Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2842176_0001.png
21. marts 2024
J.nr. 2024 - 1982
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 348 af 26. februar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 349: Spm. om, hvordan en reduktion af den øverste kapitalskattesats fra 42 til 40 pct. skønnes at påvirke den strukturelle beskæftigelse
2842176_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor stor en skattelettelse de hhv. 10, 100 og 1.000 rigeste får ved
en reduktion af den høje kapitalskattesats fra 42 til 40 pct.? I tillæg hertil bedes ministeren
oplyse den samlede skattelettelse for de 80 pct. fattigste.
Svar
Positiv nettokapitalindkomst beskattes med en gennemsnitlig skatteprocent på godt 37
pct., idet den indgår i grundlaget for bundskatten (12,01 pct.) samt i den skattepligtige
indkomst, hvoraf der betales kommuneskat (25,1 pct. i gennemsnit). Den del af den posi-
tive nettokapitalindkomst, der overstiger en beløbsgrænse på 50.500 kr. i 2024, beskattes
derudover med en højere sats på i alt 42 pct. (skatteloftet for positiv nettokapitalind-
komst), hvis summen af den positive nettokapitalindkomst og den personlige indkomst
(dvs. lønindkomst, overskud af virksomhed, honorarer mv.) samtidig overstiger topskat-
tegrænsen.
En nedsættelse af skatteloftet for positiv nettokapitalindkomst fra 42 pct. til 40 pct. skøn-
nes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 275 mio. kr. og ca. 225 mio. kr. efter
tilbageløb,
jf. tabel 1.
De 80 pct. med de laveste indkomster skønnes at stå for ca. 20 mio. kr. af den umiddel-
bare skattelempelse. Nedsættelsen skønnes at medføre en gennemsnitlig skattelempelse
på ca. 60.000 kr. om året for de 1.000 borgere med de højeste indkomster og på ca.
250.000 kr. om året for de 100 borgere med de højeste indkomster. Indkomstforskellene
målt ved Ginikoefficienten skønnes forøget med ca. 0,01 pct.-point.
Det skønnes, at lempelsen af skatteloftet for positiv nettokapitalindkomst vil øge arbejds-
udbuddet med ca. 75 fuldtidspersoner. Skønnet er baseret på en beregningsteknisk forud-
sætning om, at selvfinansieringsgraden udgør 25 pct., hvor 15 pct.-point vedrører arbejds-
udbuddet. Der vil ofte være tale om en væsentlig tidsforskydning mellem arbejdsudbuds-
beslutningen og tidspunktet for beskatningen, hvilket vanskeliggør empirisk identifika-
tion,
jf. svar på SAU alm. del
–
spm. 151
(folketingsåret 2020-21).
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser ved lempelse af skatteloftet for positiv nettokapitalindkomst
Umiddelbar Virkning efter
virkning
tilbageløb
Mio. kr.
Nedsættelse af sats
fra 42 pct. til 40 pct.
-275
Mio. kr.
-225
Virkning efter
tilbageløb og
adfærd Arbejdsudbud
Fuldtids-
Mio. kr.
personer
-175
75
Ændring i
Gini-
koefficient
Pct.-point
0,01
2024-niveau
Anm.: Der er beregningsteknisk forudsat en selvfinansieringsgrad på 25 pct. (hvor 15 pct.-point vedrører arbejdsudbuddet).
Provenu er afrundet til nærmeste 25 mio. kr., og virkning på arbejdsudbuddet er afrundet til nærmeste 25 fuldtidspersoner.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 33 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2025 opgjort i 2024-
niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2023.
Side 2 af 2