Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2844313_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. marts 2024
Strafferetskontoret
Mie Hedengran Helander
2024-00790
3126371
Besvarelse af spørgsmål nr. 562 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 562 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. januar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 562: Spm. om, hvilke regler og praksis der regulerer, hvornår politiet hhv. kan og skal offentliggøre oplysninger om specifikke sigtelser
Spørgsmål nr. 562 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i kølvandet på den i foråret 2023 omtalte sag om
bortførelse af en 13-årig pige oplyse, hvilke regler og praksis
der regulerer, hvornår politiet hhv. kan og skal offentliggøre
oplysninger om specifikke sigtelser? Vil ministeren endvidere
oplyse, om der efter de gældende regler i retsplejeloven vil være
mulighed for at begrænse offentlighedens adgang til
oplysninger om sigtelser med hensyn til beskyttelse af
mindreårige under 18 år?”
Svar:
1.
Justitsministeriet kan oplyse, at ministeriet i 2003 udstedte
cirkulæreskrivelse nr. 9481 af 27. juni 2003 om nogle spørgsmål vedrørende
politiets samarbejde med pressen. Her er bl.a. spørgsmålet om politiets
videregivelse af oplysninger til pressen beskrevet.
Det fremgår heraf, at politiet som udgangspunkt ikke har pligt til at give
pressen oplysninger om forløbet af konkrete straffesager. I mange tilfælde
vil politiet dog selv orientere pressen om sager, som politiet vurderer kan
have offentlighedens interesse. Politiets ret til at videregive og offentliggøre
oplysninger fra konkrete straffesager er i den forbindelse underlagt enkelte
regler i retsplejeloven samt de almindelige regler i straffeloven om
tavshedspligt mv.
Efter retsplejelovens § 818, stk. 1, må politiet kun offentliggøre signalement
eller andre oplysninger, der er egnede til at fastlægge identiteten af en
formodet gerningsperson, såfremt den pågældende med rimelig grund er
mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og
offentliggørelsen må antages at være af væsentlig betydning for
efterforskningen, herunder for fastlæggelsen af den pågældendes identitet,
eller for at forebygge yderligere lovovertrædelse.
Efter bestemmelsens stk. 2 må offentliggørelse af et fotografi af den
formodede gerningsperson kun finde sted, såfremt der er begrundet
mistanke om, at den pågældende har begået en lovovertrædelse, der efter
loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover.
Offentliggørelse som nævnt i stk. 1 og 2 må dog ikke foretages, såfremt det
efter indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som
Side 2/5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 562: Spm. om, hvilke regler og praksis der regulerer, hvornår politiet hhv. kan og skal offentliggøre oplysninger om specifikke sigtelser
indgrebet må antages at forvolde den, som det rammer, ville være et
uforholdsmæssigt indgreb, jf. bestemmelsens stk. 3.
Efter retsplejelovens § 819, stk. 1, kan politiet i tilfælde, hvor der er en
særlig bestyrket mistanke om, at en person, hvis identitet er politiet bekendt,
har begået en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og
6 måneder eller derover, efterlyse den pågældende person gennem presse,
radio, fjernsyn eller ved anden form for offentlig efterlysning, såfremt dette
må antages at være af afgørende betydning for strafforfølgningens
gennemførelse eller for at forebygge yderligere lovovertrædelser af
tilsvarende grovhed.
Efter bestemmelsens stk. 2 kan der ved efterlysning som nævnt i stk. 1 gives
oplysninger om den påsigtede kriminalitet og om den sigtedes identitet,
herunder navn, stilling og bopæl, samt ske offentliggørelse af et fotografi af
den pågældende.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at efterlysning ikke må foretages,
såfremt det efter indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og
ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den, som det rammer, ville
være et uforholdsmæssigt indgreb.
Efter retsplejelovens § 820, stk. 1, kan politiet, når der er en særligt bestyrket
mistanke om, at en person, hvis identitet er politiet bekendt, har begået en
lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover,
offentliggøre et fotografi, et signalement eller andre oplysninger, der er
egnede til at identificere den pågældende, i presse, radio, fjernsyn eller
anden form for medie med henblik på at identificere vidner, såfremt
vidnernes forklaringer må antages at være af afgørende betydning for
strafforfølgningens gennemførelse eller for at forebygge yderligere
lovovertrædelser af tilsvarende grovhed.
I forbindelse med offentliggørelse af oplysningerne som nævnt i
bestemmelsens stk. 1 kan der gives oplysninger om den påsigtede
kriminalitet og om den sigtedes identitet, herunder navn, stilling og bopæl,
jf. bestemmelsens stk. 2.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at offentliggørelse som nævnt i stk. 1
ikke må foretages, såfremt det efter indgrebets formål, sagens betydning og
Side 3/5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 562: Spm. om, hvilke regler og praksis der regulerer, hvornår politiet hhv. kan og skal offentliggøre oplysninger om specifikke sigtelser
den krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den, som
det rammer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.
Det fremgår desuden af cirkulæreskrivelse nr. 9481 af 27. juni 2003 om
nogle spørgsmål vedrørende politiets samarbejde med pressen, at uden for
de tilfælde, der er særligt reguleret i retsplejeloven, beror vurderingen af,
om politiets videregivelse eller offentliggørelse af oplysninger fra konkrete
straffesager mv. er berettiget, på straffelovens regler om tavshedspligt og de
almindelige principper om god forvaltningsskik. Det vil efter disse regler
bl.a. afhænge af karakteren af den enkelte sag og den interesse, som
offentligheden kan have i sagen, hvilke oplysninger der kan og bør
videregives til pressen, og i givet fald på hvilken måde. Hertil kommer, at
det er en forudsætning, at orientering af pressen sker inden for rammer, der
sikrer, at politiets videre arbejde med opklaring mv. af den pågældende sag
ikke unødigt hindres eller vanskeliggøres, ligesom det er en forudsætning,
at oplysninger til pressen ikke videregives på en måde, som kan være egnet
til at rejse tvivl om, at politiet og anklagemyndigheden udfører deres
undersøgelser i overensstemmelse med almindelige principper om
saglighed og objektivitet.
2.
For så vidt angår den del af spørgsmålet, der vedrører muligheden for at
begrænse offentlighedens adgang til oplysninger om sigtelser med hensyn
til beskyttelse af mindreårige under 18 år, bemærkes det, at der i
retsplejeloven er fastsat en række muligheder for at begrænse
offentlighedens adgang til oplysninger om konkrete straffesager, herunder
oplysninger om sigtelser.
Reglerne om dørlukning følger af retsplejelovens §§ 29-29 e. Dørlukning
medfører, at det er forbudt offentligt at gengive, hvad der forhandles i
retsmødet, medmindre dørlukningen alene er sket af hensyn til ro og orden
i retslokalet, jf. retsplejelovens § 29 d. Dørlukning kan ske både under
grundlovsforhør og hovedforhandling. Dørlukning kan endvidere gælde for
hele sagen eller dele af sagen, f.eks. under en vidneforklaring. Dørlukning
kan ifølge retsplejeloven bl.a. ske, når en sigtet (tiltalt) er under 18 år, eller
når sagens behandling i et offentligt retsmøde vil udsætte nogen for en
unødvendig krænkelse.
I praksis ses dørlukning ofte anvendt i bl.a. sager om drab, voldtægt og
øvrige seksualforbrydelser. I en række sager om seksualforbrydelser,
Side 4/5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 562: Spm. om, hvilke regler og praksis der regulerer, hvornår politiet hhv. kan og skal offentliggøre oplysninger om specifikke sigtelser
herunder voldtægt, skal dørene lukkes under den forurettedes forklaring, når
denne anmoder om det, jf. § 29 a.
Reglerne om referatforbud følger af retsplejelovens §§ 30-30 b.
Referatforbud betyder, at det ikke offentligt må gengives, hvad der er
passeret under forhandlingerne i sagen. Der kan bl.a. nedlægges
referatforbud, når en sigtet (tiltalt) er under 18 år, eller når offentlig
gengivelse vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse. Forbuddet går kun
på selve forhandlingen. Dommen og dens præmisser kan således ikke
forbydes gengivet efter § 30.
Det følger af retsplejelovens § 31, at retten kan nedlægge navneforbud i
straffesager. Navneforbud kan under hensyntagen til lovovertrædelsens
grovhed og samfundsmæssige betydning bl.a. nedlægges, når offentlig
gengivelse vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse.
Et navneforbud betyder, at navn, stilling eller bopæl på sigtede eller tiltalte
eller andre personer, som indgår i sagen, ikke må offentliggøres. Et
navneforbud forhindrer således ikke, at pressen refererer fra sagen, men
pressen må ikke videregive de nævnte informationer eller andre
oplysninger, som er egnede til at identificere den pågældende. Et
navneforbud bortfalder senest ved afsigelse af endelig dom, jf.
retsplejelovens § 31 a, stk. 3.
Det bemærkes herudover, at retsplejelovens § 1017 b forbyder
offentliggørelse af identiteten, herunder navn, stilling eller bopæl, på
forurettede i en sag om seksualforbrydelser. Formålet med bestemmelsen er
at beskytte forurettede i sager om seksualforbrydelser mod den belastning,
der kan være forbundet med at blive omtalt som forurettet i en sådan sag.
Bestemmelsen finder anvendelse, når det er klart, at der er tale om
efterforskning af en seksualforbrydelse, og gælder tillige efter, at der er
afsagt dom i sagen. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at politiet
offentliggør den forurettedes identitet, når dette er påkrævet af hensyn til
sagens opklaring eller i øvrigt til berettiget varetagelse af åbenbar
almeninteresse.
Side 5/5