SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om at redegøre for udviklingen i størrelsen af de negative momstilsvar fra 2015 til 2022 fra virksomheder med eksportdelregistreringer

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

18. december 2023

J.nr. 2022 - 15463

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 29 af 16. oktober 2023 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).

Jeppe Bruus

/ Matilde Roi Fischer

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om at redegøre for udviklingen i størrelsen af de negative momstilsvar fra 2015 til 2022 fra virksomheder med eksportdelregistreringer

Spørgsmål

Vil ministeren skønne over provenutabet ved den likviditetsfordel, som virksomheder

med eksportdelregistreringer kan opnå ved at blive undtaget den omvendte betalingspligt

i relation til moms, jf. også svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 242, folketingsåret 2022-23

(2. samling)? Ministeren bedes både vurdere det faktiske provenutab i 2022 og det struk-

turelle provenutab.

Svar

Ved salg af el og gas til videreforhandlere er der som hovedregel omvendt betalingspligt

for moms. Det betyder, at videreforhandlere (køber) skal indbetale salgsmomsen, samti-

dig med, at de kan fradrage den samme moms som købsmoms. Virksomheder med en

delregistrering, der er videreforhandlere af el eller gas, kan dog få tilladelse til ikke at an-

vende den omvendte betalingspligt ved levering til egen delregistrering.

Muligheden for at blive undtaget fra reglen om omvendt betalingspligt medfører, at virk-

somhederne har mulighed for at få udbetalt negativ moms i deres delregistrering, hvis

leveringerne er omfattet af nulmoms ved salg, som fx eksport. Hovedvirksomheden vil til

gengæld have et positivt momstilsvar, da den skal betale moms af salget til delregistrerin-

gen. Dette giver en likviditetsgevinst for de videreforhandlere af el og gas, der anvender

undtagelsen til at opnå et negativt momstilsvar i deres delregistrering, og et tilsvarende

likviditetstab for staten. Samtidig er denne mulighed behæftet med risiko for tab for stats-

kassen fx ved konkurs.

Tabel 1. Skønnet provenuvirkning ved likviditetstab ifm. undtagelse for omvendt betalingspligt

Mio. kr. (2024-niveau)

Umiddelbart mindreprovenu

Mindreprovenu efter tilbageløb

Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd

Skøn 2022

Strukturelt niveau

Bemærkninger: Der er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Ved beregningen af likviditetstabet i 2022 er der taget udgangs-

punkt i Danmarks Statistiks opgørelse af det faktiske niveau for renten på en 10-årig statsobligation i 2022. Ved beregnin-

gen af det strukturelle niveau er der anvendt en rente på 4,1 pct.

Kilde: Skatteministeriet.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at likviditetstabet i 2022 svarer til et umiddelbart

mindreprovenu på 80 mio. kr. (2024-niveau) og et mindreprovenu efter tilbageløb og

adfærd på 40 mio. kr. (2024-niveau). Det strukturelle likviditetstab skønnes med betydelig

usikkerhed at svare til et årligt umiddelbart mindreprovenu på 60 mio. kr. (2024-niveau)

og et årligt mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 30 mio. kr. (2024-niveau).

Likviditetstabet i 2022 påvirkes dels af, at de omfattede virksomheder havde en særlig stor

omsætning i 2022 og dels af, at renteniveauet i 2022 var betydeligt lavere end den skøn-

nede strukturelle rente på 4,1 pct. Samlet set medfører disse to effekter, at det skønnede

likviditetstab i 2022 er højere end det strukturelle niveau.

Side 2 af 3

Der henvises i øvrigt til endeligt svar på SAU alm. del

–

spm. 242 (2022-23) og endeligt

svar på SAU alm. del

–

spm. 30, 31 og 32 (2023-24).

Side 3 af 3