Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2844703_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1958
Doknr.
839927
Dato
27-03-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 1. marts 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
290 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 290:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor oplysningerne i rejseberetningen fra
Adoptionsnævnets tilsynsrejse til Sydkorea fra den 20. november - 28.
november i 2010 om kendskab til manglende samtykker samt manglende
frivillighed til afgivelse af koreanske børn ikke er nævnt i Ankestyrelsens
rapport ”Adoptionsformidlingen fra Sydkorea til Danmark i 1970’erne og
1980’erne” fra januar 2024,
når tilsynsrapportens oplysninger om ulovlige
forhold netop omhandler adoptioner fra 1970’erne og 1980’erne og sågar
omhandler danske statsborgere?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Ankestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Af
Adoptionsnævnets rejseberetning fra 2010 fremgår det, at:
Delegationen besøgte det sydkoreanske ”Anti-Corruption
& Civil Rights
Commission” (ACRC) for ”særligt
at høre til en undersøgelse foretaget
på baggrund af en række mistanker om uetisk adoptionsformidling i
forbindelse med en række konkrete sager om international adoption i
1970’erne”.
ACRC oplyste, at ACRC i 2008 og 2009 havde haft 193 sager
vedrørende adoption. Det fremgår at, ”20-30
% af sagerne
omhandlede biologiske mødre, der ikke havde samtykket til
adoptionen, biologiske mødre, der ikke kunne få deres børn tilbage
samt biologiske mødre, der ville have oplysninger om deres
bortadopterede børn”.
Delegationen mødtes med fire private interesseorganisationer for
bortadopterede fra Sydkorea (tre internationale sammenslutninger og
én dansk). Organisationen G.O.A.’L, som bistod adopterede med at
finde deres biologiske familie oplyste, at ”Der
er, som beskrevet i
undersøgelsen ved den sydkoreanske ombudsmand, problemer med
nogle af papirerne i adoptionssagerne. Desuden er alle biologiske
forældre ukendte, da den formidlende organisation er opført som
børnenes værge”.
De fire private interesseorganisationer udtrykte forståelse for, ”at
tingene skal forstås i sin tidsmæssige kontekst. De, som er
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 290: Spm. om, hvorfor oplysningerne i rejseberetningen fra Adoptionsnævnets tilsynsrejse til Sydkorea fra den 20. november - 28. november i 2010 om kendskab til manglende samtykker samt manglende frivillighed til afgivelse af koreanske børn ikke er nævnt i Ankestyrelsens rapport Adoptionsformidlingen fra Sydkorea til Danmark i 1970’erne og 1980’erne fra januar 2024
2844703_0002.png
bortadopteret i 1970’erne, kan således ikke med rimelighed forvente, at
oplysningerne i adoptionssagerne og de datidige arkivsystemer er af
samme standard som i dag”.
Ankestyrelsen har ikke anvendt oplysningerne fra rejserapporten fra 2010 i
undersøgelsen
”Adoptionsformidlingen fra Sydkorea til Danmark i 1970’erne
og
1980’erne”.
Rejserapporten fra 2010 indgik ikke som en betydelig kilde i
undersøgelsen, da der i rejserapporten ikke fremgår tilstrækkeligt konkrete
oplysninger om adoptionsformidlingen fra
Sydkorea til Danmark i 1970’erne og
1980’erne.”
Jeg kan henholde mig til det af Ankestyrelsen anførte.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2