Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2854865_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 22. april 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 611 (MOF alm. del) stillet 25. marts 2024 efter ønske fra
Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 611
”Hvad
kan ministeren oplyse om vandkvaliteten og miljøtilstanden i As Vig og Horsens Fjord og
muligheden for at nå målsætningerne i Vandrammedirektivet inden december 2027? Vil ministeren
herunder besvare:
Hvilke andre forureningskilder skal reducere udledninger af kvælstof, fosfor m.m. for at give plads
til, at havbrug flyttes fra Horsens Fjord til As Vig?
Hvad er koncentrationen af kobber og andre hjælpestoffer i havbund, biota og havvand i Horsens
Fjord og As Vig?
Hvad er den kemiske tilstand i As Vig på de positioner, der er tiltænkt at huse havbrug fra Horsens
Fjord?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet til Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
"Havbrugene i Horsens Fjord ligger i den del af fjorden, der er afgrænset som vandområdet Horsens
Fjord, ydre (vandområde ID 127),
hvor den kemiske tilstand er ”ikke-god”,
og den samlede økologiske
tilstand er ”dårlig økologisk tilstand”.
As Vig er en del af kystvandområdet Aarhus Bugt syd, Samsø og
Nordlige Bælthav (Vandområde ID 219), hvor den kemiske tilstand er
”ikke-god” og den samlede
økologiske tilstand er
”ringe økologisk tilstand”.
For begge vandområder er miljømålet i vandområdeplanerne 2021
2027 fastsat til god kemisk
tilstand og god økologisk tilstand. De fastlagte indsatser, herunder eventuelle revideringer som følge af
genbesøget, skal sikre målopfyldelse senest i 2027.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvilke andre forureningskilder der skal reducere udledninger, kan
det oplyses, at det er en betingelse, at havbrugenes påvirkning kan rummes inden for rammerne af
vandområdeplanerne, som inkluderer den eksisterende påvirkning fra andre kilder.
Kobber bruges til imprægnering af net, og oxolinsyre, sulfadiazin og trimethoprim er godkendt til
medicinering i havbrug. For disse stoffer er der fastsat et miljøkvalitetskrav for vand, og stofferne
indgår ikke i NOVANA-overvågningen, fordi det vurderes, at de ikke bliver udledt i betydelige
mængder.
For så vidt angår kobber er der i 2021 ekstraordinært og i begrænset omfang indhentet vandprøver i
kystvande til bestemmelse af koncentrationen af en række metaller til brug for et vidensprojekt.
Nedenstående tabel angiver gennemsnitlige koncentrationer for kobber i biota, sediment og vand for
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 611: Spm. om vandkvaliteten og miljøtilstanden i As Vig og Horsens Fjord og muligheden for at nå målsætningerne i Vandrammedirektivet inden december 2027
2854865_0002.png
vandområde 219. Der er ikke fastsat et miljøkvalitetskrav for kobber i sediment eller biota, og
resultaterne kan derfor ikke bruges til at vurdere tilstanden i vandområdet.
Parameter Vandområde
Kobber
219
219
219
127
Matrice
Biota
Vand
Biota
Koncentration
1087 µg/kg VV
0,552 µg/l
1020 µg/kg VV
Sediment 12,8 mg/kg TS
I bekendtgørelse nr. 796 af 13. juni 2023 om fastlæggelse af miljømål er det generelle kvalitetskriterie
for kobber 1 µg/l og maksimumkoncentrationen for kobber 2 µg/l for andet overfladevand. Begge
miljøkvalitetskrav kan tillægges den naturlige baggrundskoncentration."
Magnus Heunicke
/
Jens Brandt Sørensen
2