Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2837239_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1846
Doknr.
833940
Dato
12-03-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 27. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
271 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 271:
”Vil
ministeren redegøre for, om det er korrekt, at adoptionssagerne siden 2015
har været kontrolleret i forhold til udstedelsen af 17c-erklæringerne, hvor der
skal foreligge grundig dokumentation for, at de lokale myndigheder har afsøgt
alle muligheder for at få barnet placeret hos biologiske familiemedlemmer eller
til adoption i hjemlandet, inden det bliver opgivet til bortadoption? Såfremt det
ikke er tilfældet, vil ministeren da redegøre for, hvor mange af
adoptionssagerne, der er blevet afvist med den begrundelse, at man ikke har
kunnet afgive en 17c-erklæring?”
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra
Ankestyrelsen, der oplyser følgende:
”Det
følger af Haagerkonventionens artikel 17, litra c, at de kompetente
myndigheder i afgiver- og modtagerlandet skal godkende, at
adoptionsproceduren kan fortsætte, før ansøgerne kan få overdraget barnet i
sin varetægt. Denne bestemmelse anses for at være en af de helt centrale
sikkerhedsforanstaltninger i konventionen, da begge stater har mulighed for at
standse adoptionsprocessen, hvis en adoption rummer betydelige juridiske
udfordringer, eller fordi andre årsager, såsom betydelige helbredsproblemer
hos barnet, indikerer, at en adoption ikke vil være til barnets bedste.
Når et barn matches med de kommende adoptanter, skal myndighederne i
både afgiver- og modtagerlandet udstede en erklæring om, at adoptionen kan
fortsætte i overensstemmelse med Haagerkonventionens artikel 17c. Dette
kaldes for en 17c-erklæring.
Siden 1. januar 2016 har kompetencen til at foretage denne vurdering og
udstede en erklæring herom ligget hos Ankestyrelsen eller Adoptionssamrådet.
Der henvises til adoptionslovens § 31 a. Før 1. januar 2016 lå denne
kompetence hos de danske formidlende organisationer og Adoptionssamrådet.
17c-erklæringen er et udtryk for, at de danske myndigheder vurderer, at
oplysningerne i adoptionssagen viser, at adoptionen på det foreliggende
grundlag vil være til barnets bedste og ikke strider mod afgiverlandets
1
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 271: Spm., om det er korrekt, at adoptionssagerne siden 2015 har været kontrolleret i forhold til udstedelsen af 17c-erklæringerne
2837239_0002.png
lovgivning, dansk lovgivning og internationale konventioner frem til
matchningstidspunktet.
Godkendelsen af et matchningsforslag kræver et indgående kendskab til
lovgivningen og procedurerne i de lande, som DIA samarbejder med.
Ankestyrelsen har en fastlagt procedure for at godkende matchningsforslag.
Ved behandlingen af et matchningsforslag gennemgår Ankestyrelsen sagens
dokumenter om barnet, herunder dokumenterne om barnets baggrundshistorie
og om frigivelsen af barnet, herunder subsidiaritetsprincippet (at mulighederne
for, at barnet kan vokse op i udvidet familie, eller der kan gennemføres en
national adoption, er afsøgt). På baggrund af oplysningerne om barnets
helbredsmæssige og psykosociale forhold vurderes det også, om barnet er
omfattet af ansøgernes godkendelse, eller om Adoptionssamrådet skal tage
stilling til, om ansøgerne har de fornødne ressourcer til at tage sig af det
konkrete barn. Det bemærkes, at de danske myndigheders godkendelse
foretages på et skriftligt grundlag. Ifølge Haagerkonventionen påhviler den
juridiske afgørelse om barnets frigivelse til bortadoption afgiverlandet, hvorimod
modtagerlandet (Danmark) har det overordnede ansvar for at sikre, at de
kommende adoptivforældre er kvalificerede og egnede til at adoptere, jf.
konventionens artikel 4 og 5.
Ankestyrelsen har indtil videre ikke afvist at udstede en 17c-erklæring på
baggrund af oplysningerne om den legale frigivelse af barnet.
Hvis styrelsen vurderer, at de fremsendte oplysninger om barnets
baggrundshistorie og det juridiske grundlag for frigivelsen af barnet til
international adoption er mangelfulde, beder Ankestyrelsen DIA om at indhente
yderligere oplysninger fra deres udenlandske samarbejdsparter. Der har i den
forbindelse været eksempler på adoptionsforløb, hvor Ankestyrelsen i
forbindelse med stillingtagen efter artikel 17 C har bedt om yderligere
oplysninger om barnets baggrundshistorie og det juridiske grundlag for
frigivelsen af barnet, hvilket har ført til, at det forelagte matchningsforslag er
trukket tilbage.”
Jeg kan henholde mig til det af Ankestyrelsen anførte.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2