt konkrete børn for socialcentre, inden socialcen-

trene havde godkendt ansøgerne, og at

”det er forekommet”,

at hun havde omtalt børn og vist billeder til ansøgere, inden

matchningerne var godkendte. Hun havde også omtalt børn for

ansøgere, der ikke var godkendte eller havde fået afslag på

godkendelse. Af referatet fremgår det, at Justitsministeriet

straks ville fratage organisationens formidlingstilladelse, hvis

150

151

152

Justitsministeriet, sagsnr.: 1974-415002-38

Justitsministeriet, sagsnr.: 1974-415002-40

107

lederen herefter overtrådte autorisationen. Justitsministeriet

gav udtryk for, at der ville være en prøveperiode, hvor lederen

havde mulighed for at vise, at hun var i stand til at overholde

formidlingstilladelsen

153

I forbindelse med, at Terre des Hommes ansøgte om en per-

manent formidlingstilladelse, afgav Adoptionsnævnet i februar

1979 høringssvar til Justitsministeriet. I forhold til Terre des

Hommes’ overholdelse af vilkårene for den gældende autorisa-

tion skrev Adoptionsnævnet blandt andet, at:

”… det med sikkerhed [kunne] fastslås, at Terre des Hom-

mes i en længere periode … skabte en så stærk mistillid til

organisationens virksomhed, at det måtte give anledning til

alvorlige overvejelser om det rigtige i overhovedet at opret-

holde Terre des Hommes autorisation”.

Adoptionsnævnet refererede også til et møde mellem nævnet

og lederen af adoptionsafdelingen i 1978 og kommenterede, at

der

”… efter udfaldet af dette møde… næppe [var] tvivl om, at

lederen af adoptionsafdelingen på en utilladelig måde, om end

i den bedste hensigt, på en række punkter har tilsidesat vilkå-

rene for Terre des Hommes virksomhed…”.

Adoptionsnævnet

skrev dog også, at det tydede på, at Terre des Hommes efter

mødet i 1978 havde bestræbt sig på at overholde vilkårene.

Alle medlemmer med undtagelse af ét var indstillede på, at der

ikke skulle iværksættes yderligere over for Terre des Hommes

i forbindelse med overtrædelserne af vilkårene. Det ene med-

lem, der ikke var enig, mente, at autorisationen skulle tilbage-

kaldes, da

”… antallet af overtrædelser overstiger det helt til-

fældige”.

I forhold til ansøgningen om en udvidelse af Terre

des Hommes’ formidlingsret anbefalede Adoptionsnævnet, at

en generel udvidelse blev begrænset til et år. Hvis Terre des

Hommes overholdt vilkårene, kunne der derefter forhandles

igen

154

Det fremgår af det tilgængelige materiale, at både Justitsmini-

steriet, Adoptionsnævnet og socialcentrene var opmærksomme

på, at særligt lederen af adoptionsafdelingen ikke overholdt de

rammer, der var sat for Terre des Hommes’ formidlingsarbej-

de, herunder i Sydkorea.

Det er dog samtidig kendetegnende for lederen af adoptionsaf-

delingen, at hun ofte selv nævnte, enten direkte til Justitsmini-

steriet eller i sine nyhedsbreve, at hun havde brudt formid-

lingstilladelsen. Hun gjorde gentagne gange opmærksom på,

153

154

Justitsministeriet, sagsnr.: 1986-30102-12

Justitsministeriet, sagsnr.: 1983-30102-4

108

at hun brød tilladelsen, fordi hun ikke mente, at rammerne var

passende, og at hun insisterede på at handle på en måde, som

hun mente, tjente børnene bedst.

Lederen af Terre des Hommes’ adoptionsafdeling døde i okto-

ber 1979.

Det fremgår, at der er foretaget en række høringer af social-

centrene i forbindelse med Terre des Hommes’ årlige forlæn-

gelse af formidlingstilladelsen. Socialcentrene blev spurgt,

hvordan de det forløbne år havde oplevet samarbejdet med

Terre des Hommes. Særligt fra 1981 og frem ses der at være

udtalt mindre og mindre kritik af Terre des Hommes’ arbejde

fra socialcentrenes side.

9.2.4 Børnelandsbyen

Terre des Hommes var initiativtager til den såkaldte ”Børne-

landsby” på Als. Børnelandsbyen var et midlertidigt opholds-

sted for udenlandske børn, der ikke havde mulighed for at få

livsvigtig lægefaglig behandling i de lande, de kom fra. Bør-

nene ankom til Danmark på et midlertidigt visum og opholdt

sig i Børnelandsbyen på Als eller på ferieophold hos danske fa-

milier, mens de modtog behandling eller kom sig efter opera-

tion. Derefter blev børnene sendt tilbage til deres hjemland.

Flere børn fra Sydkorea ankom i løbet af 1970’erne og

1980’erne til Børnelandsbyen for at modtage behandling eller

blive opereret. I flere tilfælde var Terre des Hommes’ adopti-

onsafdeling involveret i anbringelserne og arbejdede for, at

nogle af børnene kunne adopteres i Danmark.

I 1972 ansøgte en dansk kvinde om adoption af et barn fra

Sydkorea, som var ankommet til Danmark med henblik på en

operation. Barnet rejste ind i Danmark i 1972 på et midlertidigt

visum alene med henblik på behandling. Dog havde ansøgeren

inden barnets indrejse udfyldt ”State of adoption”, som var un-

derskrevet af en notar, og ansøgt om dansk indrejse- og op-

holdsvisum til barnet med henblik på adoption

155

Holt skrev til Terre des Hommes i november 1969, hvad Holt

havde brug for, for at gennemføre processen i Sydkorea. Holt

skrev, at de havde brug for to eksemplarer af henholdsvis

”State of Adoption” og ”Affidavit of Support”. Herudover et do-

kument med børnenes og adoptanternes navne, der viste, at

børnene ville få dansk opholdstilladelse, når de rejste ind i

Danmark, og en ”home study” om adoptanterne. Terre des Ho-

155

Justitsministeriet, sagsnr.: 1973-415002-12

109

mmes skulle ligeledes levere et dokument fra de danske myn-

digheder, der bekræftede, at adoptioner af sydkoreanske børn

kunne gennemføres i Danmark. Terre des Hommes var ansvar-

lig for at følge op på børnene, efter de blev anbragt hos de

danske ansøgere

156

Lederen af adoptionsafdelingen blev herefter afhørt om sagens

forløb, hvor hun forklarede, at barnet ikke var ankommet til

Danmark med henblik på adoption. Hun mente ikke, at hun

havde overtrådt Terre des Hommes’ autorisation og udtalte, at

hun ville

”… sætte himmel og jord i bevægelse, såfremt mini-

steriet vil spænde ben for hendes virke m.h.t. anbringelse af

udenlandske børn her i landet”.

Det ses ikke i sagen, hvad eller

hvorvidt der skete mere i denne sag

157

I 1973 ansøgte lederen af adoptionsafdelingen Justitsministe-

riet om tilladelse til at bistå i adoptionen af tre børn, der op-

holdt sig i Børnelandsbyen. Børnene var ifølge lederen foræl-

dreløse, og deres fadderskabsfamilier i Danmark ønskede at

adoptere dem. Justitsministeriet gav denne tilladelse

158

Terre des Hommes solgte Børnelandsbyen i 1978

159

Børnelandsbyen var et projekt, som skulle give børn fra udvik-

lingslande mulighed for at få livsvigtige operationer i Danmark.

