Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2779907_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. november 2023
Politikontoret
Anders Just Christensen
2023-07607
3020710
Besvarelse af spørgsmål nr. 176 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 176 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. oktober 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter
Kofod (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 176: MFU spm., om der aktuelt er betjente i Sydøstjyllands Politi, der oplever chikane, personlig forfølgelse eller oplever at blive hængt ud
Spørgsmål nr. 176 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om der aktuelt er betjente i
Sydøstjyllands Politi, der oplever chikane, personlig forfølgelse
eller oplever at blive hængt ud? Og vil ministeren i bekræftende
fald oplyse, om disse betjente i tilstrækkelig grad får støtte fra
politiledelsen, og om episoderne giver ministeren anledning til
overvejelser om markant at skærpe straffen for at hænge
politifolk ud offentligt? Der henvises til artiklerne »Barn og
ægtefælle til betjente bliver hængt ud på nettet efter DR-
dokumentar« fra dr.dk, den 13. oktober 2023 og »Oprevet onkel
taler direkte til forsvundne Farhad: 'Du skal ikke være bange
mere’« fra bt.dk, den 13. oktober 2023, herunder udtalelsen:
»»Hvis han er derude og forstår, hvad jeg siger og mener: De er
eksponeret, og alle folk ved, hvem de er, og hvad de har gjort.
Så han skal ikke være bange for politiet,« siger Farhads onkel,
Hefkr Ibrahim, kort efter han havde holdt tale til
demonstrationen.«”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra
Sydøstjyllands Politi.
Sydøstjyllands Politi har oplyst, at den nævnte medieomtale har
givet anledning til et betydeligt antal borgerhenvendelser til
politikredsen, hvoraf en ikke ubetydelig del har karakter af
trusler og chikane rettet mod navngivne medarbejdere og ledere
ved Sydøstjyllands Politi.
Sydøstjyllands Politi har endvidere oplyst, at der herudover er
medarbejdere i Sydøstjyllands Politi, som i relation til den
aktuelle sag og dens seneste udvikling oplever chikane og
trusler, ligesom flere medarbejdere bliver hængt ud – herunder
med navn og foto – navnlig på sociale medier. Som eksempel
kan nævnes en anmeldt demonstration, hvor arrangøren har
anført arrangementsnavnet som ”Demo Mod [fornavnet på en
politiassistent] fra Vejle politi” og oplyst, at formålet med
demonstrationen er følgende: ”Vi vil lave en demo mod
[fornavnet på en politiassistent] fra Vejle politi, da hans hold
[navngivet fodboldhold] spiller i Grindsted den [dato]”. En
mindre gruppe medarbejdere ved Sydøstjyllands Politi vurderes
svært udsat for chikane og trusler på sociale medier, hvor også
deres identitet er blevet oplyst. Endvidere retter chikanen og
truslerne sig mod nogle af deres familiemedlemmer.
Side 2/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 176: MFU spm., om der aktuelt er betjente i Sydøstjyllands Politi, der oplever chikane, personlig forfølgelse eller oplever at blive hængt ud
Der er ledelsesmæssigt taget særlig hånd om den gruppe
medarbejdere, der er hårdest ramt af chikanen i form af diverse
understøttende tiltag indeholdende relevante individuelle
hensyn og imødekommelse af individuelle ønsker. Politikredsen
har herunder betalt for, at to medarbejdere med familie har taget
ophold uden for egen bolig i ca. en uge, da chikanen var på sit
højeste. Der er en daglig ledelsesmæssig opfølgning på, hvordan
de konkrete medarbejdere har det.
Samtidig har øverste ledelse også stillet sig til rådighed for
medarbejderne gennem en relevant møderække, ligesom der
løbende er et tæt samspil med personalerepræsentanterne. Den
tætte koordinering sikrer, at politikredsen er i stand til løbende
at tilpasse den understøttende indsats over for de mest udsatte
medarbejdere.
Der har endvidere været tæt ledelsesmæssig støtte og konkrete
handlingsanvisninger til medarbejdere i politikredsens
servicecenter, der modtager opkald fra borgere. Baggrunden
herfor var en oplevelse af, at flere borgere henvendte sig på
baggrund af medieomtalen, og stillede kritiske spørgsmål,
ligesom flere samtaler var af truende karakter.
For medarbejdere, som ikke direkte har oplevet sig truet eller
chikaneret, er der aftalt lokal ledelsesmæssig opfølgning ved
nærmeste leder. Hvis de oplever trusler og/eller chikane i
anledning af sagen, tager ledelsen stilling til, om der skal
iværksættes særlige tiltag, eller om sagens karakter kræver en
juridisk vurdering i relation til, om truslerne og chikanen er en
overtrædelse af straffeloven. Chikane- og trusselssager samles
ét sted i politikredsen og overbringes til Midt- og Vestjyllands
Politi i relevant omfang med henblik på efterforskning.
Skønnes der, uagtet om der er tale om en mulig
straffelovsovertrædelse eller ej, behov for ledelsesmæssige
støttetiltag i forhold til de berørte medarbejdere, iværksættes
den af medarbejdernes nærmeste leder.
Politikredsens HR-afdeling har vejledt kredsens ledere med
henblik på den bedste håndtering af den usædvanlige situation,
som politikredsen befinder sig i. HR-afdelingen har endvidere
tilbudt politiets ledere direkte sparring med en psykolog,
såfremt der er behov for at stille spørgsmål, at vende dilemmaer
eller få sparring vedrørende håndteringen af egne og/eller
medarbejderes reaktioner.
Sydøstjyllands Politi er som arbejdsgiver meget kede af og
berørte af den tone, der hersker i nogle opslag på sociale medier.
Sydøstjyllands Politi har derfor gentagne gange via medierne
Side 3/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 176: MFU spm., om der aktuelt er betjente i Sydøstjyllands Politi, der oplever chikane, personlig forfølgelse eller oplever at blive hængt ud
appelleret til, at man som borger ikke chikanerer eller
fremsætter trusler mod ansatte i Sydøstjyllands Politi.
Sydøstjyllands Politi har som anført ovenfor iværksat en række
tiltag for at sikre medarbejderne og deres familier mod overlast,
ligesom der gøres en massiv indsats for at understøtte, at alle
kommer så godt igennem dette som mennesker og som
medarbejdere i politiet som muligt.
Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at trusler og chikane mod
politiets medarbejdere og deres familier er helt uacceptabelt og
vil blive efterforsket i relevant omfang.
Rigspolitiets
psykologtjeneste har desuden været i tæt kontakt med
Sydøstjyllands Politi om situationen for bl.a. at drøfte relevante
støttetiltag fra Psykologtjenesten i forhold til både medarbejdere
og ledelse.”
Jeg vil gerne understrege, at chikane af offentligt ansatte er dybt
uacceptabelt. Der er behov for, at vi gør noget ved, at offentligt ansatte i
stigende grad bliver udsat for chikane i forbindelse med, at de passer deres
arbejde.
Derfor er der nedsat en arbejdsgruppe i Justitsministeriet, der ser på mulige
løsninger på det stigende problem med chikane af offentligt ansatte.
Regeringen vil i øvrigt i denne folketingssamling fremsætte et lovforslag,
som skal styrke beskyttelsen af offentligt ansatte, herunder politibetjente og
fængselsbetjente, i sager om aktindsigt.
Side 4/4