Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2819831_0001.png
Skatteudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
5. februar 2024
J nr.
2024-371
Skatteudvalget har i brev af 18. januar 2024 stillet mig følgende spørgsmål 240
alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 240
Biogas Danmark mener, at CO2-afgift på biogas skader den grønne omstilling i
industri og den tunge transport, hvor elektrificering ikke er mulig, jf. SAU alm. del –
bilag 108. Vil ministeren eksemplificere, hvor elektrificering ikke er mulig i Danmark,
og hvorfor det ikke er muligt?
Svar
Processer, der er vanskelige at elektrificere, er fremstillingsprocesser, som kræver
meget høje temperaturer og direkte afbrænding af et brændsel. Elektrificering er
typisk muligt for de processer, som benytter varmt vand op til ca. 200 grader, hvor
en varmepumpe eller en elkedel kan levere den nødvendige temperatur. For andre
typer af processer som eksempelvis brænding, støbning eller smelteprocesser,
som kræver temperaturer over 1000 grader, er det i mange tilfælde ikke muligt,
med den nuværende markedsmodne teknologi, at elektrificere. Dette gør sig
eksempelvis gældende for produktion af cement, isoleringsmateriale og tegl mv.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.kefm.dk