Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2829719_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 826
Doknr.
816622
Dato
26-02-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 29. januar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
184 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 184:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor lovligheden ikke granskes i de forhold, der
beskrives i Ankestyrelsens undersøgelse af Adoptionsformidlingen fra
Sydkorea til Danmark i 1970’erne og 1980’erne fra januar 2024?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra
Ankestyrelsen, som oplyser:
”Formålet
med Ankestyrelsens undersøgelse af adoptionsformidlingen fra
Sydkorea i 1970’erne og 1980’erne har været at tilvejebringe viden om
generelle forhold i adoptionsformidlingen fra Sydkorea i den pågældende
periode og derigennem give adopterede fra Sydkorea mulighed for en bredere
og dybere indsigt i den kontekst og det system, som deres adoption blev
gennemført i.
Undersøgelsen følger Ankestyrelsens retningslinjer for behandling af historiske
adoptionssager, hvor der er mistanke om ulovlige forhold. Retningslinjerne kan
læses på Ankestyrelsens hjemmeside og er baseret på principperne om retten
til identitet og egen historie i Haagerkonventionen om international adoption og
FN’s Børnekonvention.
Ifølge retningslinjerne er formålet med Ankestyrelsens generelle undersøgelser
af historiske adoptioner ikke at be- eller afkræfte, om ulovlig adfærd har været
knyttet til den internationale adoptionsformidling til Danmark.”
Jeg kan henholde mig til det af Ankestyrelsen oplyste.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1