Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2842195_0001.png
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 331
Offentligt
27. september 2023
J.nr. 2023 - 6967
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 331 af 4. september 2023 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mette Abildgaard (KF).
Jeppe Bruus
/ Matilde Roi Fischer
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 351: Spm. om, hvilke betingelser virksomheder, der vil sælge brugt tøj, kan benytte brugtmomsordningen
2842195_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse de økonomiske konsekvenser af at fritage tøj, som er omfattet af
brugtmomsordningen, for moms ved videresalg, herunder effekten på provenu og BNP?
Vil ministeren samtidig oplyse de administrative konsekvenser af en sådan momsfritagelse
samt effekten på C02-udslippet?
Svar
De danske momsregler baserer sig på fælles EU-momsregler,
som findes i EU’s momsdi-
rektiv. Udgangspunktet er, at alle varer og ydelser er momspligtige. EU-landene er dog i
henhold til momsdirektivet forpligtet til at momsfritage en række nærmere definerede va-
rer og ydelser som fx hospitalsbehandling. Momsdirektivet giver desuden mulighed for at
momsfritage eller indføre nedsat moms på en række nærmere definerede varer og ydelser
som fx medicinsk udstyr og rengøring i private husholdninger.
Efter de almindelige momsregler skal en momspligtig videreforhandler af brugte varer
opkræve moms af hele salgsprisen ved videresalget, uanset om videreforhandleren har op-
nået momsfradrag ved købet eller ej. Hvis en momspligtig videreforhandler køber en
brugt vare hos en person, der ikke er momspligtig, er der ikke moms på købet. Det bety-
der, at videreforhandleren dermed ikke har noget købsmoms at fradrage i sin salgsmoms.
Det medfører reelt, at der kan blive betalt moms flere gange af samme vare.
Videreforhandleren kan dog vælge at bruge den såkaldte brugtmomsordning. I brugt-
momsordningen beregner videreforhandleren kun moms af avancen (dvs. fortjenesten) i
stedet for af hele salgsprisen. Formålet med ordningen er at korrigere for den moms, som
blev betalt, da varen var ny.
Det er ikke
muligt i henhold til EU’s momsdirektiv
at indføre nedsat moms på eller
momsfritage tøj, som er omfattet af brugtmomsordningen. Derfor er der ikke regnet på
de efterspurgte effekter på provenu, BNP, administrative konsekvenser mv.
Det bemærkes, at der som udgangspunkt ikke skal afregnes moms, når privatpersoner
sælger deres brugte tøj. Derudover er varer leveret af genbrugsbutikker, hvis overskud
fuldt ud anvendes til velgørende og almennyttige formål, momsfritaget. Det er dog en be-
tingelse, at genbrugsbutikken kun sælger brugte varer, der er modtaget vederlagsfrit, samt
at butikken kun beskæftiger ulønnet, frivillig arbejdskraft.
Side 2 af 2