Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2770377_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 7279
Den 25. oktober 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 39 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 13. oktober 2023. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 39 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren oversende en beregning til udvalget af klimaeffekten ved kvægundtagelsen, som udløber
den 31. juli 2024?”
Svar
Det har inden for den korte svarfrist ikke været muligt at foretage en beregning af klimaeffekten af den
danske undtagelse fra nitratdirektivet (”kvægundtagelsen”). Der er tale om en forholdsvis kompleks be-
regning, hvor der skal tages højde for en række forhold, der gør sig gældende for bedrifter, der gør brug
af kvægundtagelsen (undtagelsesbrug).
Undtagelsesbrug har mulighed for at dække en større andel af deres samlede gødningsbehov med orga-
nisk gødning, herunder husdyrgødning. Derfor udbringer undtagelsesbrug en større mængde total kvæl-
stof (N) end ikke-undtagelsesbrug, på trods af at undtagelsesbrug ikke tilskrives en større gødningskvote
for deres respektive afgrøder. På den ene side kan dette potentielt give anledning til et større latter-
gastab. Lattergasemissionerne beregnes på nuværende tidspunkt med en simpel emissionsfaktor, som
svarer til 1 pct. af tilført total N. På den anden side har undtagelsesbrug ikke behov for at tilkøbe lige så
store mængder kunstgødning som ikke-undtagelsesbrug, da næringsstofferne i husdyrgødningen i hø-
jere grad kan recirkuleres inden for bedriften. Udbringning af husdyrgødning bidrager endvidere til op-
bygning af kulstofpuljen i jorden. Klimaeffekten af kunstgødningsproduktion og en eventuelt reduktion
heraf tilskrives med nuværende metode det land, hvor gødningsproduktionen finder sted, hvorfor et
lavere kunstgødningsforbrug blandt danske undtagelsesbrug (sammenlignet med almindelige kvæg-
brug) ikke vil påvirke det danske klimaregnskab.
Brug af undtagelsen er knyttet til en række miljøkrav, som undtagelsesbrugene skal leve op til. Blandt
andet skal der dyrkes afgrøder med et stort kvælstofoptag og en lang vækstsæson på mindst 80 pct. af
bedriftens arealer. Dette krav opfyldes typisk ved at etablere græs på næsten hele arealet. Formålet med
disse særlige undtagelseskrav er at sikre, at anvendelsen af undtagelsen ikke fører til en merbelastning
af vandmiljøet. I det omfang, der dyrkes flerårigt græs for at leve op til dette sædskiftekrav, vurderes det
navn •
Holbergsgade 6
• • •
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om beregning af klimaeffekten ved kvægundtagelsen, som udløber den 31. juli 2024
2770377_0002.png
også at have en gavnlig klimaeffekt. Jf. Aarhus Universitetets klimavirkemiddelkatalog
1
vurderes fler-
årigt græs at være en af de mest klimavenlige afgrøder med et markant bidrag til kulstoflagring i jorden.
Det er endvidere ministeriets vurdering, at undtagelsen ikke nødvendigvis er afgørende for størrelsen af
den danske kvægbestand. Undtagelsen begrænser alene udbringning af husdyrgødning og anden orga-
nisk gødning på bedriftens arealer. Bedriftens kvægbestand - og dermed de klimaemissioner, som kan
tilskrives husdyrene selv eller håndteringen af den resulterende husdyrgødning - kan derimod være
større i det omfang, at der eksempelvist kan laves aftaler om aftagning af husdyrgødning med andre
landbrugsbedrifter.
Jacob Jensen
/
Morten Ejrnæs
1
Andersen MN, Adamsen AP, Hansen EM, Thomsen IK, Hutchings NJ, Elsgaard L, Jørgensen U, Munkholm L,
Børgesen CD, Sørensen P, Petersen SO, Lærke PE, Olesen JE, Børsting CF, Lund P, Kjeldsen MH, Maigaard M,
Villumsen TM, Dalby FR, Kai P, Nørremark M, Blicher-Mathiesen G, Audet J, Bruus M, Krogh PH, Kronvang B,
Winding A, Kristensen HL. 2023.Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget. 303 sider. Rådgivningsnotat
fra DCA–Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, leveret: 21.04.2023, tidligere udleveret
til MOF: https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/MOF/bilag/341/2701226/index.htm
2