Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2823108_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 428
Doknr.
809645
Dato
09-02-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 15. januar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
133 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD) og Karina Adsbøl
(DD).
Spørgsmål nr. 133:
”Vil
ministeren redegøre for, om der er mangel på pladser til borgere med
psykiske lidelser i højt specialiserede sociale tilbud og i bekræftende fald hvor
mange, der mangler?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Social- og
Boligstyrelsen, som oplyser følgende:
”Den
Nationale Koordinationsstruktur (NATKO) har for nuværende ikke
datagrundlag for at vurdere, hvorvidt der er en mangel på pladser til borgere
med psykiske lidelser i højt specialiserede sociale tilbud. Der foretages en ny
vurdering ultimo 2024.
NATKO følger udviklingen på det mest specialiserede social- og
specialundervisningsområde gennem dialog med kommuner og relevante
videnshavere, årlig høring af bruger- og interesseorganisationer og en
databaseret monitorering af målgrupper og tilbud. Aktuelt monitorerer NATKO
området for svære psykiske lidelser opdelt på tre konkrete målgrupper med
behov for højt specialiserede indsatser:
”Voksne
med psykisk lidelse og
samtidigt
misbrug”, ”Personer med
spiseforstyrrelse og psykisk lidelse”
og
”Personer med svær udviklingshæmning
og psykisk lidelse".
Det eksisterende datagrundlag tillader opgørelser af størrelsen på
målgrupperne, men ikke antallet af højt specialiserede sociale tilbud til
målgrupperne, herunder antallet af pladser. NATKO foretager årligt en
vurdering af området ved at sammenholde datamonitoreringen med den øvrige
dialog og høring.
Som led i en opfølgning på Rigsrevisionens beretning til Folketinget med
Statsrevisorernes bemærkninger - Forvaltningen af handicapområdet (marts
2022) har NATKO iværksat en række udviklingstiltag med henblik på at styrke
både monitorering af målgrupper og tilbud samt den risikovurdering, der
foretages på baggrund heraf.
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om hvordan ministeren vil følge op på, at kommuner opretter det fornødne udbud af højt specialiserede sociale tilbud til borgere med psykiske lidelser
2823108_0002.png
NATKO har udvalgt en række målgrupper til at indgå i en fokuseret afprøvning
af opdaterede koncepter for dataindsamling og risikovurdering. NATKO
forventer på den baggrund at have opdaterede data i medio 2024 til brug for en
vurdering af den faglige kapacitet og eventuelle indikationer på mangler heri.
Risikovurderingen drøftes i en kvalificerende dialog med bl.a. kommunerne via
rammeaftalesystemet og relevante bruger og interesseorganisationer og
afsluttes med en afrapportering ultimo 2024.”.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2