Ligestillingsudvalget 2023-24
LIU Alm.del
Offentligt
2813535_0001.png
Folketingets Ligestillingsudvalg
[email protected]
Rosa Lund (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 7484
19. januar 2024
Kære udvalgsmedlemmer
I besvarelsen af LIU alm. del spm. 8 af 7. november 2023 redegjorde Beskæftigel-
sesministeriet for praksis for omfanget og karakteren af diskrimination af transper-
soner på arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesministeriet er efterfølgende blevet gjort opmærksom på, at besvarel-
sen manglede henvisning til to relevante sager. Ministeriet skal derfor oplyse, at
foruden de sager, der blev nævnt i besvarelsen, er følgende to sager relevante:
Ligebehandlingsnævnets afgørelse i KEN nr. 10237 af 28/08/2013, som jeg henvi-
ser til i mit svar, blev siden indbragt for retten i Aarhus, der den 9. juni 2015 af-
sagde dom i sagen (sagsnr. BS 72-45/2014). Sagen vedrørte en transperson, der
blev opsagt i sit jobprøvningsforløb på et lager under henvisning til dennes kønsud-
tryk. Retten fandt, at der var tale om ulovlig diskrimination.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse i sag KEN nr. 9631 af 05/04/2017 kunne ligele-
des med fordel have været nævnt i svaret. Sagen omhandlede forskelsbehandling
på grund af køn i forbindelse med, at en mandlig fysioterapeut ikke måtte klæde sig
feminint på sin arbejdsplads. Ligebehandlingsnævnet fandt, at fysioterapeuten var
udsat for direkte forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med beslutnin-
gen om, at han ikke måtte gå feminint klædt og fik medhold i denne del af klagen.
Da ledelsen havde udvist imødekommenhed over for fysioterapeuten, fik han ingen
godtgørelse. Nævnet fandt desuden, at det forhold, at ledelsen efterfølgende ind-
førte et beklædningsdirektiv, der var ens for alle medarbejdere, ikke var udtryk for
ulovlig forskelsbehandling.
Beskæftigelsesministeriet skal beklage, at sagerne ikke fremgik af besvarelsen af
LIU alm. del. spm. 8 (samling 2023-24).
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen