Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1910
Doknr.
836047
Dato
27-03-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 29. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
276 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 276:
”Vil ministeren redegøre for sin holdning til, at afgørende dokumenter i
børnesager slettes? Der henvises til udsendelsen "Afgørende dokumenter
slettet i børnesag:
“Det bør ikke kunne ske”,
bragt den 28. februar på
24syv.dk.”
Svar:
Anbringelsessteder for børn og unge har en helt særlig rolle i forhold til at
dokumentere barnet eller den unges opvækst, da de varetager den daglige
omsorg for barnet eller den unge og følger deres udvikling. Tidligere anbragte
kan nemlig få stor gavn af at få lov til at læse deres egne gamle
sagsdokumenter. Dokumenterne kan hjælpe dem med at skabe en stærkere
identitetsfølelse og give dem en forståelse af, hvor de kommer fra, og hvorfor
de er blevet, til dem de er. Jeg mener derfor, at det er helt centralt, at de
bevarer de dokumenter og oplysninger, som de har om barnet eller den unge, i
det omfang, de er forpligtet hertil.
Jeg kan desværre ikke gå ind i de konkrete sager, som omtales i den
udsendelse, der henvises til i spørgsmålet.
Men jeg kan oplyse, at databeskyttelsesforordningen regulerer opbevaring og
sletning af oplysninger. Af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e
fremgår det, at personoplysninger skal opbevares på en sådan måde, at det
ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er
nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles.
Det betyder, at når personoplysninger ikke længere er nødvendige, skal de
som udgangspunkt slettes eller anonymiseres. Dertil kan jeg oplyse, at
databeskyttelsesforordningen ressortmæssigt hører under Justitsministeriet.
For så vidt angår reglerne om aktindsigt i dokumenter kan jeg henvise til min
tidligere besvarelse af SOU alm. del nr. 229
–
se bilag 1.
1