Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2839653_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1596
Doknr.
828238
Dato
18-03-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 20. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
237 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 237:
”Vil ministeren redegøre for, om ministeren mener, at rapporten ”Samarbejdet i
sager,
hvor der er mistanke om vold eller overgreb mod børn og unge” udgivet
af Syddansk Universitet (2020) indikerer, at der er behov for at sikre nye regler,
der i højere grad kan sikre, at børn tilbydes den behandling, som børnehuset
anbefaler, og hvordan forholder ministeren sig til de anbefalinger, rapporten
giver?”
Svar:
Børnehusene spiller en vigtig rolle i udredningen af sager, hvor der er mistanke
eller viden om, at et barn har været udsat for overgreb. I børnehusene skal der
nemlig ske en skånsom og børnevenlig udredning og koordineringen mellem
de relevante myndigheder. Det er imidlertid kommunen, der har ansvaret for at
beslutte, hvilken behandling barnet evt. skal tilbydes, og i forlængelse derfor
også sikre, at behandlingen i så fald iværksættes. Denne afgørelse skal
kommunerne træffe på baggrund af den børnefaglige undersøgelse, hvortil
børnehusene bidrager.
Jeg er altid åben for gode forslag til, hvordan vi styrker området. Derfor blev
der i aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-,
sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2024-2027 afsat 11,0 mio. kr. til en
arbejdsgruppe om vold mod børn. Arbejdsgruppen skal komme med
anbefalinger til området, og derfor vil jeg forslå, at anbefalingerne fra rapporten
her kan tages med i arbejdsgruppens drøftelser.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1