Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2870307_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 2660
Den 2. maj 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 703 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 12. april 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Bjarne Laustsen (S).
Spørgsmål nr. 703 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan norske virksomheder har opnået adgang til at eksportere varen
kryddersild i lage toldfrit til EU i stærkt øgede mængder i ny EØS-aftale? Dermed forvrides konkurren-
cen til skade for danske producenter, som kan være forpligtet til at betale told, når de importerer hel
norsk sild som råvare til produktion af samme vare (kryddersild i lage) i Danmark. Har Udenrigsmini-
steriet inddraget eller orienteret henholdsvis Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Folke-
tinget i processen i forbindelse med udarbejdelse af aftale herom? Spørgsmålet skal ses i lyset af de altid
meget besværlige forhandlinger om danske fiskeres adgang til at fiske i norsk farvand til gengæld for
deres adgang markedsadgang til EU.”
Svar
Der blev den 30. november 2023 opnået enighed på forhandlerniveau mellem EU-Kommissionen og de
tre EFTA-medlemslande Norge, Island og Liechtenstein om en aftale om EØS-finansieringsmekanis-
merne samt tillægsprotokollerne for markedsadgang for fisk og fiskevarer med henholdsvis Island og
Norge. Aftalen skal gælde for perioden 2021-2028 og indebærer, at Norge, Island og Liechtenstein yder
et samlet bidrag på 3.268 mio. euro til samhørighed i EU. I forhandlingerne om tillægsprotokollen for
markedsadgang for fisk og fiskevarer med Norge er der bl.a. opnået enighed om et årligt kontingent for
kryddersild i lage på 28.000 tons.
Folketingets Europaudvalg fik sagen forelagt til fortrolig orientering den 19. marts 2021 i forbindelse
med godkendelsen af EU-Kommissionens forhandlingsdirektiver. Selve aftalen er forelagt Folketingets
Europaudvalg til orientering den 9. februar 2024. Fødevareministeriet og Udenrigsministeriet har gen-
tagne gange påtalt, at EU-Kommissionen har undladt at inddrage medlemsstaterne og tilhørende inte-
ressenter i tilstrækkelig grad i forhandlingerne med EFTA-landene af finansieringsmekanismerne og de
tilhørende fiskeriprotokoller.
Jacob Jensen
/
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk