Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 81
Den 30. januar 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 330 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 3. januar 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 330 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren oversende en beregning på, hvor stor en andel af de konventionelle køer der vil skulle
sættes på græs for at nå samme metanreduktion, som regeringen foreslår at opnå med Bovaer i perioden
2025-2030, hvor det forudsættes, at man ved at lade køerne græsse selv og leve udelukkende af græs
kan opnå et reduktionspotentiale på 20-30 pct. reduktion af metanudledninger fra dyrenes fordøjelse,
som man har vurderet i et nyligt svensk studie, og at køerne er på græs 50 pct. af året? Beregningen
bedes også inkludere reduktion af metan- og lattergasudledninger fra gødning ved, at dyrene lægger
deres gødning på marken fremfor i stalden. Der henvises til artiklen ”Regeringen foreslår tilskud til
Bovaer i forhandlinger om at nå klimamål i
2025”, landbrugsavisen.dk, den 2. november 2023, og til
artiklen ”Betande kor kan ge mindre metan än kor på stall”, jordbruksverket.se, den 13. juni 2023.”
Svar
I tabel 1 præsenteres en teknisk beregning over andelen af konventionelle malkekvæg, der skal være på
græs i seks måneder for at opnå den samme klimaeffekt, som den tilskudsordning for metanreducerende
foder, som regeringen foreslog i oktober 2023. Det bemærkes, at der fortsat arbejdes på de nærmere
forhold i regeringens oplæg til en konkret model. Beregningen tager udgangspunkt i reduktionseffekten
fra det svenske studie på 25 pct. Antages det, at kvæg går på græs i seks måneder, vil det således have en
årlig reduktionseffekt på 12,5 pct. fra køernes fordøjelse.
Det bemærkes, at der vil være udfordringer ved begrænset tilgængelighed af græsarealer og logistik i
forhold til malkekøer, der gerne skal gå på græs i umiddelbar nærhed af stalden, så de kan komme ind
og blive malket 2-3 gange dagligt. Derudover er reduktionseffekten ved afgræsning pt. meget usikker i
praksis, da den afhænger af forskellige faktorer, herunder hvor meget køerne reelt indtager i marken
kontra i stalden, hvilket vil variere betydeligt fra bedrift til bedrift, ligesom der kan være store sæsonud-
sving i den metanreducerende effekt ved afgræsning. Der er således behov for danske undersøgelser og
målinger for at validere resultaterne fra det svenske studie. I aftalen om Forskningsreserven 2023 er der
i forlængelse heraf afsat midler til et flerårigt afgræsningsforsøg fra 2024-26, der skal undersøge og do-
kumentere en mulig klimaeffekt af køer på græs under danske forhold. Forsøget skal blandt andet danne
grundlag for, at en mulig klimaeffekt af afgræsning på sigt kan indgå i den nationale emissionsopgørelse.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk