Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2842358_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-2392
Den 21. marts 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 489 (MOF alm. del) stillet 23. februar 2024 efter ønske
fra Hans Andersen (V).
Spørgsmål nr. 489
”Vil
ministeren redegøre for, hvad der er sket i sagen siden jorddepotet nær stålvalseværket i
Frederiksværk blev lovliggjort i 1994, herunder i forhold til at overvåge, hvorvidt der sker en
forurening af den omkringliggende natur og miljø, inkl. grundvand og Roskilde Fjord? Der
henvises til artiklen ”Miljøkatastrofe truer: Skrot fra Stålvalseværket lækker PFAS i Roskilde
Fjord”, politiken.dk, den 19. februar 2024.”
Svar:
Jeg har indhentet svar fra Region Hovedstaden, som har indhentet kommentarer fra Halsnæs
Kommune. Miljøstyrelsen har kort beskrevet styrelsens rolle i sagen. Jeg kan henholde mig til disse
svar.
Region Hovedstaden oplyser følgende:
”Det
daværende Frederiksborg Amt var tilsynsmyndighed for Stålvalseværket. I amtets
miljøgodkendelse af affaldsdeponering i kystvolde fra 1994 er det beskrevet, at depotet skulle
overdækkes med plastmembran eller skeovnsslagge. Regionen har ved sagsgennemgang konstateret,
at da Stålvalseværket gik konkurs i 2002, blev der fra amtets side arbejdet på nedlukning af
virksomheden på en miljømæssig forsvarlig måde. I forbindelse med kommunalreformen, overgik
tilsynsmyndigheden fra amtet til Halsnæs Kommune i 2007. Kommunen har siden da fjernet nogle af
de store affaldsmængder på grunden i samarbejde med staten og konkursboet.
Af referat fra et møde om Stålvalseværket mellem Halsnæs Kommune, Miljøcenter Roskilde og
Miljøstyrelsen den 30. august 2010, fremgår det, at Frederiksborg Amt ikke har foretaget tilsyn i
perioden fra 2002, hvor Stålvalseværket gik konkurs, og frem til 2007, hvor tilsynsmyndigheden
overgik til Halsnæs Kommune. Af referatet fremgår det også, at der fra kommunens side heller ikke er
ført tilsyn efterfølgende. For god ordens skyld ønsker vi at præcisere, at regionens offentlige indsats på
stålvalseværksgrunden konkret er fastlagt i 2022, og at der ikke har været fastlagt offentlig indsats
overfor forureningen på stålvalseværksgrunden før dette tidspunkt.”
Halsnæs Kommune oplyser følgende:
”I
slutningen af 2005 blev der nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Miljøstyrelsen, daværende
Frederiksborg Amt og Frederiksværk Kommune med det formål at finde en miljømæssig forsvarlig
lukning af stålvalseværket efter konkursen i 2002. Arbejdsgruppens arbejde var koncentreret omkring
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 489: MFU spm. om, hvad der er sket i sagen siden jorddepotet nær stålvalseværket i Frederiksværk blev lovliggjort i 1994 i forhold til at overvågning m.v.
de midlertidige depoter, hvor miljøgodkendelsen ville udløbe i september 2007. Efter amtets
nedlæggelse i 2007 ville Halsnæs Kommune overtage myndighedsansvaret for depoterne, som så ville
være ulovlige. Der blev indgået en aftale mellem Miljøministeriet og Halsnæs Kommune om
finansiering af fjernelse af de midlertidige depoter.
Amtets godkendelser af de tidligere deponeringer i kystvoldene var uden udløbsdato. Efter
Stålvalseværkets konkurs var der ingen driftsherre for depotet, hvorfor det ikke længere var muligt at
håndhæve vilkår i godkendelsen. Halsnæs Kommune har ikke ført tilsyn med disse deponeringer, da
rammerne for den deponerede forurening fortsat var, at ansvaret for prioritering af oprydning lå hos
regionen. I 2014 fik regionen endvidere ansvaret for at foretage analyser af forureningens potentiale
for forurening af overfladevand.”
Miljøstyrelsen oplyser følgende:
”Miljøstyrelsen
kan bekræfte som nævnt af Region Hovedstaden og Halsnæs Kommune, at styrelsen i
2005-2006 bistod det daværende Frederiksborg Amt i undersøgelsen af de tidligere affaldsdepoter på
Stålvalseværkets grund. Der var her alene tale om flere affaldsdepoter på land, ikke affald deponeret i
kystvoldene. Løsningen blev, at affaldsdepoterne blev opgravede og sejlet til videredeponi i Norge i
begyndelse af 2010’erne. Staten var med til at finansiere denne løsning,
som der var et stærkt ønske
om fra Halsnæs Kommune, og som indgik i forhandlingerne i forbindelse med kommunalreformen.
Miljøstyrelsen bemærker, at indtil ændringen af jordforureningsloven i 2014 var beskyttelse af
overfladevand ikke en del af den systematiske offentlige indsats i forhold til jordforureninger.”
Magnus Heunicke
/
Mikkel Dam Schwartz
2