Men da Terre des Hommes i nogle tilfælde kombinerede pro-

jektet med adoption, blev projektet problematisk i adoptions-

retlig forstand. For det første fremgår det ikke tydeligt af ma-

terialet, hvad frigivelsesgrundlaget i forbindelse med adoptio-

nerne var. For det andet må det antages, at Terre des Hom-

mes foretog både matchningen og varetog barnets interesser

samtidig med, at organisationen repræsenterede adoptanter-

ne. Dette skaber usikkerhed om den reelle vurdering af, om

adoptionen var til barnets bedste. Barnet opholdt sig i et frem-

med land og havde sandsynligvis svært ved at modsætte sig

adoptionen og insistere på at komme tilbage til Sydkorea.

Adoptanterne blev præsenteret for et barn, som allerede be-

fandt sig i Danmark, og kan have følt et pres for at gennem-

føre adoptionen.

156

157

158

159

Justitsministeriet, sagsnr.: 1969-4159-43

Justitsministeriet, sagsnr.: 1973-415002-12

Justitsministeriet, sagsnr.: 1973-415002-13

Adoptionsnævnet, sagsnr.: 78-602-1

110

KAPITEL 10

Økonomiske aspekter i adop-

tionsformidlingen

I dette kapitel beskrives de økonomiske relationer mellem de

danske og de sydkoreanske organisationer. Denne kortlægning

af de økonomiske aspekter i formidlingen fra Sydkorea er lavet

ud fra det tilgængelige materiale, der som tidligere nævnt vari-

erer fra organisation til organisation.

KAPITLETS HOVEDPOINTER

•

Det er ikke muligt præcist at se, hvad gebyret fra Terre

des Hommes blev brugt til i Sydkorea. Lederen af Terre

des Hommes’ adoptionsafdeling beskrev ofte i sine ny-

hedsbreve, at Holt manglede penge og opfordrede

medlemmerne til at støtte Holt.

Selvom der ikke fremgår oplysninger om en direkte

sammenhæng mellem omfanget af den økonomiske

støtte fra Terre des Hommes til Holt og antallet af

adoptioner, som Terre des Hommes formidlede, fore-

kommer det utvivlsomt, at Terre des Hommes ydede

støtte i sammenhæng med adoptionsformidlingen.

Der er begrænset gennemsigtighed i, hvordan Holt an-

vendte støtten fra DanAdopt. Holt deler ikke mange op-

lysninger med de danske organisationer om Holts øko-

nomiske forhold. Samtidig er det heller ikke tydeligt i

materialet, i hvilket omfang DanAdopt har ydet donati-

oner til Holt.

Det fremgår dog, at DanAdopt og Holt samarbejdede

om et projekt på et ”Mother Home”, hvortil DanAdopt

via Holt donerede store beløb. Projektet havde til for-

mål at forebygge præmaturitet og medicinske kompli-

kationer hos børn. DanAdopt har således ydet økono-

misk støtte til de mødrehjem, hvor Holt både ydede

støtteforanstaltninger til enlige, ugifte, gravide kvinder

og fik overdraget børn til bortadoption af nogle af de

selvsamme kvinder.

AC Børnehjælp støttede KSS med donationer til forskel-

lige byggeprojekter og hospitalsdrift samt til driften af

KSS og ydede store lån til KSS. AC Børnehjælp blev på

den måde både medansvarlig for KSS’ overlevelse,

samtidig med at AC Børnehjælp var afhængig af, at

•

111

KSS kunne levere et tilstrækkeligt antal adoptioner for

at imødekomme det store antal ansøgere i Danmark.

•

AC Børnehjælp målrettede i 1970’erne sine donationer

til børnehjemmene for at forbedre vilkårene for bør-

nene, både dem, der skulle adopteres, og dem, som

blev tilbage. I slutningen af 1980’erne, hvor antallet af

mindre børn til adoption var faldende, valgte AC Børne-

hjælp med hjælp fra KSS at donere penge til forskellige

”maternity-” og ”unmarried-mother homes”.

10.1 ØKONOMISKE ASPEKTER I TERRE DES HO-

MMES’ FORMIDLING

De personer, der i begyndelsen af 1970’erne dagligt arbejdede

med adoptionerne i Terre des Hommes’ adoptionsafdeling, var

ulønnede. Det fremgår blandt andet i ansøgningen om formid-

ling fra Sydkorea, at kun omkostninger til udlæg, rejseudgifter

og eventuelle udgifter i Sydkorea skulle dækkes. Efter 1979

blev det besluttet at udbetale løn til personalet, der bestod af

en socialrådgiver på fuld tid og en kontorassistent på halv tid,

som var ansat efter gældende overenskomst.

10.1.1 Gebyrer i forbindelse med adoptioner fra Sydko-

rea

Lederen af Terre des Hommes’ adoptionsafdeling skrev ca. en

gang om måneden et nyhedsbrev til Terre des Hommes’ med-

lemmer, som også blev sendt til blandt andet Justitsministe-

riet. Det er ikke muligt at se, hvor mange personer og instituti-

oner nyhedsbrevene præcis blev sendt ud til, men det fremgår

af sagerne med nyhedsbrevene i Justitsministeriet, at de også

blev sendt til blandt andet socialcentrene og Adoptionsnævnet.

I nyhedsbrevene blev der blandt andet annonceret gebyræn-

dringer i forbindelse med adoptioner fra Sydkorea.

Det ses af et nyhedsbrev i 1972, at gebyret for adoption af

børn over fem år ville stige med 300 dollars til 4.880 DKK in-

klusiv rejsepenge

160

I 1976 steg gebyret for adoption af både raske børn over fem

år og børn med handicap til 6.500 DKK. Det fremgår dog af

nyhedsbrevet, at adoptanterne kunne ansøge om nedsat pris,

hvis barnet havde et handicap. Senere i 1976 gav lederen af

160

Justitsministeriet, sagsnr.: 1972-41500-86

112

adoptionsafdelingen i et nyhedsbrev udtryk for, at Holt tilsyne-

ladende var ved at gå

”økonomisk i stykker”.

Derfor blev adop-

tionsgebyret sat op til 6.500 DKK for alle adoptioner og 9.500

DKK i de tilfælde, hvor barnets handicap ikke ville udgøre en

stor udgift for adoptanterne

161

I et brev til Justitsministeriet forklarede lederen af adoptionsaf-

delingen gebyrstigningerne. Hun skrev, at adoptanterne betal-

te barnets rejse og gebyret i Sydkorea. Gebyret i Sydkorea var

2.900 DKK. Dette gebyr blev i nogle tilfælde halveret eller

bortfaldt, alt efter hvor dyrt Holt vurderede, at barnets handi-

cap var for adoptanterne. Hun skrev yderligere, at da Holt

havde økonomiske vanskeligheder, ville hun gerne sætte adop-

tanternes gebyr op, sådan at de som minimum betalte det hø-

jeste gebyr. Holt kunne ikke formelt sætte gebyret op, så i ste-

det havde hun opfordret adoptanterne til at donere en gave til

Holt. Hun skrev, at hun overvejede at sætte gebyret op, så alle

overskydende midler kunne gå direkte til Holt. Hun vurderede,

at Terre des Hommes i så fald kunne sende ca. 30.000 DKK

om måneden til Holt, hvis der blev formidlet 10 adoptioner om

måneden. På sagen er der ikke oplysninger om, hvorvidt og i

givet fald hvad Justitsministeriet svarede lederen af adoptions-

afdelingen på denne henvendelse

162

Fra januar 1976 steg gebyret til 7.500 DKK, og fra januar 1978

var gebyret 10.000 DKK

163

I oktober 1979 orienterede Terre des Hommes Justitsministe-

riet om, at organisationens ekspeditionsgebyr i forbindelse

med adoptioner ville stige fra 1.000 DKK til 1.500 DKK, hvoraf

de 500 DKK ikke kunne refunderes. Terre des Hommes orien-

terede også om, at organisationens samlede udgifter til Holt

var 13.000 DKK

164

I oktober 1980 steg gebyret til 15.000 DKK og i februar 1981

til 18.500 DKK. Det blev forklaret i nyhedsbrevet, at gebyrstig-

ningerne skyldtes inflation og stigende priser

165

I et nyhedsbrev i juni 1981 fremgår det, at en adoption ko-

stede 20.000 DKK. Udgifterne til Sydkorea i form af ”reception

home”, plejefamilie og administration, herunder udgifter til læ-

geundersøgelser og medicin udgjorde 8.200 DKK. I udgifterne

var også en obligatorisk donation til børnehjemmet for børn

161

162

163

164

165

Justitsministeriet, sagsnr.: 1973-415002-15

Justitsministeriet, sagsnr.: 1976-415002-90

Justitsministeriet, sagsnr.: 1973-415002-15

Justitsministeriet, sagsnr.: 1986-30102-12

Adoptionsnævnet, sagsnr.: 78-602-1

113

med mentalt handicap og stærkt fysisk handicap, Il San, på

1.800 DKK. Flybilletter udgjorde i alt 7.000 DKK, mens om-

kostningerne til Terre des Hommes (ekspeditionsgebyr) ud-

gjorde 3.000 DKK

166

I et brev fra Holt i januar 1983 skrev Holt, at adoption af børn

over 10 år kostede 1.000 dollars, og en adoption af et barn

med handicap kostede 725 dollars, som kunne differentieres i

forhold til familiens økonomiske formåen. Herudover skulle be-

tales en donation på 300 dollars til Holt

167

Af Terre des Hommes’ nyhedsbrev i september 1984 fremgår

det, at gebyret ville stige til 31.000 DKK

168

. Det fremgår af et

svar på et folketingsspørgsmål i 1991, at gebyret i 1987 var

34.000 DKK

169

Omregnet til nutidskroner var udgifterne til en adoption i 1972

ca. 37.000 DKK, mens den i 1987 var ca. 72.000 DKK.

Gebyret for en adoption steg således fra 1972 til 1987 med ca.

697 procent, hvilket ud fra den almindelige prisudvikling på

784 procent i samme periode i Sydkorea ikke vurderes at

være problematisk

170

De adoptionsgebyrer, som Terre des Hommes modtog fra

adoptanterne, blev brugt til at dække sagens omkostninger

både i Danmark og i Sydkorea. Det ses ikke, at den del af ge-

byret, som dækkede sagens omkostninger i Danmark, var

voldsom høj, ligesom personalet, der varetog adoptionsarbej-

det, i en stor del af perioden var ulønnede.

Det er dog ikke muligt af materialet præcist at se, hvad den

del af gebyret, som blev sendt til Holt, blev brugt til. Lederen

beskrev ofte i nyhedsbrevene, at Holt manglede penge og op-

fordrede medlemmerne til at støtte Holt. Men selvom lederen

ligeledes beskrev enkelte projekter, som Terre des Hommes

havde været med til at finansiere, så må det antages, at der

var mange midler, som Holt over for Terre des Hommes ikke

redegjorde for brugen af.

166

167

168

169

170

Adoptionsnævnet, sagsnr.: 78-602-1

Adoptionsnævnet, sagsnr.: 83-602-2

Adoptionsnævnet, sagsnr.: 78-9-3

Justitsministeriet, sagsnr.: 1970-41500-38

I 1970’erne og 1980’erne var inflationen høj globalt set. I Sydkorea har den årlige

gennemsnitlige inflationsrate siden 1960 været 7,8 procent. I 1970’erne og

1980’erne svingede inflationsraten mellem 2,27 og 28,7 procent. Konkret betød det

eksempelvis, at 1.000 KWN i 1960 kun var ca. 187 KWN værd i 1980, mens 1.000

KWN i 1980 var ca. 395 KWN værd i 1990 (fra 1970 til 1990 steg priserne ca. 784

procent). Til sammenligning har den årlige gennemsnitlige inflationsrate i Danmark

siden 1960 været ca. 4,5 procent. 1.000 DKK i 1970 var således kun ca. 375 DKK

værd i 1980, mens 1.000 DKK i 1980 var ca. 486 DKK værd i 1990 (fra 1970 til 1990

steg priserne ca. 370 procent) (kilde:

Inflation rates in South Korea (worlddata.info))

114

10.1.2 Fadderskaber og donationer

I overensstemmelse med Terre des Hommes’ formål donerede

organisationen penge til udvikling af projekter rettet mod børn

i verdens fattige lande. Terre des Hommes drev også et fad-

derskabsprogram, hvor medlemmer fast kunne støtte et barn i

udlandet. Terre des Hommes’ adoptionsafdeling ydede også bi-

stand i forbindelse med indsamling af penge og fadderskaber.

Terre des Hommes ydede støtte i de lande, de også adopte-

rede børn fra, heriblandt Sydkorea. At Terre des Hommes

valgte at støtte lige præcis Holt og Holts projekter viser, at der

blev ydet økonomisk støtte i sammenhæng med adoptionsfor-

midlingen.

Det fremgår af det tilgængelige materiale, at Terre des Hom-

mes samarbejde med Holt ikke alene var et samarbejde med

henblik på adoption, men i lige så høj grad et samarbejde om

udvikling af det sociale arbejde i Sydkorea. Det ses blandt an-

det ved, at en del af adoptionsgebyret gik direkte til Holts pro-

jekter, men også ved, at lederen af adoptionsafdelingen i ny-

hedsbreve ofte advokerede for indsamling af penge, fadder-

skaber eller donationer til Holt.

I nyhedsbreve fra 1973 og 1974 fremgår det, at Terre des Ho-

mmes hver måned sendte 10.000 til 11.000 DKK til Holt i for-

bindelse med fadderskaberne. Holt havde tilknyttet en frivillig

til at styre de bidrag, der kom ind via fadderskaber

171

. Det

fremgår af Terre des Hommes’ årsregnskab for 1974/1975, at

organisationen havde formidlet fadderskaber til udlandet for

149.202,85 DKK

172

. Det fremgår ikke af årsregnskabet, om

alle fadderskaber i Terre des Hommes gik til Holt.

Holt drev blandt andet børnehjemmet Il San, som var et hjem

for børn med fysisk eller mentalt handicap, beliggende nord for

Seoul. Til børnehjemmet var tilknyttet et sygehus, som ifølge

lederen for adoptionsafdelingen blandt andet blev opført med

økonomisk støtte fra Terre des Hommes. Sygehuset blev ifølge

lederen af adoptionsafdelingen omdannet til modtagelsescen-

ter for forældreløse og forladte børn i distriktet

173

I 1974 gav lederen af adoptionsafdelingen udtryk for, at der

ikke var så mange børn med handicap tilbage at adoptere hos

Holt. Derfor ville Terre des Hommes gerne ansætte en person

eller betale Holt for at ansatte en person, der kunne finde flere

børn med handicap på hospitaler og andre børnehjem i Sydko-

rea. Derfor efterspurgte hun bidrag til at ansætte sådan en

171

172

173

Justitsministeriet, sagsnr.: 1973-415002-15

Adoptionsnævnet, sagsnr.: 1978-61-1

Justitsministeriet, sagsnr.: 1973-415002-15

115

person blandt medlemmerne. Det fremgår, at Lions Club done-

rede 5.000 DKK til formålet.

I 1976 og 1977 indsamlede to medlemmer af Terre des Hom-

mes 15.000 DKK til et Holt-projekt på øen Cheju. Lederen af

adoptionsafdelingen reklamerede desuden for indsamlingen i

sit nyhedsbrev. Projektet kaldtes ”Holt børneprogram Dan-

mark” og bestod i at oprette et hjem for polioramte børn på

øen og samle penge til skole, lærere, ergoterapeuter etc.

174

Af det tilgængelige materiale fremgår udelukkende oplysninger

fra Terre des Hommes om, hvilke formål organisationen støt-

tede. Det er ikke muligt at se, hvad der reelt skete med pen-

gene, når de blev modtaget i Holt.

Der indgik dog en donation til Holt i det gebyr, som adoptan-

terne betalte i forbindelse med den enkelte adoption. Denne

donation blev opkrævet af både Terre des Hommes og Dan-

Adopt. I 1983 udgjorde denne donation 300 dollars, hvilket

svarer til ca. 1.100 dollars i dag. Med Terre des Hommes’ 23

adoptioner i 1983 var det i alt 6.900 dollars (ca. 26.000 dollars

i dag). Donationer fra adoptanter i Danmark har alt andet lige

udgjort en betydelig indtægtskilde for Holt, særligt hvis denne

donation var obligatorisk i adoptionsformidlingen til alle de

lande, Holt samarbejdede med.

10.2 ØKONOMISKE ASPEKTER I DANADOPTS

FORMIDLING

Særligt fra midten af 1970’erne og frem til starten af

1980’erne fremgår det af DanAdopts årsregnskaber, at Dan-

Adopt havde relativt store overskud hvert år. I 1977 var over-

skuddet 130.000 DKK, mens det i 1979 var 360.000 DKK. I

Justitsministeriets gennemgang af årsregnskaberne bemærkes

det flere gange, at overskuddet særligt skyldes formidlingen

fra Sydkorea. Det har dog ikke været muligt af årsrapporterne

at se, hvorfor særligt Sydkorea er årsag til overskuddet, ud

over at disse adoptioner udgjorde langt hovedparten af Dan-

Adopts formidling. Adoptionerne fra Sydkorea var i disse år

dog faldende, set i forhold til de foregående år.

ARRESSTATION AF HOLT PRÆSIDENT FOR MIS-

BRUG AF ORGANISATIONENS MIDLER

174

Justitsministeriet, sagsnr.: 1973-415002-15

116

GEBYRFOR-

SKELLE MELLEM

AC BØRNE-

HJÆLP OG DAN-

ADOPT

DanAdopts geby-

rer var ofte højere

end AC Børne-

hjælps. Det frem-

går af korrespon-

dancen, at Dan-

Adopt ad flere

omgange var i di-

alog med AC Bør-

nehjælp, for at

appellere til AC

Børnehjælp om at

hæve deres geby-

rer.

Overordnet var

DanAdopts adopti-

onsgebyr 2.000

DKK højere end

AC Børnehjælps.

I 1978 blev den daværende leder af Holt arresteret for

misbrug af Holts økonomiske midler. Det fremgår, at

DanAdopt ønskede sagen undersøgt og var i dialog med

formidlende organisationer i andre modtagerlande, der

også samarbejdede med Holt. En belgisk organisation og

kilder i Holt oplyste i den forbindelse til DanAdopt, at an-

klagen mod Holts præsident lød på brug af 40-50.000

dollars af Holts midler til en personlig valgkampagne.

Det fremgår af korrespondancen, at kilder i Holt oplyste,

at domsafsigelsen blev udsat, og at Holt tolkede dette

som om, at sagen ikke ville føre til noget. Der fremgår

ikke yderligere oplysninger om sagen, og præsidenten for

Holt fortsatte i sit hverv i Holt i flere år herefter.

Af korrespondancen fremgår det, at lederne fra Holt ofte

var politisk aktive og havde en tæt relation til den sydko-

reanske regering .

175

DanAdopts kendskab til anklagerne syntes ifølge de til-

gængelige oplysninger ikke at have haft indflydelse på

DanAdopts samarbejde med Holt, omfanget af økonomisk

støtte eller øgede krav til oplysninger om, hvordan Dan-

Adopts donationer til Holt blev anvendt.

10.2.1 Gebyrer

Af korrespondancen mellem DanAdopt og Holt samt internt i

DanAdopt fremgår primært oplysninger om adoptionsgebyrer

fra 1977 frem til 1989. Hjemtagelsesgebyret i 1977 var om-

kring 16.000 DKK, mens det i 1989 var 36.000 DKK. DanA-

dopts gebyrer var opdelt i et indledende adoptionsgebyr og et

hjemtagelsesgebyr.

Det fremgår af korrespondancen, at DanAdopts adoptionsgebyr

var genstand for forhandling med Holt. Holt gjorde DanAdopt

opmærksom på, at DanAdopt var den af Holts samarbejdspar-

ter, der tog det højeste adoptionsgebyr. Derfor ville Holt have

en større del af dette gebyr. I 1977 blev den procentdel, Holt

modtog af DanAdopts gebyrer, nedsat. DanAdopt forklarede

den lavere andel med, at DanAdopt havde fået færre børn an-

vist, men at Holts andel ville kunne stige, såfremt antallet af

adoptioner også steg

176

175

176

DIA, Korrespondance mellem DanAdopt og Holt, 1978-1990

DIA, Korrespondance mellem DanAdopt og Holt, 1976-1977

117

Der ses ikke af korrespondancen, om denne sammenhæng

mellem Holts andel og antallet af børn til adoption fortsatte

gennem hele perioden. Det er risikoskabende, at der har været

et direkte økonomisk incitament for Holt til at kunne gennem-

føre så mange adoptioner som muligt.

10.2.2 Donationer fra DanAdopt til Holt

Donationer forbundet med den konkrete adoption

DanAdopt donerede et beløb til Holt i forbindelse med den en-

kelte adoption. Denne donation indgik i det adoptionsgebyr,

som DanAdopt modtog fra ansøgerne. Denne donation var for-

holdsvis konstant på 300-400 dollars for alle grupper af børn

(samme donationsstørrelse, som ses i Terre des Hommes for-

midling).

Der skete dog en betydelig ændring i 1988, hvor donationen

steg til 825 dollars og året efter til 975 dollars for raske børn.

Ved udgangen af 1989 var donationen dog igen faldet til 400

dollars, hvor det derimod fremgik, at udgifterne forbundet med

selve adoptionen steg.

Øvrige donationer til Holt fra DanAdopt

Det fremgår ikke tydeligt af korrespondancen mellem Holt og

DanAdopt, hvor mange donationer DanAdopt ydede til Holt, el-

ler hvad donationerne blev anvendt til.

DanAdopts leder skrev dog i breve til bestyrelsen fra midt-slut

1980’erne, at der blev budgetteret med et beløb til Holt hvert

år. Beløbet ændrede sig, men udgjorde ca. 100-150.000 DKK.

Det fremgår af brevene til bestyrelsen, at beløbet blev delt op i

mindre dele, der blev sendt på forskellige tidspunkter i løbet af

året

177

. Det er ikke oplyst, hvad beløbene skulle bruges til i

Holt, hvorfor det må formodes, at Holt frit disponerede over

beløbene.

Fadderskaber

I begyndelsen af 1980’erne ses det i korrespondancen, at der

var fokus på fadderskaber for børn, der ikke kunne bortadop-

teres. Et fadderskab kostede ca. 20 dollars om måneden, og

Holt forklarede, at det krævede ca. 20 fadderskaber for at

dække leveomkostningerne og rehabiliteringen af hvert

barn

178

Det må formodes, at en stor andel af de fadderskaber, der blev

formidlet gennem DanAdopt, kom fra adoptanterne, idet Dan-

Adopts oplysningsarbejde ofte foregik via deres netværk af

177

178

DIA, Korrespondance mellem DanAdopt og Holt, 1978-1990

DIA, Korrespondance mellem DanAdopt og Holt, 1984-1989

118

adoptanter. Der er mellem 1985 og 1988 i materialet en be-

skrivelse af, hvor mange fadderskaber DanAdopt var ansvar-

lige for. Der er tale om: 143 i 1985, 89 i 1986, 64 i 1987 og 47

i 1988. Før og efter denne periode fremgår antallet af fadder-

skaber ikke.

10.2.3 Unmarried mothers program

I 1989 begyndte DanAdopt at yde donationer til et ”Mother

Home” i samarbejde med Holt. Det fremgår af korrespondan-

cen, at formålet med støtten var at sikre færre for tidligt fødte

børn og forebygge medicinske komplikationer. DanAdopt

havde allerede i 1988 givet en donation til dette formål på

20.000 dollars. Det specifikke samarbejde startede dog først i

maj 1989. DanAdopt donerede fra juni til december 1989 i alt

30.000 dollars, svarende til 225.000 DKK. Samme beløb blev

doneret i 1990 fra maj til oktober.

Holt sendte i 1990 en rapport til DanAdopt om udbyttet af pro-

grammet for det år. Hertil spurgte DanAdopts leder om stati-

stiske oplysninger om, hvor mange mødre, der beholdt bør-

nene, og hvor mange børn, der blev adopteret henholdsvis na-

tionalt og internationalt. Det fremgår ikke af korrespondancen,

om DanAdopt fik svar på sine spørgsmål.

DanAdopt fortsatte støtten til ”Mother Homes” via Holt frem til

2012, hvor det i forbindelse med ændringen af den sydkorean-

ske adoptionslovgivning blev ulovligt for de formidlende orga-

nisationer i Sydkorea at drive ”Mother Homes”. Herefter fort-

satte DanAdopt

179

med at støtte ”Mother Homes” i Sydkorea

frem til 2021, men donationerne var i den forbindelse målret-

tet sydkoreanske mødres mulighed for at beholde deres barn.

10.3 ØKONOMISKE ASPEKTER I AC BØRNE-

HJÆLPS FORMIDLING

I 1989 oplyste AC Børnehjælp til Familieretsdirektoratet, at or-

ganisationen havde oparbejdet en for stor egenkapital. Dette

blev forklaret med, at AC Børnehjælp opkrævede gebyrer,

forud for at ydelserne blev udført. Samtidig havde organisatio-

nen modtaget flere donationer fra ansøgere med henblik på

hjælpearbejde i de lande, AC Børnehjælp samarbejdede med.

Det økonomiske afkast af disse midler havde været stigen-

180

Gebyrerne for at gennemføre en adoption fra Korea steg mar-

kant i løbet af 1970’erne og 1980’erne. I begyndelsen af adop-

tionsprocessen betalte ansøgere et ekspeditionsgebyr til AC

179

180

DanAdopt blev sammenlagt med AC Børnehjælp til organisationen DIA i 2015

DIA, Korrespondance fra AC Børnehjælp, 1983-1991

119

Børnehjælp. I 1970 lå dette gebyr på 1.500 DKK, men steg

henover årene til 8.000 DKK i 1989. Derefter betalte adoptan-

ter et hjemtagelsesgebyr, som i adoptioner fra Sydkorea steg

fra 6.000 DKK i 1970 til 30.000 DKK i 1989. Inflation, stigende

flypriser og dollarkursen spillede en afgørende rolle i stignin-

gen, ligesom den obligatoriske donation til KSS i de konkrete

sager – på samme måde som i DanAdopts og Terre des Hom-

mes samarbejde med Holt – også ændrede sig løbende. I 1970

donerede AC Børnehjælp således 300 dollars pr. adoption,

mens den i 1989 var steget til 1.900 dollars.

I 1980 ønskede den koreanske regering oplysninger om, hvor-

dan betalingerne fra adoptanterne blev brugt i Danmark. Dette

giver et indblik i, hvordan AC Børnehjælps adoptionsgebyrer

blev brugt:

Udgifter pr. barn

Gebyr til KSS

KLM: Korea-DK

OMK. Eskorter+ modtag

KBH

Oversættelse af forsikrin-

ger + udstyr til rejse

Kontaktbesøg KSS-AC

Børnehjælp

Donationer

I alt

Indkomst pr. barn

KG (Gebyr fra adoptan-

ter)

Administrationsgebyr

(ekspeditionsgebyr)

Dollars

1.100

755

180

655

2.775

DKK

6.100

4.150

1.000

370

100

3.600

15.320

2.900

545

16.000

3.000

Det fremgår, at ud af gebyret på 16.000 DKK gik 6.100 DKK til

betaling til KSS, hvoraf der var indregnet en donation på 3.600

DKK. Det fremgår af korrespondancen, at AC Børnehjælp altid

betalte en ”medicinsk donation” pr. barn – som skulle dække

sundhedsmæssige omkostning under opholdet på KSS Recei-

ver Home i Seoul. Donationsbeløbet overstiger imidlertid den

gennemsnitlige ”medicinske donation” for perioden (ca. 300

dollars), og der er derfor sandsynligvis indregnet yderligere

mulige donationer, som AC Børnehjælp kunne foretage til KSS.

AC Børnehjælps bestyrelse var ulønnet, mens medarbejderne

var lønnede. Det fremgår dog ikke af det indhentede materi-

ale, hvad lønniveauet var. Lønninger og andre generelle udgif-

ter må imidlertid forventes at være dækket fra administrati-

ons- og ekspeditionsgebyrerne.

10.3.1 Støtte til KSS

Det fremgår af korrespondancen, at AC Børnehjælp i perioden

ydede omfattende økonomisk støtte til KSS i form af blandt

120

andet donationer til eller indkøb af medicinsk udstyr til KSS og

27.000 dollars i 1976 til en hospitalsfløj hos KSS i Seoul

181

. AC

Børnehjælp ydede også årligt donationer til hospitalets drift.

