Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2801089_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 11473
Den 17. december 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 140 (MOF alm. del) stillet 20. november efter ønske fra
Kenneth Fredslund Petersen (DD).
Spørgsmål nr. 140
”Mener
ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at den samlede råstofplan for en region kan forkastes på
grund af få og små konkrete mangler i forhold til miljølovgivningen ved et specifikt graveområde? Vil
ministeren i den forbindelse tage initiativ til, at lovgivningen justeres, så en regional råstofplan kan god-
kendes som helhed, trods enkelte konkrete mangler ved et graveområde, der så må afvente godkendelse
og tilladelse indtil de miljømæssige vurderinger er helt på plads?”
Svar
Det følger af råstoflovens § 13, stk. 1, at regionsrådets afgørelse om en råstofplan efter § 5 a kan påklages
til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål
det vil sige spørgsmål om, hvor-
vidt råstofplanen er lovlig vedtaget, herunder om planen er tilvejebragt som foreskrevet efter bestem-
melserne i råstofloven, f.eks. bestemmelserne om høring og bestemmelserne om hensyn til Natura
2000-planer. Klager over, at råstofplanen burde have haft et andet indhold eller over planens hensigts-
mæssighed i øvrigt, er skønsmæssige spørgsmål, som ikke kan efterprøves af nævnet.
Jeg er bekendt med, at Miljø- og Fødevareklagenævnet den 23. juni
1
og den 7. august 2023
2
har ophævet
og hjemvist henholdsvis Region Sjællands og Region Midtjyllands råstofplaner fra 2020. Nævnet har
således
i disse sager
vurderet, at retlige mangler ved dele af råstofplanerne skulle medføre, at planen
i sin helhed blev ophævet og hjemvist.
Jeg er således opmærksom på problemstillingen. Jeg har ikke aktuelle planer om at tage initiativ til
justering af lovgivningen, men problemstillingen vil kunne indgå i dialogen om den kommende råstof-
strategi.
Magnus Heunicke
/
Kasper Rise
1
2
https://mfkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/218d2d9b-1dc4-485e-9d99-b01e7aaacbfd?highlight=21%2F04620
https://mfkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/5c74ff6b-c1ea-4bfa-a729-c047e69e13ba
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk