Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2854872_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 22. april 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 614 (MOF alm. del) stillet 25. marts 2024 efter ønske fra
Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 614
”Hvor
store mængder fisk vil der kunne produceres på land indenfor de rammer for miljøbelastning,
der pt. er ansøgt for ved en placering til havs og hvor meget vil denne miljøbelastning kunne
nedbringes til fra landbaserede anlæg?”
Svar
For at bestemme den mængde fisk der kan produceres på land sammenlignet med de miljømæssige
rammer til havs, er det vigtigt at pointere, at havbrug og moderne landbaseret fiskeopdræt er to meget
forskellige former for fiskeopdræt, hvori der også produceres forskellige fiskearter, så
sammenligninger skal ske med forbehold. DTU Aqua har tidligere vurderet de landbaserede
saltvandsanlægs rensegrader og performance på baggrund af anlæggenes konkrete produktions- og
udledningstal. Se nærmere herom i DTU
Aquas notat ”Rensegrader og performance på danske
saltvandsdambrug” fra 2019.
Af notatet fremgår det, at der på saltvandsdambrug har været opnået rensegrader på 45-91 % for
kvælstof og 72-93 % for fosfor i forbindelse med konkret produktion. Samtidig er det væsentligt at
fremhæve, at anlæggene er under indkørsel, samt at saltvandsdambrug er en ganske ny
produktionsform, hvor udviklingen i produktionsforhold og renseteknologier stadig er i gang.
På baggrund af egne indberetninger fra havbrug i 2022 havde havbrugsproduktionen en gennemsnitlig
udledning på 41,2 kg kvælstof og 3,8 kg fosfor pr. ton produceret fisk. I samme periode har anlæg, som
producerer sammenlignelige fiskearter (laks) i saltvand på land produceret omkring dobbelt så mange
fisk per ton udledt kvælstof og fosfor.
./.
Magnus Heunicke
/
Jens Brandt Sørensen
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
EAN 5798000862005
[email protected]
www.mim.dk