Ifølge korrespondancen ydede AC Børnehjælp flere gange

større beløb til driften i KSS. Oplysningerne i korrespondancen

giver ikke et større indblik i KSS’ budgetter, men i 1974 frem-

går det, at KSS fra sit nationale og internationale adoptions-

program forventede en indtægt på 176.100 dollars og en sam-

let udgift på 224.148 dollars

182

. KSS forventede dermed et un-

derskud på ca. 48.000 dollars. KSS synes derfor at have haft

behov for økonomisk støtte.

I 1973 bad KSS AC Børnehjælp om et lån på 7.000 dollars til

et oliefyr. Tilbagebetalingen af lånet blev udsat flere gange og

blev eftergivet som en donation i 1975.

Af KSS’ budget fra 1974 og redegørelsen for KSS’ økonomiske

situation i 1973 fremgår det desuden, at organisationen under-

støttede andre institutioner i Sydkorea. I 1974 havde KSS bud-

getteret med støtte til driften af følgende institutioner:

•

Nam Kwang Home, Busan

Kyonggi-Social Service Center, Suwon

Star of the Sea Cathoric Babies Home, Incheon

Chunghyun Home, Kwangju

Hongsong Home, Hongsong-Up

AC Børnehjælp startede med at betale et beløb til KSS i forbin-

delse med det enkelte barns adoption, men i 1980’erne be-

gyndte AC Børnehjælp at overføre faste betalinger hvert kvar-

tal for et givent antal børn. Sidst på året justerede man beta-

lingerne alt efter, hvor mange børn, der var blevet formidlet.

Ifølge korrespondancen blev AC Børnehjælp i perioder i

1970’erne bedt om at indsætte gebyrbetaling og donationer på

forskellige konti. Donationer til hospitalsdriften blev eksempel-

vis overført til en konto i Holland i 1978

183

. Det forekommer

ikke klart, hvorfor KSS ønskede adskilte betalinger eller beta-

ling til forskellige konti.

I 1980 aftalte AC Børnehjælp og KSS desuden, at AC Børne-

hjælp oprettede en hjælpekonto i Danmark på 150.000 dollars,

som kunne bruges til at understøtte KSS i et år, ved et fuldt

adoptions stop

184

. Af korrespondancen fremgår det, at hjælpe-

kontoen ikke kom i brug i undersøgelsens periode. Det kan

181

182

183

184

DIA,

Korrespondance

mellem

Børnehjælp

KSS,

1974-1981

121

ikke af- eller bekræftes, om AC Børnehjælp udbetalte indholdet

af kontoen til KSS efter 1989.

10.3.2 Hjælpearbejde som et specifikt formål for AC Bør-

nehjælp

I 1974 søgte AC Børnehjælp Justitsministeriet om at ændre

fondens vedtægter og formål. AC Børnehjælps oprindelige for-

mål lød:

•

at formidle forbindelse mellem personer i Danmark,

som ønsker at adoptere, og myndigheder eller instituti-

oner i udlandet, som ønsker eller medvirker til at bort-

adoptere børn til adoptionssøgende i Danmark.

at yde bistand og støtte i enhver henseende ved adop-

tion af udenlandske børn i Danmark,

at virke for fremme af adoptionstanken i det hele taget.

•

I 1974 ændredes punkt tre til:

•

at yde støtte til hjælpeprogrammer for børn i de lande

institutionen samarbejder med

Justitsministeriet godkendte ændringen, men interne notater

viser, at Justitsministeriet ville orientere sig i AC Børnehjælps

regnskaber.

Parallelt med ændringerne i organisationens formål iværksatte

KSS og AC Børnehjælp en række projektplaner i 1970’erne.

Siden 1972 havde AC Børnehjælp, KSS og en række andre

udenlandske samarbejdspartner arbejdet på at oprette ”United

Mission” (senere omdøbt til ”The Asian Child Federation”). Pro-

jektet skulle etablere et netværk mellem eksisterende organi-

sationer i Øst- og Sydøstasien med det formål at hæve stan-

darden for disse organisationer

185

. Af korrespondancen frem-

går det, at AC Børnehjælps ikke var aktive i projektet efter

1976.

I stedet havde AC Børnehjælp øget fokus på at yde hjælpear-

bejde i de lande, hvor organisationen havde et formidlingssam-

arbejde. Den økonomiske støtte skulle både forbedre vilkårene

(især sundhedsmæssigt) for børnene, der ventede på at kunne

blive adopteret, men skulle også støtte de børn, som ikke blev

adopteret

186

Store donationer gik ofte til KSS’ prestigeprojekt ”Green Hill”

uden for Seoul. KSS’ leder præsenterede ideen i 1976 som

”a

185

186

DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1972-1974

Justitsministeriet, sagsnr.: 1984-30101-8

122

happy land or village for the children in need”

187

. Projektet æn-

drede karakter i løbet af årene. Oprindeligt blev projektet be-

skrevet som en selvforsynende børnelandsby med særlige faci-

liteter til tuberkulose-behandling og til mentalt udviklingshæm-

mede. I AC Børnehjælps juleskrivelse i 1988 er det beskrevet,

at bygningerne

”fungerede som uddannelsescenter for perso-

ner, der beskæftigede sig med børne- og ungdomsarbejde”

188

Af AC Børnehjælps juleskrivelser fremgår det, at organisatio-

nen i perioden 1980 til 1987 støttede projektet med i alt

5.742.780 DKK. Der er imidlertid tale om et ufuldstændig bil-

lede af AC Børnehjælps donationer til dette projekt. Allerede i

1978 havde AC Børnehjælp eksempelvis doneret 120.000 dol-

lars til en bulldozer, der skulle bruges i forbindelse med arbej-

det

189

. Green Hill åbnede i 1988 og er stadig en del af KSS i

dag under navnet ”Green Hill Youth Training Facility”.

Ud over donationer til Green Hill ydede AC Børnehjælp også

lån til KSS i 1987 og 1988 på i alt 200.000 dollars for at sikre,

at KSS kunne færdiggøre projektet. Lånet skulle tilbagebetales

uden renter fra 1991 til 1993

190

. Det ses af korrespondancen,

at AC Børnehjælp i 1989 var stærkt bekymret for den fremti-

dige formidling, blandt andet fordi antallet af adoptioner dette

år faldt drastisk, og man ønskede at kende KSS’ planer

191

10.3.3 Donationer til børnehjem og mødrehjem

I 1970’erne ses flere eksempler på donationer til andre børne-

hjem i Sydkorea, især Nam Kwang. Der var både tale om bør-

netøj, legetøj mm., men også økonomiske donationer. I 1972

gav AC Børnehjælp således 12.000 dollars til røntgenudstyr,

ambulance og kuvøser til Nam Kwang

192

På et møde i 1972 mellem KSS og AC Børnehjælp bemærkede

KSS’ leder, at KSS støttede børnehjemmene med det formål at

hæve standarden. Udbyttet skulle blandt andet være at for-

bedre forholdene for de børn, der ikke kunne adopteres, men

også understøtte en bedre relation mellem KSS og de enkelte

børnehjem. Gennem en bedre relation og flere raske børn ville

der ifølge KSS’ leder også komme flere børn til adoption

193

KSS ønskede, at AC Børnehjælp ville involvere sig på samme

måde. AC Børnehjælp bemærkede, at støttens størrelse ville

afhænge af antallet af adoptioner, der kunne formidles til AC

Børnehjælp

194

187

188

189

190

191

192

193

194

DIA,

Korrespondance

mellem AC Børnehjælp og KSS,

fra AC Børnehjælp, 1983-1991

mellem AC Børnehjælp og KSS,

1974-1981

1987-1989

1972-1974

123

Støtten til børnebeskyttelsesfaciliteter blev altså givet både for

at sikre bedre forhold for børnene og som hjælp til den gene-

relle sundhed for adopterbare børn, men var også afhængig af,

hvor mange adoptioner KSS kunne formidle fra det enkelte

børnehjem.

I slutningen af 1980’erne, hvor antallet af børn til bortadoption

faldt, forsøgte AC Børnehjælp at sikre et bedre forhold til syd-

koreanske ”Maternity Homes”. I 1987 besøgte AC Børnehjælp

forskellige hjem, men både i 1987 og 1988 valgte AC Børne-

hjælp også at donere mindre beløb (1.000-3.000 dollars) til en

række Maternity Homes og hjem for ugifte mødre. AC Børne-

hjælp oplevede dog ikke en fremgang i antallet af formidlinger

i årene derefter.

124

KAPITEL 11

Søgen efter biologisk slægt i

Sydkorea

Ankestyrelsen har undersøgt, hvilke muligheder adopterede

har for at få bistand fra myndigheder og organisationer i Syd-

korea til at søge efter flere oplysninger om deres baggrund og

deres adoptionssag, herunder søgen efter biologisk slægt.

Flere aktører arbejder med søgen efter biologisk slægt i Sydko-

rea. Nedenfor er en kort beskrivelse af disse aktører samt op-

lysninger om, hvordan man som adopteret kan kontakte dem

hver især. Oplysningerne vil desuden fremgå af Ankestyrelsens

hjemmeside, hvor de løbende vil blive opdateret.

Til slut beskrives også tilgængelige muligheder for at få bi-

stand til Post Adoption Service (PAS) i Danmark via enten An-

kestyrelsen eller DIA.

Det koreanske parlament vedtog den 30. juli 2023, at de pri-

vate sydkoreanske formidlende organisationer i 2025 skal

overdrage alle adoptionssager til den sydkoreanske stat. Der-

efter vil det alene være en statslig myndighed, der yder bi-

stand til søgen efter egne oplysninger og kontakt til biologisk

slægt. På nuværende tidspunkt foreligger ingen oplysninger

om, hvilken myndighed de adopterede på sigt vil kunne hen-

vende sig til, eller oplysninger om den fremtidige procedure.

Ankestyrelsen vil løbende holde øje med udviklingen i Sydko-

rea og lægge oplysninger ud på hjemmesiden.

11.1 BESKYTTELSE AT PERSONOPLYSNINGER I

SYDKOREA

Sydkoreansk lovgivning beskytter personoplysninger – ligesom

i Danmark. Det betyder, at hvis de biologiske forældre er døde

eller ikke vil give samtykke til, at de sydkoreanske myndighe-

der eller den sydkoreanske adoptionsformidlende organisation

kan udlevere oplysningerne til den adopterede, er det ikke mu-

ligt for hverken myndighederne i Sydkorea eller den koreanske

organisation at videregive konkrete oplysninger om biologiske

forældre eller biologisk slægt til den adopterede.

Den adopterede kan i disse tilfælde alene få generelle oplys-

ninger som eksempelvis biologiske forældre/slægts:

•

bopæl, da den adopterede blev bortadopteret

efternavn

alder

årsagen til bortadoptionen

125

•

evt. dødstidspunkt

Det er ikke muligt at sætte den adopterede i kontakt med an-

dre medlemmer af biologisk slægt. Det er dog ifølge de nuvæ-

rende koreanske regler muligt at dispensere fra reglen om

samtykke til udlevering af kontaktoplysninger, hvis der er et

dokumenteret medicinsk behov herfor.

11.2 NATIONAL CENTER FOR THE RIGHTS OF

THE CHILD (NCRC)

NCRC er en offentlig myndighed under Ministry of Health and

Welfare. NCRC’s kompetence til at hjælpe adopterede med

root search blev indført med ændringen af adoptionsloven i

2012. Adopterede kan rette direkte henvendelse til NCRC for

bistand.

Ved en anmodning fra en adopteret retter NCRC henvendelse

til den koreanske formidlende organisation for at få indsigt i

den adopteredes adoptionssag. NCRC kan ikke få udleveret

flere oplysninger fra de formidlende organisationer, end den

adopterede har ret til, hvis den adopterede selv henvender sig

til den formidlende organisation.

I dag er proceduren den, at hvis NCRC ikke kan finde frem til

adressen gennem adoptionssagen, har NCRC mulighed for at

søge efter biologisk slægt i forskellige nationale og regionale

registre.

Hvis det er muligt for NCRC at identificere de biologiske foræl-

dre, sender NCRC et brev til dem. Hvis de biologiske forældre

samtykker til, at deres personoplysninger må udleveres, sen-

der NCRC de biologiske forældres kontaktoplysninger til den

adopterede.

Siden januar 2020 har adopterede uden kendt biologisk slægt

kunnet søge om at få deres DNA i en DNA-database for bort-

komne børn. NCRC kan også hjælpe med at søge efter biolo-

gisk slægt igennem diverse medier, herunder TV og trykte me-

dier.

NCRC har herudover også en virtuel opslagstavle på deres

hjemmeside, hvor den adopterede kan uploade informationer

om sig selv, og på den måde søge efter biologisk slægt, lige-

som biologisk slægt kan søge efter et bortadopteret barn.

NCRC har efter de sydkoreanske regler ikke mulighed for at

hjælpe biologisk slægt med at få kontakt til den adopterede i

udlandet. I stedet tilbydes rådgivning og hjælp til de biologiske

forældre, inden der eventuelt etableres kontakt med den adop-

terede.

126

Link til oplysninger om søgen efter biologisk slægt på NCRCs

hjemmeside:

https://www.kadoption.or.kr/en/

Link til at søge NCRC om bistand til søgen efter biologisk

slægt:

https://www.kadoption.or.kr/en/root/adpt_info.jsp

11.3 DE KOREANSKE ORGANISATIONER

Den adopterede kan skrive direkte til den koreanske organisa-

tion eller vælge at kontakte den koreanske organisation gen-

nem DIA. Denne bistand er uden omkostninger for den adopte-

rede.

Adopterede bør være forberedte på, at efter den nuværende

lovgivning i Sydkorea kan de private organisationer selv væl-

ge, om de vil udlevere alle de oplysninger, som ikke er omfat-

tet af beskyttelse af personoplysninger.

De koreanske organisationer har over for Ankestyrelsen gjort

opmærksom på, at de ikke altid er i besiddelse af alle relevan-

te oplysninger. I nogle sager kan der være yderligere doku-

menter på det børnehjem, hvorfra barnet blev overdraget til

Holt eller KSS. Desværre er disse oplysninger ikke altid beva-

rede på børnehjemmene.

