Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2789874_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. november 2023
Straffuldbyrdelseskontoret
Josefine Kirst Müntzberg
2023-06996
3008084
Besvarelse af spørgsmål nr. 29 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 29 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. oktober 2023. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om ministeren vil sende en oversigt, der viser, hvordan forholdet mellem fængselsbetjente og belæg i kriminalforsorgen forventeligt vil udvikle sig i perioden 2024-2027, idet tallene samtidig bedes fremgå for hvert enkelt år i perioden?
Spørgsmål nr. 29 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren sende en oversigt, der viser, hvordan forholdet
mellem fængselsbetjente og belæg i kriminalforsorgen
forventeligt vil udvikle sig i perioden 2024-2027, idet tallene
samtidig bedes fremgå for hvert enkelt år i perioden?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”For så vidt angår udviklingen i belæg udarbejder Direktoratet
for Kriminalforsorgen ikke prognoser frem til 2027, men alene
ét år frem. Dette fordi usikkerheden stiger væsentligt ved
fremskrivninger, der rækker længere frem i tiden.
Den seneste prognose viser, at det gennemsnitlige årsbelæg
forventes at være 4.375 indsatte i 2024.
For så vidt angår antallet af fængselsbetjente udarbejder
Direktoratet for Kriminalforsorgen pt. ikke en prognose, der
med fornøden sikkerhed kan prognosticere udviklingen i
antallet af fængselsbetjente frem i tid.
Kriminalforsorgen kan dog oplyse, at det gennemsnitlige antal
fængselsbetjente (årsværk) i 2022 var 1.898, mens det
gennemsnitlige belæg var 4.212. Det indebærer, at der i 2022
var 0,45 fængselsbetjente pr. indsat (to fængselsbetjente til fire
indsatte).
Det kan hertil bemærkes, at kriminalforsorgen arbejder målrettet
med at rekruttere uniformeret personale og fastholde
eksisterende uniformerede medarbejdere.”
Justitsministeriet kan i forlængelse af udtalelsen fra Direktoratet for
Kriminalforsorgen bemærke, at det er en nødvendig opgave at vende
udviklingen i antallet af fængselsbetjente. Det kræver, at kriminalforsorgen
både kan tiltrække flere til uddannelsen som fængselsbetjent og sikre gode
arbejdsforhold, så fastholdelsen af nyuddannede og erfarne fængselsbetjente
styrkes.
Dette var en fælles erkendelse blandt de partier, som indgik flerårsaftalen
for kriminalforsorgen 2022-2025. Det blev derfor også besluttet at
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om ministeren vil sende en oversigt, der viser, hvordan forholdet mellem fængselsbetjente og belæg i kriminalforsorgen forventeligt vil udvikle sig i perioden 2024-2027, idet tallene samtidig bedes fremgå for hvert enkelt år i perioden?
iværksætte en lang række initiativer, der skal styrke kriminalforsorgens
rekrutteringsgrundlag og forbedre arbejdsmiljøet i fængsler og arresthuse.
Mange af initiativerne er forsat ved at blive implementeret, og realistisk set
vil det tage tid at få vendt udviklingen. Det er dog kriminalforsorgens
vurdering, at de mange initiativer i flerårsaftalen vil gøre en positiv forskel
for rekruttering og fastholdelsen i de kommende år og dermed bidrage til at
reducere manglen på fængselsbetjente. Derudover kan det nævnes, at der er
indført løn under uddannelsen, og at regeringen har prioriteret lønløft til
fængselsbetjente som en del af de igangværende trepartsforhandlinger.
Side 3/3