Hvis den adopterede ønsker kontakt til biologisk slægt, anven-

der Holt og KSS samme fremgangsmåde som NCRC. Organisa-

tionerne søger også bistand hos NCRC i sager, hvor det er van-

skeligt at identificere biologiske forældre, ligesom NCRC også

bistår i sager, hvor den adopterede søger om dispensation på

grund af helbredsmæssige forhold.

11.3.1 Genbrug af K-numre hos KSS

Alle, der er adopterede via KSS, modtog et såkaldt K-nummer

– et sagsnummer med fire cifre. Det har ikke været muligt at

afgøre, hvornår børnene fik tildelt deres K-nummer. Det må

formodes tildelt, når barnet blev anbragt ved enten Holt eller

KSS. Det fremgår ved nærmere gennemgang af korrespon-

dance og stikprøvesager, at KSS i 1970’erne, indtil man over-

gik til femcifrede K-numre, genbrugte K-numre med års mel-

lemrum.

K-numrene er således ikke unikke numre for de enkelte adop-

terede. Adopterede, som henvender sig om deres adoptionssag

fra KSS, anbefales at medsende K-nummer samt oprindeligt

koreansk navn, for at undgå misforståelser.

Holt International

Adresse i Sydkorea:

382-14, Hapjeong-dong, Mapo-gu, Seoul, Korea

127

Kontaktoplysninger til Holt Internationals Post Adoption Ser-

vices på deres hjemmeside:

https://www.holtinternatio-

nal.org/post-adoption/#form

Link til oplysninger om søgen efter biologisk slægt på Holt In-

ternationals hjemmeside:

https://www.holtinternatio-

nal.org/post-adoption/birth-search/

Korea Social Service Inc. (KSS)

Adresse i Sydkorea:

(01365) 42-49, Samyang-ro 162ga-gil, Dobong-gu, Seoul

Kontaktoplysninger til KSS’ Post Adoption Services på deres

hjemmeside:

http://www.kssinc.org/eng/welfare/index.php#

11.4 MULIGHEDER FOR HJÆLP I DANMARK

11.4.1 Ankestyrelsen

Ankestyrelsen kan hjælpe adopterede, der har mistanke om, at

der kan være uregelmæssigheder eller ulovlige forhold i deres

adoption, med at få indblik i deres egen adoptionssag og viden

om, hvorvidt den ser ud til at være behandlet i overensstem-

melse med de regler og den praksis, der var for formidlingen

fra afgiverlandet på formidlingstidspunktet.

Ankestyrelsen kan alene gennemgå de tilgængelige dokumen-

ter og derigennem oplyse om, hvordan den enkelte adoption

eller formidling forholder sig til regler og praksis på tidspunktet

for adoptionen.

Ankestyrelsen kan vejlede de adopterede om de eksisterende

muligheder for at ansøge om ophævelse af adoptionen eller

forsøge at få adoptionen erklæret for ugyldig. Det er reglerne i

det land, der har truffet afgørelse om adoption, der er afgø-

rende for, om adoptionen kan ophæves eller erklæres ugyldig.

Ankestyrelsen står for at udbyde de statslige PAS-tilbud om

psykologfaglig rådgivning. I dag består PAS-tilbuddene blandt

andet af:

•

Rådgivning indtil barnets 18. år (20 timers rådgivning

til adoptanter)

Rådgivning til voksne adopterede (timer bevilliges efter

ansøgning til Ankestyrelsen)

Grupper for voksne adopterede over 18 år (som ikke

selv er forældre)

Grupper for voksne adopterede (som selv er forældre)

Ankestyrelsens PAS-tilbud varetages aktuelt af i alt 22 konsu-

lenter og en psykologfaglig leder.

128

Kontaktoplysninger:

https://ast.dk/blanketter/kontakt/kon-

takt-ankestyrelsen-1

Om Ankestyrelsens PAS-tilbud:

https://ast.dk/born-fami-

lie/hvad-handler-din-klage-om/adoption/radgivning-til-adop-

tivfamilier

11.4.2 DIA

DIA er, ifølge de nuværende akkrediteringsvilkår, forpligtet til

at yde PAS til adopterede og adoptivfamilier, der ønsker at

søge efter oplysninger om den adopteredes baggrund og

historie, hvis adoptionen er gennemført via DIA, AC Børne-

hjælp, DanAdopt eller Glemte Børn.

Det fremgår af akkrediteringsvilkårene, at DIA skal sikre, at

oplysningerne om den adopteredes baggrund er tilgængelige.

DIA er også forpligtet til at yde den nødvendige bistand til

adopterede og adoptivfamilier, herunder bistand til at opnå op-

lysninger og kontakt til den udenlandske samarbejdspart, der

har formidlet adoptionen.

Organisationens PAS-tilbud kan inddeles i fem hovedkatego-

rier:

•

Aktindsigt i egen sag

Den adopterede eller adoptivfamilien ønsker aktindsigt i

den konkrete adoptionssag. DIA er ansvarlig for at opbe-

vare de i alt mere end 20.000 adoptionssager vedr. adopti-

oner, der er blevet behandlet af Glemte Børn, AC Børne-

hjælp, DanAdopt og DIA.

•

Søgen efter yderligere oplysninger

Adoptivfamilien, der ønsker at søge efter flere oplysninger

om barnets historie før adoptionen eller ønsker at få verifi-

ceret oplysninger om barnet, eller den adopterede, der på

egen hånd ønsker at søge flere oplysninger om sin tid før

adoptionen eller få allerede tilgængelige oplysninger verifi-

ceret.

•

Kontaktetablering

Adoptivfamilien, som ønsker kontakt med barnets biologi-

ske familie eller eventuelle plejefamilie, eller den adopte-

rede, der på egen hånd ønsker at etablere kontakt, samt

biologiske familiemedlemmer, der ønsker kontakt til den

adopterede, eller adoptivfamilier, der har adopteret et eller

flere børn med biologiske søskende i en anden adoptivfami-

lie.

•

Tilbagerejser

Adoptivfamilien, der ønsker at rejse tilbage med barnet, el-

ler den adopterede selv, der ønsker at rejse tilbage.

129

•

Andet

Eksempelvis adopterede, der ønsker at undersøge mulighe-

derne for at komme i praktik på det børnehjem, hvor den

adopterede opholdt sig inden adoptionen, søger efter infor-

mation om mulighed for yderligere rådgivning og hjælp, el-

ler ønsker hjælp til afklaring vedrørende den adopteredes

statsborgerskab i afgiverlandet, og ønsker fra adoptivfami-

lier og adopterede om at få kontakt til andre adoptivfami-

lier og adopterede.

DIA rådgiver og vejleder de adopterede og deres familier om

hvor, hvordan og fra hvem de adopterede kan søge om hjælp i

udlandet, samt om de kulturelle forhold i de enkelte lande. DIA

følger op på mulighederne for og udviklingen af PAS i udlandet

i deres løbende samarbejde med afgiverlandene og fungerer

som bindeled til myndigheder og børnehjem samt til andre fa-

miliegrupper, landegrupper og de øvrige rådgivningstilbud i

kommunalt og statslig regi. DIA afholder ligeledes løbende lan-

detræf for adopterede og familier, der har adopteret, fra de

enkelte afgiverlande.

Kontaktoplysninger:

[email protected]

Om DIAs PAS tilbud:

https://www.d-i-a.dk/adoptionspro-

ces-sen/efter-adoption/